Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nyheder

Hvad der læses mest – i februar 2025

Februar 28, 2025

Hvad der læses mest – i februar 2025

8 nye artikler i februar 2025. Nu står 2.226 artikler til rådighed. En enkelt artikel har skilt sig ud. Vrede henvendelse fra Meta, advokatkontorer, filmselskaber og DR. Og så er vores side uegnet for børn under 13 år. Hvor seriøst skal man tage alle disse henvendelser? Er vi offer for et planlagt angreb. En enkelt læser har klaget i en gruppe: ”Fjern dengang.dk* s artikler. Det kan være svært at finde de rigtige fotos. Stadig problemer med restriktioner. Den ældgamle redaktør har sagt nej til foredrag. Vi har indført masser af sikkerhed. Facebook – statistik. Disse byer læser dengang.dk

 

8 nye artikler i februar 2025

Der blev til 8 nye artikler i februar 2025. Og disse var

  • Er der ytringsfrihed på Facebook?
  • Da Ribe havde en rigtig havn
  • Byvandring i Møgeltønder
  • En byvandring i Møgeltønder
  • Lersø-bøllernes minder
  • Et landsbysamfund ved Tønder
  • Aabenraas tilstand i 1735

 

Nu er 2.226 artikler til rådighed

  • Der er nu 2.226 artikler til rådighed i 15 forskellige kategorier. Det kniber endnu med at få nr. 16 frem. Der hvor, der står to tal betyder, at du under en anden kategori kan finde tilsvarende tema. Det ville kræve en for stor omlægning til at lave det om. Artiklerne blev lavet den gang vi ikke havde så mange kategorier:

 

  • Tønder: 383 artikler
  • Nørrebro: 337 artikler
  • Besættelsestiden (før, under, efter): 277 + 150 artikler
  • Sønderjylland: 274 artikler
  • Aabenraa: 232 artikler
  • København: 216 artikler
  • Østerbro: 113 artikler
  • Andre Historier: 110 artikler
  • Højer: 97 artikler
  • Padborg, Kruså, Bov: 62 artikler
  • Indlemmelse, Afståelse, Genforening: 34 + 118 artikler
  • Nørrebro Handelsforening: 30 artikler
  • Industri på Nørrebro og i Nordvest: 21 + 26 artikler
  • 1864 og De Slesvigske Krige: 20 + 26 artikler
  • Grænsen er overskredet (Vores bogudgivelse 2017): 11 artikler
  • Akeleye Slægten: 9 artikler (i øjeblikket: lukket)

 

En enkelt artikel skiller sig ud

Der har været nogle artikler, der har skilt sig ud – rent besøgsmæssigt. Og et har selvfølgelig været masser af spørgsmål. Og det er kun fint. Men fordi man så skriver en artikel om temaet, er det ikke sikkert at ”den ældgamle redaktør ved det hele.

Kunne han så ikke tage og finde ud af det? Jo men igen en gang. Her må det være ens tid, der skal prioriteres. Læserne er også altid velkommen til at komme med et svar eller finde ud af svaret.

 

Vrede henvendelser fra Meta og advokatkontorer

Vi har modtaget vrede henvendelser fra Meta og udenlandske advokatkontorer. Hver morgen deler vi ud af vores minder, som vi har gjort før. Ja Meta lige frem opfordrer os til det. De andre gange vi har delt, har der overhovedet ikke været problemer. Men det er der sandelig nu.

Man sender os filer, vi ikke kan se, og kan derfor heller ikke tyde var det er vi pludselig alligevel ikke må dele. Vi skriver tilbage, om man ikke bare kan fortælle os, hvad vi skal slette igen. Men vores henvendelser forbliver ubesvaret.

I stedet har vi forsøgt at gætte os til, hvilke ting vi ikke trods Facebooks anbefalinger har måttet dele.

Man forlanger, at vi installerer andre programmer og inden for en uge afleverer en juridisk rapport på engelsk, hvor vi forklarer, hvad vi har gjort.

Gør vi så ikke det, vil man sætte os på den sorte liste på Facebook og indlede retslige foranstaltninger.

Det kan man ikke bare forlange. Er det virkelig rigtig at vi selv skal betale en advokat for at få vores naturlige rettigheder igennem?

Vi har lavet en reklamekampagne for at satse på vores hjemmeside, hvis vi nu bliver smidt ud. Og indtil dette sker, vil vi være mere sparsom med antallet af minder hver morgen.

Problemet er foruden uvisheden, den tid som vi bruger på det.

Selvfølgelig respekterer vi ophavsrettighed. Vores egen bliver også misbrugt. Vi ser vores egne artikler misbrugt med andre forfatternavne. Men hvorfor henvender disse advokatkontorer og Meta sig ikke bare direkte med en mail i stedet for engelske standard skrivelser?

Vi har i denne forbindelse lavet en artikel: ”Har vi ikke ytringsfrihed på Facebook?”.

 

Din side er uegnet for børn under 13 år

Ja egentlig kan det jo være lige meget – for den aldersgruppe er slet ikke vores målgruppe. Men hvorfor skal vi nærmest selv erkende/bekende dette? Facebook har allerede taget afgørelsen.

Vi er tidligere blevet ”dømt” af Facebooks algoritmer for nærmest at være:

  • Pædofile, fordi vi har brugt ældre fotos af badende børn i Sortedamssøen og Ladegårdsåen.
  • Racister, fordi vi har omtalt grupper med et navn, som i dag er politisk ukorrekt at bruge i dag, men ikke dengang artiklen omhandlede.
  • Vi bliver nærmest betragtet som seksuel galt afmarcheret fordi vi har bragt bogforsider med ryggen af nøgne KZ – fangere og en forside, hvor storstikkeren Grethe Bartram sidder som nøgenmodel.
  • Vi er beskyldt for at udpensle forholdende for en bestemt gruppe, da vi beskrev forholdende for fattige i datidens Danmark.
  • Vi er beskyldt for at fremme vold, da vi beskrev diverse forhold under besættelsestiden.

Ja sådan kunne vi blive ved.

Det er Facebook/Meta’ s algoritmer, der har fundet frem til dette. Og i årenes løb har de gemt alt dette. Og nu vil de så efterlade det indtryk, at vi kører en farlig Facebook – gruppe.

Jo vi har alle gange forsøgt at afvise beskyldningerne. Hvis nu Facebook/Meta brugte levende mennesker til at bedømme og læse vores side, ville alt dette ikke være sket.

Nu er det faktisk et par håndfulde børn, der har henvendt sig om de må bruge vores artikler til skolearbejde. Men dette bliver så forhindret børnene i fremtiden. Og dengang.dk bliver fjernet fra skolerne i fremtiden.

 

Kære administrator – slet dengang.dk’ s indlæg

Vi har været udsat for at en læser i en anden gruppe, hvor vi havde delt et af vores egne indlæg havde skrevet til administrator, at han skulle slette vores indlæg, da det var så dårligt. I stedet for at afvente dette slettede vi det selv. Og vi vender nok ikke tilbage til gruppen. Problemet er, at hvis vi ikke selv foretager os noget, kan vi være med til at forårsage dårlig retorik. Det har algoritmen også engang straffet os for.

 

Hvor seriøst skal man tage Metas henvendelser?

Selvfølgelig er der spilleregler, som man skal rette sig ind efter. Men så længe Metas platforme misbruges, kan det være svært at tage seriøst. Således fik undertegnede forleden denne fra Facebook Support Team.

  • Facebook Support Team Advarsel

Din Side vil blive permanent suspenderet

Din Facebook – side overtræder vores Fællesskabsstandarder. Du overtræder:

  • Krænkelse af ophavsret
  • Falsk ID
  • Krænkelse af privatlivets fred
  • Overtrædelser af brugsbetingelser
  • Voksent eller pornografisk indhold under 18 +
  • Hvis du mener vores beslutning er forkert, bedes du bekræfte dette inden for de næste 24 timer – Bekræft xxxxxxx Referencekode xxxxxxxx

Det er nok den femte vi modtager i denne måned. Dertil kommer alt det andet, som vi har omtalt.

 

 

Det kan være svært at finde de rigtige fotos

Det kan ofte være svært at finde de rigtige fotos til de artikler, som vi bringer. Det er ikke altid vores læsere har forståelse for dette. Og særlig nu, hvor vi pludselig bliver mødt med ophævelsesret til gamle fotos, som vi ikke blev mødt med før.

I øvrigt ved vi ikke altid, hvad vi ser på fotoerne. Og stadig har det skrevne ord første prioritet på vores side. Det er så mange andre grupper, der kun beskæftiger sig med fotoer.

 

Stadig problemer med restriktioner

Vi kan stadig væk ikke bare dele vores artikler med hvem, som vi gerne vil. Facebook/Meta har sørget for, at vi ikke kan logge os ind. På andre sider bliver vi bare ført ind i et spamfilter og så sker der ikke mere. Andre lokale administratorer kan godt håndtere problemet.

Vi ved aldrig, hvornår en deling går igennem. På mange sider ligger masser af vores artikler parkeret.

 

Invitationer til Foredrag

Som vi tidligere har meddelt, er vi holdt med at aflægge foredrag. Undertegnede kan ikke mere stå foran et forventningsfuldt publikum og vifte med arme og ben m.m. Men efter et par hundrede afholdte foredrag burde det også være nok. Efter at undertegnede havde meddelt dette, er der indkommet flere forespørgsler.

 

Hvad er seriøst og hvad er useriøst?

Det er tydeligt, at ikke alle de henvendelser vi har modtaget med lovovertrædelser skal tages lige seriøse – for nogle af dem er falske, men hvilke af dem? Det er også utroligt at Meta’ kan misbruges til disse ting. Det burde man kunne forhindre.

 

Selv Danmarks Radio klager
Ja selv DR klager over, at jeg har overtrådt deres ophavsretslige grænser. Men heller ikke her kan man se, hvor man har overtrådt disse grænser.

 

Er det et målrettet og planlagt angreb?

Og så får man sandelig en systemadvarsel:

  • Vi har bemærket at din konto på System & Business-siden oplever vi:
  • Din side modtager meget negative anmeldelser på Meta for at overtræde betingelserne
  • For at sikre sikkerhed og for ikke at forstyrre brugerne beder vi dig om snarest at trykke:
  • Xxxxxxxxxxxxxx
  • Bemærk venligst efter 24 timer vil linket udløbe og da vil du få begrænset din adgang i 30 dage
  • Tak for dit bidrag til fællesskabet

 

Masser af sikkerhed

Vi har selvfølgelig ændret kode og nulstillet Facebook – konto. Når vi lægger artikler ind, bruger vi kode. Der bliver brugt masser af tid på sikkerhed og for at finde ud af om de henvendelser vi får er seriøse eller useriøse. Utroligt at Meta ikke kan forhindre alle disse ulovligheder fra deres platforme.

 

Forsøg med ”Reels”

Åbenbart kalder man en reel en række hurtig – visende fotos inden for et til halvanden minut i en såkaldt Story. Vi har endda fået ros fra Meta, at de to vi har lavet, blev set af 500 hver inden for kun et par dage.

Men går vi så ind bag ”facaden” og kigger, hvor længe folk kiggede på disse fotos, så er det ikke særlig længe. Det er så et spørgsmål om vi vil fortsætte med det. Vores side går jo mest ud på at bringe en historie i form af en tekst. Det har vi ikke rigtig mulighed med disse ”Reels”.

 

 

Facebook-Statistik

  • De sidste 28 dage:

379.129 visninger

Rækkevidde: 30.051

Interaktion med indhold: 7.036

Nye Følgere: 16

Ikke længere Følgere: 10

Følgere lige nu: 5.742

Eks: på visninger: Dengang – på Løjt Land: 5.742

 

Disse byer – læser vores Facebook dengang.dk

  1. København (1)
  2. Aabenraa (2)
  3. Frederiksberg (3)
  4. Frederikshavn (4)
  5. Holbæk (7)
  6. Odense (6)
  7. Tønder (5)
  8. Haderslev (10)
  9. Århus (NY)
  10. Sønderborg (NY)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nyheder