Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nyheder

Hvad der læses mest – i juni 2025

Juli 1, 2025

Hvad der læses mest – i juni 2025

Velkommen – især til de nye. 6 nye artikler i juni 2025. Du kan nu vælge blandt 2.251 artikler i 15/16 kategorier. Og vi er nu 6.612 følgere. Nej vi glemmer det ikke selv om det er 80 år siden. Vi keder os heller ikke på dengang.dk, som en læser mener. Og så glorificerer vi ikke de tyske officerer – Tværtimod. Vi skal selvfølgelig dokumentere med kildeangivelse – men der er en grænse. Flere vil have gjort www.dengang.dk (hjemmesiden) mere mobilvenlig. Det er et spørgsmål om økonomi. Læsere ønsker alle fotos nøjagtig stedfast med dato og fotografs navn. Er det farligt at læse dengang.dk? Kunstig Intelligens er nu brugt via Facebook og i deres navn til at snyde. Vi har slettet et af vores indlæg. Det gik storpolitik idet, Vi blev kaldt Putin – tilhængere, fordi vi har støtte Horserød – fangernes efterkommeres ønske om en ordentlig undskyldning. Mange af vores artikler er ulovlig lånt uden kildeangivelse på Nettet. Masser af henvendelser fra læserne via mail, telefon m.m. Facebook-statistik. Disse byer læser dengang.dk på Facebook.

 

Velkommen – især til de nye

Velkommen til vores månedlige information. Her fortæller vi om, hvad der er sket på vores side i månedens løb.

Hver dag lægger vi artikler og film på Facebook fra vores arkiv. Desuden vælger vi 6 artikler ud blandt vores 2.251 artikler hver dag.

 

6 nye artikler i juni 2025

Trods læge – og sygehusbesøg, sygeplejersker og tre indbundne fingre på højre hånde er det blevet til 6 nye artikler i denne måned:

 

  • Grundloven blev brudt
  • Hvorfor har Tønder så mange gamle huse?
  • Postholdergården i Aabenraa
  • Hvorfor blev De Hvide Busser beskudt?
  • Gamle Apotek, Østergade 1, Tønder
  • Gavlhuset, Torvet 11, Tønder

 

Du kan nu vælge mellem 2.251 artikler

Du kan vælge mellem 2.251 artikler i 15/16 kategorier. Nogle steder står der et + og så yderligere et tal. Dette betyder at der er artikler i samme kategori, men placeret andre steder.

  • Tønder 392 artikler
  • Nørrebro 339 artikler
  • Besættelsestiden (før, under, efter) 285+150 artikler
  • Sønderjylland 274 artikler
  • Aabenraa 236 artikler
  • København 218 artikler
  • Østerbro 113 artikler
  • Andre Historier 110 artikler
  • Højer 97 artikler
  • Padborg/Kruså/Bov 63 artikler
  • Indlemmelse, afståelse, Genforening 34 + 118 artikler
  • Nørrebro Handelsforening 30 artikler
  • Industri på Nørrebro og i Nordvest 31+26 artikler
  • 1864 og De Slesvigske Krige 20 + 27 artikler
  • Grænsen er overskredet (Vores sidste bog) 11 artikler
  • Adelsslægten Akeleye 9 artikler (ude af drift i øjeblikket)

 

 

Vi er nu 6.612 følgere

Man må sige, at der sker en stor udskiftning blandt vores læsere. Således blev vi 256 flere. Men vi sagde også farvel til 116.

 

Glem det – det er 80 år siden

En læser mener, at vi ikke burde skrive om krigen og besættelsestiden. Vi burde glemme det og finde noget at samles om.

www.dengang.dk er der hele 15 kategorier, og der er en masse at samles om. Havde vi fulgt rådet havde Asmus Jensens atter aldrig fået at vide, hvad der skete med hendes far kort tid efter besættelsestiden.

Hun fik sandheden at vide. Myndighederne fortalte hende, at han forsøgte at flygte over grænsen. Myndighederne forsøgte at forhindre os i at kigge i arkiverne og at udgive vores sidste bog.

Dette er blot en af de mange eksempler på, hvorfor vi ikke holder op med at skrive om Krigen og besættelsestiden.

 

Nej, vi keder os ikke på dengang.dk

En anden læser mener, at jeg keder mig her på dengang.dk, fordi jeg ”dvæler i fortiden”. Vedkommende mener ikke, at der skal rippes op i fortiden. Bemærkningen kom i forbindelse om en diskussion om Werner Best.

Det var nogle andre, der havde skrevet den. Men vi meddelte, at vi selv har skrevet tre artikler om ham. Jeg tilsluttede mig andre debattører i, at alle mente, at han slap alt for billigt.

Nu er det jo også sådan, at vi i Facebook – gruppen har pointeret, hvad vores formål er. Og her står der netop at vi kigger på fortiden.

 

Nej, vi glorificerer ikke tyske officerer

Vi er begyndt at dele en side, der hedder Paneringsgeneralen. Vi mener, at den indeholder mange informative ting vedr. Anden Verdenskrig. Men ved at bringe fotos af de skitserede personer, så mener nogle læsere, at vi glorificerer de tyske officerer under Anden Verdenskrig. Tværtimod. Hensigten er bl.a. at bringe oplysninger om, hvad der skete med de pågældende personer. Efter at have gennemlæst de sidste 10 indlæg fra Paneringsgeneralen kan jeg slet ikke tilslutte mig kritikken.

Det er jo Holocaust-aktører, der bliver beskrevet.

 

Vi skal dokumentere – men det må være en grænse!

En læser mener, at vi skal kunne dokumentere, at der har været to jernbanestationer i Nørrebroparken – Station A og Station B. Han havde selv ledt efter dette ”forskellige steder” – dog uden held.

Da vi gjorde opmærksom på, at man kunne gå på opdagelse under ”Litteratur Nørrebro”, der indeholder en liste over 300 Nørrebro – bøger mente vedkommende, at var internt og ikke en dokumentation. Det var tydeligt, at vedkommende mente at vores påstand om, at disse to stationer skulle havde eksisteret, var opspind.

Nu er det sådan, at det med de to Nørrebro – stationer er normal viden. Jeg ved ikke, hvor jeg har den viden fra. Historikere plejer at lave noter i deres artikler. Men skulle vi gøre dette på Facebook og på Hjemmesiden, ville det ikke være særlig læsevenligt.

Vi fandt da også en dokumentation i bogen ”Nørrebro – Træk af en Bydels historie” udgivet af Nørrebro – Lokalhistorisk Forening og Arkiv.

Nej vi har ikke mulighed for, som i dette tilfælde at kigge alle 300 bøger igennem for at finde noget om Station A og B.

 

Flere vil have gjort www.dengang.dk mobil – venlig

Flere har med tiden ønsket at kunne se vores hjemmeside på mobilen. I øjeblikket er dette ikke særlig tydeligt. Vi har ikke fået snakket med vores teknikker om dette. Hvad vil det koste og hvordan gør vi det?

På et eller andet tidspunkt sker det. Jeg synes at ønsket fra alle vores læsere er rimeligt. Da undertegnede ikke selv har den tekniske indsigt, der skal til, skal teknikeren ind over. Og så bliver det i sidste ende et spørgsmål om økonomi.

Desværre viser de første tilbud – priser på 15 – 20.000 kr.

 

Læserne ønsker, at alle fotos bliver dateret

Læserne vil ikke nøjes med en historie. De vil også have at alle fotos bliver dateret med stedsangivelse. Dette vil de også have på vores reels.

Dette kan vi ikke imødekomme, da vi på mange af fotoerne ikke har de oplysninger. Det kan sikkert godt findes men det kræver masser af tid.

 

Er det farligt at læse dengang.dk?

Under et indlæg om Badeanstalten i Sjællandsgade på Nørrebrobro dukkede der pludselig et længere indlæg op. Det var ikke på vores med på en Nørrebro – side, hvor vi havde delt vores indlæg. Indlægget var set af flere hundrede. Det var blevet delt af mange og der var masser af kommentarer. Men vi citerer lige begyndelsen:

Nostalgisk depression

  • Nostalgi kan nogle gange udløse eller forværre depressive følelser, især hvis man føler at ens fortid var bedre end nutiden eller hvis man sammenligner nutidige negative oplevelser med positive minder.
  • Dette fænomen kaldes ”nostalgisk depression” og det kan føre til tristhed, håbløshed, tab af interesse og andre depressive symptomer

Skal vi græde eller grine?

 

Kunstig Intelligens brugt til snyd

Atter engang har vi modtaget en af disse falske beskeder og hvor man forsøger at lokke data ud. Vi ser fotoet af en skøn kvinde med headset.

Og så er overskriften AI

  • Din Facebook-side er planlagt til permanent sletning på grund af opslag, der overtræder vores sociale mediers rettigheder og politikker. Vi har truffet denne beslutning efter omhyggelig gennemgang og i overensstemmelse med vores politiker for intellektuel ejendom.
  • Hvis du mener, dette er en misforståelse, så lad os vide det her xxxxxxxxxxxxx
  • Vi forstår at denne situation kan påvirke din igangværende forretningsdrift. Bemærk dog, at hvis vi ikke modtager din klage er vores afgørelse endelig.
  • Vi sætter pris på din forståelse og samarbejde. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, bedes du kontakte os.

Med venlig hilsen

Facebook Support

Utrolig at disse henvendelser bliver ved med at slippe igennem. Og nu bruger man så Kunstig Intelligens for at det skal virke endnu mere troværdig.

 

Vi har slettet et af vores indlæg

Et af vores indlæg har vi slettet. Det handlede om kommunisterne i Horserødlejren. Efterhånden var der gået storpolitik om Stalin, Lenin og Putin i debatten. Og så handlede det om hvor lidt/meget, man vidste. Sprogbruget over for hinanden kunne også have været bedre. Vi slettede det inden Facebook selv havde gjort det.

I den forbindelse må vi benægte at vi er Putin – tilhængere. Vi støtter sømænd Horserød – fangerne og deres efterkommere. Skal de virkelig nøjes med en forkølet undskyldning, der var så uklar, at den skulle forklare forklares.

 

Masser af ulovlige kopier på Nettet

Vi finder ofte vores artikler ”lånt” fra andre www.dengang.dk uden kildeangivelser. Og det er dem som Google henviser til. Man må gerne bruge vores artikler og citere fra vores – men husk, det skal være med kildeangivelse. Der må sidde absolut mange administratorer eller redaktører – med en flov smag i munden.

 

Masser af henvendelser fra Læserne

Vi har modtaget masser af henvendelser i form af mails og telefonopringninger – tak for det, det er altid hyggeligt. Desværre kan vi ikke løse alle opgaver. Og vi undskylder for, at vi måske er lidt længe om at svare.

 

Facebook – Statistik

Engang fandt vi ud af at Facebook – aktiviteterne udgjorde en tredjedel af dengang.dk* s aktiviteter. Vi ved ikke om forholdet stadig er sådan

  • Reels 3,1 pct.
  • Visninger 1.393.273 (+ 45 pct.)
  • Interaktioner 19.334 (+25 pct.)
  • Sidste uge: 68,9 tusinde
  • Rækkevidde: 176.500

 

Tilfældig udvalgte artikler:

  • Tog til Nørrebro 7.680
  • En Nørrebro-drengs oplevelser 7.433
  • Sporvogn på Østerbro 5.485

 

Disse byer læser dengang.dk

  1. København 49,1 pct.
  2. Aabenraa 20,9 pct.
  3. Tønder 5,7 pct.
  4. Frederiksberg 5 pct.
  5. Odense 4 pct.
  6. Haderslev 3,5 pct.

 

God læselyst til alle

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nyheder