Hvad der læses mest – i juni 2022

Der blev 16 nye artikler i juni- Vi er nu oppe på 1.836 artikler. Det er slut med foredrag. Vi har måttet aflyse nogle. Dette skyldes helbredsmæssige problemer. Ikke alt Nørrebro – stof er lige populært. Og så mener en læser at vi ikke må anvende begrebet ”Terrorisme” i beskrivelse af detailhandlernes forhold, da der var kampe på Nørrebro. Vi skal heller ikke omtale ”det upopulære” i historien, f.eks. Frits Clausen. Vi får mange henvendelser og Tak for det. En enkelt ringede og mente, at jeg var tysker. Hvorfor laver du ikke flere podcast. Ikke alle forstår systemet med Links. I burde dele jeres artikler noget mere. Vi skal kigge de mest populære kategorier og artikler i juni.

 

Nye artikler i juni

I juni måned lagde vi 16 nye artikler ind på vores hjemmeside. Nu er vi oppe på 1.836 artikler. De 16 artikler er:

• Tønder i 1930’erne
• En værtinde på Humlekærren
• Endnu flere zeppeliner i Tønder
• En spillemand fra Rørkær
• Er Wilfred Petersen en nazist, der ikke helt er glemt
• Danskere kaldte dem parasitter
• Haderslev 9. april 1940
• Hvem var H.P. Hanssen?
• Omkring Rømø – dæmningen
• Da Løjt havde to præster og to præstegårde
• Da Barsøerne blev arresteret
• Frederikslyst ved Aabenraa
• Briggen Gazelle af Aabenraa
• En sort dag i Højers historie
• Fortsatte Riffelsyndikatet?
• Fransiska Clausen – en moderne maler fra Aabenraa

 

Ikke flere foredrag

Vi har allerede proklameret det i FB – gruppen. Undertegnede, der har holdt flere hundreder af foredrag dropper nu det tiltag. Det skyldes ikke manglende lyst eller manglende interesse. Problemet er ganske enkelt dårlig ryg. Nu kan man måske så indvende. ”Så kan du da bare sidde ned”. Nej, når man holder foredrag, skal man bruge både arme og ben.

Vi har måttet aflyse nogle stykker og et lægebesøg, røntgen m.m. afslørede også at noget var galt. Så kære læsere:

• Tak for interessen gennem alle årene

 

Ikke alt Nørrebro – stof er lige populært

Det er ikke alt, hvad vi skriver om Nørrebro, som er lige populært. Således er det læsere, der mener at vi romantiserer Ungdomshusets historie alt for meget. Men sådan vil det sikkert altid være. Nu har undertegnede nok skrevet i alt 40 artikler om dette tema, udarbejdet presseinfo og meget mere om dette i forbindelse med jobbet som sekretær i Nørrebro Handelsforening. Min mening er bestemt ikke, at det er romantisk over dette.

Et andet tema er bomben i Søllerødgade, hvor en ung mand mistede livet. Her har vi skrevet to artikler. Og hver gang vi vender disse artikler, så fører diskussionerne ofte til et sprogbrug, hvor vi bliver nødt til at slette indlægget. Det er helt i orden, at man ikke er enig med undertegnede, men når sprogbruget bliver overdrevet og bliver personlig, så gør vi altid det, at vi sletter. Det skridt har vi foretaget flere gange.

Det er tydeligt at mange indlæg fra læserne er partipolitisk farvede. Vores side er på ingen måde en partipolitisk hjemmeside. Når det måske en gang imellem skinner igennem, ja så bunder det måske i min opvækst eller erfaringer gennem livet. Bevidst er det ikke.

 

Vi må ikke bruge ordet ”Terrorisme”

I forbindelse med en Nørrebro – artikel om flere gange med hærværk mod Nørrebro-butikker har vi anvendt ordet terrorisme. Det mener en læser, at det kan vi ikke bruge over for dem, der virkelig oplever eller har oplevet terrorisme i Ukraine og Mellemøsten. Mellem linjerne lyder det næsten som om, at vi har overdrevet vores beskrivelse af detailhandlens forhold på Nørrebro – dengang.

Igen engang var undertegnede tæt på begivenhederne dengang som sekretær i Nørrebro Handelsforening. Beskrivelserne er ikke spor overdrivende. Mange butikker måtte efter lukke deres butikker efter gentagende hærværk. Forsikringsselskaberne bakkede efterhånden ud, selv om Københavns politikere mente noget andet. Men hvis vi lige skal kigge på, hvad terrorisme betyder så se her tre forklaringer, som vi har fundet:

1. Terrorisme er vold, oftest mod sagesløse udført af enkeltpersoner eller netværk. Formålet er at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab
2. Trusler eller udførelse af voldshandlinger, som nogen iværksætter for at sprede skræk og frygt i en befolkning for at få visse krav opfyldt i den hensigt at fremme et bestemt politisk eller religiøst mål.
3. Voldelig, hensynsløst eller chokerende adfærd for nogen som straf eller som middel til at opnå noget.

Undertegnede har stor sympati for dem, der oplever ”Terrorisme”. Men det vil være helt forkert ikke at bruge dette ord i solidaritet med dem, der er udsat for Terrorisme.

Det som detailhandlerne på Nørrebro blev udsat for den gang, svarer ganske til beskrivelse af ordet ”Terrorisme”.

 

Vi skal ikke omtale ”Det upopulære”

En læser mener, at vi skal undlade at bringe noget om Frits Clausen. Er det sådan, man skal formidle historien. Det minder om, at vi i en gruppe også bragte et foto, at nogle, der blev anholdt efter besættelsestiden. De blev så læsset op på en lille lastbil og bevogtet af modstandsfolk med maskingeværer. Administrator ønskede ikke at se det billede mere i hans gruppe.

Grunden til vi igen bragte en artikel om Frits Clausen var en anmeldelse af en fremragende bog om Wilfred Petersen. Højst overraskende blev han efter flere retssager frikendt- I første omgang endda med erstatning. Når man kigger på hans forbrydelser i forhold til Frits Clausen – så kan man godt nok undre sig.

Interessen for Frits Clausen er der dog stadig. Således første det sidste indlæg med ham igen til en debat og artiklen op på en 16. plads.

 

Du er tysker!

Vi får utrolig mange henvendelser, både på mail, telefon m.m. Og mange af disse samtaler er meget hyggelige. Men fordi man går rundt med navnet Uwe, behøver man nødvendigvis ikke at være tysker. Det mente en person at kunne se på den måde, at jeg skrev på.

Nu er det sådan, at jeg er gået på Tønder Kommuneskole og Tønder Handelsskole samt Boghandlerfagskolen i Odder. Lutter danske skoler, som ikke burde have præget min måde at skrive på.

I øvrigt har jeg også et afslappet forhold til Det Tyske Mindretal. De opmærksomme læsere vi have bemærket, at jeg har haft et kritisk standpunkt til dem. Men det skyldes nu en gang den sønderjyske/nordslesvigske historie.

Således var Mindretallets avis Der Nordschleswiger meget positiv, da jeg spurgte, om jeg måtte oversætte en artikel, de havde begået på tysk omkring en frygtelig ro – ulykke i Højer. Denne artikel lå i to uger på førstepladsen over den mest læste artikel.

Og artiklen nåede faktisk op på en 7. plads her i juni – måned.

 

Hvorfor laver du ikke flere podcast?

På et tidspunkt fik KNR (Københavns Nær Radio) lov til at bruge vores tekster til podcast, som man kan downloade og som de har brugt til radioudsendelser. Dengang udsendte vi en liste over alle muligheder.

Vi har ingen ambitioner at indtale tekster m.m. Vi har ikke teknikken, tiden og pengene til det, så du må nøjes med den skrevne tekst.

 

Ikke alle har forstået det med links

Som bekendt gør vi meget ud af selve historiefortællingen. Derfor sender vi et link med som man kan trykke på for at få en historie. Men det er der nogle, der opfatter som en slags fejl. Når der for eksempel står et link som 2073, tror nogle at det er et forkert angivet årstal.

 

I burde dele jeres artikler noget mere

Ja det kan godt være, men nu er læserne også velkommen til dette. Som vi tidligere har fortalt, så er mange grupper på en eller anden måde lukket for dengang.dk. Og det skyldes, at vi med den måde, vi kører det hele på, overtræder de omtalte gruppers retningslinjer:

• Et eller flere fotos er brugt før
• En af fotoerne er for nye
• Artiklen er bragt for 2 -3 måneder siden
• Artiklen er for selvpromoverende (vi henviser til artikler med samme tema)
• Artikler om især besættelsestiden anses for at være historisk ukorrekt

Der kan selvfølgelig nævnes andre fejl. Men selv om det kan være irriterende så respekterer vi de enkelte administratorers ret til at køre deres side.

En enkelt administrator har valgt at administrere direkte efter datalovgivningen, som kan være lidt udfordrende at administrere, når man slavisk skal følge lovgivningen. Det skal vi selvfølgelig også acceptere, selv om vi netop i denne gruppe havde særdeles mange læsere.

 

De mest Populære kategorier

Hver placering i Top – 100 giver et point. Er der to kategorier med samme point – antal – er det den kategori med bedste placering – der slår den anden

1. Besættelsestiden (Før/under/efter) 20 (1)
2. Sønderjylland 17 (3)
3. København 15 (2)
4. Aabenraa 8 (6)
5. Nørrebro 8 (4)
6. Østerbro 7 (8)
7. Andre Historier 7 (7)
8. Tønder 7 (5)
9. Padborg/Kruså/Bov 4 (10)
10. Højer 3 (9)
11. Industri på Nørrebro/Nordvest 2 (11)
12. 1864 og De Slesvigske Krige 1 (11)
13. Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforening) 1
14. Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0

Grænsen er overskredet

Akeleye – slægten

Vi kan godt mærke en vis afmatning. Selv om der er mange artikler at dele så har mange læsere oplevet de samme artikler igen og igen. Derfor holder vi også flere pauser i de forskellige kategorier. Måske egner vores artikler sig heller ikke i de forskellige grupper.

I parentes kan du se placeringen i sidste måned. Det er værd at bemærke, at selv om Besættelsestiden stadig er på førstepladsen, så er det med 9 artikler mindre end sidste måned. Nørrebro har fået 5 artikler mere med.

Nu har vi dog aldrig skrevet artikler med det formål at få den største læserskare. Ofte er det også beskrivelser af små lokalsamfund, der giver den største læserskare.

 

Månedens mest læste artikler – juni 2022

1. Gader og veje på Frederiksberg (A-J)
2. Legemsdele i Kastelgraven
3. Flammen og Citronen – den sande historie
4. Ahlefeldt og Søgaard
5. Gestapo i Danmark
6. En Kvindehøjskole i Visby
7. En sort dag i Højers historie
8. Afnazificering og hungersnød – syd for grænsen
9. Sven Hazel – genial eller fupmager
10. Sønderjyske Drikkeopskrifter
11. Lygter og Lygtemænd i København
12. Ville Russerne have mere end Bornholm
13. Henrettet på Øster Fælled 1772
14. Flere gader og veje på Frederiksberg (K-Å)
15. Sagn og Historier fra Als
16. Frits Clausen – den tredje historie
17. Nyhavns historie
18. Hip – og Schalburgkorpset
19. Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet industri på Nørrebro
20. På jagt efter Mærsk – familien
21. Rabarberlandet
22. Forlystelser på Nørrebro – dengang
23. Stormflod – som Guds straf
24. Padborg – og Nabobyerne
25. Mandelejren på Livø
26. Sønderjysk kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder
27. Rungholdt og Mandedrukning et og to
28. Amager fra A til Å
29. Vesterbro under besættelsen (1)
30. Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger (2)
31. Danskerne begår da ikke krigsforbrydelser
32. Kniplinger – nord for Tønder
33. Henrettelser i Undallslund
34. Ribe – Hekseafbrænding (2)
35. Riffelsyndikatet på Østerbro
36. Katastrofen på Haderslev Dam
37. De glemte krigssejlere
38. Da man lavede biler på Nørrebro
39. Emdrup – for længe siden
40. Rømø – en ø i Vadehavet
41. Haderslev – under Første Verdenskrig
42. Statsminister Buhl og hans stikkertale
43. Omkring Rømø-dæmningen
44. Æ Kachmand i Tynne (Kagmanden i Tønder)
45. Sange fra Tønder og Omegn
46. Henrettet i Aabenraa (2)
47. Var Konservativ Ungdom nazister?
48. Grevinden af Bagsværd
49. Utterslev – dengang
50. Herlufsholm – tradition og voldsskole (2)
51. Fra det gamle Østerbro
52. Et Hospital på Nørrebro
53. Da voldene forsvandt
54. De skamfulde sygdomme
55. Jødefejden 1819
56. Strøgets historie
57. Sønderjysk Kaffebord – dets historie
58. Kruså Vandmølle
59. Peder Lykke – en husmand fra heden
60. ”Til Mærken” i Sønderjylland
61. Adel og Storgårde i Tønder Amt
62. Hvad skete der egentlig efter 1864?
63. Elef Rasmussen og hans brune tid
64. En brand i Stengade
65. Rutebilernes Aabenraa
66. De første mennesker i Tønder
67. Flere gamle værtshuse i København
68. Sommerkorpset
69. Myter omkring Frøslev og Fårhuslejren
70. Da Barsøerne blev arresteret
71. De tre makreller fra Aabenraa (vers. 1)
72. Blegdamme på Blegdamsvej
73. Slumstormere, besættere og autonome
74. Det var på Nørrebro, det foregik
75. Sønderborg 1864
76. Bommerlund – Hærvejens snaps
77. Tysklandsarbejder – og dansk erhvervsliv
78. Da Janne døde i den store rockerkrig (NørLiv 27)
79. Gamle detailhandelsforretninger på Nørrebro (1920)
80. Jarlen af Borthwell
81. Var Anne Palles – den sidste heks
82. Hafnia – branden
83. fra Langelinie til Strandboulevarden
84. Langs Brede Å
85. Møgeltønders Historie
86. Gader og veje i Tønder
87. Fårhuslejren
88. Min bager i Aabenraa
89. Vesterbro i gamle dage
90. Dengang på Sønderborg Slot
91. Brand i København
92. De tre makreller fra Aabenraa (2)
93. Langs Vadehavet
94. Dupon – slægten – ophav og historie
95. Masser af fisk i Tøndermarsken
96. Den Sidste Forbrydelse
97. De slagne ved grænsen
98. Gader og veje på Østerbro
99. Jomfru Fanny fra Aabenraa
100. Et gymnasium på Nørrebro

 

• Ja og disse artikler nåede det næsten – bedre held i næste måned