En ny spændene bog har set dagens liv. Vi følger Robert Andersen fra Langeland via en masse eventyrlige steder til Østerbro. Han mener selv, at han finder Kong Salomons Miner. Og i Klondike møder han Jack London og kommer i minearbejdernes superliga. Han bliver gift med 33 år yngre Käthe. Stenrig bosætter han sig i Østbanegade. Denne ”drengebog” kan varmt anbefales.

En indianerskalp til 50,- kr.

Efter sine mange eventyr bosatte guldgraveren Robert Andersen sig i Østbanegade 13.  Her boede han til sin død som 94 årig i 1945. Hele 269 kvadratmeter havde han til rådigheEn del af sin formue testamenterede han til Det kgl. Vajsenhus. I 1936 udtalte han til Politiken:

• Ud over, at vi har beskæftiget os med minedrift, gjorde vi også jagt på de vilde indianere og lønnedes af staten med 50 dollars for hver indianerskalp, vi bragte. Det var hårde tider.

 

Træt af bondeliv

Han var træt af det trivielle bondeliv på Langeland.. derfor stak han til søs som 14 årig. 45 år efter vendte han hjem som rigmand. Han havde skabt sig en formue som guldgraver og minearbejder. Der var sket meget siden han tog afsted i 1865.

 

Landevejsrøvere og folkemord

Inde i det mest mørke af Afrika fandt han Kong Salomons Miner. Jagten på det ædle metal bragte ham til Amerika, Afrika og Australien.  Vi møder svindlere, landevejsrøvere, slagsbrødre og falskspillere. Vi møder folkemord og undertrykkelse af indfødte befolkninger.

 

Eventurlige beretninger

Mellem 1850 og 1900 udvandrede ca. 170.000 danskere. Men det er nok de færreste, der har efterladt så eventyrlige beretninger som Robert Andersen, egentlig var født Rasmussen. Disse erindringer faldt de to kulturgeografer Jesper Bosse Jønsson og Micheal Helt Knudsen  tilfældig over.

 

Bogen udkom første gang i 1938

Ja egentlig dikterede Robert Andersen sine erindringer til hustruen Käthe. Disse erindringer er blevet omskrevet og givet eventyrene lidt mere ret. Og bogen udkom i 1938 med titlen Jorden rundt efter Guld.  Men de to kulturgeografer har begået en fantastisk underholdende Drengebog.

 

Stenrig på grund af stædighed og forretningstalent

Efter mange år på de store verdenshave, havde vores eventyrer fået nok og gik i land i San Francisco. Han blev stenrig på grund af sin stædighed og sin forretningsevne. Han var også ferm til bestikkelse og held til at snyde døden. Han var med til at bygge den store jernbane til San Fransisco og han spiste frokost med Jack London.  Nogen fandt hvad de søgte, andre døde
i deres bestræbelser. Robert Andersen hørte til den første kategori. Men han kom så sandelig ikke let til sin rigdom.

 

Heldet var med ham

Han når at afmønstre inden sit skib går ned, han bliver angrebet af både mennesker og dyr og er tæt ved at blive sprængt i luften af sit eget krudt. Heldet var med ham, også en anden gang, hvor et skib gik ned. Og var det nu rigtigt, at han havde fundet minerne.

 

Masser af fund

Det første sølvfund gjorde han i Leadville i Colorado. Flere gange fandt han guld i Califonien og i det sydlige Afrika.  En smuttut til Australien i 1897 – 1898 gav ikke rigtig noget resultat. Men en vanskelig tur til Klondike gav resultater. Han blev her en af områdets største mineejere.

 

Danmarks ældste skib – under sejl

I den eventyrlige bog finder vi pludselig historien om Danmarks ældste skip på sejl.  Robert Andersens farbror, Niels Sørensen var højtagtet i lokalsamfundet på Langeland. I 1892 blev han udnævnt til Danneborgsmand. Denne hæder bliver også kaldt Sølvkorset.  Han havde et skib, der hed De syv søskende. Her fik Robert Andersen  sine første erfaringer som sømand.

Skibet sejlede med fragt under navnet Jensine frem til 1959. I 1970 blev skibet fundet i forfalden stand i Kalkbrænderihavnen. Og så skulle man tro, at dens dage var talte. Men det gode skib blev renoveret. Det ligger nu i havnen i Haderslev. Det kan kalde sig Det ældste skib i Danmark under sejl.

 

Til søs – efter konfirmationen

Robert Andersen fik efter sin konfirmation lov af sine forældre at stikke til søs. Han tog hyre på et skib, der førte ham til Grønland. Efter to ture på Nordlyset, tog Robert hyre på Kongen af Danmark. I november 1897 sank det i Nordsøen, netop som Robert havde forladt den.

 

Mor – send flere penge

Da han gik i land i San Francisco efter en tur til Sibirien, skrev han til sin mor, at hun skulle sende penge til ham, så han kunne begynde en ny tilværelse. Moderen svarede venlig og bestemt, at hans rejse var eget valg. Han måtte klare sig selv.

 

Guldgraverens elementære regler

I Calvares  lærte han de elementære regler som guldgraver. Otte måneder tilbragte han her. En tid brugte han som landbrugsarbejder i Sacramento – dalen. I hans arbejde hos Southern Pacific Railroad lærte han at arbejde med dynamit. Han kørte gennem Los Angeles, der dengang kun havde 1.000 indbyggere.

 

Kinesere får bank

Han blev chef for 50 kinesere. Og disse kinesere var meget populære dengang. De gik til halv løn og var udsat for ekstrem racefordomme. Det kneb med at få dem til, at møde til tiden. På et tidspunkt måtte Robert Andersen flygte fra dem over i en irsk lejr. Disse irer gennembankede derefter kineserne, der fremover mødte til tiden.

 

En gentleman – bandit

Turen gik derefter til Arizona. Men det var ikke ufarligt. Her var mange indianer – overfald. Turen med post – diligence var også fyldt med risiko. Der var masser af banditter. En af dem var Black Bart. Han opererede på egen hånd. Man kaldte ham også for gentleman – røveren. Han blev pågrebet og blev benådet til fire år i San Quentin. I et af Lucky Luke albummet, Diligencen optræder han.

 

Skyd ikke pianisten

Robert Andersen og en lidelsesfælde kom også forbi byen, Phoenix, der på den tid var en en rigtig western – by. Det var dog ikke en by fremmede turde at opholde sig i. Moralen og lovløsheden fik hurtig folk til at fortsætte.  I perioden 1878 – 1881 befandt Robert Andersen sad i bjergbyen Leadville  i hjertet af Rocky Mountains. På værtshusene var anbragt skilte:

• Vær venlig ikke at skyde pianisten – han gør sit bedste.

Egentlig havde vores helt opgivet at finde noget, men ved en tilfældighed opdagede han forekomsten af sølv.

 

Alt medicin på en gang

En ondartet influenza ramte ham. Den havde allerede forudsaget mange dødsofre. Vores helt nåede hen til lægen. Denne gav ham medicin til tre dage. Men i depression tog han det hele på en gang. Lægen havde ikke regnet med at se ham igen, og blev meget overrasket over, at han pludselig havde det så godt.  Robert og hans makker solgte minen for 50.000 dollar og tog nu videre til Tombstone. Jo, det var herfra vi kender Wyatt Earp.

 

En jernbane på rette sted

Men snart igen gik turen til Yuma på grænsen mellem Californien og Arizona. Videre gik det ud i ørkenen til et sted, der hed Calico. Har var ekstreme forhold og mangel på vand. Under en af turene hjalp en jernbane, Robert Andersen fra den visse død. Det var nemlig en udskreven regel, at hvis et lokomotiv opdagede folk, der trængte til hjælp, så skulle de standse.

 

Til Sydafrika

Efter seks år rejste Robert Andersen videre til Sydafrika. Han nåede da lige at komme et smut forbi sine forældre på Langeland. I 1887 satte han første gang foden på afrikansk jord. Via diamantminerne i Kimberley gik det videre med postvogn til guldminerne ved Witwatersrand med postvogn.

 

En bog i Mexico

Så gik turen til Mexico. Den mine som han bestyrede gik godt, men han var ikke tilfreds med arbejderne. I sin fritid læste Robert en bog, der gjorde et stort indtryk på ham. Bogen var Rider Haggards: Kong Salomons Miner. Og disse kun kun ligge et sted efter vores helts mening. Nemlig i de gamle stenruiner i Matabeleland. Det ligger i det syd vestligste Zimbawe.  Stedet er på Unescos verdensarvsliste.  Situationen her var meget spændt. Der var opstået krig mellem lokale stammer og britisk politi. Uden egentlige forhandlinger var Matabeland i 1891 erklæret for britisk protektorat.

 

På jagt efter Kong Salomons Miner

I 1894 vente Robert Andersen  tilbage til Afrika. Han ville finde Kong Salomons Miner. Det lykkedes ham at finde en gammel mine og guld. Men var det Kong Salomons Miner?  En masse smykker blev også fundet på stedet. Masser af det blev omsmeltet.  Den ældste del af Great Zimbave, som det også blev kaldt, stammer tilbage fra det 11. århundrede. Men det er mere end 2.000 år til Kong Salomon.

I 1929 kom det frem, at fundene og minen stammede fra et handelscenter for forfædrene til Zimbawes største stamme. Efter at Robert Andersen gjorde sit fund, blev der fundet ca. 1.200 små undergrundsminer i Zimbawe.  I 2008 fandt en gruppe forskere noget som kunne være Kong Salomons Miner i det sydlige Jordan. Aldersmæssigt kan det henføres til Kong Salomon.

 

Afsked i rette tid

I 1895 var eventyret skut. Robert Andersen havde solgt minerne og var plaget af langvarig feber. I Cape Town oplevede han store militærstyrker. Men det var godt han tog afsted, for den 2. Matabele – krig var ubrudt. Stort set alle guldgravere var blevet dræbt.

 

Australien – tur gav ingenting

En ny tur til Australien gav ikke noget til vores helt. Efter sigende skulle der være guld i  Ny Guinea. Men heller ikke her, var der held. Under opholdet læse Robert Andersen en lille notits, om at der var fundet guld i et grænseområde mellem Canada og Alaska. Stedet hed Klondike.  I maj 1897 gik Robert Andersen  i land i Vancouver efter en kort afstikker til Fijiøerne og Hawai. 

 

Klondike var barsk

Det var et helt andet klima i Klondike. Det var ret barsk. Temperaturen kunne let komme ned til – 40 grader. Selv i juli – måned var jorden bundfrossen. Mange sultede og der er eksempler på, at hunde spiste guldgravere.

 

Minefolkets superliga

Men der var en sand guldfeber i gang. Vores helt opkøbte en del miner i Klondike. Han var meget visionær og brugte den nyeste teknik. Han beskæftigede efterhånden 50 mand. Robert Andersen var for længst kommet i minefolkets superliga. Han dannede et aktieselskab på 250.000 engelske pund. Men Andersen slap ikke for overfald og sagsanlæg.

 

Mine aktiv til 1969

I sommeren 1903 tog han en smuttur til Peru på jagten efter guld. Og i 1908 solgte han sin andel af minerne i Klondike. Derefter rejste han rundt i Europa og Amerika. Og endelig i 1910 bosatte han sig i Danmark.  Hans tidligere mine i Klondike var aktiv helt til 1969.

 

Gift med ung pige

I 1911 bosatte Robert Andersen sig i Trondhjemsgade og i 1913 flyttede han til Østbanegade 13. I samme ejendom boede også konseilspræsident Zahle. De seks værelser blev møbleret efter
alle kunstens regler. Den 23. juli 1914 blev Robert Andersen  gift i Kastels Kirken med en 33 år yngre Käthe.  I sin alderdom var vores eventyrer plaget af sygdom. Han døde den 17. december 1945.

Hensat til Jack Londons verden

I nogle passager i bogen føler man sig hensat til Jack Londons verden. En spændende og eventyrlig samt barsk verden åbenbarer sig. Et flot research arbejde er udført af de to forfattere. Vi får et indgående kendskab til guldgraver miljøet og ting omkring eventyreren, Robert Andersen. En særdeles interessant bog.

 

• Jesper Bosse Jensen, Michael Helt Knudsen: Guldgraveren – Danskeren, der fandt Kong Salomons Miner / Gyldendal.

Bogen er sikkert for længst udsolgt – Artiklen er skrevet tilbage i 2012 

 

Hvis du vil vide mere: 

• www-dengang.dk indeholder 1.783 artikler heraf er 101 artikler fra Østerbro 

Redigeret 9.10.2021