Højer efter 1920

Forbedring af færdselsforholdene. Et spand heste blev anskaffet. Hastighedsbegrænsning på 15 km/t. Nødhjælps-arbejde med statstilskud. Mangel på klager over vedligeholdelse. Tilbød at købe grus for skattepenge. Murske var nødvendig, når man cyklede til og fra Søgård. Toldgades navn er aldrig blevet ændret, selv om man for længst har besluttet dette. Man udskød kloakeringsplan. Brandværn protesterede over at branddamme blev nedlagt 110 volt fra lokalt elværk. I 1951 fik Højer endelig 220 volt. Hans Petersen – borgmester til 1946. Penge til motorskib til en fragtrute til Rømø. Ingen eksport af Fede-kvæg til Hamborg. Heller ingen nødhavn til fiskere. Ingen eksportmarked i Højer DSB opgav persontog fra Højer. Vand fra private boringer. Bagermester med pilekvist. Oprettelse af et offentligt vandværk.  Prøveboring gav et godt resultat. Ældreforsorg overladt til familie og naboer. Læger i Højer. Hjemmefødsel i Højer. Kamp for at bevare apotek. Et nyt apotek blev opført.

 

Forbedring af færdselsforholdene

I august 1920 nedsatte byrådet en kommission på seks personer, der skulle kigge på forbedring af færdselsforholdene i Højer. Man kiggede også på forbindelserne til og fra byen, bl.a. landevejen og jernbanen.

I 1883 havde man sat gadeskilte op passende steder. Man havde givet en masse gader navne, som man ikke tidligere havde gjort. Og så fik husene numre. I 1923 blev gadeskiltene fornyet. Gadens navne blev angivet både på dansk og tysk. De tosprogede skilte blev bevaret til 1945, da blev de tyske skilte fjernet.

 

Et spand heste blev anskaffet

En del af gaderne var brolagt før første verdenskrig, I 1920erne fortsatte man med forbedring og regulering af gadenettet. I 1920 havde byen anskaffet en spand heste til vejbygningsarbejde. Snart satte den moderne trafik sine spor i protokollen.

 

Hastighedsbegrænsning på 15 km

I 1922 nedsatte man en kommission vedr. foranstaltninger mod brandfare i jernbanetrafik. I 1926 blev der opsat skilte med hastighedsbegrænsning ved indkørsel til byen – 15km i timen. Flere steder var der opstillet benzintanke. Den første i 1923 på Skolegade ved Mølledammen.

 

Nødhjælps – arbejde med statstilskud

Den vestlige del af Nørrevej var tidligere privat vej, men blev i 1924 optaget som offentlig bivej. Året efter bevilligede man 4.000 kr. til dens istandsættelse.

Ballumvej var landevej mellem Højer og Ballum og var amtsvej. Den blev i 1929 på de første 200 meter fra enden af Skolegade forsynet med den såkaldte ”chaussébelægning”. Det ret små terningformede granit-sten. I 20érne og 30érne blev en del vejarbejde udført som nødhjælps – arbejde med statstilskud.

 

Mange klager over vedligeholdelsen

En del arbejde i byens udkanter sorterede under Bønderkommunen. Der var ustandselig klager over vedligeholdelsen af nogle af dem. De fleste drejede sig om Østerende. Beoerne på Strandvej klagede også i 1931. men det viste sig at være en privatvej. Ustandselig klagede Søgårds ejer over vejen dertil.

 

Tilbød at købe grus for skattepenge

Han fik hele tik hele tiden at vide at vejen sorterede under Bønderkommunen. Men så tog kommunen sig af det. To år efter var det galt igen. Gårdejeren foreslog nu, at han i stedet for at betale skat brugte beløbet til at købe grus. Men dette blev dog afvist.

 

Murske var nødvendig, når man cyklede

Med den næste ejer, Poul Andersen fortsatte klagerne. Når han cyklede til Højer, havde han en smal murske med, hvormed han med mellemrum kunne kratte det klæg ud, der satte sig under skærmene og blokerede hjulene.

En henvendelse til Tønder Amt i 1943 førte ikke til noget. Først i 1962, da Kannikhusvej blev udbygget blev Søgård ”landfast” med Højer.

 

Toldgades navn er endnu ikke ændret

Den 22. maj 1944 vedtog byrådet at Toldgade skulle omdøbes til J.H. Jensens Vej efter den gamle fabrikant. Men det er så vidt vides ikke sket endnu.

 

Man udskød kloakeringsplan

I løbet af 1930’erne havde man adskillige steder i byen nedlagt kloakrør på en kort strækning med tilslutning til nærmeste kloakbrønd.

I 1942 lod man et ingeniørfirma i Aabenraa lave en kloakeringsplan. Man fik et overslag på anlægsudgifterne – dette beløb sig til 315.976 kr. Efter at have undersøgt mulighederne for tilskud til arbejdet, blev man enige om foreløbig at opgive planen. Udgifterne var for store og tilskuddene for små.

Sagen var flere gange op at vende. Men først i 1945 genoptog man planerne seriøst.

 

Brandværn protesterede over at branddamme blev nedlagt

Diverse steder i byen lå der en branddam, der nu blev nedlagt under brandvæsnets protest. De mente, at det nu blev vanskeligere at bekæmpe ildebrande i byen. Det var bl.a. tilfældet med Mølledammen ved Skolegade. En anden branddam lå der, hvor brandstationen kom til at ligge.

 

110 volt fra lokalt elværk

Siden 1903 havde det været et elværk i byen. Den lå ved Kovej og blev ejet af ingeniør Bastiansen. Den fremstillede 110 volt jævnstrøm. Flækken indledte et samarbejde med Bastiansen om levering af strøm og strømpriser. Elprisen var ret høj. I 25 år forblev værket privat.

I 1929 indhentede byen tilbud om ellevering fra højspændingsværket. Men Bastiansen tilbød nu at sælge sit elværk til byen. Og på et møde på Stadt Tondern besluttede man sig for at købe det. Værket leverede stadig 110 volt. I 1940 besluttede man at få strøm fra Sønderjyllands Højspændingsværk. Man kunne ikke skaffe nok olie til det lokale værk.

 

I 1951 fik man 220 volt

Men først i 1951 blev det lokale værk nedlagt. Og nu kunne man endelig få 220 volt vekselstrøm. Men enkelte bl.a. Højer Tæppefabrik havde da allerede fået 220 volt fra Sønderjyllands Højspændingsværk i Aabenraa.

 

Hans Andersen – borgmester til 1946

Efter byrådsvalget i 1925 fortsatte Jes Johansen som borgmester. Han startede i 1904. Han havde forinden været amtsforstander i Bramstedlund. Da Johansen døde året efter, blev Hans Andersen borgmester og smedemester Peter Schmidt viceborgmester. Hans Andersen beholdt borgmesterposten helt til 1946, da det blev dansk flertal.

Ved kommunevalget i 1933 blev der syv tyske og fire danske medlemmer. Valget i 1937 gav også tysk flertal.

 

Penge til motorskib

Byrådet sparede på pengene. Men i 1924 gav man et lån til Handels- og Industriforeningen til køb af et motorskib, der skulle indsættes på en fragtrute mellem Højer Havn og Havneby eller Kongsmark på Rømø.

Det førte til erhvervelsen af M/S Mary som i en lille snes år besejlede denne rute. I 1924 blev skibet solgt.

 

Ingen eksport af fede-kvæg til Hamborg

Det var også i 1924, at byrådet anbefalede en ansøgning fra Handels- og Industriforeningen om en tilladelse til at eksportere fede-kvæg herfra direkte til Hamborg. Men ministeriet afslog ansøgningen.

 

Heller ingen nødhavn til fiskerne

I 1929 anbefalede byrådet en ansøgning fra fiskerne om opførelse af en nødhavn ved Højer Sluse. Havneudvalget deltog i Sønderborg i en forhandling om sagen. Men der var afslag fra fiskeriministeriet.

 

Ingen eksportmarked i Højer

Når bønderne fra vesteregnen om tirsdagen skulle have kreaturer med til eksportmarkedet i Tønder, havde toget ekstra kreaturvogne med til Højer. Her var der en rampe, hvorfra man lagde en bro over til toget og ad den blev dyrene drevet ind i vognene. Men der var stadig nogle, der under Anden Verdenskrig drev kreaturerne af landevejen til Tønder.

• Og så spiste vi altid fisk på banerestauranten

Sagde en af deltagerne.

I 1937 undersøgte man mulighed for et eksportmarked for kreaturer til Højer. Byen tilbød at bygge de nødvendige samlestalde. Et udvalg fik foretræde for landbrugsministeren. De argumenterede for sagen. Men desværre førte det ikke til noget. Man tog sagen op med jævne mellemrum. Men i 1943 fik man et endeligt afslag.

 

DSB opgav persontog fra Højer

I begyndelsen af 30’erne kom det fem at DSB havde planer om at nedlægge banen. Også her forsøgte man at argumentere for bibeholdelse. I 1935 afgik det sidste persontog fra Højer. Godstransporten fortsatte dog til 1962. I de følgende to år blev skinnerne fjernet.

 

Vand fra private boringer

Indtil begyndelsen af 30’ernefik beboerne i Højer drikkevand fra private brønde og boringer. Nogle steder var flere husstandefælles om en brønd. Når man gravede en brønd eller borede efter vand, skete det ikke på må og få. Man sendte bud efter en person der kunne ”vise vand”.

 

Bagermester med pilekvist

Bagermester Emil Petersen i Herbergsgade var især ufejlbarlig. Når han gik hen over et område med sin pilekvist i hænderne, kunne han konstatere at ”her er der vand”. Så kunne man roligt gå i gang med at grave eller bore.

 

Oprettelse af offentligt vandværk

Efterhånden var denne form for vandforsyning blevet uhensigtsmæssig og kunne give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Men først i 1932 gik byrådet i gang med at kigge på oprettelsen af et offentligt vandværk.

Byrådet fik en ansøgning fra et firma i Fredericia, der ville have tilladelse til at opføre et vandværk og nedlægge ledninger i byen. Om det var en henvendelse fra bystyret eller firmaets eget initiativ vides ikke. Byrådet undersøgte om landsognene også kunne få vand.

 

Prøveboring gav godt resultat

Øst for Brugsens grund ved Nørrevej blev der foretaget en prøveboring, som gav et meget positivt resultat. Sundhedskommissionen sagde god for vandværksplanen. Man besluttede at gå i gang med et vandværk. Man regnede også med at kunne forsyne Højer Landsogn med vand.  På Hotel Stadt Tondern blev planerne fremlagt den 26. november 1934.

Tæppefabrikken hentede stadig vand fra egen boring. Vandværket ville gerne have Tæppefabrikken som kunde og gav flere billige tilbud. Først i 1938 var man blevet overbevist.

 

Ældreforsorg overladt til familier og naboer

Ældreforsorgen i Højer var overladt til familier og naboer. Spørgsmål om alderdomshjem var dog taget op i byrådet. Man opfordrede interesserede aldersrentenydere at møde op på borgmesterkontoret. Men på et efterfølgende møde fik man at vide, at ingen ældre havde meldt sig. Der skulle gå hele 20 år inden der kom et aldershjem til Højer.

 

Læger i Højer

Indtil 1920 havde der været i alt ti læger i byen. De fleste af dem havde været danske. I 1920 var der to tyske læger i byen. J.F. Kühl praktiserede fra 1889 til 1932 og boede på Ballumvej 1, som han selv havde bygget.

Den anden var J.H. Ipland, der virkede fra 1915 til 1957. Han boede Nørregade 26.  om allerede i 1833 var lægebolig. Her boede Peter Saxild, den første læge i Højer.

 

Hjemmefødsler i Højer

Indtil Anden Verdenskrig foregik praktisk taget alle fødsler i hjemmet.  Med bistand fra den lokale jordemoder. Indtil 1928 var det fru M. Nielsen, der boede i jordemoderboligen, Søndergade 29 til hun og hendes mand byggede Ballumvej 12 i 1925. Hun var distrikts-jordemoder. Byrådet havde en konflikt med Amtet om besættelsen af efterfølgeren.

 

Kamp for at beholde apotek

Der var også et apotek i Højer. Det var fra 1841. Først i Østerende 4 og fra 1843 i Nørregade 10. Fra 1906 var Waldemar Nuesse apoteker. Efterhånden var det gamle apotek ikke tidssvarende. Det kunne slet ikke godkendes. Det var alvorlig fare for at apoteket blev nedlagt. Efter en ihærdig indsats fra borgmester Hans Andersen fik det lov til at bestå på betingelse af, at der blev bygget et nyt apotek.

 

Et nyt apotek blev opført

Byrådet besluttede så at købe Tüchsens gård, der lå på sydsiden af Nørregade mellem Kirkegårdsgade og Herbergsgade. Den blev ejet af gårdejer Hans Hindrichsen. Ejendommen blev delvis nedrevet. Den bevarede del blev ombygget og indrettet med tre lejligheder.

På den østlige del af grunden blev det nye apotek opført. Det var i en vanskelige tid, hvor der var mangel på byggemateriale. Men det var først efter en dygtig indsats af apoteker Carl Chr. Koch.

 

 

Kilder:

• dengang.dk – diverse artikler
• Folmer Christensen: Sparekassen i Højer 1843 – 1993 – med træk af byen efter 1920
• Claus Rolfs: Geschichte des Kirchenspiels und Fleckens Hoyer
• Poul Andersen: Mine 9 år I Højer
• Poul Andersen: Højer Bønderkommune
• Anders Bundgaard: Højer i 30’erne
• Trap: Tønder Amt

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.274 artikler
• Under Højer finder du 98 artikler

 

• Højer Bønderkommune
• Gårdejer på Søgård ved Højer
• Dansk og tysk i Højer
• Højer – Bonde by i Marsken
• Anekdoter fra Højer 1-3
• Europa-Jensen fra Højer
• En vogn fra Højer
• Den mærkelige læge fra Højer
• Højer Tæppefabrik
• Sidste tog fra Højer
• Højer Flække. Landsogn og Herred
• På Højer Tæppefabrik truede med at forlade Højer og mange flere