Højkro – i forfald

Vi fik ”sat ål”. Kroen lå der – inden kirken. Margrethe den Første dikterede en kro for hver 3o kilometer. I begyndelsen var disse kroer – kun for de rejsende. Privilegium for tapperhed. Man skulle sætte garn fra hestevogn. Dyr og stor krohave. Den store sal. Kulturhistoriske værdier. Siden 1960erne er der ikke sket noget. God traditionel mad. Kongeligt besøg. Familiefester, Millioninvestering omkring 2006. Hvad med Slots og Kulturstyrelsen? Et autentisk kulturmijø. Typisk vestslesvigsk byggestil. Lokale byggematerialer. En anden rejseform – dengang. Højkros Venner. Ejer har sagt nej til 450.000 kr. Den lokale debat er følelsesladet. Den nuværende ejer har fortrudt købet. Hærværk mod Højkro. Bygningen forfalder mere og mere.

 

Vi fik ”sat ål”

Det var her vi fik ”Sat ål”. Men det var helt tilbage i min barndom. Normalt ville man så drikke snaps til, men det var ja dog ikke begyndt på dengang. Og nu kan jeg ikke tåle hverken ål eller snaps mere. Begge ting har jeg fået for meget af i mit liv.

Men nu handler dette ikke om mine spise- eller drikkevaner. Det handler om en fredet kro nord for Højer, der er i forfald.

 

Kroen lå der – inden kirken

Allerede omkring år 1130 har der her ligget et gæstgiveri. Det var året, hvor kroens nærmeste nabo blev bygget – Emmerlev Kirke. Og det var længe før bebyggelsen Emmerlev blev nævnt. Den blev nævnt første gang i 1292.

Og hvad er det nu man siger ifølge gammel dansk tradition:

• Hvor Gud har bygget en kirke, har Djævelen bygget en kro.

 

Margrethe den første dikterede en kro for hver 30 km

I 1396 påbød dronning Margrethe den Første kronens lensmænd at lade bygge en kro for hver 4 mil (ca. 30 km). Det var første gang staten – kongemagten – påtog sig opgaven at sørge for de rejsendes behov for tryg overnatning og et billigt måltid undervejs.

Et privilegium til at holde kro var en tilladelse på bestemte vilkår. Det kunne være f.eks. afgiftsfrit at brænde brændevin, brygge øl og bage brød til salg både i krostuen og ud af huset. Det er måske sket gennem kroens købmandsforretning.

 

I begyndelsen – kun for de rejsende

Kroen er fra midten af 1600 – tallet siger en kilde. En anden kilde nævner året 1780. Gennem årene har kroen haft en stor lokal kundekreds og mange trofaste overnattende turistgæster. Men den tid er for længst forbi. Her har der i tidens løb også været købmandsforretning.

Privilegiet var udstedt til en bestemt person og gik ikke i arv. Hver ny krovært skulle ansøge på ny og desuden betale en årlig afgift til statskassen. En privilegeret kro var oprindeligt udelukkende for de rejsende og ikke til den lokale befolkning. Den lokale befolkning måtte oprindelig ikke komme her. Men dette forbud forsvandt dog efterhånden.

Disse kroer var et gode på Hærvejen. Her var der i ældre tid meget utrygt at færdes og sådan har det sikkert været her ude på landet.

 

Privilegium for tapperhed

Højkro havde også et stort landbrug tilknyttet, således hørte 100 tønder land til kroen. På den østre side af vejen ses stadig en jernlåge imellem to granitstøtter, som fører ind på marken. Og endnu er rejstalden til kroen også bevaret.

I 1640 blev Højkro en kongelig privilegeret landvejs-kro. Disse privilegier blev givet til indehaveren af Højkro på grund af udvist tapperhed under Svenskekrigen i 1600-tallet.

I 1700-tallet hørte kroen under Schackenborg Gods i 1700-tallet, men en velhavende købmand købte kroen.

 

Man satte garn fra hestevogn

Det var dengang, at man med hestevogn kørte ud på vaden og satte garn ved ebbetid. Ved næste ebbe kunne man så hente fangsten på samme måde. Glemt er sikkert også, at dengang var Emmerlev udskibningssted for okser til Holland.

Indtil 1867 var kroen hjemsted for Højer Herreds tingsted.

 

Den store sal

Omkring 1900 blev der tilbygget en fløj mod nord. I denne var den store sal. Af kilder fremgår det at Højkro tidligere havde rigtig mange hollandske fliser på væggene. Der er også nævnt et årstal som 1898, hvor en del af nordfløjen blev indrettet som sal. Det gik så ud over rejsestalden. Kroværten dengang hed Festersen.

Han drev kroen fra 1898 til 1927. Derefter fulgte Niels Poulsen Pedersen, der drev kroen til 1954. Da Tove og Karl Sørensen overtog kroen, var landbrugsarealet reduceret fra 100 tdr. til 7 tdr. land.

 

Dyr og stor krohave

Dengang var der endnu køer, svin og høns. Senere holdt Karl også får og heste. Og dengang var der en meget stor og velpasset krohave, der stødte op til kirkegården og Emmerlev Kirke.

 

Kulturhistoriske værdier

I hovedbygningens indre er den ældre planløsning bevaret nord for forstuen med store dele af en gennemgående hovedskillevæg og stuer og en suite ud mod vejen. Syd for forstuen er der en korridorgang med værelser mod haven, depotrum og toilette mod vejen. Ældre loftsbjælker er synlige. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdele, bl.a. bræddegulve og fyldningsdøre. Den sydøstligste del er bygget sammen med rejsestalden.

Hovedbygningen rummer sagt med andre ord skænkestuen, to restaurationslokaler, samt den nyere sal. Og så er der en håndfuld spartansk indrettede værelser med fælles bad på gangen men dog indeholdende håndvask.

 

Siden 1960erne er der ikke sket store forandringer

Siden 1960erne er der ikke sket store forandringer mht. møblering og øvrig indretning. Dengang signaliserede Højkro tradition, kontinuitet og tryghed. Det var dengang hele familien hjalp til på kroen – med ægtefæller og børn.

En video (Småbutikker og – virksomheder i Danmark nr. 3) blev optaget nogle dage i juni år 2000. Her følger man Tove Sørensen, der siden 1954 drev kroen. Og så er det kokken Flemming Lauridsen under arbejdet på kroen og gæsterne i lokalerne samt den årlige ringridning, der fandt sted lige over for på Højkros mark.

Det var en stor opgave at istandsætte lokalerne, købe møbler og så videre. Der skulle også serveres mad.

Tove Sørensen fik en hjerneblødning og måtte de sidste år flytte på plejecentret i Højer, hvor hun døde i 2009.

 

God traditionel mad

Gennem årene kom her en masse faste gæster men også faste turister. Her blev der spillet masser af skat. Foruden de nævnte stegte ål kunne man her få traditionel kromad, dessert smørrebrød, kaffe, ostemad og hjemmebagt kringle. Jeg kan ikke huske om, der også var Sønderjysk kaffebord på Højkro. Men egentlig er det jo ikke rigtig Sønderjysk kaffebord bare at præsentere et kæmpe kage-buffet.

Her var aspargessuppe eller klar suppe med kødboller, wienerschnitzel lavet af svinemørbrad., med ærter, smørsovs og brasede kartofler. Her var biksemad med spejlæg, rødbeder og rugbrød. Og så var der Højkros særlige æggekage med rejer og bacon.

Eller hvad med flæskesteg med rødkål, brun sovs og kartofler med hakkebøf med bløde løg, brun sauce. Ja så var det jo også lige et stykke lagkage eller citronfromage. Det var tider dengang.

Ja på et tidspunkt kunne man på Højkro få 32 forskellige smørrebrød. Ganske imponerende.

 

Kongeligt besøg

Her var dronning Margrethe i 1982 til frokost, da hun indviede det nye dige fra Emmerlev Klev til grænsen. Også prinserne har sammen med Grev Schack gæstet stedet. De fik serveret kartoffelsalat med frikadeller.

 

Familiefester

I den store sal var der mange familiefester gennem årene – i forbindelse med barnedåb, konfirmation, bryllup, sølv – og guldbryllup, runde fødselsdage og gravøl med stor deltagelse fra landsbyen og omegn. Jeg tror min familie gennem årene har fejret mange fester her.

Så kom alle de traditionelle arrangementer som påske, pinse, ringriderfest, mortensaften.

 

Millioninvestering omkring 2006

I 2006 blev Højkro solgt, hvor kroen efterfølgende blev drevet videre. Den nye ejer investerede en million kroner i salen, for at kunne huse selskaber. Men siden er ejendommen overladt til sig selv.

Her var kobberkedler at se. Og kønne messingfade fra 1600 – tallet.

 

Hvad må Slots – og Kulturstyrelsen?

Det kan undre at Slots- og Kulturstyrelsen intet har gjort for at forhindre det triste syn. De har glemt at kigge på det unikke stykke kultur sammen med kirken. Det kan da vel ikke forbigå styrelsen at have set, hvad de lokale har forsøgt. Men åbenbart skal et stykke dansk kulturarv bare forsvinde, fordi det ligger i Udkantsdanmark.

Men hvad må og skal den styrelse i grunden?

 

Et autentisk kulturmiljø

Det er et meget specielt kulturmiljø med vejtræer langs facaden og rejsestald på den anden side af vejen med en lille aftægtsbolig ligeledes med vejtræer langs facaden. Og så er det den umiddelbare nærhed af kirken og den bevarede kirkesti til landsbyen, der gør dette til et enestående og meget autentisk kulturmiljø.

I aftægtshuset var der indrettet to små ferielejligheder.

 

Typisk Vestslesvigsk byggestil

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til, at Højkro har træk fra den vestslesvigske gård, som vi også har beskrevet i andre artikler her på siden. Byggestilen er ret så karakteristisk for byggestilen ved Vadehavet.

Her er typisk de stejle og udbrudte, afvalmede tage, som tækket med tagrør og har mønning af græstørv samt den spidse frontkvist.

Det hårde vejr og truslen om stormflod har været medvirkende til den særlige byggeskik, ligesom det har været afgørende for udviklingen af denne bygningstype, hvilke byggematerialer, man kunne skaffe lokalt. I det træ-fattige landskab har det været vanskeligt at skaffe konstruktionstømmer. An har derfor tidligt bygget i grundmur.

Et byggemateriale, der også er mere modstandsdygtigt over for klimatisk nedbrydning end for eksempel bindingsværk. De karakteristiske teglsten blev brændt lokalt af bønderne eller på de lokale teglværker.

 

Lokale byggematerialer

Tunge græstørv til mønningen og rør til tækning hentede man i engdragene og i marsken, hvor der før afvandingen var langt flere rør end i dag. Til fremstilling af mørtel og hvidtning anvendte man ”skælkalk”, der blev fremstillet ved at brænde skaller og kalksten fra stranden. Sten til belægning, der leder regnvandet væk fra husene og mindsker opsprøjt på murværket, hentede man ligeledes fra stranden. Højkros og andre vestslesvigske gårdes udformning har således været præget af både de klimatiske og landskabelige forhold samt adgang til byggemateriale.

I nordgavlen vidner den bevarede reve-luge om, at tagrummet blev anvendt som høloft og underbygger allerede det, som vi har nævnt, at et større landbrug tilhørte kroen.

 

En anden rejseform

Den tilhørende stald minder om den tidligere langsommelige rejseform til hest eller med hestevogn, hvor det ikke alene var den rejsende, der skulle have et måltid mad og en overnatning. Man skulle også sørge for at få hestene opstaldet og forsynet med vand og foder. I rejsestalden kan man så længe det varer inden det hele forfalder endnu se de bevarede porte, luger og staldvinduer, som netop vidner om den oprindelige funktion.

Kigger man på Højkro repræsentere den en harmonisk fremtræden med en blank rød mur med det altdominerende stråtag og de hvide vinduer. De indvendige døre og hoveddøren stammer sandsynligvis fra kroens opførselsår.

 

Højkros Venner

Højkros Venner blev stiftet i november 2022. De har siden forsøgt at gøre noget for bevarelsen af Højkro. De har forsøgt at købe kroen af ejeren og de forsøgt at gøre myndighederne opmærksom på, at her står en unik og fredet ejendom, der er ved at forfalde fuldstændig.

Foreningens Facebook – gruppe har over tusind medlemmer. Og af betalende medlemmer har man cirka 100.

Om stedet nogensinde bliver til kro igen, er nok tvivlsom. Om det skal blive til et turistcenter, ja så kræver det nok det offentliges bevågenhed.

 

Nej til 450.000 kr.

Højkros Venner har således tilbudt den nuværende ejer Therese Thøgersen 450.000 kr. for køb af ejendommen ud fra jordprisen. Ejendommen er uden renovering værdiløs. Man har som et alternativ foreslået at ejendomsmægler vurdere ejendommen. Men ejeren har afvist begge dele.

 

Den lokale debat er følelsesladet

På Højkros Venners hjemmeside bliver der bedrevet voldsom sensationslyst og fantasifuld sladdervorenhed. – ja sådan kan man læse i den lokale debat. Beskyldningerne mod den nuværende ejer er måske også grove. Der skal en kæmpestor pose penge til. Det tænker man måske ikke lige over.

 

Den nuværende ejer har fortrudt

Til TV – syd har den nuværende ejer udtalt, at hun har fortrudt købet dengang hun købte kroen. Dengang syntes hun at det var et hyggeligt sted og drømte om en hyggelig kro. I dag er hun også ejer af Kommandørgården på Rømø.

 

Hærværk mod Højkro

Ejeren betegner ejerskabet af Højkro som et mareridt. Denne følelse er nok ikke blevet mindre af at lokale i frustration over stedets forfald er begyndt at udøve hærværk inden for i bygningen og flere gange udsat den engang skønne ejendom for skældsord som

• Kulturarv – Skam og ”F…..” Therese”.

Ejeren har nu fået dækket vinduerne til med sorte plader.

Forfaldet har bredt sig med stigende fart. Der er rådnede vinduer og døre, revner i murværket og store fugtskader med skimmelsvamp.

 

Højkro forfalder mere og mere

Højkros Venner har foreløbig tabt slaget. Ifølge jv.dk har den nuværende ejer ikke økonomisk råderum til at sikre kroen for eftertiden. Det har hun meddelt Slots – og Kulturstyrelsen.

Man skulle så tro, at denne styrelse ville tage over. Eftersom Højkro er fredet hører den under:

• Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

I mellemtiden forfalder Højkro mere og mere. Åbenbart er der ingen hjælp at hente ved fonde for Højkroens Venner. Taget og vinduerne er utætte så fugt trænger ind i bygningen.

Officielt er stedet ikke til salg. Men hvad sker der så? Lige nu ser det ud til at et stykke kulturarv bare forsvinder.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• hoejkro.dk
• tvsyd.dk
• jv.dk
• nordschleswiger.dk
• Karen Vium Jensen: Bevaringsværdige bygninger i Højer Kommune, Daler, Emmerlev, Hjerpsted og Højer Landsogn
• Videofilm Højkro (Karsten Biering) (Småbutikker og – virksomheder i Danmark nr. 3) (Det Humanistiske Fakultet)
• Folk og Kultur – Årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab (2001)
• Vadehavet, Kulturarvsatlas 2007.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.048 artikler
• Under Højer finder du 88 artikler

 

• Kniplinger nord for Højer
• Søfolk fra Emmerlev
• Kogsbøl ved Emmerlev
• Emmerlev Skole