Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Hvem har ret til at gengive BZ – Historien?

Oktober 5, 2016

Hvem har ret til at gengive BZ – Historien?

Forsøg på anmeldelse af Peter Øvig Knudsen: Du har ikke en chance. Tag den fra Gyldendal. Den er en fremragende og spændende dokumentation. Bogen er delt i to. Den ene del er historien, den anden del er korrespondance med de BZ’ er, der ikke ville optræde. At de så alligevel optræder, ja det er en anden sag. Og reaktioner var vel også forudsigelig. Man brød sig ikke om fortolkningen. Og reaktionen er da også kommet. En web – portal og en Facebook med den rigtige fortolkning, eller? Vi kigger da også på nogle af reaktionerne fra dem, der bestemt mener, at Øvig ’ s ikke skal være et monument for BZ – bevægelsen. Og nogle af disse har nu lagt en scannet version af bogen på nettet. Man skal da sandelig ikke tjene på at fortælle om bevægelsen.

 

Man udsættes for helte og skurke

I det venstreradikale magasin ”Slamm” skrev en gruppe aktivister, at de frygter, at forfatteren vil reducere historien om husbesætterne til ”en zoologisk have, som folk der har deres på det tørre, kan sætte sig ned og glo på”

I magasinet fortæller to af aktivisterne, at de ikke kan kende sig selv i beskrivelsen i Hippie – bøgerne. De er bange for, at Peter Øvig Knudsen slet ikke vil lægge vægt på drømmene, idealerne, kærligheden og drømmene. Ligeledes frygter de som i Hippie – bøgerne at deres kammerater udsættes for at blive helte, skurke, naive får, ledere og sind- og skindsyge mennesker.

Han fortæller bedsteborgere, hvorfor det er godt, at de ikke flipper ud og forlader den slagne middelvej For at se hvor galt det ellers kan gå. Ja så vidt aktivisterne. Men nu er bogen kommet.

 

Igen – masser af omtale

Peter Øvig Knudsen har gjort det igen. Han har begået en bog med masser af omtale. Og atter engang har han formået at splitte folk i to dele. Og meget heldigt er anmelderne i den positive afdeling. Men nu kigger vi også lige på dem, der ikke nødvendigvis uddeler stjerner.

Hans forrige bøger skabte også debat. Og det var jo både bogen om Blekingegade – Banden og Hippie – bevægelsen. Den planlagte bog om Pusher – Street bliver ikke til noget. Da fik han godt nok kolde fødder. En to’ er kommer det heller ikke om BZ – bevægelsen.

 

En BZ – webportal

Tidligere medlemmer af BZ – bevægelsen har dog også bebudet, at de vil fortælle deres egen historie. Og det vil de gøre på en webportal. Endnu er det ikke så mange historier på den. Denne portal er en direkte protest mod Peter Øvig Knudsens bog.

Men denne portal har Per Øvig Knudsen ikke det ringeste imod. Han mener, at informationerne vil trække i samme retning. Jo mere information, jo mere mangfoldighed.

 

Men foreløbig er det mest gang i BZ Portalen på Facebook. Her er 500 følgere. Og undertegnede er en af dem. Initiativtagerne til denne har udsendt en presseinformation, hvor de bl.a. skriver:

  • Vi ser Øvigs bog som et isbjerg. Men 9/10 af et isbjerg er under overfladen, og der mangler flere historier, som nu skal fortælles. Blandt gamle og nuværende BZ’ere er interessen stor

 

Skal ikke være et monument, der står tilbage

Modstanderne af Peter Øvig Knudsens bog vil gerne fokusere på de positive sider af bevægelsen. Og det er erfaringerne fra Hippie – bogen, der gør dele af BZ – bevægelsen skeptisk.

De gamle BZ’ er ønsker ikke, at denne bog skal være det monument, der står tilbage.

 

Selviscenesætter

Tidligere BZ’ er er i et anonymt brev blevet advaret mod at tale med forfatteren. Han er blevet kaldt ”opblæst nar” og ”selvglad idiot”. Der er nogle markante og stærke holdninger til, hvordan BZ – bevægelsen skal beskrives. Andre markante udmeldinger er:

  • En populistisk selviscenesætter af værste skuffe
  • Fuck den klamme højreorienterede sensationsrytter

 

Malke blod fra ideologiske bevægelser

Og så er man ellers blevet advaret mod den ”meget borgerlige forfatter”,” der vil malke blod fra ideologiske bevægelser”. Men dengang var Peter Øvig Knudsen helt ude på den yderste venstre fløj og medlem af det maoistiske KAP.

 

Hvad med dem, der sagde nej

Han var godt klar over inden starten, at den magtfulde inderkreds fik han nok ikke i tale. Men på den anden side. Bogen ville ikke fungere uden dem. Men kan man tage dem med, når de har sagt nej?

 

De få må udtale sig

Det er nogle få, der måtte udtale sig, og en hel masse, der ikke må sige noget. Så det må i den grad have været udfordrende, at skulle lave bogen. Men det i sig selv var provokerende for Peter Øvig Knudsen. Han ville ikke lade sig knægte nok engang, efter at måtte opgive at skrive om Pusher Street.

Peter Øvig Knudsen mener, at det er en begrænset kreds af toneangivende BZ ’ er, der har haft eneret til at fortælle historien. Han mener, at have givet mere anonyme mulighed for at beskrive forholdene. Han mener, at alle har deres version af miljøet.

 

Øvig interesserer sig for ”oprørerne”

Noget tyder på, at det er oprørerne, som vores hoveperson interesserer sig for. Vi så det allerede med bogen ”Efter drabet”. Han er mødtes med nogle af deltagerene i bogen til bajer og lejrbål i haven. Således har det efter forfatterens udsagn medvirket over 50 – 60 BZ’ er i bogen.

 

En sten gennem vinduet

Men han har også fået sten kastet gennem ruderne i arbejdsværelset. Ja truet er han også blevet.

Men dette har motiveret ham til at fortsætte. Ingen skal fortælle ham, hvilke bøger han skal skrive. Egentlig opfatter forfatteren bevægelsen som en stor familie. Og dem, der talte med ham, ville blive smidt ud.

 

Moppedreng på 600 sider

Det er en ordentlig moppedreng på 600 sider, vi skal igennem. Og det er historien om København, inden byfornyelsen slog igennem. Her er en masse Nørrebro – historie. Der er masser af borgerkrig, som vi også oplevede op et senere tidspunkt med Ungdomshuset.

Og det ville også have været oplagt, at skrive om de autonome, som vi lige har gjort i tre artikler på vores hjemmeside. Og grunden er ifølge forfatteren, at så skulle han også skrive om organiseret kriminalitet. Og det tør han ikke.

 

Tro på sig selv

På Nørrebro har man i den grad mærket til bevægelsen, der blev efterfulgt af de autonome. Molotovcoctails, ildspåsættelser, knuste ruder, brosten, raserede butikker m.m. Vi har på siden forsøgt at beskrive detailhandlens møde med de autonome.

Bevægelsen er præget af stor tro på sig selv og mangel på respekt på autoriteter. Det forbløffende var, at man gerne modtog bistandshjælp fra det samfund, man bekendte. På Det Frie Gymnasium fik eleverne fri til at besætte huse og lave andre aktioner. Det blev betragtet som et kreativt initiativ.

 

Politiet holdt sig heller ikke tilbage

Man kan undre sig over, at så mange gik ind for brug af så meget vold. På politiets side holdt man sig heller ikke tilbage. Ideologi og politik var ikke særlig slagkraftig hos BZ. Egentlig gav BZ ikke myndighederne mulighed for et konstruktivt samarbejde. Og politikerne var måske heller ikke så kreative, at de kunne imødegå de unges krav.

Måske kan man sige, at politikerne var advaret dengang, de valgte at sælge Ungdomshuset. Men de solgte huset, uden at spørge de unge.

 

Svarer ikke til fortidens oplevelse

Yngre generationer kender ikke så meget til BZ. Den fortælling, der fyldte så meget dengang, er gledet ud af danmarkshistorien. Derfor er det godt, at vi får historien nu, selv om store dele af BZ – bevægelsen hader måden historien bliver fortalt på. Nutidens dom svarer ikke til fortidens oplevelse.

Skabelonen er vel den samme som til Øvigs andre bøger. Det er dramatisk og medrivende læsning. Men ikke alle vil betragte det som den fulde sandhed.

 

En helt bestemt opfattelse fremmes

René Karpentschof anmelder bogen hos Modkraft. Han er en af dem, der sagde nej til at deltage. Og det gjorde han ikke for, at der rettes et kritisk lys på BZ – bevægelsens mørke sider.

Men selv om han sagde nej til at medvirke, er han alligevel med i bogen. Han mener, at BZ – bevægelsen slet ikke har haft den samme betydning som 68’ er oprøret.

Der findes allerede en bog fra 1994, der hedder ”De Autonome”, hvor stemninger af had og råhed fulgte med gadekampene. Her peges der på uformelle rangordner, intolerance og lukkethed. Over for uforstående kunne man være ret nedladende.

René Karpentschof mener, at en helt bestemt opfattelse fremmes. Han mener, at det er en ”skurkehistorie” der her er sat sammen. Det var ikke en fælles gruppe med fælles holdning til alt. Dengang havde man ikke fidus til læserbreve. Drivkraften var ikke fanatismen og voldsfascinationen, som Øvig taler om. Drivkraften var solidaritet og retfærdighedstrang, mener René Karpentschof.

 

BZ var både håb og skuffelse

BZ var både håb og skuffelse. Menneskelig var man ikke modne. Og politisk var man for uerfarne for at føre oprøret helt igennem. Personer får påduttet en slags faderrolle, som de slet ikke havde. Øvigs fremstilling bunder mere i psykologiske problemer end i noget politisk eller samfundsmæssigt, mener Karpentschof.

Det er problematisk, at anonyme kilder skal være kilde til, hvad nogle tænker og mener. Det lærer man på journaliststudiet, at det gør man ikke. Karpentschof undrer sig over, at 150 sider bliver brugt til BZ’ eres facebook debat tilbage fra 2014 om Øvigs projekt. Her bliver kritik, mistillid og fordomme diskuteret.

 

Øjenåbner og intet nyt

Karpentschof indrømmer, at for læsere uden forhåndskendskab til BZ vil Øvigs bog være en øjenåbner. Men egentlig bringer bogen ikke noget egentlig nyt frem. Meget af historien har været fremme før.

Mange af de gamle BZ’ er betragtede bevægelsen som et sted, der var rummelig, og hvor man blev accepteret. Der var farver i bevægelsen i begyndelsen, både farvemæssigt og i livsstil. Folk fortæller, at de sagde nej til at være i bogen, trods det er de nævnt mange steder.

 

Elsker konflikter og dyrker dem

Andre kritikkere fremfører, at Øvig elsker konflikter og dyrker dem. Han dyrker sensationen. Andre bliver udsat for karaktermord. Og det topstyrede miljø var der ikke. Nogle var bedre til at forhandle end andre. Folk var ikke presset til at bruge vold. Der var flere steder, hvor man kunne have brugt vold, men hvor man ikke gjorde det.

 

Bogen har to veje

Men undertegnede tvivler nu på, at de fleste BZ’ er har haft en traumatiseret barndom og at de ledte efter en familie. De var ikke ”sårbare sjæle, der manglede en faderfigur”.

Bogen har to veje. Vi følger den kronologiske historie og vi følger diskussionen med dem, der ikke vil deltage. Men mon ikke denne reaktion var forudsigelig?

 

En lukket kreds?

Bogen fastholder ikke den myte, som mange fra dengang troede, at det var. Med til historien hører også, at BZ – bevægelsen begyndte at fremstille benzinbomber og slangebøsser med stålkugler.

Man har indtryk af, at BZ var en lukket kreds, der ikke ønskede at kommunikere med det opgivende samfund. Isolationen havde måske en årsag. Man ville bevare det nære fællesskab, så behøvede man ikke at blande sig med folket.

Det var en anarkistisk nerve. Man var direkte imod at udpege ledere, men det fremgår i Øvigs bog, at det gjorde man.

 

Samfundet kunne ikke håndtere dem

Samfundet kunne slet ikke håndtere dem. En vicepolitidirektør kalder i bogen BZ’ erne for folk ”der gør sig bevidst ubrugelig på arbejdsmarkedet”. De blev mødt af tåregas, knipler og arrestationer.

Men nogle steder brugte politiet nu også hjernen. De tog de unge mennesker, når de sov. Så var det slut med den besættelse uden brug af tåregas.

 

En rutineret fortæller

Man må lade, at forfatteren er en rutineret fortæller. Han kan fastholde sin læser. Og bogen er fuld af dramatiske fortællinger.

Problematikken er egentlig den samme i dag. Vi har i den grad mangel på billige boliger i København. Men det udløser ikke de samme voldsomme reaktioner. Det vil sige, at en gang imellem ser vi bevægelsen ”Reclaim the Street”.

Måske er BZ medskyldig i mere brugerdeltagelse omkring byudvikling. Efterhånden fandt man ud af, at der var andet at tage stilling til end den næste konfrontation.

 

Tine Bryld og Tvind

Er bevægelsen helt glemt af den nye ungdom i dag. Dengang var der ungdomsbøger af Tine Bryld og Tvind.

 

Mange delte meninger

Nogle BZ ’ er mener at bevægelsen stod for en fantastisk uddannelse, som lærte alle de deltagende til at se anderledes, solidarisk og tværgående på alverdens problemer og udfordringer.

Bevægelsen reddede mange fra druk, kriminalitet og destruktion. De fik erfaringer, som de i dag høster godt af. De er velfungerende og deres hjerte banker for udstødte og svage mennesker rundt om i verden. De fleste betragter det som en fantastisk oplevelse. Og det er ikke det indtryk, som vi får, når vi læser bogen. Her er indtrykket, at det gik galt.

Nogle mener også, at det er en overdrivelse at sammenligne BZ med De Røde Khmerer. Og andre finder det igen at bevægelsen slet ikke har været topstyret. Andre igen fra miljøet mener, at Øvig har sat dagsordenen, inden han gik i gang med bogen.

 

Historiske Highlights

BZ – År for År (Kilde: BZ Du har ikke en chance – tag den):

1981:

  • 10: ”Initiativ”- gruppemøde på Jagtvej 69 – Rutana besættes
  • 10: Det besatte Schiønning & Arve ryddes med tåregas
  • 10: Abel Cathrine – stiftelsen, besættes

1982:

  • 02: Klosteret forlades af flertallet efter fællesmøde
  • 03: Et lokum smides ud af Mekanisk Museum
  • 04: Korsgade 25 besættes
  • 05: Allotria i Korsgade 45 besættes
  • 05: Bazooka besættes
  • 06: Snehvide i Blågårdsgade besættes
  • 09: Lille Fjerd i Korsgade 47 besættes
  • 10: Safari i Meinungsgade 30 besættes
  • 10: Endagskrigen på Nørrebro
  • 10: Ungdomshuset på Jagtvej 69 overdrages til BZ

1983:

  • 01: Allotria og Lille Fjerd rømmet gennem tunnelen
  • 01: Bazooka, Aktivirius, Slotsgade m.v. ryddes
  • 02: Politimand får kæben knust på Nørrebrogade
  • 04: Sorte Klat – aktionerne indledes
  • 06: Ryesgade 58 besættes

1984:

  • 05: Kulørte Klat – aktionsugen indledes
  • 10: Drukpunkerne besætter Mekanisk Museum

1985:

  • 03: Egon Weidekamps kontor på Rådhuset besættes
  • 04: Ragnhildgade besættes
  • 05: Mekanisk Museum på Vesterbrogade genbesættes
  • 08: Kapow i Viborggade 41 besættes

1986:

  • 01 Bumzen, Baldersgade 20 – 22 besættes
  • 04: Sort Hest besættes
  • 09: Ryesgade barrikaderes
  • 09: Ryesgade 58 forlades
  • 11: Hærværk mod 27 Shell – stationer
  • 12: Brand i nærpolitistation på Jagtvej

1987:

  • 05: Shell – station i Nærum sættes i brand
  • 06: Gadekampe under forsøg på besættelse af Vesterbrogade 124
  • 11: Politiet ransager Ungdomshuset

1990:

  • 02: Mekanisk Museum og Sorte Hest ryddes
  • 10: Kapaw ryddes.

 

Scannet version på nettet

Mon ikke Gyldendals jurister nu får travlt. For BZ – bevægelsen mener, at folket skal have adgang til Per Øvig – bogen. Ingen profit i vores navn siger de nu, og lægger en scannet version ud på nettet.

Men det er ikke første gang, at Peter Øvig havner i en konflikt om ophavsrettigheder. I 2009 ønskede Zentropa at filmatisere hans bøger om ”Blekingegadebanden”, der indbragte ham to Cavlingpriser.

Men dengang ønskede Peter Øvig 1,9 mio. kroner. Dette takkede Zentropa pænt nej tak til.

 

 

  • Peter Øvig Knudsen: BZ – Du har ikke en Chance – Tag den – Gyldendal

 

  • Kilde:

 

 

 

  • Kampen om Ungdomshuset (1 – 3)

Nørrebro 18. maj 1993

Terrornatten på Nørrebro

Politi og banditter på Nørrebro

BZ – bevægelsen – endnu engang

Skyd efter benene

Slumstormer, besættere og autonome

Bomben i Søllerødgade

Bomben i Søllerødgade – endnu mere

Byggeren på Nørrebro – nok engang

Fristeder og Ungdomshus

Ungeren set fra 6. klasse

Ungdomshusets historie 1- 2

Nørrebro beboeraktion og kampen om Byggeren

BZ – Bevægelsens historie på Nørrebro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København