Hvad kan vi lære af 1864?

• Anmeldelse af Jens Lei Wendel-Hansen: De træer, de drypper endnu. 1864 i dansk politik/Gads Forlag

En ”farlig” sang. Du skal have tungen lige i munden. Danmark blev dybt amputeret. Mange spørgsmål. Skulle regeringen have trukket ”November-forfatningen tilbage? Katastrofen berørte vores politik gennem 150 år. Selvforståelsen og selvværdet lå i ruiner. Alliancefri neutralitet. Danmark reduceret til en småstat. København blev befæstet. Det danske imperiums undergang lå forude. For tyskerne/prøjserne var 1864 ikke så vigtig. Betød 1864 noget for besættelsestiden? Da 1864 kom på alles læber. Det handlede nu om Danmarks brand. Myten dominerer stadig. Bogen kræver noget af læseren, selv om den er velskrevet og fin disponeret.

 

En ”farlig” sang

En spændende bog har vi igen fået læst. Det er en moppedreng på 432 sider. Og titlen er fra ”Det haver så nyligen regnet”. Og det er jo en vise/sang som endnu mange år efter dens fremkomst i 1890 skabte problemer for min afdøde kone, da TV-syd nægtede at bringe en film om ”EDB – programmet Comal 80. Da brugte hun netop den melodi. Men TV – syd mente, at brug af denne kunne genere Det Tyske Mindretal. Men se den historie kender de flittige læsere af vores hjemmeside.

Sangen blev publiceret i København i forbindelse med sønderjyders besøg. De dansksindede og deres skæbne var ikke glemt. Og det var hadet til og frygten for tyskerne heller ikke.

 

Du skal have tungen lige i munden

Bogen er velskrevet – ingen tvivl om det. Men man skal godt nok have tungen lige i munden. Egentlig er det en kompliceret historie – lige så kompliceret som Sønderjyllands historie. Der er masser af navne og begivenheder, man skal forholde sig til. Der er ingen enkle forklaringer. Når du læser bogen, skal du hele tiden holde fokus.

For ikke-nørder eller ikke-sønderjyder kan værket godt være en for stor mundfuld. Men det skal nu ikke forstås som en kritik af bogen, som er velkonstrueret.

 

Danmark – dybt amputeret

Der er lige begrebet helstaten Danmark (kongeriget og hertugdømmerne) som man også skal forholde sig til. Det var den danske konge – som konge for Kongeriget og Hertugen over Hertugdømmerne)

Efter 1864 var Danmark fysisk blevet amputeret – ikke bare geografisk men også dybt inde i folkesjælen. Nederlaget var et kollektivt trauma. Var danskerne for naive dengang? Krigen i 1864 er umulig at slippe, fordi følgerne har sat et varigt præg på Danmark og danskernes selvforståelse.

 

Mange spørgsmål

Var Danmark blevet et offer for det magtbegærlige, udspekulerede og nådesløse Preussen? Var vi bare blevet ladt i stikken af andre europæiske magter? Var det de danske politikere, der bar ansvaret og havde fejlet bravt? Havde soldaternes indsats været helt forgæves?

Man fandt det upassende at angribe de danske soldaters offervilje, kampvilje og nationale sindelag.

 

Skulle regeringen have trukket november forfatningen tilbage?

Skulle regeringen have trukket november-forfatningen tilbage for at undgå konflikten? Førte man en politik, der bevidst fremtvang en konflikt, der kunne lede til den internationale mægling, som man i årevis havde stræbt efter.

 

Katastrofen førte til ændret politik

Katastrofen førte til ændring af dansk udenrigs – og indenrigs – politik. Det er ikke et helt let projekt. Men i det store og hele lykkedes det. Men denne sides ”Gamle redaktør ” har dog nogle indvendinger.

I begyndelsen af bogen nævnes et citat fra 1865:

• Hos os har landets ulykke ikke affødt en landesorg men et uendeligt kævleri

Som sådan er det jo rigtigt. Modsætninger og strid skabte Danmark og i mange tilfælde var udgangspunktet nederlaget i 1864.

 

Selvforståelsen og selvværdet lå i ruiner

Den danske selvforståelse og det danske selvværd lå i ruiner. Krigen i 1864 var en katastrofe. Ja det gik også ud over vores kulturpolitik. Et vidt forvitret rodnet gennem dansk politik i over 150 år var følgerne af 1864.

Trådene trækkes langt tilbage. Det er også nødvendigt, når man skal forstå grænselandets historie.

 

Alliancefri neutralitet

Der opstod en heftig diskussion om, hvem der egentlig var skyld i nederlaget. Den ene fløj beskyldte den anden for det. Vores udenrigspolitik var sikkert skyld i at ingen kom os til hjælp. Således glimrede Sverige og Norge med deres fravær. Derefter var det tale om alliancefri neutralitet.

Danmark kunne ikke andet end stole på sig selv. Det gjaldt om at holde sig neutralt. Med andre ord. Hændelserne i 1864 påvirkede i den grad Forsvarspolitikken. Hvilket forsvar skulle Danmark have i fremtiden? Hvad skulle det nytte.

 

Danmark reduceret til en småstat

Vi var blevet nyslået småstat.

Rigsfællesskabet bestod dog stadig af tre nationer. Og Vestindien blev først solgt i 1917.

 

København blev befæstet

Situationen fra dengang betød at København fik et kæmpe befæstningsanlæg. I 1885 sørgede 20.000 kvinder for en indsamling til kanoner. Disse blev overbragt kongen. Efterfølgende forsøgte man også med eftergivende og venlig politik over for naboen mod syd – Tyskland. Man ville nødig provokere.

 

Det danske Imperiums undergang

Egentlig var man ved at tale om det danske imperiums undergang. Men det beskæftiger denne bog sig så meget med. En bevægelse var opstået. Man skulle danne en skandinavisk nation med en svensk konge. Også den model var den danske konge tilhænger af. Vi har i tidligere artikler skrevet om dette. Men i sidste øjeblik sprang svenskerne alligevel fra.

Og Bismarck ville sammen med de nordiske lande danne en modpol mod Rusland.

 

For tyskerne var 1864 ikke så vigtig

Tyskland ville altid være en trussel. Man kunne kun stole på sig selv. Men for tyskerne var krigen 1864 ikke så vigtig. Det var et internt spil dengang. Og det handlede egentlig om, at Bismarck ville af med østrigerne. Der fulgte da også en krig mod Østrig i 1866 og mod Frankrig i 1870 – 71.

De fleste mener lige som forfatteren til denne bog at 1864 skabte nationalstaten. Enkelte mener dog, at det var 1920, der skabte nationalstaten. Men også for Det Tyske Forbund fik det følger. De led skibbrud og blev indlemmet i Preussen.

 

Også andre tabte

Men også andre led tab. Og det skal ikke glemmes. Det var den augustenborgske bevægelses kamp og undergang. Ja også den Slesvig – Holstenske selvstændigheds – bevægelses undergang.

Men det er som om forfatteren går for vidt i sine fortolkninger af eftervirkningerne fra 1864. En del af forklaringerne passer ikke. Det gælder for eksempel omtalen af besættelsestiden.

 

Betød 1864 noget for Besættelsestiden?

Forfatteren taler om, at vi i Danmark henrettede 46, mens man i Norge ”kun” henrettede 37. Nu kunne man have gået videre med at fortælle om, at modstandsbevægelsen herhjemme likviderede omkring 500 og i Norge i et antal, der var væsentlig mindre. Men alt dette har ikke noget at gøre med 1864. Det handler om moral og åbenhed eller mangel på samme.

Måske har forfatteren i visse steder overdrevet.

Vi kan jo bare tage Christmas Møllers holdning til Tyskland i 1945. Her afviste han en grænserevision med henvisning til, at den ville efterlade et betydeligt tysk mindretal i Danmark, hvilket ville give såvel dette mindretal som Tyskland muligheden for i fremtiden at blande sig i dansk politik.

Den danske regering afviste ligeledes Bismarck forslag om en nordlig deling af Slesvig i årene efter 1864, fordi de alle gav det lille tyske mindretal en række rettigheder, som kunne bruges til at underminere dansk selvstændighed. Så måske er der alligevel spor til 1864.

 

Da 1864 var på alles læber

Uanset om man elskede eller hadede Ole Bornedals ”1864” må man da medgive, at tv-serien havde formået at debattere på livet løs. Det lykkedes for ”1864” at gøre sig relevant i samfundsdebatten.

Men det var som om instruktøren Ole Bornedal stod alene, mens debatten om hans tv-serier har raset. Debatten antog en tone, der minder om det, forfatteren Aksel Sandemose har døbt Janteloven. Undertegnede var en af dem, der syntes at det var en fantastisk serie. Selvfølgelig var den ikke historisk korrekt.

 

Det handlede om Danmarks brand

Danskerne var præget af forsigtighed efter 1864. Krigen varede kun fem måneder og to store slag. De nationale ikoner havde lidt et knæk. Det handlede også om Danmarks brand. Vores ambitioner om at spille op over for stormagterne måtte skrottes. Nu måtte man finde noget mere jordnært at beskæftige sig med. Og det gjorde man i den grad.

Man måtte erkende at man ikke kunne vinde krige. Det var i Vikingernes tid. Nu fik vi hede – selskabet, Andelsbevægelsen og Grundtvig med højskolebevægelsen. Efter 1864 var store ambitioner og højtflyvende drømme som nævnt gået af mode i Danmark. I stedet kom der fokus på det nære og folkelige. Man distancerede sig fra det farlige udland ved at skabe en såkaldt modfortælling ved at iscenesætte Danmark i kontrast til, hvordan man gjorde i andre lande.

 

Myten dominerer stadig

Myten dominerer stadig mange danskers verdensbillede længe efter tragedien i 1864 er falmet fra den nationale hukommelse. Danskerne har glemt, hvor deres selvforståelse er kommet fra.

Nu gik lidt videre i vores anmeldelse af bogen. Men det var for at sætte vores selvforståelse i relief. Mon ikke, der stadig er mange skolebørn, der tror, at vi vandt krigen i 1864.

 

Bogen kræver noget af læseren

Men tilbage til Bogen ”De træer, de drypper endnu – 1864 i dansk politik”. Den sætter som det kan ses, tanker i gang. Den kan i den grad anbefales, selv med ”Den Gamle redaktørs” indvendinger. Men som vi allerede har bemærket, så kræver bogen noget af læseren. Og det er ikke fordi bogen ikke er velskrevet – det er den. Og selv om bogen er godt bygget op, så er emnet ret kompakt.

 

Kilde:

• Jens Lei Wendel – Hansen: De træer, de drypper endnu – 1864 i dansk politik
• dengang.dk – diverse artikler
• videnskab.dk

 

Hvis du vil vide mere:

www.dengang.dk indeholder 1.984 artikler

• Under Andre Historier finder du 93 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 400 artikler
• Under 1864 – og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 148 artikler
• Under Sønderjylland finder du 243 artikler

 

• Slesvig Holsten og Bismarck
• Hvad skete der efter 1864
• Unødvendige krige
• G. Monrad 1-2
• Begik kongen højforræderi?
• Slesvig Holstenisme – et flag og en sang
• Da vi næsten fik en svensk konge
• Da Danmark blev samlet
• Union eller Undergang
• Hvem skriver historien?
• Slaget om Als
• Sønderborg 1864
• Danmark kæmpede for sit gode rygte
• Flammen og Citronen – en mere rigtig historie og mange flere