Vi tager på en byvandring i slutningen af 1500 – tallet. Halvdelen af byen brændte i 1627. Man måtte sende by-skriveren til København efter de gamle vedtægter. 10 år måtte man vente på et rådhus. Men det kneb med fremmøde. Tre dage efter Hertug Hans død, blev guld, penge og sølv bragt til Tønder. To gange var svenskerne på besøg. Tønders borgmester blev tvunget på besøg. Det gik hårdt ud over slottet. Og det brændte i 1644.

• Der har været rettet en kritik over artiklerne her om Haderslevs byhistorie. Kritikken gik på, at vi ikke har medtaget den nyeste forskning. Det betyder at vi ikke formidler den rigtige historieskrivning. Læserne har fortjent en videnskabelig tilgang. Derfor skal læserne modtage alt, hvad der kommer herfra med en kritisk tilgang.
• Til det kan vi svare, at dengang vedkommendes kollegaer har skrevet de bøger vi henholder os til, må vi gå ud fra, at de har haft en “videnskabelig” tilgang. Og selvfølgelig skal man altid modtage historisk viden med en kritisk holdning. Det vil da være sundt. Og vi følger selvfølgelig op på Haderslevs by – historie med en supplering, hvor vi vil bruge den nyeste faglitteratur men så vidt er vi endnu ikke nået. 
• Den litteratur som vi har anvendt er måske af ældre dato. Eller omvendt. Der findes nyere litteratur om Haderslev. 

En Borgerskole

Der eksisterede en gang en borgerskole i byen. Hertug Christian bestemte nemlig 1533, at skolemesteren skulle have 40 Mark lybsk. Han skulle også have fri kost.

 

En højere skole

I 1567 blev en højere skole grundlagt af Hertug Hans. Byens borgere var glade for, at de ikke mere skulle sende deres børn til fremmede skoler. Tidligere måtte de sende deres børn helt til Ribe, Lybæk eller Hamborg.

 

Flammernes bytte i 1627

Fattige folks børn skulle have fri adgang. Dem der kunne betale, skulle første gang yde 6 Skilling lybsk, siden hvert halve år 4 Skilling lybsk. I 1571 gav Hertug Hans yderlige 3.000 Mark lybsk til skolen. Ved kirkegårdens nordlige side købte hertugen nogle huse, for at skaffe plads til en anseelig bygning. Et stort hus blev bygget (Smedegade 3). Men desværre blev huset flammernes bytte i 1627. Et nyt hus blev bygget i 1631, men revet ned i 1732. En ny bygning blev bygget,
og fungerede som skolehus til 1854.

 

Et hospital var planlagt

Allerede i 1567 havde hertugen købt en grund, hvor han planlagde at bygge et hospital. Hovedbygningen og hospitalskirken blev bygget i 1569. I 1726 blev hovedbygningen ombygget.

 

En byvandring – dengang

Men hvordan så Haderslev ud dengang? Vi tager på en lille byvandring. Byen lå til dels endnu på en stor ø. De 4 gamle kvarterer, kaldet Ny Haderslev var omgivet af vand. Det nordlige vandløb gik syd for Graverne gennem den nuværende Jomfrusti og løb så ud i fjorden. Denne arm gik fra begyndelsen næsten lige ud.

 

Nordens Venedig?

Byens fire kvarterer syd for Graverne lå på en ø mellem to vandløb som forbandt Dammen og fjorden. Latinskole – eleverne kaldte deres by for Venetia parva (det lille Venedig). Nu havde Haderslev dog ikke160 kanaler som Venedig, men de havde dog 2.

 

Hansborg Slot

Hansborg Slot lå her med haven og lysthuset Sparpfennig. Syd fra lå der på begge sider af landevejen små huse, næsten alle med gavlen til gaden. På højre hånd lå hospitalet. Bag hospitalet kunne man ane spredt bebyggelse.

 

Byens ældste gade: Højgade

Forbi skibsbroen kommer vi ind over Sønderbroen ind i den gamle by. Vi går gennem Sønderporten, hvor toldeftersynet foregår. Til høre har vi Slotsvandmøllen.  Vi kigger over Møllepladsen til byens ældste gade, Højgade. Vi er nu i Lavgade. Det går op ad bakke til Torvet (Forum). I gamle dokumenter blev Lavgade kaldet for Sidegade.

 

Vandet sprang fra en fontæne

På Torvet springer vandet i en smuk fontæne med to springvands – kummer. Ved hjørnet af Torvet og Nørregade ligger måske Rådhuset. Indtil reformationen var her kalenderhus og Raadsvinkælderen. Huset er højere end de almindelige borgerhuse og har en trappegavl. Gennem Nørregade ser vi Nørreporten, omtrent der, hvor i mange år Haderslev Bank lå. Nord for porten på østsiden af den gamle landevej fandtes kun enkelte huse.

Landet øst for denne vej i retning mod Aastrup hører til den kongelige Ladegaard. Nord på fører i fortsættelse af slottets vindebro, kongevejen til Koldinghus.

 

Klosteret Vi
vender os nu fra Torvet til venstre og kommer til Klosteret på Damhalvøen. Der står den gamle Klosterkirke, hvorfra Sortebrødrene blev fordrevet i 1527, da de kom fra messen. Kirken har et lille gotisk tårn, der blev brugt til lig-prædikener indtil 1627, da den brændte, sammen med en stor del af byen.

Klosterbygningen havde Hertug Hans ladet rive ned i 1552. Men en del blev stående. På Dam – næssets nordlige side stod Tønnies Rantzaus hus. Husets grundmure blev udgravet af Nationalmuseet i 1923.

 

Den ny lære fra Wittenberg

Fra dette hus er der kun få skridt til den gamle bispegård. Man antog også, at dette var den gamle præsteskole. Det var her Johan Vandal holdt sine forelæsninger over den nye lære, som han kendte fra Wittenberg. Vi overser ikke Frue Kirkes mægtige bygning. Den var domkirke i den lille lutherske kirke – provins, som Hertug Christian oprettede i 1528. I katolsk tid har kirken ikke været katedral.

 

Den gamle landsby – nævnt i 1285

Gennem Bispeporten og Bispebroen kommer vi til de fire bykvarterer nord for Gravene, som kaldtes Gammel Haderslev. Gennem Storegade når vi snart byens grænse. Derfra kaster vi et blik ud til landsbyen Gammel Haderslev, med den gamle Skt. Severin Kirke. Denne landsby, Gammel Haderslev er, som navnet udtrykker det, ældre end købstaden. Første gang dette navn forekommer skriftligt er i et brev af Kong Erik, skrevet den 28. maj 1285.

 

Guld, penge og sølv til Tønder

Allerede den tredje nat efter Hertug Hans død, havde Hertug Adolph varet på Hansborg Slot. Han havde meget indtrængende bedt om nøglerne til kasserne og pengeskrinet. Omsider fik han nøglerne. Så  havde han ladet guld – og pengekassen, hvori der lå klæder og klenodier bære ud af Gemakket, hvor Hertug Hans´ s lig stadig lå. Det hele, guld, penge og sølv var så på en rustvogn blevet kørt til Tønder.

 

Slottet i Haderslev var usikker

Kongen protesterede i et brev af 10. oktober 1580 mod denne fremgangsmåde, men Hertug Adolph undskyldte sig med, at slottet i Haderslev var usikker.

• weil im Sommer gebaut sei und viel seltsam Gesinde unter dem Arbeitsvolk zu finden

Ja sådan skrev man åbenbart tysk, dengang.

 

Kongen kom ofte til Haderslev

Arven efter Hertug Hans førte til gnidninger. Man kunne simpelt hen ikke nå til enighed. Vi har omtalt denne arvedeling et andet sted. Det hele betød, at kongerne kom hyppigere til Haderslev. Om livet på slottet i Kong Frederik den Andens tid (1581 – 1588) får vi et ganske godt begreb om i hans dagbøger. Vi
kan læse om besøg af slægtninge, om fremmede gesandtskaber, som kommer til hoffet, om rets-dage, der blev afholdt på slottet og mange andre ting.

I amtsregnskaberne kan man se de forbedringer, som Christian den Fjerde lod udføre ved slottet. Således anlagde han en væddeløbsbane i 1595. Her afholdtes ringridning og Stikning efter Tyrker-hovedet. Disse lege afløste middelalderens turneringer ved Fyrste – hofferne.

 

En væddeløbsbane ved slottet

Allerede i 1600 blev en ny væddeløbsbane opført foran slottet langs urtegårdsmuren. Et boldhus blev også etableret. Her blev der spillet boldspil, som stammede fra Frankrig. Således leverede Hans Skomager, 100 små læderbolde.

 

Mange udvidelser ved slottet

I 1604 rejstes en poststald foran slottet til brug for udvekslings –  heste for postvognene. Men omkring slottet blev der også bygget et fiskerhus, en jægergård, brygger – og bagerhuset, slagterhuset, destillerehuset, smedehuset, vaskehuset, vognhuset, berider – huset, agerhønse-huset, ishuset, skydebanen, vildtbanen og ”Lusborgen” (die Lusburg). Vildtbanen lå mellem slottet og Aabenraa – vejen. Det vil sige på sydsiden af fjorden.

I urtegården var der en brønd med en kumme. Og vandet løb fra 24 kobberpiber. Fra året 1595/96 var der 42 slots – tjenestemænd på lønningslisten, lige fra amtmanden til kokkedrengen. Alle fik føde og læder fra slottet. Amtmanden fik 422 daler og køkkendrengen fik 3 daler.

 

Riddersalen

Det vigtigste rum på slottet var Riddersalen. Her blev fester holdt, og givet audienser. Her stod kanonerne i krigstid og skød på fjenden gennem de smalle vinduer. Og på slottet var der hemmelige gange. I 1630 omtales

• der geheime Gang nach der Kirche

Egentlig var møbleringen beskeden. Men der blev lagt stor vægt på himmelsenge. De var meget store og blev opfattet som vidnesbyrd om beboernes velstand og smag.

 

Eleverne måtte kun tale latin

Eleverne i Latinskolen skulle opvarte med sang i Slotskirken. Derfor fik de middagsmad kl. 11 og aftensmad kl. 6. Her måtte de kun tale latin, ikke tysk eller dansk.

 

Kornet skulle blive i landet

Kongen og hoffet gav arbejde til mange i byen. Byen havde torveret for Haderslev Amt. Men i Tørning kom det til stridigheder med Ribe. Hertug Hans forbød sine undersåtter, at købe der. Kongen forbød borgerne i Ribe at sælge træ, fisk og korn til de hertugelige.

Byens borgerlige udførte korn, svin og stude. Således bragte et Haderslev – skib i 1622, 35 laster rug til Hamborg. Men i samme år forbød kong Christian den Fjerde på Landsretsdagen i Haderslev al udførsel af rug, byg, malt, havre m.m. fra hertugdømmerne, både den kongelige og hertuglige del. Kornet skulle blive i landet.

 

Stor handel til Norge

Studehandelen var betydelig. Og handelen til Norge var betydelig. Hvert år bosatte borgere sig fra hertugdømmerne sig i Bergen. På sin Nordlands-rejse i 1599 mødte Christian den Fjerde således et skib fra Haderslev.

 

Danset på holstensk vis

Et halvt århundrede efter hertugens død varede byens velstand endnu. I 1583 blev der udsendt en forordning om stoddere, trygler og andre lediggængere i Haderslevhus Len. I 1594 var et spansk – nederlandsk gesandtskab i Haderslev. Efter middagen blev der danset på Holstensk vis indtil midnat under deltagelse af husfruen og seks adelige Jomfruer.

 

Arbejdsløse sendt til København

I 1597 omtales en heks, der blev brændt i Haderslev. I 1607 blev alle løsgængere og arbejdsløse i Haderslev samlet, og sendt som arbejdsfolk til Københavns Befæstning.

 

Ingen udførsel af øl

Og sandelig i 1622 blev al indførelse af øl brygget i Fyrstendømmet forbudt indført i Riget. Det gik så ud over Haderslev – øl, Flensborg – øl, Eckernførde – øl, Kakebille m.m. Året efter fik Haderslevs borgere få tilladelse til at besøge Ribe Marked med deres varer. Og i Årøsund blev der i 1595 forbud mod at udskibe, men overfarten til Assens fik lov til at bestå.

 

Forordning om postvæsnet

Den 24. december 1624 udkom Christian den Fjerdes forordning om Postvæsnet. Blandt de ni ruter, der skulle indrettes, gik den ene over Haderslev. Det var ruten København – Hamborg over Middelfart, Kolding og Itzehoe. Forordningen indeholdt også angivelse af porto. Den første postmester i Haderslev var Gottfried Schumacher. Han blev ansat i juni 1649.

 

Den store brand i 1627

Men den 18. september 1627 skete der en katastrofe. En brand ødelagde halvdelen af byen. Nogle bygninger blev ikke angrebet af flammerne, og det var blandt andet Slottet, Hospitalet, Ahlefeldternes gård i Præstegade og den østlige del af Slotsgade. Særlig husene omkring Fru Kirke i Smedegade, på Katsund, i Højgade, Lavgade, Klosteret og Apotekergade var tilintetgjort, men ilden havde bredt sig videre til Gammel Haderslev, hvor man endnu 42 år efter kunne betegne 150 hussteder som øde og “wüste”,

 

Wallensteins tropper i Haderslev

Wallensteins tropper havde forfulgt den flygtende danske hær. På Hansborg Slot kom kommandanten over alle tropper på den jyske halvø til at bo.

 

Tønders borgmester mødte ikke op

I februar havde kommandanten forlangt, at Tønders borgmester, Hans Werkmeister mødte op på Hansborg. Kommandanten havde sendt en vogn, men borgmesteren lod den returnere – tom. Han var ikke meget for at møde op på slottet.

 

Krydderier, øl og vin fra Hamborg

Fire dage efter holdt selve fyrstens vogn ledsaget af 30 soldater foran borgmesterens hus i Tønder. Werkmeister måtte nu følge med. Man forlangte, at borgmesteren skulle forsyne Hansborg Slot med krydderier, vin og øl fra Hamborg mod god betaling i stude, køer, heste og penge.

Borgmesteren svarede, at han hverken havde forbindelser eller kredit i Hamborg.

 

Tvunget til handel

I indkvarterings – stedet i Provstegården på Naffet, så Werkmeister, hvordan man i provstens fraværelse havde ødelagt huset. Ligeledes var værdifulde bøger bare smidt på gulvet. Borgmesteren bad oberstløjtnanten om, at man pakkede bøgerne ind, ellers ville de blive ødelagt. Oberstløjtnanten svarede, at han ikke ville have noget med de kætterske bøger, at gøre. Men hvis borgmesteren ville give ham 14 alen fløjl med guld – galoner og de 14 hvide ræveskind, som han havde set i borgmesterens hjem i Tønder, kunne man da godt snakke om det. Den handel ville Werkmeister ikke gå med til.

Men ikke længe efter, at borgmesteren var kommet tilbage til Tønder, holdt der to bagagevogne foran hans hus belæsset med provstens 400 bøger. Borgmesteren blev nu nødt til at aflevere ræveskindet og fløjlet.

 

Borgmesteren døde

Da pastoren var indtruffet bad borgmesteren pastoren i Haderslev, om at hente sine bøger for 100 rigsdaler. Men pastoren havde ikke så mange penge. Forgæves forsøgte amtmændene Georg von Ahlefeldt i Haderslev og Wolf Blome i Tønder at mægle.

Den gottorpske hertug tog sig af sagen. Men inden bøgerne var kommet tilbage, døde Werkmeister, 71 år gammel.

 

Slottet først i stand i 1642

I efteråret 1628 afkrævede Wallenstein hele den jyske halvø eden til kejseren. I januar 1629 befalede kejseren dog, at dette ikke var nødvendigt, da fredsforhandlingerne var i gang. I juni 1629 samledes alle de kejserlige  tropper i Jylland og drog til Haderslev for at modtage nærmere befalinger.

Slottet så ikke godt ud, efter at fjenden havde forladt det. En masse bly var forsvundet. Dørhængsler og låse var ligeledes væk. Det hele så aldeles forfalden ud. Det var ikke et behageligt syn for oberst Jørgen Ahlefeldt, som kongen havde udnævnt som amtmand i 1629.

Først omkring 1642 var det stolte slot sat i stand. Heller ikke Vor Frue Kirke slap for ødelæggelser. Næsten hele inventaret var borte. Således var døbefonten af bronze også forsvundet.

 

Rådhus først færdig efter 10 år

Det varede 10 år inden byens borgmestre og Raad kunne flytte ind i det nye rådhus i Lavgade. Indtil da holdt man møderne i kirken. Rådhuset var de sidste offentlige bygning, som blev opført i staden efter den store ildebrand i 1627. Præsten ved Vor Frue Kirke og apotekeren kom i krigens tid til at bo i Ahlefeldernes Gaard  i Præstegade, som var bevaret.

I 1633 blev præstegårdens genopbyggelse påbegyndt. Men det varede tre år, inden den var færdig. Rektors hus blev bygget, og latinskolen fik en ny bygning.

Ja, og rådhuset var på hele 22 fag – et to etagers tværhus med 2 – fags karnap. I kælderetagen var hoved-vagten, brændselsrummet, seks arrestlokaler og rets-tjenerens bolig.

Her på rådhuset var også retssal. Og her var justeringskammermed en uendelighed af mål, vægte og stempler, som var anskaffet i henhold til en masse kongelige forordninger.

 

Til København efter by-vedtægter

Efter at man havde påbegyndt rådhusets opførelse sendte borgmester og råd –  by-skriver Joachim Berens til København for at hente en afskrift af den gamle byret fra 1292, som sammen med de andre arkiver blev flammernes bytte i 1627. Skomagerlavet betalte færgebilletten. De var også interesseret i afskrifterne, for de havde mistet nogle privilegier.

I den første halve snes år efter købstadens ødelæggelse havde Magistraten fundet sig til rette uden denne ærværdige grundlov.

Først med året 1629 begyndte Retsprotokollerne på højtysk. Byfogedens protokoller var endnu på plattysk hen imod midten af det 17. århundrede. Men i Magistratens protokoller findes også indlæg på dansk.

 

Det kneb med fremmøde

Møderne i byens råd blev holdt regelmæssig. Men det kneb gevaldigt med rådmænd og borgmestre. Der var fem rådmænd og to borgmestre. Men det var yderst sjældent, at de alle var til stede.

Den 19. oktober 1636 var der foruden byens to borgmestre samlet fem rådmænd, de deputerede og menige borgere sammenkaldt for at bringe orden i byens
økonomi. Man skulle inddrive skatterestancer.

 

Magistraten fik mere magt

I 1689 besluttede man, at alle civilsager skulle bringes for rådet. Bødesager og kriminalsager “vor Ding und Recht”, det vil sige, at de skulle på Bytinget.

Men Frederik den Fjerde bestemte at elle civil -, kriminal – og blodsager skulle afgøres af Magistraten. Byfogeden skulle i fremtiden kun varetage statens interesser. Aller Verbal – Realinjurier og andre bødesager skulle afgøres af Bytinget. Hvis parterne var utilfredse kunne man klage til Stadsretten (Stadtgericht). Bytinget skulle også sørge for eftersyn af skorstene.

Dengang var det dyrt, at slå vinduer i stykker. Det kostede 40 mark.

 

Svenskerne kommer igen

I juni 1643 fik feltmarskal Lennart Torstensson den befaling fra det svenske Rigsråd, at han hen imod vinteren skulle falde ind i Holsten og Jylland. Den
13, december gik han så over grænsen. I begyndelsen af 1644 rykkede han op i Slesvig og Jylland. Han mødte ikke meget modstand. Den danske hær lå i en halvfærdig lejr på den jyske kyst lige over for Middelfart. Her kom Fredericia senere til at ligge.

 

Slottet brænder

I foråret  blev Haderslevhus befæstet af svenskerne med bastioner. Men general Christian Rantzau og en dansk styrke tvang den 6. september den svenske besætning på Haderslevhus til overgive sig på “Naade og Unaade”. Borgerne håbede nu på fred og tryghed. Men ak, det gik ikke lang tid inden Torstensson sendte en ny hær mod nord under ledelse af general Helmut Wrangel. I december besatte han Haderslev, og efter fire dages kamp havde svenskerne atter erobret Haderslevhus.

Men under kampene brød det stolte slot i brand. Med et var byens betydning som residensby forsvundet.

Sagnet fortæller, at det var danskerne, der havde stukket slottet i brand. Andre kilder angiver, at det var uforsigtighed i en kælder, hvor der blev opbevaret krudt, der var årsag til branden. En tredje kilde, siger, at det var en svensk kaptajn, der sprængte slottet i luften.

Vi fortsætter snart med fjerde del af Haderslevs historie

 

Kilde: 

• Litteratur Haderslev (under udarbejdelse)
•  Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• At sejle på Haderslev Fjord
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra Oldtiden (Æ Lei – Magrethebroen)
• Boghandlere i Haderslev
• Hos apoteker Collenberg i Haderslev
• Byen med de mange jernbanestationer
• Haderslev Skomagerlav
• Turen går til Haderslev i 1900 – tallet
• Der var gang i Haderslev
• Katastrofen på Haderslev Dam
• Da Skrydstrup fik en ny flyveplads (Fliegerhorst Hadersleben)
• Haderslev under første Verdenskrig
• Haderslev 1917 – 1918
• En skarpretter fra Haderslev
• Et apotek i Haderslev
• Haderslev, handel og søfolk (2)
• Haderslev i begyndelsen (1)

 

Redigeret 22.03.2022