Hvidbogen om Danmark i EF og EU

Dette er anmeldelse af bogen ”Hvidbogen om Danmark i EF og EU. Balladen på Nørrebro. Interessant læsning. Hvorfor hedder bogen – Hvidbogen? Da Jens Otto Kragh fik et problem. Flertal mod EU. En smart reklamemand. Vælgerne blev hurtig skeptiske. Havde Danmark nogen indflydelse? Politikere fortrød. Hvad med den danske Grundlov` Vi afgiver mere og mere suverænitet. Bogen rummer meget mere. Ri-Bus konflikten. En kommende Hvidbog? Historisk interessant bog.

 

Balladen på Nørrebro

En ny bog af evig flittige Lars-Ulrik Thomsen har set dagens lys. Men andre bidrager også til bogen. Hvordan kan sådan en bog anmeldes af en såkaldt kritisk tilhænger af EU.

Vi oplevede for nu en del år siden voldsomme uroligheder i forbindelser med EU – afstemninger. Nørrebro sagde nej til EU. Gidslerne dengang blev Nørrebros detailhandel, der fik deres butikker raseret og vinduer smadret. Nu indeholder bogen ikke noget om disse begivenheder.

 

Interessant læsning

Men bogen er interessant læsning. Men du skal lige holde tungen lige i munden. Du får en masse oplysninger også mange nye oplysninger. Ja og kommunistisk ideologi får du også lige forklaret. For undertegnede opfatter også bogen som en advarsel mod et EU, der får for meget magt.

Forfatteren mener, at det er svært at komme til orde i medierne. 4-5 koncerner ejer alle dagblade i landet.

 

Hvorfor hedder bogen – Hvidbogen?

Og hvorfor skal bogen så hedde hvidbogen?

I 1945 blev der lavet en hvidbog om besættelsestiden i to bind. Den handlede om samarbejdspolitikken og modstandere af denne.

 

Da Jens Otto Kragh fik et problem

Interessant er det, at vi får historien om Jens Otto Kragh, der underskrev EU – traktaten. Han kunne næppe få fem sjette dels flertal i Folketinget. Som alternativ måtte man ud i en folkeafstemning.

 

Flertal mod EU

Modstandernes kampagner havde sin virkning. En meningsmåling viste at der var flertal i befolkningen mod EU. Dette forhold fik så Kragh til at ringe til Niels Foss, direktør hos F.L. Schmidt. Foss blev sat ind i situationen. Han fandt nogle penge så en ja-kampagne kunne iværksættes hurtigst mulig.

Dagsordenen skulle ændres.

 

En smart reklamemand

Reklamemanden Hans Rubin havde lynhurtig en kampagne klar. Han viste i annoncer, hvad fødevarer kostede på det tidspunkt og hvad de ville komme til at koste, når man sagde nej til EF, som det hed dengang.

Ja og trods et norsk nej blev der 63,4 pct. der herhjemme sagde ja.

 

Man blev hurtig skeptiske

Vælgerne herhjemme blev dog hurtigt skeptiske, da viste sig at medlemskab betød suverænitetsafgivelse. Det gav medlemmerne bedre kort på hånden.

Vi fik både Maastricht og Edinburgh – afstemningerne. Flere organisationer blev dannet ved siden af Folkebevægelsen.

Danskerne fik den 2. oktober 1972 at vide, at tilslutningen til EF ville gavne betalingsbalancen og øge beskæftigelsen, bremse inflationen og øge renten.

Men alle disse ting lod vente på sig. Herhjemme steg arbejdsløsheden.

Bogen bringer en masse eksempler. I 1977 blev EF – direktivet om sygeplejerskernes uddannelse vedtaget. Den var langt ringere end den danske uddannelse. Vi får en masse eksempler på ”Arbejdskraftens fire bevægelighed”

Momsen som fulgte voldte mange virksomheder problemer.

Og så skrev vi under på ”Fælles våbenproduktion”. Dette begreb var mange skeptiske over for. I slutningen af 1970erne var der utilfredshed inden for landbrug, valuta og industripolitik.

 

Havde vi nogen indflydelse?

Og så var man blevet skeptisk over for Danmarks indflydelse. 16 danske repræsentanter af i alt 410 medlemmer kunne umulig fremme danske interesser. Det var også dem, der mente at EF efterhånden fik mere magt på bekostning af Folketinget.

 

Politikere fortrød

Seks års medlemskab havde skabt flere modstandere. Mange politikere havde fortrudt deres positive indstilling og var nu modstandere af EU.

 

Hvad nu med den danske Grundlov?

Et meget interessant fokus i bogen er vores Grundlov i forbindelse med den måde, som vi i dag samarbejder internationalt. Mange lande har moderniseret deres grundlove. Men vores egen Grundlov virker lidt stiv i det.

Færre og færre traktater lægges i dag ud til afstemning. Det gjaldt for eksempel Nice og Lissabon – traktaten.

 

Vi afgiver mere og mere suverænitet

Danmark afgiver mere og mere suverænitet. Vi skal stadig have ret til at vores ret til at bestemme udviklingen i vores eget land. Og så skal vi genskabe vores demokratiske frihedsrettigheder.

 

Bogen rummer meget mere

Jo denne spændende bog rummer så meget andet end det vi her har været inde på. Hans Scherfig bliver også citeret.

 

Ri-Bus konflikten

Ja så er det også Ri-Bus konflikten, der varede i 268 dage.

Monopolerne fik større magt. Dette betød krav om forringelser i løn – og arbejdsforhold. Det var et tyskejet selskab Arriva, der overtog Ri-Bus.

Ifølge forfatteren så er ledelsen i fagbevægelsen blevet mere EU -loyale.

 

En kommende Hvidbog? 

Ja og så kan anmelderen her ikke lade være med at komme med et forslag til en kommende Hvidbog. Den skal føre historien helt op til i dag. En magtfuld mand i USA bruger handels- og toldpolitik som magtfaktor. Hvordan skal Danmark og Europa operere i den nye verdensorden.

 

Interessant bog

Bogen er absolut interessant. Nogle afsnit er set ud fra et historisk perspektiv mere interessant end andre. Men kære læsere – læs denne og bliv klogere.

 

Lars-Ulrik Thomsen:

• Hvidbog om Danmark i EF og EU
• Forlaget Populi