Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Haderslev – i begyndelsen (1)

Februar 2, 2012

Byen nævnes første gang skriftlig i 1285. Men allerede i 1247 var byen blevet nedbrændt. Stadsretten kom i 1292. Bispesædet blev velhavende. Et møde med Martin Luther blev afgørende for den åndelige udvikling i Norden og ikke mindst i Haderslev. Haderslevhus blev en kort overgang kaldt Hansborg. Christian den Fjerde opholdt sig meget på slottet.

 

Skriftlig dokument fra 1285

Den 28. maj 1285 forekommer et dokument. Heri bliver Kong Erik af Danmark samt landsbyen Gammel Haderslev omtalt. Her boede indbyggerne ved vandet. Vand og skov skaffede det nødvendige til livets ophold. Senere er ny bebyggelse opstået på den ø, der muliggjorde overgangen over fjorden.

 

Hather – konge af Sønderjylland

Haderslev er dog betydelig ældre. I Folkevandringstiden ca. 450 – 500 blev Sjælland erobret af en fremmed høvding, Skjoldungeslægtens  stamfader. Han blev konge og uddelte byerne til sine mænd. Disse byer fik navne efter ejeren, efterfulgt af – lev. Dette ord betyder gods.

Saxo fortæller om Harald Hildetand, som forenede forskellige lande ved at undertvinge fem konger. Blandt disse var Harher, konge til Sønderjylland, som faldt ved Haderslev.

 

Byen afbrændt i 1247

I Valdemars jordebog omtales byen ikke, men vi finder dog Hathhærslefhæreth. I krigen mellem Erik Plovpenning og Abel blev byen allerede i 1247 afbrændt af Erik. I 1271 indtoges byen af Erik Klipping.  Rester af den ældste Frue Kirke tyder på, at byen allerede var der i det 12. århundrede.  I 1292 fik byen sin stadsret. Det var hertug Valdemar, der underskrev den.

 

En klagesang fra 1329

En Klagesang  fra sommeren 1329 indeholder noget om Haderslev:

  • Er man end med Held for røved
  • Haderslev man tog med MAGT
  • Dansken dog sig, Heldet røved
  • Da man brød den svorne Pagt,
  • Klerken, det kun hed slet
  • Bonden siden har begrædt,
  • al de graa ringe smaa dengang ej af sin Vej
  • fremmed Adelsvold fik bragt.

 

Mange navne

I et nedertysk dokument fra 1372 møder vi ordet Hadersleve første gang. Andre betegnelser har været  Hadersleue(1444), Hadhersleffwen (1434) og Hadersleven (1576).

 

Et velhavende kapitel

Til Vor Frue Kirke var tilknyttet Kollegia-kapitel. Det er første gang nævnt i 1273. Men er nok først kommet op at stå omkring 1309. Efterhånden blev Kapitlet  ganske velhavende. Allerede i 1417 købte man 12 godser fra den forarmede familie, Lembæk (Lembek) 

I !527 blev den katolske gudstjeneste helt afskaffet. I 1569 blev store dele af ejendommen brugt som hospital.

 

Det ældste Haderslev

Der er en del uenighed blandt eksperterne, hvor det ældste Haderslev befinder sig. Antagelig er det Højgade. Ad den kørte købmændene deres varer op ad bakken. Den var også byens fineste gade. Derfor lå Rådhuset  også her. Det gjorde den indtil reformationen, da Kaland-huset på hjørnet af Søndertorv og Nørregade blev rådets domicil.

 

Marianernes Broderskab

Marianernes Broderskab var også en betydelig kirkelig stiftelse. Den var knyttet til Eibe Limbæks kapel. Dette blev i 1456 af familien Ahlefeldt omdannet til en familie-stiftelse.. Man startede med 2.000 Mark Lybsk
betalt for drab på et familiemedlem.

Præsterne skulle bo i en gård. I 1527 ophørte gudstjenesterne og ejendommene overgik til et hospital.

 

Dominikanermunke

Haderslev havde et kloster for Dominikanermunke. Det blev nævnt første gang i 1254, da to munke fra klosteret i Århus blev overført hertil. Klosteret er formodentlig langt ældre. Det lå på Klosterhalvøen. Navnet Klosteret og Klostergade minder endnu om det. I 1527 – 1528 ophørte det med at eksistere. Munkene fik tilladelse til at opsøge de klostre, der ville optage dem.

Omkring 1600 er bygningerne åbenbart forsvundet. Kirken synes at have stået der i 1625. Den er muligvis gået til i branden 1627.

 

To klostre, der ikke blev til noget

Ved middelalderens slutning påtænkes dog oprettelsen af endnu to klostre i Haderslev.  I 1487 fik borgerne pavelig tilladelse til at stifte et Helligåndskloster. Broder Jens Mathiesen skulle være dets prior. Men det er uvist, hvorfor det aldrig blev til noget.

Syv år senere stadfæstede Pave Alexander den Sjette, Bennedikt Ahlefeldts enke, Doothea v. Heesters gave af et hus i Haderslevs østlige del til ind-rettelse af et nonnekloster. Men heller ikke det blev rigtig til noget.

 

Sankt Jørgens Gård

Storegades sydside fandtes et Skt. Jørgens Kapel med en Skt. Jørgens Gård for spedalske. Sankt Jørgens Hospital blev senere som i andre byer, fattiggård. Efter reformationen holdt
katolske gudstjenester op. I 1533 befalede Hertug Christian, den senere Christian den Tredje,  at indtægten skulle overgå til de fattige.

 

Sankt Gertuds Hospital

Også et Skt. Gertruds Hospital fandtes i middelalderen. St. Gertruds Hospitalet var gæstehjem for fattige og syge rejsende . Ejendommen havde tilhørt Raamand Lunding. To huse blev bygget på grunden (Storegade 39 – 41).

 

Enken ville ikke betale

Da Storegade (Store Papegøje) i 1764 skulle brolægges , henvendte enken efter Raadmand Lunding sig til kongen, da hun ikke ville bidrage til omkostningerne. Hun påstod, at grundstykket tilhørte en gejstlig stiftelse, og derfor var fri for at betale den slags afgifter.

 

En pest – kirkegård

Ved Gertrud – Hospitalet var en kirkegård. Og da Storegade  endelig blev brolagt , kunne man tydelig skelne mellem det hvide sand og et stykke sort jord, som stammede fra den gamle kirkegård. Den var måske grundlagt i pesttiden 1350.

  • Den gruelige Pest efterlod næppe den femte Del af Egnens Indbyggere.

 

Almisse – boder

St. Gertruds – Hospitalet hørte efter reformationen til slotsgrunden. Først i 1834 blev den indlemmet i byen. Til stiftelsen  hørte en del huse,, såkaldte Almisse – Boder. Disse boder lå i Storegade, Gåskærgade, Stormklokken, Graverne, Slotsgade, Katsund. Naffet og Badstuegade.

16 indbyggere i Slagtergade havde den ældgamle forpligtelse at bære Hospitalslemmer til deres sidste hvilested.  Sammen med Sankt Gertruds Stiftelsen  dannede Sankt Jørgens Gaard
grundlaget for Hertug Hans Hospitalet.

 

Haderslevhus

Byen har aldrig været befæstet. Men til beskyttelse lå her en borg. Det var Haderslevhus. Den blev afløst af Hansborg. Første gang Haderslevhus nævnes er i 1326, da de danske stormænd
havde afsat Christian den Anden.  Sønnen Erik var blevet udvalgt som konge.  Ved en overenskomst fik Hertug Adolf slottet i 1440. Ved den første deling af hertugdømmerne kom Haderslevhus til den gottorpske del. Christian den Tredje  boede som statholder i hertugdømmerne i mange år på slottet.

 

Mødet med Martin Luther

Prins Christian, Frederik den Førstes ældste søn blev statholder og lensmand på Haderslevhus. På sin store udenlandsrejse, som var adelens sædvane, var den knap 18 – årige prins sammen med Johan Rantzau kommet til Worms, hvor han havde mødt Martin Luther.

Han havde imponeret Prins Christian, den senere Christian den Tredje. Dette møde fik stor betydning for den åndelige udvikling i Norden og ikke mindst i Haderslev.

 

Afladshandelen

Med reformationen forsvandt også  Afladshandelen. Når en afladshandler kom til byen , blev han ved porten modtaget med stor hyldest af Rådet, Borgerskabet, gejstligheden og eleverne. Med faner og brændende bloklys førte man Himmels-gæsten under klokkeklang til kirken.

Foran ham blev båret et bredt rødt kors med pavens våben og en fløjs-pude med pavens afladsbrev på pergament. Man kom langvejs fra, for høre afladsprædikanten og købe hans aflad.

I 1527 blev dominikanermunkene uddrevet. En af dem blev dog den første evangeliske sognepræst i Kolding. Han havde tidligere forladt klosteret. Også en præsteskole blev dannet i Haderslev.

 

Et nyt Haderslevhus

Ved hertugdømmernes i 1544 tilfaldt Haderslevhus, Hertug hans den Ældre. Her boede han også i en del år. Men efterhånden var det en skummel og gammel bygning. Det blev nedbrudt og til et nyt slot blev grundstenen lagt 1557. Slottet blev fuldendt af Frederik den Anden i 1582 – 85. Han gav det atter navnet Haderslevhus.

Der blev gravet en grav, så slottet kom til at ligge på en ø. Der blev også oprettet et lysthus, som også fungerede som badstue. I Slotsgården blev der opstillet et seks stenløvers stort springvand.

 

Christian den Fjerde opholdt sig her

Christian den Fjerde opholdt sig meget på slottet. Her blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg i 1597. Her fødte hun sønnen, Frederik den Tredje i 1609. Her kom også Christian den Fjerde og Kristine Munks døtre, Christiane og Hedvig  kom til verden her.

 

Stor skade

Under Kejserkrigen led slottet en del skader, da Wallensteins tropper brugte det som stamkvarter i 1627 – 29. Værre gik det da slottet under Torstenson i 1644 blev sat i brand. Selv om mange af murene blev stående, var det for dyrt at sætte i stand. Efterhånden sank resterne sammen til et stenbrud. Stenene blev brugt til at opføre en latinskole.

Det gamle rådhus brændte i 1627 sammen med en masse vigtige dokumenter.

 

Gang i byen

Da Hansborg var blevet opført var der gang i de pulveriserende liv i den østlige del af Haderslev. I Slotsgade lod Hertug Hans i 1566 anlægge en privilegeret vinkælder. Ligeledes fik apoteket privilegium til vinudskænkning og vinhandel.  Ved begyndelsen af Slotsgade lå den Reventlowske Gård, der hørte til byens smukkeste bygninger. I nærheden lå det hertugelige
kancelli
med flere offentlige bygninger. Her lå Bispegården opført af biskop Claus Wulf.

Lavgade, eller som den oprindelig hed, Sidegade, er først kommet til senere. Her lå Møllebygningen. Og den lå der allerede i udgangen af Middelalderen tæt ved det gamle slot Haderslevhus.

 

Seks gilder

I det ældst bevarede regnskab fra hospitalet finder vi at de er anført seks religiøse broderskaber og gilder:

  1. St. Nicolai Gilde
  2. St. Gertuds Gilde
  3. St. Erasmi Gilde
  4. St. Olai Gilde
  5. Kristi Legemes Gilde
  6. St. Hipoliti Gilde

Senere fulgte Sankt Knuds Gilde

 

Offentlig og privat hjælp

Branden i 1627 var ikke helt overvundet i 1699. Der var endnu ca. 100 tomter tilbage. I Gl. Haderslev var der 150 stykker. Der måtte både offentlig og privat hjælp for at få byen på føde igen. Krigene havde også taget hårdt på byen. Dertil kom at skibsfarten også gik tilbage. Havnen sandede efterhånden til.

Tyve års frihed for skatter og byrder var en af midlerne til genoprejsning. De fleste huse blev genopført omkring 1763, men en del tomter lå der dog endnu i 1780.

  • Vi følger senere op med yderligere artikler om Haderslevs historie.
  • En litteraturliste over bøger om Haderslev vil også senere blive udarbejdet.

Kilde:

  • Litteratur Sønderjylland

 

  • www.dengang.dk indeholder 1,783 artikler heraf 207 artikler fra Sønderjylland.

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland