Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Hvad sker der ude ved Zeppelinbasen

November 28, 2022

Hvad sker der ude ved Zeppelinbasen?

Vi har samlet 21 artikler med temaer, som det kommende oplevelsescenter kommer til at beskæftige sig med. Vi kigger på Tønders historiske knudepunkter. Zeppelin – baserne allerede planlagt i begyndelsen af krigen. Sønderjysk Kommando. Da museet blev etableret. Et nyt garnisonsmuseum. Strid blandt de frivillige. Skal ikke-succesrige oplevelser videregives? De tyske flygtninge Det hele er først færdig i 2028. Informativ, spændende og sjov. Liv, død og lidelser. Dynamisk center med interaktive muligheder. 5.000 km stort oplevelsescenter. Man skyder højt – 262.000 – 320.000 besøgende. De frivillige holdt liv i det hele. Gasværk og flyvehangar. Hede-selskabet ødelagde meget under oprydning. Brugt til skydeområde. Kommunen giver 2 mio. kr. frem til 2025. Der skal bruges min. 350 mio. kr. Det hele vil først være etableret tidligst i 2028.

 

Tønders historiske knudepunkter

På det historiske sker der en masse i Tønder i øjeblikket. Der skal etableres en tunnel, der hvor den gamle havn har ligget. Muligvis kommer der et nyt Wegener – museum. Og ude ved Zeppelin- hallerne er der investeret en masse penge. Her skal være udstillinger og meget mere. Det skal omfatte ting, der ikke har med Zeppelin- basen og Tønders historie at gøre. Tønder Kommune regner med astronomisk store besøgstal.

 

Allerede planlagt i begyndelsen af Første Verdenskrig

Allerede kort efter Første Verdenskrigs start besluttede det tyske krigsministerium at etablere tre marinebaser for luftskibe, to ved Cuxhaven og en 2,5 km nord for Tønder. I løbet af vinteren 1914 – 1915 opførtes de to første skibshaller sammen med en flyhangar og mandskabsbarakker til omkring 500 mand. Samtidig med dobbelthallen Tosca blev gasværket anlagt.

 

Sønderjysk kommando

I 1920 rykkede Sønderjysk Kommando ind i de tidligere tyske mandskabsbarakker. Disse barakker blev flyttet til Ryttervejs – kvarteret.

 

Da museet blev etableret

Der var ikke mange, der tænkte på at bevare noget af dette, selv om hallerne var et kæmpe trækplaster fra 1920 til 1922. Men i 1960erne var der en gruppe ivrige amatørhistorikere der med råd fra tidligere gas-mester Fr. Röder med tilladelse fra Tønder Kaserne begyndte at undersøge de rester og fundamenter, der endnu fandtes i Soldaterskoven. Denne gruppe tog senere initiativ til at oprette Zeppelinmuseet. Denne har så eksisteret siden 1992/93. Fra 1998 i det tidligere garageanlæg nord for de tidligere funktionærboliger og værksteder.

 

Et nyt Garnisonsmuseum

I 2020 behandlede man under budgetforhandlingerne i Tønder købet af det tidligere gasværk. Her ville man indrette et nyt Garnisonsmuseum. Men der var ingen penge til det. Men i år så det helt anderledes ud. På budgettet var der af sat 2,5 millioner kroner til køb af gasværket, som har adressen Ribe Landevej 33. Men åbenbart skal selve Zeppelinmuseet forblive på sin nuværende plads. Eller skal de rykke et andet sted hen?

Dengang mente politikkerne, at det samlede budget på 4,2 millioner kroner var for dyrt.

 

Strid blandt de frivillige

Åbenbart var der indbyrdes i den frivillige gruppe omkring Zeppelinmuseet opstået en strid. For det er de samme mennesker, der også står for Garnisonsmuseet. Der har også været uenighed om, hvilke genstande der tilhører Garnisonsmuseet og hvilke, der tilhører Zeppelin – museet.

Alle de militærkørertøjer, der stod foran Zeppelin-museet, skal ind i gasværket, som blev bygget i 1916. Og det gamle museum oplever en stor oprydning. Foran bygningen skal der stilles en slags jernskulptur i form af en Zeppelin.

 

Skal ikke-succesrige oplevelser også udstilles?

Ja kommunen har købt dele af den gamle Eksercergård. Det er hovedbygningen, der skal rumme det kommende garnisonsmuseum.

Nu kunne man også fortælle om garnisonens indsats under stormfloder. Her skal nok ikke nævnes dengang, da det hele kollapsede med radiokommunikationen. Da måtte de sønderjyske walkie-talkie klubber komme til hjælp. Og ved Tønder Politistation havde min onkel Pulle hovedkommandoen med et PA – trin som var i den grad var ulovligt at bruge.

Der er blevet samlet en del militære effekter sammen gennem årene. Disse beskriver Tønder som garnisonsby (1939 til 2002). Området omkring gasværket tilhørte kasernen, der som bekendt lukkede i 2002/2003.

I købet er ikke indbefattet den tidligere røde officersbygning. Her er der i dag indrettet boliger. De forhenværende militære vagtbygninger, der står ved vejen, er også indbefattet i købet.

 

De tyske flygtninge

Det samme gælder for en lille rød barak. Det er resterne af den tyske flygtningelejr, som vi her på siden har berettet om. Lejren befandt sig på gasværkets område. Fra 1945 til 1947 befandt der sig her 1.350 tyske flygtninge hovedsagelig fra Østpreussen. Den lille barak var indrettet som vaskerum. Og det var vel lige før, at den var blevet revet ned.

Korse på Tønder Kirkegård vidner også om et stykke særligt krigs – og efterkrigshistorie. For 87 flygtninge blev Tønder endestationen.

Af de 1.350 flygtninge var de 470 børn under 15 år. Der var desuden oprettet lejre på Saksborg Kro og Hohenwarte ved Højer Sluse. Ja de dansksindede i Tønder tog ikke særlig godt imod disse stakkels mennesker.

Her er det meningen, at man vil fortælle historien fra dengang. Det er vel også sidste chance for at få renoveret bygningen. Energiselskabet Norlys har givet 150.000 kr. til formålet. Men det er næppe nok. I slutningen af artiklen har vi samlet en række artikelforslag, hvor du her på siden foruden artikler om Zeppeliner og garnisonen i Tønder kan læse om tyske flygtninge i Danmark. Du kan også læse om Sikringsstilling Nord.

 

Det hele er først færdig i 2028

Selve stedet skal være et oplevelses- og formidlingscenter. Man vil bl.a. formidle, hvordan livet var på basen mellem 1914 – 1918. Måske skal vente til 2028 før det hele er færdigt. Fortællinger om adskillelse, håb og længsel i forbindelse med de store missioner skal formidles videre. Til det skal man bruge minimum 350 millioner kroner. Heraf skal kommunen selv slippe mellem 75 til 100 millioner kroner.

Man håber også på bidrag syd fra i forbindelse med den dansk – tyske historie.

 

Informativ, spændende og sjov

Besøgende skal opleve, hvordan dele af verdenshistorien også foregik her. Således er flyvehangaren den eneste af sin art i Verden. Zeppelinerne havde en stor rækkevidde og kunne i begyndelsen af krigen let slippe væk fra fly.

Man vil fortælle historien om hallerne Toni og Tobias og dobbelthallen Toska. Man kan endnu opleve hallernes fundament. Et besøg i fremtiden skal være informativ, spændende og sjov. Man skal kunne finde effekter for hele familien.

 

Liv. Død og lidelser

Vi har i vores artikler fortalt om de mange skæbner i forbindelse med basen. Det gælder bl.a. den dramatiske fortælling om L 19. Efter angrebet over England styrtede det den 31. januar ned over Nordsøen. Gennem bl.a. en flaskepost ved vi i dag at hele den 16 – mand store besætning druknede fordi kaptajnen fra den engelske fiskedamper ikke ville redde dem. Han var bange for, at så mange mennesker ville overtage magten over hans båd. Ved hjælp af den nyeste teknik kunne man måske sætte sig ind i den engelske kaptajns situation.

Der skal formidles historier over liv og død, held og lidelser.

Man skal heller ikke glemme, at basen var mål for et bombetogt, der for første gang i verdenshistorien blev startet fra et hangarskib

 

Dynamiske center med inaktive muligheder

Man vil bruge den nyeste formidlingsteknologi og skabe et dynamisk center med interaktive muligheder. Man skal bruge masser af aluminium også til at vise, hvor stor dobbelthallen egentlig var. Denne opstilling kunne passende være det nye centers blikfang. Det vil kunne ses på lang afstand. Tønders borgmester siger:

  • Det er historien og oplevelsen om krigens første ”Pearl Harbor, de store dimensioner med de gigantiske zeppelinere, Nordeuropas største bygning og det ypperste inden for fly- og krigsteknologi.

 

5.000 kvm stort oplevelsescenter

Hele 5.000 kvm stort oplevelsescenter kan vi se frem til. Planen er at Zeppelin Tønders indre skal deles i to. Den ene del bliver et stort åbent udstillingsrum i fuld højde med plads til frithængende fly og Zeppelin – gondol.

I den anden del finder man en stabling af i alt fire udstillingsdæk med rum til varierende udstillingsformer.

En del af forsvaret er også Sikringsstilling Nord. Det skal også vises her. Vi har to artikler om dette tema på vores side.

Det er spændende og enestående planer man kan se foran sig. Kreativiteten fejler ikke noget. Forhåbentlig kan der skaffes nok af sponsorpenge.

 

Man skyder højt – 262.000 – 320.000 besøgende pr. år

Man skyder højt og regner med 262.000 til 320.000 besøgende pr. år. Om det er urealistisk – ja det vil tiden vise. Således har man i juli måned oplevet op til 2.500 dagsgæster på stedet. 22 pct. af gæsterne kom i juli måned og mange disse er fra Tyskland.

Spørgsmålet er så om Tønder kan klare så mange gæster – er der nok overnatningsmuligheder?

 

De frivillige holdt liv i det hele

Men i alt dette må man ikke glemme folkene bag Zeppelin – og Garnisonsmuseum. Det er jo dem man kan takke for at projektet er holdt i live. De har været gode til gamle effekter. Men det er vel også på tide, der blev gjort noget.

Således er mange af effekterne fugtige og jordslåede. De lå i en tidligere lagerbygning, hvor det ikke var varme.  Derfor var det fugtigt og vådt i bygningen. Når det regner, drypper det ned. Mon ikke dette er noget af det første, man er gået i gang med?

 

Gasværk og flyhangar

Hvorfor havde man et gasværk herude. Jo, det var jo fordi man selv fremstillede brint. Her var funktionærboliger. Så er det jo den renoverede flyhangar, der medvirkede i en udmærket film. Den blev renoveret kort forinden.

Nu blev basens fly dog trukket tilbage, fordi landingspladsen var for dårlig. Der var heller ingen fly her, da englænderne for sidste gang angreb.

Der var godt nok også baser i Tyskland, men de blev helt fjernet efter Tysklands nederlag. Selve gasværket er bevaret i sin ydere skal, Boligerne blev anvendt til Tønder garnisons officerer og deres familier. Dette er ikke med i handelen og vil forblive anvendt som almindelige boliger lige som nu.

Gasværket blev faktisk i mange år anvendt som gymnastiksal for garnisonen.

 

Hede-selskabet ødelagde meget

Den sydligste af de to haller Tony fik nogle af sine synlige spor ødelagt efter orkanen i 1999, idet Hede-selskabet ikke tog særlig hensyn til rester af fundamenterne. De havde fået entreprisen i oprydningen.

 

Brugt til skydeområde

I 1922 blev hallerne og mandskabsbarakkerne fjernet. Dengang var der ikke skovområde her. Stedet var fra 1923 til 2002 anvendt til skydeområde og øvelsesområde for garnisonen i Tønder.

Der er bygget en informationspavillon, der fortæller om projektet, der senest skal stå færdig i 2028.

 

2 mio. kr. hvert år frem til 2025

I april måned 2021frigav kommunen 2 mio. kr. til det videre projekt. Man er enig om, at et lignende beløb skal bruges fra 2022 til 2025. Alt dette til de indledende manøvrer.

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.908 artikler
  • Under Tønder finder du 301 artikler
  • Under Sønderjylland finder du 230 artikler
  • Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 388 artikler

 

Den historie, der skal formidles her på stedet:

Sikringsstilling Nord:

  • Sikringsstilling Nord
  • Sikringsstilling Nord – endnu mere (2)

Garnisonen i Tønder

  • Militæret i Tønder 1920 – 1933
  • Bataljonen i Tønder

Tyske flygtninge i Danmark

  • Flygtninge i Tønder
  • Tyske flygtninge i Nordslesvig
  • Flygtninge i Oksbøl
  • Danskerne kaldte dem for parasitter
  • Flygtninge-prammen i Klintholm Havn 1 -2
  • De tyske flygtninge på Nørrebro
  • Tyske flygtninge
  • Læge under og efter besættelsen
  • Tyskere på flugt

Zeppeliner

  • Luftskibe – den 8. historie
  • Endnu flere zeppeliner (4)
  • Zeppeliner i Tønder
  • Angrebet mod Tønder 1918
  • En luftskibsbase i Tønder
  • Bombeangreb mod Tønder
  • Zeppelinstationen i Tønder (Boganmeldelse)
  • Revolutionen i Tønder

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder