En ære er det at holde Første Maj tale. Men hvorfor lever man ikke op til intentionerne. Første spæde start i 1886. Herhjemme blev socialister forfulgt. Sabelhug og politistave mødte de fremmødte. Man måtte mødes på helligdage. Man kunne ikke sammen med venstrefløjen. PET holdt øje med de faglig aktive.

 

Larm på  møde

Det var en stor ære, at holde tale 1. maj på Folkehjem i Aabenraa. Jeg havde faktisk glædet mig til det. Men hold da op, hvor de larmede. Og mere larm blev det, da de opdagede, at jeg ikke var medlem af partiet.

 

Ikke vellidt

Vi var i HK ikke så vellidt. Det skyldtes blandt andet, at vi brugte enhver lejlighed til at markere vore synspunkter i borgerlige aviser. Det var ikke særlig velset. Problemet var bare, at der ikke var andre aviser i Aabenraa.

Jeg havde hvis også undsagt SID, fordi de havde brugt partisansøm under en havnearbejderkonflikt. Det gør man heller ikke upåagtet. Og så måtte vi ikke lave noget sammen med den lokale Dansk Arbejdsgiverforening.

 

Gang i afdelingen

Jo dengang havde vi både Efterlønsklub, Arbejdsløshedsklub, Ligestillingsudvalg, Ungdomsforening og Efterlønsklub. Og så underviste vi i IT for vore medlemmer. Vi havde noget at have det i – i HK Aabenraa.

Så var det mere hyggelig at holde 1. maj tale for DSU eller deltage i arrangementer på Løjt Feriecenter.

 

Til møde hos de rigtig røde

Jeg tror aldrig, vi var til nogen 1. maj arrangement i Padborg. Men vi var det ofte i Fælledparken. Et par gange selvfølgelig i HK’s egen telt. Men egentlig var det hyggeligst over hos de helt røde. Her kom de rigtige folkesangere og sang arbejdersange. Peter Abrahamsen sang Når jeg ser et rødt Flag smælde. Jo det var noget af den rigtige ånd, der lå bag.

 

Fpr meget druk

Og hver enkelt har jo selvfølgelig sin egen holdning til første maj. Personlig mener jeg, at der er gået for meget druk i det. Det er selvfølgelig stadig masser at kæmpe for. Men hvor er ånden henne. De fleste betragter det som en fridag med bajer. Men for andre er det jo slet ikke en fridag. Hvis de vil deltage i løjerne, må de betale sig til en fridag.

Omvendt bruger en masse arbejdere, der vitterlig har fri dagen til at vaske vinduer eller bil. De drømmer ikke om at møde op i fællesskabet for at hilse på de røde faner. De ord som jeg forbinder med Første maj er det ikke så meget af tilbage. Det er ord som

• solidaritet, sammenhold, demokrati – kamp og opbakning.

Hjælp og solidaritet

Når jeg tænker ca. 50 år tilbage, så var min far kasserer i Murerforbundet i Tønder. Han hjalp ofte sine kollegaer på en meget utraditionel måde. Min mor smurte madpakker til de murer, der havde behov for det. Og vi havde heller ikke for mange midler derhjemme på Strucksallé i Tønder.. Da min far kom galt afsted, var der ingen hjælp at hente. Der var ingen solidaritet.

Og når jeg tænker på, hvordan de langtidsarbejdsløse bliver behandlet i dag, så korser jeg mig. De bliver sendt på  kurser, hvor de kan lære, hvilken fugl, de er og bygge et tårn af spaghetti. Jeg forstår ikke at fagbevægelsen accepterer dette.

Når det så opstår administrative fejl, ja så er det op til den arbejdsløse at bevise, at det er A – kassen, der har begået fejl. Det er simpelt hen uacceptabelt.

 

Længe leve fordommene

Indrømmet gennem mit arbejde i fagbevægelsen dengang, har jeg manglet de idealer, man sætter højest i forbindelse med første maj. Der var masser af brodne kar inden for egne rækker, manglende opbakning, illoyalitet, interne magtkampe og fordomme.

Ufattelig var det også at socialdemokrater, SF’ er  og kommunister ikke kunne samles til en første maj og kæmpe for samme sag.

Og tænk medlemmer af HK truede med at udmelde sig, fordi jeg havde inviteret en SF – politikker til et møde. Og dengang i HK Ungdom blev de ældre godt mopsede fordi vi havde inviteret digteren Carl Scharnberg. Længe leve fordommene.

 

En taxachauffør 

Men engang,  kørte  jeg med en taxachauffør. Han fortalte mig, at første maj møder var gammeldags. Samtidig var han glad, når HT – chaufførerne nedlagde deres arbejde for at få deres naturlige rettigheder. Så kunne han nemlig tjene flere penge. Egentlig burde han betale afgift til HT – Chaufførernes strejkekasse. Jeg overvejede at stige ud af taxaen.

Jeg ved godt, at det ikke hedder HT mere, men det gjorde det dengang.

 

Fridag i 1886

Tanken om en arbejder – fridag opstod først i Australien i 1856. Man arrangerede forskellige festligheder og kravet var en 8 – timers arbejdsdag. Man bestemte at denne dag skulle være den 21. april. Ja, egentlig skulle det kun have været den ene gang, men arrangementet gjorde så stor indtryk, at man besluttede for at arrangere festen hvert år.

De amerikanske arbejdere fulgte trop. De fastslog i 1886 at 1. maj skulle være dagen, hvor alt arbejde skulle standses. 200.000 forlod deres arbejde og krævede 8 timers arbejdsdag. Den amerikanske regering gjorde alt for at forhindre dette.

 

Pariserkommunen

Socialismen kom til Danmark i 1871 Det vakte vild forargelse, at Dags – telegrafen kunne afsløre eksistensen af en kommunistisk celle – en slags aflæggelse af Pariserkommunen og det midt i København.

De borgerlige læste med rædslen dette budskab. I Paris havde arbejdere og småborgere brutalt tilranet sig magten. Gennem 72 dage havde de drevet et rædselsregime , indtil militæret satte en effektiv stopper for de socialistiske drømme.

Opstandelsen endte i et sandt blodbad med 30.000 dræbte eller henrettede og dobbelt så mange fængslede eller deporterede.

 

Agenter hos Socialisten

Det lille blad Socialistiske Blade senere ugebladet Socialisten vakte politidirektør Crones forargelse. Udgiveren var dengang Brix, en tidligere musikhandlere. Alle arbejdermøder blev overværet af Crones hemmelige agenter. I august 1871 indberetter han således til justitsministeren, at det var Pio, der var den egentlige bagmand.

Den første agent bliver afsløret, og han og hans familie fik en enkeltbillet til Brasilien. Det lykkedes dog Crone at få en agent ansat i redaktionen i Socialisten.
Men også denne bliver afsløret.

 

Hårde straffe til lederne

Dagen efter at Socialisten udkom som dagblad, kunne bladet meddele, at 1.200 københavnske murersvende og 800 arbejdsmænd havde nedlagt arbejdet for at få nedsat arbejdstiden fra elleve til ti timer om dagen.

Forskellige støttearrangementer og indsamlinger bliver sat i værk til fordel for de strejkende. Et stort møde blev planlagt på Nørre Fælled. Politimesteren forbød mødet, men arrangørerne henviste til Grundloven og til deres ytringsfrihed.

I løbet af natten blev arbejderbevægelsens Stormester, Louis Pio, samt bevægelsens sekretær Harald Brix og kasseren Povl Geleff arresteret. De idømmes ret hårde straffe.

 

Sabelhug og politistave

140 politibetjente samt to eskadroner husarer var parate til at tage imod arbejderne. Fra Tinghuset på Blegdamsvej overværede politimesteren hele kampen.

Vagterne ved Amalienborg, Christiansborg og Børsen samt ved de store banker var blevet forstærket. På Kastellet og i Domhuset var der indkvarteret et beredskabskorps af marineartillerister.

Slaget var overstået i løbet af få timer. 23 politifolk og 74 husarer ramtes og såres af stenkast. Et ukendt antal af arbejdere bliver ofre for sabelhug og politistave.

 

Socialister var uønskede

Pio vendte tilbage og blev redaktør af Socialisten, der i mellemtiden var overtaget af fagforeningerne under navnet Social – Demokraten.  Arbejderbevægelsen var efterhånden blevet en væsentlig magtfaktor. Man ville gøre alt for at sætte bevægelsen ud af spil.

På regeringens initiativ henvendte politiinspektør Hertz sig i al hemmelighed til Pio og gav ham valget mellem en længere fængselsstraf eller modtage et større pengebeløb for at forlade landet. Han skulle tage Gerleff og andre ledere med til USA.  Under politieskorte blev de smidt ud landet. Socialister var aldeles uønskede.

 

Skruebrækkere

Og siden har det været et hårdt slid at organisere sig og skaffe sig menneskeværdige arbejdsforhold. Arbejdsgiverne svarede igen med at fyre aktive fagforeningsmedlemmer. Ja man fik endda politiets hjælp til at splitte møder og strejker.

Dengang dannede arbejdsgiverne foreninger for skruebrækkere. I dag er der fagforeninger der accepterer skruebrækkere. Skrue er det gamle navn for Strejke.

Den første Arbejder – Internationale gik hurtig i opløsning. Men Anden Internationale  blev grundlagt. Man enedes om, at arbejde for en 8 – timers arbejdsdag. Man besluttede at gøre Første Maj til en fælles demonstrationsdag i alle lande.

Man kunne ikke rigtig blive enige om, hvordan man skulle skaffe bedre forhold for arbejderne. Skulle man kæmpe af politisk eller faglig vej? Skulle man gå radikalt til værks og via strejker og kamp føre kravene igennem.

Opstand i USA

Det  var også den 1. maj at 400.000 arbejdere over hele USA nedlagde arbejdet. Et par dage efter blev der kastet en bombe mod politistyrkerne. Et stort antal arbejdere og syv politifolk blev dræbt. Otte tilfældige arbejdere blev dømt til døden.

Fra gammel tid var 1. maj også den dag, hvor tjenestefolk skiftede plads. Det var også Valborgsdag.

 

Opstand i 1872

Den nydannede danske afdeling af Den Internationale Arbejderassociation havde indkaldt til møde under åben himmel til Nørre Fælled. Baggrunden var en strejke blandt murersvendene og formålet var at støtte de strejkendes krav om højere løn og en arbejdsdag på 10 timer.

Borgerskabet var skræmt ved tanken om et socialistisk møde.

Flere hundrede betjente og militæret var udkommanderet. På et tidspunkt måtte arbejderne søge tilflugt i St. Johannes Kirken. Præsten lod sig ikke anfægte og fortsatte sin prædiken. På Moses stol sidder nu de skriftkloge og farisæerne. Nede fra salen lød der en dyb stemme fra arbejderne, Det er hørt.

Husarer med løftet sabel drev mængden ud mod Store Vibenshus. Masser af arbejdere blev dømt lange fængselsstraffe. Undertrykkelsen i 1872 satte gang i arbejderbevægelsen. Nye kræfter blev fundet.

 

De første socialister i Folketinget

De ledende socialdemokrater var alle folk med solid baggrund og politiske erfaringer. Skrædder P. Holm og skomager Chr. Hørdum var i 1884 blevet indvalgt i Folketinget som de første socialister.

 

Statsapparatet blev misbrugt

Arbejdsgiverne havde held til i slutningen af 1880erne og 1890erne held til at misbruge statsapparatet til at nedlægge forbud mod omtale af strejker og arbejdskonflikter. Modsat havde fagbevægelsen ikke held til at få nedlagt forbud mod de såkaldte sorte lister over faglige aktive. Lister som den dag i dag menes at cirkulere. Jeg mindes episoder med Ri – Bus og skraldemændene i Århus.

 

Det første møde

Allerede i 1889 begyndte man at planlægge det første rigtige Første Maj – møde. Det var de to aktive herrer fra de københavnske fagforeninger, Jens Jessen
og P. Knudsen, der gik forrest. Men en lille gruppe revolutionære dannede i februar 1890 Revolutionært Socialistisk Arbejderparti. Alt tydede på, at der var lagt op til to adskilte Første Maj møder.

I løbet af foråret 1890 lykkedes det for Jens Jessen, at få tilslutning til at gøre den 1. Maj 1890 til en almindelig Fridag og benytte den til en Demonstration for
8 Timers Arbejdsdag. Han havde bare lige glemt at tage arbejdsgiverne med i dette.

Under store vanskeligheder afholdes i 1890 et 1. maj møde på Nørre Fælled. Borgerskabet var foruroliget og myndighederne havde nedlagt forbud mod procession gennem gaderne. Og ytringsfriheden gjaldt ikke for arbejderne. Det var kun bestemte emner, man måtte omtale. Men de kunne ikke forhindre at 40.000 mødte frem. En af de sange man sang sluttede sådan:

• Lige Tid til Arbejd og til Hvile og til Kamp for Livets unge Sag. Første Mål, hvorhen jer Kraft må stile, er den otte Timers Arbejdsdag.

Blandt de krav som Politimyndighederne havde stillet var

• Mødet kunne afholdes Torsdag den 1. maj fra kl. 15 til kl. 18
• Kun spørgsmålet om en henvendelse til regering og Rigsdag om indførelse af normalarbejdsdag (8 timer) måtte diskuteres.
• Der må ikke etableres beværtning eller udsalg
• Pladsen skulle bringes i orden efter mødets afholdelse.

Politiet havde lagt en jernring om festpladsen og havde fået forstærkning af et bevæbnet gendarmkorps. Københavns vigtigste bygninger var under ekstra bevogtning. Det blev dog ikke brug for disse korps.

Efter et par timers pause fortsatte maj – mødet fra kl. 19 i henholdsvis Rømersgade og på Vodruflund.

Det revolutionære parti gik i procession fra Kongens Nytorv til en have på Jagtvejen. På et tidspunkt opstod der dog problemer med politiet. Partiet indkasserede em bøde på hele 40 Rigsdaler.

 

Stauning var ikke imponeret

En ung Thorvald Stauning var også mødt op. Han var nu ikke specielt imponeret over arrangementet. Men det gjorde dog indtryk på ham. Et par dage efter mødte han op i Rømersgade og meldte sig ind i Socialdemokratiet.

 

Møderne holdes på helligdage

I en række provinsbyer blev der også afholdt møder, med det kostede. Mange virksomheder havde proklameret , at udeblivelse første maj var at betragte som en opsigelse.

Det var måske en lettelse at første maj 1891 var en søndag. I de følgende år i 1890erne henlagde man møderne til den første helligdag efter 1. maj. Det var også de tyske socialdemokraters holdning at henlægge 1. maj møderne til den første søndag i maj.

Den Anden Internationales Kongresser i 1891 og 1893 vedtog at Første Maj, skulle være en almindelig strejkedag,

• for så vidt dette på grund af omstændighederne i de forskellige lande gøres mulig.

Undertrykkelsen fortsætter

En arbejder på orlogsværftet blev stillet for en krigsret og idømt mørk arrest, fordi han havde drøftet
værftets forhold ved et socialdemokratisk møde. Marineministeriet
lod oplæse en skrivelse for værftets arbejdere, at ingen beskæftigede
burde tilhøre den socialistiske retning.

Smedenes formand, H.P. Hansen blev i 1892 fyret fra statsbanerne for at have talt ved et socialdemokratisk møde. De private og statslige arbejdsgivere forfulgte og boykottede fagforeningsmedlemmer og socialdemokrater. Havde man et medlemskort af Arbejdernes Værn eller til Højres Arbejder – og Vælgerforening var der næste fripas til ethvert job.

 

Spilleregler godkendes

Efter storlockouten i 1899 godkendtes en række spilleregler imellem arbejdsgiver og – tager. Arbejdsgiveren fik retten til at lede og fordele arbejdet. Man vedtog også starten til den såkaldte voldgift.

Majdemonstrationen i 1899 var noget særligt. Det var 10 – året for Anden Internationales stiftelse. Der var kommet hæderkronede ledere fra en række lande.
Fra tidlig morgen sås festklædte arbejdere på vej til møde. Mange fabrikker lå øde hen, den dag. Ifølge Ritzaus Bureau demonstrerede 100.000 arbejdere over hele Danmark, heraf 50.000 i København.

 

Røde faner og musikkorps

Fra år 1900 tillod politiet røde faner og musikkorps. Dog forlangte politimesteren i Aalborg, at Dannebrog skulle være i spidsen. Nørrebrogade
var pyntet med granguirlander, blomster og flag.

Fra 1905 var det fagbevægelsens eget bryggeri, Stjernen, der leverede øl og vand til møderne.

Unge socialdemokrater optrådte i 1906 med et banner, hvor der stod: Ned med Overklassens organiserede Morderbande, Militæret. De unge fik konfiskeret et banner forrige år af politiet, men denne gang, forsvarede de det på tappert vis. Det lykkedes dem endda at erobre en politihjelm.

I 1908 var majdemonstrationen præget af De Arbejdsløses Tog. De arbejdsløse havde banner med påskriften-

• Skaf os et Arbejde.

I en overgang måtte de københavnske arbejdere benytte Søndermarken til festplads. Men også Rosenborg Have blev anvendt. Men maj-mødet i 1909 var et sørgeligt skue med kun 5.000 deltagere.

Syndikatlisterne organiserede deres egne maj-møder. I 1912 nåede man op på 1.000 deltagere. De samledes i Brønshøj Tivoli, hvor Chr. Christensen talte
om 8 – timers dagen. Han opfordrede arbejderne til at være mere aktive for at få dette krav igennem. Brønshøj blev de følgende år midtpunkt for disse møder.

I 1913 stod den nye Fælled klar. Festerne kunne således fortsætte her.

 

Knæk Sablen, Bryd Kronen, Styrt Kirken

Den europæiske arbejderbevægelse blev splittet i tidspunktet fra 1914 til 1920. Første verdenskrig og den russiske oktober – revolution var årsag til dette.

Fra 1916 overlod man Første Maj møderne til ungdomsbevægelsen. De satte allerede i 1914 præg på møderne. Således blev et baner med teksten Ned med Kongedømmet konfiskeret af politiet. Men de fortsatte. Således havde man i 1915 syv nye paroler, blandt andet

• Knæk Sablen, Bryd Kronen, Styrt Kirken.
  Mange bannere blev beslaglagt. Sagen endte i Højesteret og de unge socialister blev pure frifundet.

 

Fra Blågårds Plads

De Danske Syndikalister som udgjorde oppositionen i den danske arbejderbevægelse fik vind i sejlene. De dannede Fagoppositionens Sammenslutning.
I 1918 arrangerede de en demonstration, der gik fra Blågårds Plads og ud til Brønshøj Kro. Man samlede 6.000.

I 1919 mødte 25.000 frem på Skt. Hans Torv og gik mod Brønshøj.  Fælledparken kunne kun mønstre 20.000 deltagere.

 

Otte timers arbejdsdag

Endelig i 1919 lykkedes det i Danmark at få en aftale om 8 – timers arbejdsdag igennem . Kravet havde man faktisk rejst for ca. 35 – 40 år siden.

I første del af 1920erne var det ikke meget ved dem. Fagbevægelsen og Socialdemokraterne ophørte med at gå rundt i procession. Man samledes på festpladserne.

Møder i 1920 var både et højdepunkt og en antiklimaks. Påskekrisen overskyggede til en hvis grad fagbevægelsens epokegørende resultat.

 

Uforsonligt forhold

Det uforsonlige forhold mellem Socialdemokratiet og kommunisterne voksede. Og når der var første maj kunne man så agere udstillingsvindue for alle. Stauning opfordrede til at kommunisterne støttede Arbejdernes Fællesorganisation og dermed Socialdemokratiet.

Det nye mål for demokratiets indførelse var nu at bekæmpe det kommunistiske diktatur og det nazistiske terrorregime. Tonen blev skærpet på Første Maj møderne. Og i Brønshøj skabte man traditionen for morgenmøderne til Første Maj.

 

Kommunister uønsket

I 1925 var Dansk Arbejdsmandsforbund i storkonflikt. Det betød, at der mødte mellem 100.000 – 150.000 op i Fælledparken. Stauning var kommet til. En kommunistisk taler blev afvist, og det skabte en del uro.

I Århus måtte man have politiets hjælp til at afvise kommunisterne. Der var ikke alle, der var velkommen til Første Maj.

 

Ballade i Nakskov

I 1931 blev der stillet krav om en 40 – timers arbejdsuge og ferie med løn. Kravene blev dog snart overskygget af kampen mod arbejdsløsheden. Den var for alvor i stigning som følge af den økonomiske verdenskrise fra 1929.

Samme år kom der til optøjer i Nakskov. Politimesteren havde forbudt kommunisternes Første Maj møde. De gennemførte alligevel på byens torv, men blev mødt af politiknipler. Dagen efter var der aktion mod politistationen i byen. Politiet måtte have hjælp fra nabostationerne.

 

Rådne æg på Nørrebro

I 1938 blev 10 nazister fordrevet fra deres Første Maj møde med tomater og rådne æg på Blågårds Plads. I Tyskland havde nazister stjålet arbejdernes Første Maj.

Nazisterne misbrugte bevidst Første Maj ved fra 1933 at fejre den som Arbejdets dag. Dagens oprindelige indhold, en manifestation af modsætningen mellem
arbejderklasse og borgerskab – blev i stedet en hyldest til det tredje riges organiserede klassesamarbejde. Imens var arbejderbevægelsens ledere enten likvideret, sat i koncentrationslejr eller flygtet fra landet.

Kommunister og fascister var nu Socialdemokraternes hoved-fjende.

1940 blev møderne aflyst grundet besættelsen, men de fortsatte fra 1941 – 43. Enkelte foreninger kamuflerede møderne som forårsfest i 1944 og 1945.

 

Fagenes Fest

Socialdemokrater og kommunister holdt fælles Første Maj møder i 1946. Men derefter var det slut.

Møderne blev fornyet. Der opstod en slags karneval, hvor forskellige grupper markerede sig. I kølvandet på disse opstod Fagenes Fest. De uddøde de fleste steder i slutningen af 1960erne. Dog husker jeg at vi i slutningen af 1970erne afholdt dem i Aabenraa. Et par gange blev jeg smidt i skummet af brede SID’ er.

Det var dengang jeg var HK – formand. Skiftetøj måtte medtages.

 

Arbejderne fik det bedre

Arbejderne havde fået det bedre. Der var kommet mere i lønningsposen, længere ferie og fuld beskæftigelse. Det var som om Første maj møderne ebbede ud.

Men så kom 68ér generationen. Vietnam – krigen optog også  befolkningen Etniske minoriteter, venskabsforeninger og solidaritetsforeninger markerede sig. Parolerne blev diskuteret op til Første Maj. Og kunne man ikke blive enige, holdt man møderne hver for sig.

 

Tre forskellige arrangementer

Men venstrefløjen betragtede Socialdemokraterne som gammeldags og nogle af de etablerede. Fra 1975 forsøgte Socialdemokratiet sammen med fagbevægelsen efter fire års fravær at genvinde noget af det tabte.

Men kommunisterne blev den største arrangør af Første Maj møder i København i mange år. Ja i Fælledparken kunne man gå til hele tre forskellige arrangører.

I 1980 lykkedes det dog at arrangere en fælles Første Maj. Det samme var tilfældet i 1987 og det var en gigantisk succes. Nu skød telte op overalt i Fælledparken. Nu skulle man betale store summer, hvis man ville have en salgsbod på arealet.

I 1992 og 93 blev EU – venlige politikere mødt af tomater.

 

Tåregas, Politi og Militær 

Første Maj i dag har mistet sin kampkraft. Nu viser man solidaritet med undertrykkelse og vender sig mod krig. Herhjemme holdes der stadig ca. 200 Første
Maj – møder. Det er vel nærmest folkefester, hvor øl er vigtigere end det politiske budskab.

I mange lande rundt omkring mødes Første Maj fortsat med tåregas, politi og militær.

 

PET holdt øje

PET holdt også øje med, hvad der skete på arbejdsmarkedet. Således blev der indberettet 196 faglige konflikter fra 1958 frem til 1989. I PET´s arkiv blev strejker og demonstrationer betegnet som illegal virksomhed. Således også Første Maj møder.

Man frygtede, at kommunisterne ville forsøge at iværksætte uro på arbejdspladserne og strejker som en form for skjult sabotage rettet mod det kapitalistiske system.

Men også andre havnede i PET´s arkiver, således Anker Jørgensen, Ivar Nørgaard og Erling Olsen. Det var ikke kun kommunister PET interesserede sig for.

Tusinder og atter tusinder af faglige aktive landede i PET´s arkiver.

Måske er denne artikels forfatter også havnet i disse arkiver. På et tidspunkt var jeg en ivrig læserbrevs – og kronik – leverandør.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1,784 artikler
• Under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar finder du 29 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler

 

• År 1900 på Nørrebro (under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar)
• Arbejderne på Nørrebro (under Nørrebro)
• Arbejderne og Industri på Nørrebro 2 (under Nørrebro)
• Industri og arbejdere på Nørrebro 1 (under Nørrebro)
• Kampen på Fælleden (under Nørrebro)
• Louis Pio på Nørrebro (under Nørrebro)
• Stauning på Nørrebro (under Nørrebro)
• Historien om Jeppe K. Christensen (under Tønder)
• Socialdemokrat i Tønder – dengang (under Tønder) og mange flere artikler 

Redigeret 16. – 02. – 2022