Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier

Har vi ytringsfrihed på Facebook

Februar 15, 2025

Har vi ytringsfrihed på Facebook?

Vi har med mennesker at gøre. Vores side bedømmes af algoritmer. Fra sure opstød til begejstrede tilbagemeldinger. Straffet mange gange. Meta vil forbyde vores side til børn under 13 år. Algoritmer er skyld i fordømmelse af vores side. Filosofi- tankegang og algoritmer skyld i fordømmelse af vores side. Sådan skriver Filofax – Meta. Derfor forbyder Filofax/Meta vores side. Filofax/Meta opfordrer ellers til at vi deler historiske minder. Men dette afstedkommer harmdirrende beskeder fra dem og udenlandske advokatkontorer. De svarer ikke tilbage. Vi venter nu på brev fra rets-kontor. Åbenbart er der kommet ny lovgivning på dette område i England. Tak for læsernes opbakning. Vi skriver videre på hjemmesiden og fortsætter på Facebook indtil vi er smidt ud.

 

Vi har med mennesker at gøre

Læserne har med tiden kunnet læse vores genvordigheder med og på Facebook. Der er sikkert mange, der er træt af at læse om dem. Men de kan så bare let springe over. Vi har i vores naivitet troet, at der var nogle indflydelsesrige folk, der kunne gøre noget ved det. Vi har jo her en platform, der kunne være ideel og få sine historiske holdninger frem.

Og her tænker undertegnede ikke på partipolitiske holdninger. Men mere historiske holdninger. Det er også i orden at læserne ikke alle er enige i ”Den ældgamle redaktørs” holdninger”. Og det er også fint at man har andre holdninger. Som tidligere nævnt må man gerne komme med sine rettelser.

 

Vi skal ikke bedømmes af algoritmer

Men nu vil ”Den ældgamle Redaktør” også lige gerne kunne acceptere rettelserne. Vi accepterer ikke holdninger som ”Du står også altid sammen med fjenden”. Husk, at vi har med mennesker at gøre.

Men vi accepterer aldrig, at vores side/gruppe skal bedømmes af algoritmer og straffes efter det. Det har ikke meget med ytringsfrihed i Danmark at gøre. Vi skal heller ikke straffes fordi vi ikke godtager den ”amerikanske filosofi”.

Og når en bog bliver anmeldt på vores side, behøver den ikke altid at være positiv. Når ”Den ældgamle Redaktør” ikke bryder sig om den, jamen så skriver vi det.

 

Fra sure oplæg til begejstrede tilbagemeldinger

I tidens løb har vi fået offentliggjort flere tusinde artikler i diverse blade, bøger m.m. Det har afstedkommet mange sure oplæg med også meget begejstrede tilbagemeldinger fra jer – kære læsere. Ja et par bøger er det også blevet til. Den sidste fra 2017 blev ikke modtaget særlig begejstret i det sønderjyske – vel sagtens fordi det chokerede lokalbefolkningen, dernede. Og familien til hovedpersonen i vores bog blev meget dårlig behandlet af de danske myndigheder og vi blev til sidst nægtet arkivadgang.

 

Straffet mange gange

Man skal heller ikke skrive for at please folk. Man må gerne give sine velbegrundede meninger til kende. Men disse kan godt være ilde hørt især for Facebook. I tidens løb er vi i den grad blevet straffet og har opnået masser af repressalier.

Det har såmænd aldrig været problemer med hjemmesiden. Men gennem tiden er vi blevet straffet, fordi

  • Vi har brugt ”forbudte ord” – dem har Facebook et par tusinde af. I den forbindelse er vi blevet dømt for at sprede vold og terrorisme og racisme.
  • Vi har brugt forsider af bøger, der viste nøgne overkroppe – for eksempel fra Auschwitz og Storstikkeren Grethe Bartram som model – her er vi nærmest dømt for at være seksuel afsporet.
  • Vi har brugt fotos af badende børn i Ladegårdsåen og Sortedamssøen – her har man beskyldt ”Den Ældgamle Redaktør” for at være nærmest pædofil.
  • Vi havde skrevet en artikel om tiggere. Denne mente Facebook var at udstille en bestemt gruppe, så de slettede artiklen og gav os en advarsel.
  • Og vi kunne sådan set blive ved.

Dette accepterer de danske politikere i ytringsfrihedens frie navn.

 

Meta vil forbyde vores hjemmeside for børn under 13 år

Så er det vel ikke så sært, at vi forleden blev tvunget til at acceptere (I confirm) at dengang.dk i fremtiden skal være et forbudt område for børn under 13 år. Nu må man sige, at vores målgruppe måske heller ikke ligger lige her. Og dog, vi har haft 10 – 12 skolebørn, der har forespurgt om de måtte benytte sig af vores historiske artikler til skolearbejde.

Men nu må skoler vel heller ikke i fremtiden benytte dengang.dk til klassearbejde på grund af algoritmers forarbejde. Sådan noget accepteres også af politikerne i Danmark.

 

Algoritmer skyld i fordømmelse af vores side

Man skal ikke være uddannet journalist eller historiker for at kunne se, at dette er absolut forkert. Vi har forgæves forsøgt at kontakte Facebook for at høre om det er vores historiske holdninger eller algoritmernes forarbejde, der er skyld i denne fordømmelse af dengang.dk.

I lange perioder har Meta ikke kunnet anbefale vores side.

 

Filosofi, tankegang og algoritme accepterer ikke dengang.dk

Vi accepterer at der skal være en form for spilleregler. Men hvorfor acceptere Facebook at deres platform misbruges til ulovligheder. Det gør vi trods alt ikke bevidst – kun i Facebooks/Meta filosofi, algoritme og tankegang.

 

Sådan skrev Filofax/Meta

Hvad skrev Facebook/Meta:

  • Meta doesn’t allow Pages that are meant for Children under 13, since our Terms indicate that children this age aren’ t allowed on our technologies.
  • We’re asking Pages like yours to confirm that they’ re not meant for children.
  • What you need to do next
  • Find out how to determine if your Page is for children and see what steps you can take if so.

Om dette også bliver en undskyldning for at lukke vores side, vides ikke. Men med alle de ”kriminelle lovovertrædelser”, vi har foretaget, er det en måde at stoppe os på.

Det kan vel næppe være vores historiske beretninger?

 

 

Facebook/Meta opfordrer til at vi deler historiske minder

Hver morgen spreder vi vores historiske minder. Det er som regel ældre artikler, der uden problemer har været offentliggjort flere år i forvejen. Og Facebook/Meta ligefrem opfordrer til at man deler dem. Men til forskel fra tidligere år er det nu ophavsret på en del af det vi deler.

 

Vores ophavsret bliver også misbrugt

Her på dengang.dk er vi selv modstander af at få misbrugt vores ophavsret. Det oplever vi konstant på andre hjemmesider og i bøger. Man må ellers gerne bruge vores artikler med kildeangivelse.

  • Nu er pludselig ældre turistfilm omgivet af ophavsret
  • Fotos af engelske og amerikanske soldater ved grænsen efter besættelsen
  • Angreb på Zeppelin-stationen ved Tønder i 1918. og mange flere eksempler

 

Harmdirrende beskeder fra Facebook/Meta og udenlandske advokatkontorer

Der kommer harmdirrende beskeder både fra Facebook/Meta og udenlandske advokatkontorer. Der indeholder åbenbart beviser på krænkelsen. Men for at se dette skal man så indlæse nye programmer. Man skal efter en uge udarbejde en ”engelsk – jura – afhandling” at nu har man slettet de mange ”ulovlige programmer”. Men vi ved stadig ikke, hvilke det drejer sig om.

 

De svarer ikke tilbage

Fra Facebook opfordrer man til at man kontakter dem på engelsk. Men de svarer absolut ikke tilbage og det gør advokatkontorerne heller ikke. Det letteste var jo selvfølgelig at fortælle at den og den deling ikke mere er omfattet af fri ophavsret, så den skal slettes. Men sådan er det ikke i virkelighedens verden.

 

Vi venter på et rets-kontor

Herfra gennemgår man så de delinger, der måske kan være omfattet af tilbuddet og forsøger atter engang at kontakte Facebook og advokatkontorerne. Men atter engang venter man. Og nu venter man så på en eller anden melding fra et rets-kontor ”overthere”.

 

Åbenbart er der kommet ny lovgivning i England

Så kære læsere, vi indfører nu fra dags dato en begrænsning i, hvad vi deler af såkaldte minder, da det åbenbart kan blive et dyrt bekendtskab. Det kan da ikke være rigtigt, at vi selv skal betale for en advokat for at gardere os imod disse ting. Og skal Meta/Facebook bestemme hvilke programmer vi skal køre med for at kommunikere med dem.

Åbenbart har vi uploadede de omhandlede programmer uden udbyderens tilladelse med dog efter Facebooks opfordring. Der er åbenbart kommet en ny lovgivning på dette område i det engelske. Men ukendskab til lovgivningen er ingen undskyldning.

Fra Meta/Facebooks side har vi fået at vide, at vi skulle installere nye programmer og kontakte dem, ellers ville vi blive sortlistet uden mulighed for nogensinde atter at komme på Facebook.

 

Tak for jeres opbakning

Kære læsere – her står vi så nu. Tak for alle jeres gode råd og opbakning. Du kan selvfølgelig stadig gå ind på vores hjemmeside. Og hvis vi kan nå det, før vi bliver smidt ud, laver vi lige et reklamefremstød for alle vores kategorier.

Det er ikke helt billigt at lave en ny hjemmeside med et nyt navn.

 

Vi skriver videre på hjemmesiden

Selvfølgelig skriver vi videre på vores hjemmeside, og fortsætte på Facebook indtil vi er smidt ud.

Vi har ellers lige opgivet alle foredrag. Publikum forventer at vi står op foran dem i to timer ad gangen og fægter med arme og ben. Det kan ”Den ældgamle Redaktør” ikke mere grundet diverse skavanker. Den tid, vi nu sparer på dette, vil vi bruge på flere skriverier. Men åbenbart bliver det med Metas gode vilje på Facebook.

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.222 artikler
  • Under Andre Historier finder du 110 artikler

 

  • Når Facebook tror, vi kun sender Spam
  • Din side er ikke anbefalelsesværdig
  • Vi spreder hadefuld retorik
  • Er Facebook fortid for dengang.dk?
  • Historieformidling på Facebook
  • Den digitale ytringsfrihed er under pres
  • Hvem skriver historien?

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier