Hafnia – Branden

Vi skal møde Danmarks værste seriemorder – eller skal vi? Hotel Hafnia blev bygget 1899. Lenin har spist her. Bent Nielsen havde fået udgang. Han brugte falsk navn og blev mistænkt. 85 mand overnattede på hotellet. Brandmænd var uden beskyttelse. Det var en international katastrofe. Sladderen dømte ejendomshandler Ole Olsen for mordet på 15 – årige Anette på Fanø. Solbakke-Hansen fik tillid til kriminalassistent Per Caspar og tilstod en række forbrydelser. Politiet skriver i en rapport, at der stod et ”nokkefår” og betragtede branden. Caspar kørte forbi Hotel Hafnia og Solbakke tilstod. Han tilstod også Fanø – mordet. Der er ingen tekniske beviser. Et nævningeting havde sikkert afvist sagerne. Bevidst eller ubevidst blev Solbakke ledt til tilståelser. Forklaringerne ændrede sig fra forhør til forhør. Var det hele manipulation? Et alibi blev aldrig undersøgt. Anonym betjent: ”Drabet i Finnerup Lade ville også være blevet opklaret”. Tv2 har lavet en dokumentar om emnet i fire afsnit.

 

Danmarks største seriemorder

Den 2. april 1997 døde en 49 – årig mand på Centralsygehuset i Nykøbing Falster. Han bukkede under for en leversygdom. Han efterlod sig intet heller ingen familie. Hans adresse havde i mange år været Kofoedsminde på Lolland – en lukket institution for åndssvage. Hans navn var Erik Solbakke Hansen. Han blev beskyldt og dømt for at være Danmarks største seriemorder – skyld i 38 menneskers død.

Ja vi skal i vores artikel både kigge på, hvad der skete i 1973 og vi skal se på, hvad der skete syv år senere på Fanø. I 1986 blev en mand anholdt for at have voldt brandskader for over 138 millioner kroner. To mennesker indebrændte.

 

Hotel Hafnia bygget i 1899

Vi skal lige først kigge på hotellets historie. Den blev i 1899 indrettet på en grund, hvor man forinden havde revet Fabers hus ned. Arkitekten Philip Smidt var utrolig aktiv. Han har stået for talrige bygninger i Indre By omkring århundredeskiftet.

Folk fra provinsen var utilfredse med den behandling man fik på hoteller i København, men den opfattelse ville Hafnia ændre på. Oprindelig havde det været en stor vognport på højre side. Hele tagetagen var beregnet til kuskenes overnatninger. I 1919 var hotellet overtaget af Herman Seifer Løbbe fra Rønde. Han allierede sig med Leo Andersen. De to var i syv år sammen om at administrere Hafnia, derefter var det Løbbe alene.

 

Tre renoveringer

I 1919 blev hotellet moderniseret og endnu grundigere i 1926, hvor alle værelser fik telefon og rindende varmt og koldt vand. I 1933 fulgte en totalrenovering, der medførte at hotellet nu fuldt ud levede op til europæisk standard. Købmænd og andre forretningsfolk var stamgæster og ikke mindst danske og udenlandske sportsfolk.

Restaurantens overdådige frokost var populær hos skuespillere og kunstnere. Hafnia lå siden 1949 i hænderne på den kendte hotelmand Marinus Nielsen. Han startede som postkortsælger omkring 1897 i en alder af 12 år. Han havde den urokkelige opfattelse, at Danmark var det land i verden, der havde de bedste tjenere.

 

Lenin har spist her

Hafnia havde en meget søgt restaurant i stuen og en opvarmet serveringshave, hvor nisseklædte servitricer i juletiden serverede gløgg og ristede kastanjer. Midt i gårdhaven var der et fiskebassin med fisk, krebs og hummere. Restauranten havde københavnerrekord, hvad angår krebssalg. Selveste Lenin siges at have spist forloren skildpadde her. Maden var dansk, men stedet var meget afholdt af udenlandske turister. Fra 1965 reklamerede hotellet med et berømt spisekort, hvor der var påtrykt historiske motiver fra København med engelsk tekst. Men så var det i 1973 at der skete noget forfærdeligt.

 

Bent Nielsen har fået udgang

Men den uhyggelige historie begynder den 31. august 1973. Den 33-årige Bent Nielsen havde i godt en måned været indsat i Statsfængslet i Horserød. Nu skulle han have sin første orlov. En ven havde skrevet under på, at han kunne sove hos ham. Men efter en delsnaps og øl beslutter han sig for at overnatte på Hotel Hafnia. Han lader sig indskrive under falsk navn, så Kriminalforsorgen ikke kan efter spørge ham.

Han ankommer til Hotel Hafnia kl. 2.20. Han får et værelse på fjerde sal. Det gør tegneren Ib Antoni også. Han er sammen med en god veninde Anne A. Hun siger godnat og går hen mod elevatoren for at køre ned til første sal, hvor hendes toårige datter sov.

 

85 mand overnattede på hotellet

Ingen så en mand der sneg gennem receptionen og gik op på anden sal og ind i et lille tekøkken, hvor han tog en æske tændstikker frem og satte ild til en papirpose. Bagefter gik han samme vej tilbage og forlod hotellet.

I alt 85 mennesker overnattede på Hotel Hafnia. For mange var det den sidste nat. På vej ned i elevatoren lugtede Anne A. røg. Hun steg ud på første sal og hentede hendes datter. Hun gik ned til receptionen og berettede om lugten.

 

Receptionen forsøgte at redde gæsterne

Sammen tog de op på femte sal for at gå ned ad trappen, så de kunne lokalisere røget. På tredje sal væltede røgen ud under døren. Fra receptionen blev der kl. 2.41 ringet efter brandvæsnet, der var der få minutter efter. Man ville telefonisk vække alle gæster men 2.45 brød omstillingen sammen.

Ole Hansen som receptionisten hed, gik op og hentede dem, som han kunne på 1. og 2. sal indtil røg og varme tvang ham ud af huset.

 

Alt var kaos

Alt var kaos i Vester Voldgade. Brandvæsnet kunne næsten ikke få stigerne ind i baggården. Ud fra vinduerne hang folk, og der var lagner fra mange vinduer. Bent Nielsen blev også reddet ud af en stigevogn. Nogle af gæsterne stod på altanerne ud mod gaden.

Fra hotellets vinduer råbte gæsterne desperat om hjælp, mens ilden med stor hast åd sig ind på dem. Enkelte gæster kunne flygte ud på hotellets gesims. I gården gik ensomme overlevende fortvivlet rundt og søgte efter familiemedlemmer.

 

Først kl. 9 om morgenen var branden slukket

Efterhånden kom flere og flere overlevende ud, nødtørftigt påklædt. Hafnias direktør, Poul Holst fik de fleste af dem indkvarteret på forskellige adresser i byen. 35 dybt rystede gæster foretrak at blive i nabobygningen Hotel Kong Frederiks vestibule. De var ikke kommet sig efter chokket. Efterhånden fik de at vide, hvem brandmændene havde fundet i live og hvem de havde fundet døde.

Sluknings – og redningsarbejdet tog det meste af natten. Først omkring klokken 9 om morgenen var rækken af omkommende bragt ud, en efter en dækket med presenning. 31 af de 35 var udlændinge.

På den modsatte side stod en 25 – årig mand med tændstikker i lommen. Eller gjorde han?

 

Bent Nielsen blev mistænkt

Den store hvidmalede bygning var røgsværtet og med gabende vinduesåbninger i den morgenstille Vester Voldgade. Den skulle aldrig genåbne som Hotel Hafnia.

I løbet af lørdagen blev navnene sat på de 35 mennesker, der blev flammernes bytte der i blandt tegneren Ib Antoni.

Den hyggelige fængselsudgang blev nu til et mareridt for Bent Nielsen. Politiet havde travlt med at finde en mistænkt. Og da han havde indlogeret sig med falsk navn, blev han mistænkt. Han blev dog heldigvis reddet af en af Ekstra Bladets billedserier, der viste, at han vitterlig blev reddet at en stigevogn, som han hele tiden havde hævdet.

Men han blev i mange år kaldt for ”Mordbrænderen fra Hafnia”.

 

Brandrapport blev udarbejdet

En brandrapport blev udarbejdet. Ilden var antændt på anden sal af brandbar væske, der var hældt ud på gulvet. På hylderne i tekøkkenet stod der også husholdningssprit. Der opstod røggasser, der eksploderede. Flere døre stod åben på anden, tredje og fjerde salt så ilden fik rigelig med ild så den hurtigere kunne sprede sig. Ilden var antagelig påsat kl. 2.00

 

Brandmænd uden beskyttelse

En stuepige på sjettesal på Hotel Hafnia var fanget, mens flammerne slikkede op af hotellets facade. Dødemandsknappen på brandvæsnets 31 meter lange stige blev trykket. Det betyder, at så kan den maksimale belastning på stigens kurv overskrides. Brandmanden tog en kollega med og sammen fik de stuepigen ned, så hun kunne komme på hospitalet. Det var også et forældrepar fra USA, der mistede deres to børn i branden.

Men det var ikke kun hotellets gæster og personale, der blev hårdt ramt den nat. Det gjorde brandmændene også. De fik en hel masse kulilte i deres kroppe. Man havde sparet på beskyttelsesdragter dengang.

Dengang efterslukkede storbyens brandmænd uden åndedrætsbeskyttelse. Inde på hotellet sov de fleste ind på grund af røgforgiftning.

Det skulle gå 14 år før man fik fat i vedkommende der havde forårsaget branden. Eller var det ham?

 

En international katastrofe

Få år senere blev bygningen istandsat og ombygget. Hafnia – branden var den største brandkatastrofe i Nørre Kvarter siden branden i juni 1795.

Danmark og omverden var i chok. Det var tale om en international katastrofe. Fra FBI blev der sendt et specialfly til Danmark fyldt med udstyr. Sagen skulle hurtig opklares.

 

Hotellet blev sammenlagt med naboen

I forbindelse med sammenlægningen med Hafnia blev hotellets vestibule flyttet til Hafnia indgang. Hafnias facade blev stærkt forenklet. Den pyntede gavl og spiret forsvandt. I 1980’erne blev Hafnias berømte gårdhave fornyet. Men ejeren fik kun lov til at overdække med glastag i tagetagen, fordi Københavns Brandvæsen var utryg ved en overdækket gårdsplads i stuehøjde. Hotel Kong Frederik har nu 110 værelser og hører ligesom samme ejers Hotel D’ Angleterre til den indre bys fornemste overnatningssteder.

 

Et mord på Fanø

En anden historie fra den 20. maj 1980 indgår også i vores historie. Det var en varm og solrig dag på Fanø. På den nordlige del af øen er det fyldt med sandede klitter og gryder. Der kunne man sagtens solbade i læ for den kølige vind.

Anette Thomsen, 15 år gik ved middagstid på stranden. Hun var iført bikini og havde medbragt sololie, et håndklæde og en bog. 350 meter syd for den asfalterede nedkørsel ved vesterhavsbadet fandt hun en klitgryde, hvor hun slog sig ned.

Omkring kl. 14.20 så to piger Anette sidde og læse i klitten. De vinkede til hende, og de vinkede tilbage. Pigerne var de sidste, som så hende i live.

Flere havde set hende ligge der i løbet af dagen. Forældrene var blevet urolige. Datteren var ikke kommet hjem som aftalt. Faderen begyndte at lede efter hende. Klokken 18.40 fandt faderen hende dræbt i klitterne på Fanø.

 

Ejendomshandler Ole Olsen ændrede forklaring

Rygterne gik hurtigt på Fanø. Alt tydede på en seksualforbrydelse. Morderen skulle findes hurtig. På mordstedet blev der fundet en blodig mursten.

Om onsdagen fik landbetjenten besøg af en lokal ejendomshandler, den 38 – årige Ole Olsen. Han ville bare fortælle, at han havde siddet sammen med en bekendt tæt på klitgryden, hvor Anette blev fundet. De havde drukket noget øl og var derefter kørt fra stedet. Han var iført brune frotte-bukser. Han var to timer hos landbetjenten.

To dage efter henvendte Ole Olsens sig igen. Han ville ændre forklaring. Han var kommet i tanke om, at han havde blå bukser på. Han fik at vide, at han skulle komme igen den følgende dag. Det gjorde han så, og var igennem 14 timers afhøring.

 

Sladderen dømte Ole Olsen

I alt blev 700 mennesker afhørt. Men snart gik sladderen på Fanø, at det var Ole Olsen, der var moderen. Nu blev han også mistænkt af politiet. På stenen fandt man samme blodtype som den mistænkte. Det var blodtype B, som 40 pct. af Danmarks befolkning har. Ole Olsens forsvarer kærede til Landsretten med begrundelsen, at beviserne var for tynde.

Vestre Landsret mente også, at beviserne var for tynde. Ole Olsen blev frigivet. Men fire måneder og 15 dage skulle det gå inden sigtelserne blev opgivet. Ole Olsen var en færdig mand, dømt af sladderen. Hans liv blev aldrig det samme.

 

En 53 – årig mistænkt for Hafnia -branden

I oktober 1982 var en brandmand omkommet under slukningsarbejde på lysfabrikken Asp – Holmblad. Skaderne var opgjort til 54 millioner kroner. Branden var påsat.

Den 19. juli året efter slog pyroman atter til i Helsingør. En 22 – årig kvinde døde af kultilteforgiftning.

Mindre end 24 timer efter var der atter alarm. Der var brand i tre DSB – vogne, der stod på rangerterrænet ved Helsingør Banegård. Brandmændene fik hurtig bugt med ilden. En 53 – årig sindsforvirret mand blev pågrebet. Dommeren fandt at der var særlig mistanke for at han også havde begået mordbranden. Nu troede Helsingør – borgerne at de kunne gå trygt til ro. Men den 20. juli kl. 4.30 indløb der en melding om, at der var brand i ejendommen på hjørnet af Torvegade og Sudergade. Den 53 – årige var ellers straks sat i forbindelse med Hafnia – branden. Men det kunne ikke være ham.

 

Erik Solbakke Hansen taget på fersk gerning

Den 1. december 1985 hældte storpyromanen for sidste gang sin medbragte benzin over nogle aviser i en togvogn. Kort efter blev Erik Solbakke Hansen taget på fersk gerning på Hillerød Station.

Under forhør om brandene overraskede den da 40 – årige Solbakke – Hansen flere gange politiet ved pludselig at tilstå brande, man ikke satte ham i forbindelse med. Blandt andet branden på Asp – Holmblad, hvor den 54 – årige brandmand omkom, samt den omfattende brand i oktober 1982 – bare tre dage efter Asp – Holmblad på stearinlysfabrikken Pia Lys. Branden betød, at 53 mennesker blev hjemløse. Der skete skader for 54 millioner kroner.

 

Masser af tilståelser

Totalt var der sat navn og gerningsmand til 29 ildspåsættelser i Nordsjælland og København. Solbakke Hansen var retarderet i middelsvær grad. Han var på institutionen Følstrup, da alle brande i Hillerød og omegn fandt sted. De fleste blev antændt af benzin som han tog med fra sin arbejdsplads, det beskyttede værksted på Følstrup. Han satte benzindunken på bagagebæreren og cyklede rundt i omegnen og påsatte brande.

Det stød på i tre år uden at plejepersonalet eller politiet fattede mistanke. I de fleste tilfælde stod han på stedet og betragtede flammerne. Han blev seksuelt opstemt ved at se ild.

 

Solbakke-Hansen fik tillid til Per Casper

En af de få som den evnesvage mand havde tillid til var kriminalassistent Per Casper. Han blev hidkaldt til arresten to dage før retssagen om de 29 brande. Solbakke havde tænkt meget på at få gjort rent bord, blev det sagt. Nu ville han også lige fortælle at han havde Hafnia – branden på sin samvittighed. Casper var overrasket over tilståelsen. Den blev ind til videre holdt hemmelig for offentligheden.

Men denne fortælling har åbenbart flere sider. For det forlyder også, at Caspar tog ham på en tur forbi Hafnia, hvor denne spurgte ham, om han kunne huske hvad der var sket her. Solbakke skulle da have reageret mærkelig afvisende på spørgsmålet, oplyser politiet.

 

Der stod ”et nokkefår” og betragtede branden

Da Caspar rekvirerede papirerne fra Hafnia – branden, stod det anført, at den første politimand, der ankom til brandstedet anførte, at der havde stået et ”nokkefår” uden for bygningen og betragtet branden. Betjenten havde karakteriseret ham som slank iført et par markante sorte briller. Utroligt at dette kunne lade sig gøre med alle dem, der stod og kiggede på branden.

Solbakke skulle have forklaret, at han den skæbnesvanger dag var stukket af hjemmefra og tilfældigvis kom forbi Hotel Hafnia og gik ind. Men i dette tilfælde er det andre, der påstår, at han har et alibi. Det vender vi tilbage til.

 

Politiet: Han havde en udmærket hukommelse med sans for detaljer

Såkaldte påvisninger blev lagt til grund for hans tilståelser. Det vil sige, at Solbakke blev kørt rundt i landet sammen med efterforskere. Ifølge politiet har han i detaljer vist, hvordan han har begået forbrydelserne.

Politiet oplyser desuden, at trods sit mentale handicap havde han en udmærket hukommelse for detaljer og kunne meget præcis beskrive begivenhedsforløbende.

Nogen moralske overvejelser gjorde han sig tilsyneladende aldrig om forbrydelserne.

 

Efter fire måneder fik offentligheden besked

I første omgang blev Solbakke – Hansen dømt for de 29 ildspåsættelser. Dommen lød på tidsubestemt anbringelse på sikringsafsnittet på Rødbygård. Retslægerådet havde fundet ham uegnet til fængselsstraf. Ifølge en mentalundersøgelse var han åndssvag i lettere til middelsvær grad og lidende af en svær personlighedsforstyrrelse.

Politiet var nu helt overbevist om, at Solbakke – Hansen var gerningsmanden bag Hafnia – branden. Hans tilståelse blev offentliggjort den 13. februar 1987.

 

Han tilstod Fanø – mordet

Den massive omtale af Hafnia – brandens opklaring fik nu en bekendt til Solbakke at kontakte politiet. Ja det var nu en socialpædagog på en institution. Han kunne nemlig huske, at han ferierede på Fanø i maj 1980, da Anette Thomsen blev myrdet.

Og Per Casper havde heller ingen problemer med at få Solbakke til at erkende sin skyld. Bid for bid kom tilståelsen. Det gik fire måneder før offentligheden fik besked.

Folk troede stadig, at det var ejendomshandler Ole Olsen, der var den skyldige. Men den 9. juni 1987 bekræftede Hillerød Politi, at Hafnia – pyromanen havde tilstået drabet på Anette Thomsen.

Ole Olsen var gået konkurs med sin virksomhed. Han genoptog sit gamle erhverv som styrmand og sejlede på langfart. Han kæmpede i mange år for at få erstatning men fik aldrig en rød øre fordi han havde ændret forklaring.

 

En forfatter tvivler

Det var åbenbart på en køretur til København, som vi har skrevet at Solbakke-Hansen indrømmede, at han havde sat ild til Hotel Hafnia. Han blev derefter forhørt flere gange om denne forbrydelse. En ny bog ”Den dømte mand” sætter dog et spørgsmålstegn ved om man har fat i den rette gerningsmand.

Per Kaae, som forfatteren hedder mener, at kriminalassistenten udnyttede sit venskab med Erik Solbakke-Hansen til at få en tilståelse ud af ham. Han mener, at der blev manipuleret med den formodede gerningsmand. Erik Solbakkens blodtype fandtes således ikke på den mursten, der dræbte Anette Thomsen.

 

Ingen tekniske beviser

Solbakke påstod, at han havde taget bogen, men politiet fandt aldrig hans fingeraftryk på bogen. Desuden var der slet ingen vidner, som så Solbakke på stranden, selv om han var en mand man nok kunne ligge mærke til. Han var kejtet med store sorte briller.

Forældrene til Anette troede overhovedet ikke på, at det var Solbakke, der var moderen.

 

En politidirektør anbefalede at kigge på sagen

Efter sin bog om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej havde den tidligere politidirektør Jørn Graversen foreslået Per Kaae, at han skulle kigge på denne sag.

I senere afhøringer fortæller Solbakke, at han ikke havde benzin med. Nu tændte han ild til en affaldspose med papir i et rengøringsrum.

 

Bevidst eller ubevidst blev den evnesvage ledt på rette vej

Per Casper får udleveret rapporter fra politiets arkiver med tilhørende farvefotos fra hotellet, så han kan teoretisk have ledt den evnesvage afhørte på rette vej – bevidst eller ubevidst. Ved mindst 12 afhøringer om hovedbranden var de to alene, hverken en kollega til Per Casper eller Solbakkens forsvarsadvokat overværer afhøringerne.

Tilståelsen halter gevaldig. Hans forklaring bliver helt bogstaveligt mere og mere farverig efterhånden som afhøringerne skrider frem. I et senere retsmøde oplyser Solbakke faktisk, at han er farveblind. Det bliver dog ifølge en ekspert ikke undersøgt ordentligt.

 

Forklaringerne ændrede sig fra forhør til forhør

Forklaringerne ændrede sig fra afhøring til afhøring. Hvornår fortalte den afhørte Solbakke en væsentlig detalje fra gerningsstedet? Og hvornår have den afhørende Caper selv fundet ud af den selvsamme detalje?

I en rapport skriver Per Caspar, at Solbakke fortæller, at han kan huske en bil på Fanø (fra den 20. maj 1980, hvor Anette Thomsen blev slået ihjel) og det er ekstremt godt husket – otte år efter. Pludselig er Volvo’ en grøn. Forfatteren mener, at Caspar har siddet og rettet sine rapporter til.

 

Var det manipulation?

Han er kommet til at skrive, at den er sort. Så ser han på billederne, at den er grøn og retter det til i rapporterne. Hvis man så lægger til, at Solbakke er farveblind!

Et andet eksempel er fra rapporterne fra Hotel Hafnia i 1973. Her fortæller en stuepige, at der stod nogle flasker sprit, hvor der stod ”sprit” på det i tekøkkenet, hvor branden var startet.

Så siger Solbakke pludselig i en rapport:

 

• Ja og jeg så også en flaske med sprit, hvor der stod ”Sprit” på.

 

Et andet eksempel er med en støvsuger. I første omgang siger Solbakke, at han ser en rengøringsvogn på gangen på Hotel Hafnia, men da Per Caspar så finder ud af, at der ikke er en rengøringsvogn, men en støvsuger. Ja så ændrer Solbakke sit udsagn. Og sådan er det gennem hele forløbet.

 

Et alibi, der aldrig blev undersøgt

Erik Solbakkes udsagn var modstridende og fulgte tilsyneladende Per Capers ønsker. Solbakke fortalte også, at han på brandaftenen var på besøg hos sin moster og ikke havde påsat branden. Politiet undersøgte aldrig dette alibi ved at udspørge mosteren. Mosteren er nu død, men hendes datter, der var venner med Erik Solbakken benægter, at Erik Solbakken kan være voldelig og afviser hans skyld.

 

• Min mor hævdede til sin død, at Erik sov hos hende den nat, Hafnia brændte. Så det kan ikke være ham, og jeg ved, at det er rigtigt.

 

Problematikken bliver ikke mindre af, at også Erik Solbakke – Hansens forsvarer mente, at han var skyldig.

 

Anonym betjent: Drabet i Finnerup Lade ville også være blevet opklaret

En anonym politibetjent har til forfatteren Peer Kaae sagt:

 

• Vi var enige om, at havde vi forlagt Erik Solbakke drabet i Finnerup Lade, så var det også blevet opklaret.

 

Problemet er også at Solbakke ændrede forklaringer hele tiden, det skiftede fra øst til vest. Han havde en IQ på 55, hvordan var han så i stand til at huske tingene så detaljeret?

Kriminalassistent Per Casper fra Rejseholdet døde i 2017.

 

TV 2 har lavet en dokumentar i fire afsnit

Læser man Peer Kaaes bog kan man sandelig godt blive skeptisk. Spørgsmålet er bare om forfatteren er tilstrækkeligt objektiv. Forfatteren er overbevist om, at hvis sagen var kommet for et nævningeting med egentlig bevisførelse, så var han nok ikke blevet dømt.

TV2 tager spørgsmålet op den 25. maj i dokumentaren ”Tilståelsen”. Der var ingen øjenvidner eller tekniske beviser, der knyttede Erik Solbakken til de mange forbrydelser. I alle sagerne var det afgørende bevis mod Erik Solbakke hans egne tilståelser. Men var de troværdige?

I fire afsnit vil TV2 kigge intens på sagen. Politiets efterforskning og afhøringer vil blive undersøgt til bunds. I halvandet år har en række journalister arbejdet på sagen. Hele sagen og Erik Solbakkens tilståelser vil komme frem i et nyt lys. For spørgsmålet er om det overhovedet har været belæg for at dømme Erik Solbakke skyldig for de grove forbrydelser.

Du kan læse bogen – Den dømte mand eller afvente TV 2’ s dokumentar.

 

Alt dette tilstod Erik Solbakke Hansen:

• 09.73 Pyromanbrand på Hotel Hafnia 35 dødsofre
• 05.80 Mordet på Anette Thomsen på Fanø
• 08.82 Pyromanbrand i Helsingør, Skade: 5.000 kr.
• 10.82 Pyromanbrand Asp – Holmblad i Helsingør – en brandmand døde – skade 54 millioner kr.
• 10.82 Pyromanbrand Pia Lys i København – 50 mennesker hjemløse, skade: 37 millioner kr.
• 07.83 Pyromanbrand i Helsingør, 22-årig kvinde omkom – Skade: 500.000 kr.
• 07.83 Togbrand i Helsingør – ringe skade
• 07.83 Pyromanbrand i boligblok i Helsingør – Skade 427.000 kr.
• 05.85 Pyromanbrand Gottlieb og Søn i Hillerød, ringe skade
• 05.85 Pyromanbrand Nordsten i Hillerød – Skade 770.000 kr.
• 05.85 Pyromanbrand børnehave i Hillerød – Skade 376.000 kr.
• 06.85 Pyromanbrand boligblok Hillerød – Skade 72.000 kr.
• 06.85 Pyromanbrand Hillerød Egnsmuseum – Skade 1,8 millioner kr.
• 06.85 Pyromanbrand Poul Christiansens Tømmerhandel og Lekkerland i Hillerød 12,5 millioner kr. skade
• 07.85 Pyromanbrand boligblok Hillerød – ringe skade
• 07.85 Pyromanbrand Hillerød – skade: 554.000 kr.
• 07.85 Pyromanbrand Poul Christiansens Tømmerhandel – Skade: 846.000 kr.
• 07.85 Pyromanbrand snedkerværksted i Hillerød Skade 1,2 millioner kr.
• 07.85 Pyromanbrand Frederiksholm Teglværk i Hillerød, Skade 50.000 kr.
• 08.85 Pyromanbrand, stråtækt hus i Hillerød, skade 876.000 kr.
• 08.85 Pyromanbrand, børnehave i Hillerød, skade 50.000 kr.
• 08.85 Pyromanbrand, Hauge Sko i Hillerød, skade 4,4 millioner kr.
• 09.85 Pyromanbrand Nødebo Kro i Fredensborg, skade 8,5 millioner kr.
• 09.85 Pyromanbrand, Thrige Agro i Hillerød, skade 100.000 kr.
• 09.85 Pyromanbrand, Fredensborg Ridecenter i Hillerød, skade 93.000 kr.
• 09.85 Pyromanbrand, Ild i halmstak, skade 25.000 kr.
• 10.85 Pyromanbrand, Hillerød Station, ringe skade
• 11.85 Pyromanbrand, togvogn på Hillerød Station, ringe skade
• 12.85 Pyromanbrand, Jardex i Hillerød, skade 1 million kr.
• 12.85 Pyromanbrand, togvogn på Hillerød Station, skade 3 millioner kr.

 

 

 

Kilde:

• Niels Brinch, Jes Dorph Petersen: Opklaret – 8 danske kriminalsager
• Peter Kaae: Den dømte mand – Mysteriet om Erik Solbakke og Danmarkshistoriens største drabssag
• Frederik Strand: Jagten på morderne stopper aldrig
• Wikipedia
• b.dk
• bt.dk
• ekstrabladet.dk
• euroman.dk
• pisserenden.dk
• omtv2tv2.dk
• danskpoliti.dk
• amtsavisen.dk
• ugeavisen-esbjerg.dk
• seoghoer.dk

 

• På dengang.dk kan du se 1.561 artikler