Ib Hansen har skrevet den interessant historie. Vi hører om Burgunderne, Niebenlungenlied, om sønderjyders udvandring til Norfolk. Den danske konge Luitgast har muligvis startet sine krigstogter fra Tønder – ad søvejen. Ib´ s historie omhandler både myter og kendsgerninger.

Her finder du Sønderjyllands ældste historie.

Der er skrevet meget om guldhornene fra Gallehus. Specielt naturligvis fundet af dem, tyveriet af dem i 1802 fra Kunstkammeret og tyveriet af kopierne i 2007.

 

Tydning af guldhornene

Mange har forsøgt at tyde guldhornene. Og det er blevet til alt fra en hedensk billedbibel med historier fra før-vikingetidens gudeverden, til en gennemgang af årets begivenheder og endelig til en sammenligning mellem guldhornene og tekster fra de gamle indiske skrifter. Ingen af os véd, hvad der er rigtigt. På vore breddegrader var hverken papir, pen eller Pc’er opfundet på det tidspunkt, guldhornene blev fabrikeret. Ingen synes dog at være i tvivl om, at guldhornene er fabrikeret af en germansk stamme. En række symboler på guldhornene kendes kun fra germanske folkeslag.

Men én ting står fast, runeteksten.

 

Runeteksten

”EKHLEWAGASTIRh HOLTOJARh HORNA TAWIDO” står der på det ene guldhorn. Der findes to anerkendte tydninger af teksten, nemlig

• 1. Jeg Lægæst, Holtes søn (eller ætling) gjorde hornet, og
• 2. Jeg Livgæst, af Holtes slægt, hornet har jeg viet”

Men hvem var egentlig denne Lægæst/Livgæst?

 

Lidt myte

De fleste kender Nibelungenlied. Dér hører vi om en dansk konge ved navn Liutgast. Om ham fortælles, at han havde store rigdomme i guld. Han hjalp saxerne i deres krig mod Burgunderne, hvor han dog tabte og blev taget til fange. Han førtes til Worms, hvor han var i ”frit” fangenskab hvilket medførte, at han kunne gå frit omkring.

Luitgast må være kommet til Saxerne ad søvejen fra Vestslesvig. Da Tønder allerede på dette tidspunkt var en flække med en godt beliggende havn, kan krigstogtet ganske udmærket være sket via Vidåen. Luitgast kan udmærket være den samme som Lægæst/Livgæst – hvis ellers historien er rigtig.

Hvad der i hvert fald er historisk korrekt er, at Burgunderne blev slået af en Hunner-hær (sandsynligvis Attilas krigere) et par år senere, nemlig i året 437.

På dette tidspunkt var Vestslesvig beboet af en stamme, der kaldtes Alukoner. ”Al” står for gud og ”kun” for æt. De var altså af gudeæt. Det var før danerne erobrede hele Danmark.

I det angelsaksiske digt Widsith omtales bl.a. ”Offa (Uffe) regerede ongler (angler), Alewih dener han var blandt mænd modigst af alle dog overgik han ikke Offa i ædel dåd”

Disse to konger har efter al sandsynlighed regeret det slesvigske område engang i perioden 425-450, Uffe i Vestslesvig, Alewih på Als. Altså også her samtidige historiske oplysninger.

Lidt mere end en myte er det, at Ellæm-syssel, hvori Gallehus befinder sig, omkring år 420 blev angrebet af Hunnerne, der indsatte en høvding i den østlige del. Den daværende konge, Eylime blev dræbt, men hans datter giftede sig senere med kong Alf (Alewih) fra Als, hvorved sysslet formelt blev dansk.

Omkring 445 har Hunner-kongen Attila overhøjhed over Danerne, hvorefter han skærper kravet om Odins-dyrkelse på bekostning af Alukonernes gamle religion.

 

Lidt historiske kendsgerninger
– og lidt mere myte

Historisk er det en kendsgerning, at udvandringen fra det slesvigske område til England foregik på samme tidspunkt.

Østfra presset af Danerne og nordfra af Hadbarderne. At Danerne ikke deltog i udvandringen bevises gennem samtidige nedskrevne beretninger, hvor der udtrykkeligt alene nævnes Jyder og Anglere, og altså ikke Daner.

Livgæst havde erfaring fra togter ned i Tyskland. Han var derfor den erfarne høvding, der kunne bringe sine folk sikkert til England, hvor de kunne bosætte sig, i fred for Danere.

Men inden skulle visse ting være i orden. Guldhornene var viet til guderne, altså var de gudernes ejendom. At medbringe dem ville være det samme som at stjæle de lokale guders ejendom. Man kunne heller ikke risikere, at guldhornene blev stjålet i det fremmede. Ingen vidste jo sikkert, hvad man ville komme
ud for af nye krige.

Altså måtte guldhornene graves ned.

Beviserne for udvandringen fra Ellæm syssel er håndgribelig.

Lige nord for byen Norwich i Norfolk er et område inden for ca. 25 km i diameter, hvor vi kan genkende historien ovenfor.

Her ligger nemlig byer som Holt, Guist, Guestwick, der alle kan henføre til Læ-gæst, Holtes slægt. Og hvad med disse Als-relaterede byer i samme område: Aylsham, Aylmerton (Als’ ernes tun/gård), med mange flere.

 

Afslutning

Som nævnt indledningsvist kender vi ikke historien i detaljer på grund af manglende historiske kendsgerning. Men sammensætningen af fund, navnesammenhænge, traditionsmæssig opkaldelse af byer m.m. gør ovenstående sandsynligt.

Tak til Ib Hansen 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang indeholder 1.783 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Gallehus – den femte fortælling
• Guldhornene fra Gallehus (1)
• Guldhornene – den tredje historie
• En ridder fra Gallehus (4)

Redigeret 6. – 04 – 2022