Højer Bønderkommune

Historien føres mere end 300 år tilbage. Skriftlige kilder kan føre traditionen tilbage til 1634. Flere by – love kan føres tilbage til dette år. Det handlede også om praktiske ting. Et par fribønder og en herredsfoged. Husmænd og håndværkere var ikke velkommen. Oldermanden skulle holde øje med hele byen. Gader, diger og hegn skulle holdes ved lige. Protokollen var skrevet på dansk. Amtmanden skulle godkende ændringer. Blandet sprog blev nu brugt. Man gav til de fattige. En protokol måtte fornys efter 86 år. Kendte slægter i Højer. En speciel tradition. Oldermandens vilje var næsten lov. Højtidelig indbydelse blev afleveret 14 dage. Hurtigt gik man over til sønderjysk. Hvervet som oldermand gik på omgang. Middag for medlemmerne. Fri grog til midnat. Manden bag punchebollen. Den berømte præstefamilie fra Emmerlev. Faderen havde problemer og bekymringer. Hans Friederich Bojsen var populær i Højer. Punchebollen kom kun frem ved højtidelige lejligheder. Skriftsproget blev tysk.

 

Historien kan føres mere end 300 år tilbage

Ja det eksisterer hvis nok endnu. Måske ikke i samme målestok som dengang. Beføjelserne er noget mindre. Men historisk har det stor betydning. Og historien kan med sikkerhed føres over 300 år tilbage i tiden. Det er hvis nok det eneste sted i landet denne funktion er bevaret, hvis vi lige ser bort fra ”grandeforsamli9nger”

 

Skriftlig kan traditionen føres tilbage til 1634

Hvert år den 22. februar på Peders-daw, Per’ s Awten, Sct. Petridag, Peders stol mødes man til generalforsamling. Og det har Højer Bønderkommune gjort siden 1634 – måske endda endnu tidligere. Dagsordenen har næsten været den samme i alle disse år.

 

Flere by-love blev ændret i 1634

Der vælges ny Oldermand, årsregnskabet godkendes, bønderkommunens jord forpagtes ud. I 1756 vedtog man nye love. Hvert år bliver lovene læst op af Oldermanden.

Desværre har man kun to af de ældre protokoller på Rigsarkivet i Aabenraa. Det er den fra 1777 – 1853 og den fra 1854 til 1926.

I året 1634 blev der stiftet en del love rundt i de lokale sogne. Således findes der en del by-love fra det årstal. Men der findes landsogne, hvor vedtægterne går tilbage til sidst i 1500- tallet.

 

Det handlede også om praktiske ting

Fra gammel tid var der regler, der skulle følges. Det handlede om, hvad der var dit og mit. Det handlede også om praktiske ting i det lille samfund, såsom veje og digers vedligeholdelse., fælles græsning og hvornår der skulle høstes.

Lovene er født af de opståede problemer og formet af bønderne selv. Man fandt ud af, at der skulle være ordensregler for at få samfundet til at fungere. Når man så havde vedtaget nye regler, blev disse stemplet og tinglyst. Så blev de sendt til amtmanden.

 

Et par fribønder og en herredsfoged

Medlemmerne af bønderkommunen var praktiske og lovkyndige folk. Blandt underskriverne kunne man også finde et par fribønder og en herredsfoged. De havde sikkert kendt landets love. Og i Højer var der to lovbøger at forholde sig til. Nogle af gårdene var under Jydske Lov, mens de Højer – gårde, der var under Schackenborg skulle rette sig efter Christian den Femtes lov.

Der var også visse tig i by-loven, der mindede om Christian den femtes lov blot tillempet lokale forhold.

Højer Bønderkommune har været aristokratisk styret. Det var de store jordbesiddende eller i hvert fald de store fæstebønder, boelsmændene, der bestemte og var valgbare medlemmer.

 

Husmænd og håndværkere var ikke velkomne

Husmænd (kådnere) og byens håndværkere var ikke fundet værdige til at få sæde i den forsamling, der skulle varetage byens tarv. Lovene beskæftigede sig også fortrinsvis med problemer, der omfattede landbruget. Men de selvbevidste bønder har vel fundet det rimeligt, at det var dem og kun dem, der udgjorde byens råd.

I øvrigt skulle man være bosiddende og eje mindst 25 demant jord i Højer for at kunne blive medlem af bønderkommunen.

 

Oldermanden skulle holde øje med byen

I 1777 begynder man som nævnt den nye ”Byens Borg”. Oldermanden har sikkert ment, at loven skulle stå klart og tydeligt. En måned inden Peders Dag (Per’ s Awten) overlader han den nye protokol til Højers Tingskriver C. Fink, der meget smukt indfører loven af 1756.

Heri kan man læse at Oldermanden skulle holde øje med byens bedste. Han skulle også sørge for at regnskabet blev ført rigtig. Samtlige bymænd skulle være lydige og ordentlige. Det stod også anført, hvilke pligter oldermandens hjælpere havde.

 

Gader, diger og hegn skulle holdes ved lige

Samtlige byens borgere skulle være med til at holde de ”3 gader og herreveje, som går gennem byen ved lige. Det var mange andre ting, man ifølge vedtægterne skulle holde vedlige, bl.a. sommerdiger, vandløb m.m. Ja og så var det lige markmanden og hans løn. Led og hegn skulle holdes vedlige.

Så fandt man i 1785 ud af at man kunne udvinde mergel i ”klinten”. Det skulle lige medtages i lovgivningen.

 

Protokollen var skrevet på dansk

Det sjove var at det hele var forfattet på dansk. Det var også det mest almindelige sprog i Højer dengang. I Det danske Atlas, der udkom i 1781, skriver Pontoppidan:

• I hele Sognet tales dansk, på hvilket Sprog ogsaa Gudstjenesten forrettes.

Det var også på dansk de nye love fra 1804 blev forfattet. By-loven fra 1804 følger meget tæt loven af 1756. Nu fik man en pengekasse med lås. Og der blev også delt penge ud til byens fattige. Og så kunne man blive idømt bøder. Det fik man, hvis man for eksempel ikke mødte op og skovlede sne.

 

Amtmanden skulle godkende ændringer

Igen engang blev de nye love sendt til amtmanden – denne gang til von Bertouch. Denne havde åbenbart meget travlt for først efter to år kom lovene retur men en bemærkning om, at han ikke havde noget at tilføje.

 

Blandet sprog blev nu brugt

I ”Byens Bog” var sproget dansk omtrent lige så længe at protokollen blev brugt. Sproget var dansk til og med 1847, men i oprørsåret slår man over til tysk og fortsætter hermed i 1849-50-51. I 1852 bliver det så en underlig blanding. Øverst på siderne skriver man ”Byens Indtægt pro 1852 og Byens Udgift pro 1852. Men selve årsopgørelsen var på tysk:

• Einnahme – Ausgabe

 

Man gav til de fattige

I 1804 blev der så oprettet en bødebøsse. Men der findes ikke noget specielt regnskab for dette. Måske er det gået tabt.

I 1828 kunne man på udgiftssiden læse:

• Marcus Slagter for 206 pund Kød, der blev uddelt til de Fattige paa Prinds Christians Bryllupsdag 14 mark 6 skilling.

Dengang havde Højer 1.000 indbyggere. Nu var det jo ikke alle, der var det. Lad os antage at 25 pct. var det, så blev det uddelt 1 pund kød til hver. Bønderkommunen var åbenbart så patriotisk at de ville fejre prinsens bryllupsdag.

 

En protokol måtte fornys efter 86 år

Sjovt at man kaldte prinsen for Christian. Det var den senere Frederik den Syvende, der ganske vist var døbt Frederik Carl Christian, men dog kaldtes Frederik.

Efter 86 år er ”Byens Bog” udskrevet. Så begynder man på en ny, der på forsiden har følgende påtegning.:

• Regnskabsbog over Landinteressenternes Fællesjord Fra 1854

Senere var det så tilføjet til 1926. Denne bog blev ført på dansk indtil 1866 og derefter til den til 1926 blev udskrevet på tysk., bortset fra 1882, hvor den blev ført på dansk. Måske var dette års Oldermand ikke så stiv i tysk.

 

Kendte slægter i Højer

Kendte slægter i Højer har haft sæde i Bønderkommunen, enten har søn fulgt efter far eller som i nogle tilfælde har en svigersøn overtaget gården og jorden og således blevet værdig til at være medlem. Og det er slægter der endnu har deres virke i Højer eller Rudbøl.

 

En speciel tradition

Pedersdag eller Pers Awten, hvor man holdt generalforsamling, var rig på traditioner. Vi har skrevet en artikel om det. Man skulle tage en favnfuld halm og lægge den ud på møddingen. Blæste den væk, kunne man regne med tidligt forår og en god høst. Man kunne så trygt bruge af det foder man havde i laden.

Blev halmen liggende, var det et tegn på, at det blev et år med en sårlig avl. Man gjorde så klogt i at være sparsommelig med det foder, som man havde liggende.

Andre sogne havde den årlige sammenkomst ved Fastelavn. Nogle steder er man gået så vidt at have konerne med. Kom man så vidt i Højer Bønderkommune?

 

Oldermandens vilje var nærmest lov

Fra at være lovgivende, dømmende og udøvende magt, som styrede det lille samfund, hvor Bønderkommunen var jordbesidder, og hvor Oldermandens vilje næsten var lov, så har samfundets udvikling jo ændret dette. Bønderkommunens betydning er blevet mindre og mindre.

 

Højtidelig indbydelse afleveret 14 dage før

Den 22.2. var en af Højers store dage. Hele Højers mandlige befolkning stævnede da Nissens Hotel eller ”Stadt Tynder” (Tønder).

Bønderkommunens medlemmer var da 14 dage før højtideligt blevet indbudt. Oldermanden havde ladet Markmanden gå rundt til hver enkelt med indbydelse til ”Versamlung”.

 

Hurtigt gik man over til sønderjysk

Mødet begyndte gerne kl. 14. Oldermanden bød velkommen på tysk. Men han slog ret hurtigt over i sønderjysk. Så aflagde han rapport for året, der var gået. Der blev drøftet, hvordan man skulle anvende overskuddet. For eksempel blev der bevilliget penge til udbedring af kogs-vejene. Der skulle bruges penge til led og hegn om de fenner bønderkommunen ejede.

 

Hvervet som Oldermand gik på omgang

Endelig blev det også gerne besluttet at give nogle pengegaver til ældre, enlige personer i Højer. Man var efterhånden blevet lidt mere rundhåndet end hundrede år tidligere. Når regnskab og oldermandens beretning var godkendt, blev der valgt en Oldermand for det kommende år. Det var et embede, der gik på omgang. Ingen kunne undslå sig.

 

Markmanden

Endnu et punkt var på dagsorden, nemlig ”leje af Markmanden”. Han blev kaldt ind. Det blev aftalt, hvad han skulle have for at være markmand. Han fik en bestemt pris pr. Demat, og et beløb pr. hest, et andet beløb pr. stud og endelig et beløb for får og lam. Lejemålet gik for et år. Men det var i tiden 10. maj til 10. november. Han var forpligtet til hver dag, også søn- og helligdage at gå hver enkelt fenne igennem og tælle dyrene og se efter, om de kunne stå på alle fire ben.

Når aftalen med markmanden var truffet, blev protokollen underskrevet. Nu var Bønderkommunens lukkede møde afsluttet og jordene kunne lejes ud.

 

Oldermand gav en omgang – eller to

Man gik nu ind i den store skænkestue, hvor folk sad tæt. Her bød Oldermanden også velkommen. Han gjorde sig populær ved at bestille en ”Lokalenrunde”. Når forsamlingen så var varmet op, tog han fat på auktionen. Almindeligvis var det de samme, der år efter år, lejede de samme fenner. Men ville man ikke give den forlangte pris, så kunne alle nu byde.

Denne landudlejning varede gerne mellem en og to timer. Var priserne gode kunne oldermanden godt finde på at afslutte med endnu en grog til de forsamlede på Bønderkommunens regning.

 

Middag for medlemmerne

Henimod kl. 18 tømtes hotellet. Imens var der blevet dækket op til Bønderkommunens medlemmer. Der blev hvert år serveret den samme middag, bestående af 2 salgs steg med kartofler, grøntsager og sauce. Dertil kom en masse øl og mange dramme.

 

Fri Grog – indtil midnat

Som regel var Højers borgmester inviteret med. Han var jo en slags kollega til Oldermanden. Det var skik at al fortæring, og det gjaldt også grogger og punche efter middagen. Det var gratis for bønderkommunens medlemmer, dog ikke længere end til midnat. Så måtte man ellers selv til lommerne.

 

Manden bag punchebollen

Selv om Bønderkommunernes første protokol desværre er gået tabt, sådan er det også gået med Bønderkommunens gamle ”lade” i hvilken protokoller og tingstok var gemt. Men et klenodie har Bønderkommunen endnu i behold, nemlig en prægtig porcelænspunchebolle. På forsiden af punchebollen, læser vi følgende inskriptionen:

• Til Minde om Raadmand Hans Fr. Boysen Hoyer 1840

Hvem er denne rådmand, der mindes på punchebollen. Ja, det viser sig, at han selv er giveren.

Hans Friederich Boysen var ugift og den sidste af den Boysenske Højerslægt, der gennem århundreder havde spillet en rolle i byen, både hans far og hans farfar havde været rådmænd.

 

Den berømte præstefamilie fra Emmerlev

Hans farbror blev gift i Emmerlev, og i det ægteskab fødtes P.O. Boisen. Han blev biskop på Lolland og stamfar til den vidt udbredte danske Boisen præsteslægt. Ved vejen til Emmerlev Klev kan vi endnu se en mindesten, der fortæller at her fødtes P.O. Boisen og her levede hans forældre.

Hans Fr. Boysen blev født nytårsdag 1771 på den Boysenske gård, der lå i den østlige ende af byen, nabo til Højers gamle apotek.

 

Faderen havde problemer og bekymringer

Det var dengang en firlænget gård. Faderen, Christian Boysen havde problemer og bekymringer. Kvægpesten havde hærget. Tre børn døde som små ved fødslen. Det sidste barn dør sammen med moderen i barselssengen.

I 1778 sidder faderen enkemand Hans Frederik på 7 år og en datter Johanna på 3 år. Men nu gik det igen fremad for ham økonomisk. I 1797 bygges der et nyt stuehus. I år 1800 bliver Johanna gift med en fætter Hans Nikolai Boysen fra Emmerlev. Den boysenske gård bliver delt mellem de to søskende og 29 år gammel er Hans Frederik selvstændig gårdejer.

 

Hans Friederich Bojsen var populær i Højer

Han var meget populær i Højer. Han var morsom og underholdende. Og han påstod selv, at han havde den bedste sangstemme i Højer. Han sang gerne.

Hans søsterdatter inde i nabogården blev opdraget i et strengt og alvorligt hjem. Hun tilbad morbror Hans. Han stod næsten fadder til alle Højers børn.

 

Punchebollen kommer kun frem ved højtidelige lejligheder

Punchebollen kom ikke frem hvert år men kun ved højtidelige lejligheder og altid når et nyt medlem er blevet optaget. Den blev båret ind af to mand, der havde fat i hver sin hank. Foran gik Oldermanden med en stor sølvpunchske. Og så sang man en speciel sang.

Efter at være båret rundt i lokalet blev den stillet foran Oldermanden. Den der skulle optages, sørgede nu for et passende antal flasker hvidvin og hvad der ellers hører, til en god punch blev fyldt i.

Oldermanden fyldte så glassene, den ny mand blev budt velkommen og var hermed optaget som medlem i Bønderkommunen.

 

Skriftsproget blev tysk

Man talte stadig sønderjysk i forsamlingen. Men skriftsproget blev tysk. Tiderne har ændret sig. I Tønder er det ikke kun gårde. Dem, der er tilbage, er flyttet ud af byen. Parcelhuse dukker op også i Højer. Man har heller ikke mere nogen markmand.

Men Peders Dag eller Per’ s Awten har fået en opblomstring. Indtil 1970 var Boy Matthiesen fast Oldermand. Hvervet går ikke mere på skift. Punchebollen har stået hos gårdejer Rasmus Hinrichsen.

Vi ved ikke, hvor meget der i dag er tilbage af Højer Bønderkommune.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Poul Andersen: Mine 9 år i Højer
• Sønderjysk Månedsskrift
• Claus Rolfs: Højer Sogns og Flækkes Historie
• Robert Huhle: Bogen om Als
• Poul Meyer: Danske Bylag.
• Claus Pørksen: H. Nagel – Mit Livs Erindringer

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk har 2002 artikler
• Under Højer finder du 84 artikler
• Under Sønderjylland finder du 244 artikler

 

• Per’ s Awten og Biikerbrennen
• Gårdejer på Søgård ved Højer
• Gårde i Højer
• Landet bag digerne
• Højer – bondeby i marsken
• Gammel Frederikskog – dengang
• Syd for Højer