Gleiwitz – senderen

Aftenen inden Polen-angrebet skete angrebet mod Gleiwitz-senderen. Man fandt en mikrofon. Et lig blev medbragt. Lokale myndigheder var informeret. Naujocks: ”Det var mig, der startede Anden Verdenskrig”. Man aktionen var meget dårlig forberedt. Heydrich ventede forgæves foran radioen. Undskyldning for en krigserklæring. Heydrich påtalte fejlen. Længe leve Polen. Nye billeder skulle laves. Hvad sagde Naujocks ellers? Og hvem var han? Han dræbte mindst tre. Han var med i Peter – gruppen. Men han var en fri mand allerede i 1950. Han var med til at tilsvine Willy Brandt. Han døde i 1966.

Aftenen inden angrebet mod Polen

Den tyske sender Gleiwitz lå dengang i Øvre Schlesien (nu i Polen). Det var næsten på grænsen til Polen. Og senderen blev verdensberømt på grund af det angreb som SS fingerede sammen med andre overfald ved grænsen den 31. august 1939. Dette påskud brugte Hitler for at angribe Polen den 1. september 1939.

Om aftenen den 31. august 1939 trængte SS Sturmbannführer Alfred Naujocks og fem andre SS-folk ind på senderen. Alle var klædt i civil og optrådte som polske frihedskæmpere.

Alle aktioner den aften var organiseret og planlagt af chefen for Reichsicherheitshauotamt, Reinhard Heydrich.

Man fandt en mikrofon-tilslutning

Aktionen var nær gået galt. Gleiwitz-senderen udsendte ikke selvstændige programmer, men sendte dem blot videre. Programmerne kom fra Breslau. Endelig fandt SS-folkene en mikrofontilslutning, der kunne anvendes til at udsende meldinger om driftsforstyrrelser. Men nu kunne man udsende den melding, der var formålet med hele aktionen.

Programmet blev afbrudt og ca. fire minutter og langt opråb- angiveligt fra det polske mindretal- blev udsendt.

Et lig blev medbragt

Et lig blev medbragt fra den nærliggende arbejdslejr som bevis på det polske overfald. Hele aktionen var klaret på meget kort tid. En anden historie går på, at det var, at det var en repræsentant for landbrugsmaskiner, Franz Honick, der var kendt for at være ”polen-venlig”, der dagen forinden var blevet bortført og skudt. Så ville de hele se mere rigtig ud.

Lokale myndigheder vidste besked

De lokale myndigheder var blevet informeret om, at noget ville ske. Dem, der havde fået besked stillede ind på frekvensen. Og rigtig nok, kort efter klokken 20 den torsdag blev rigsradioen afbrudt. Det knasede og larmede. Så forkyndte en stemme på polsk, at byen og senderen Gleiwitz var i hænderne på ”Det frivillige korps af oprører fra Øvre Schlesien. Så kom der nogle bandeord på polsk og tysk. Ja så lød det som noget tumultagtigt. Bagefter forblev senderen tavs.

På grund af spændingerne de seneste dag mellem Det Tredje Rige og Polen havde mange mennesker indstillet radioen for at høre de sidste nyheder. De blev vidne til noget mystisk omkring senderen.

Politimesteren modtog telefonopkald

Politimesteren, der var blevet orienteret fik telefonopkald fra oprivende betjente fra de omkringliggende byer. Han manede til ro, og gav ordre til at berolige borgerne og så i øvrigt afvente begivenhederne. Så lod han sig fragte hen til senderen.

Hvad der ventede ham der, havde han sikkert ventet. Det var stationens teknikkere, der var blevet bagbundet og en var død, Det var en person fra sikkerhedstjenesten, der ”tilfældigvis” var kommet forbi den afsidesliggende sendestation.

”Det var mig, der startede Anden Verdenskrig”

Alfred Naujock pralede senere med, at han havde startet Anden verdenskrig. Man havde ikke aftalt et bestemt tidspunkt. Kodeordet var ”bedstemor er død”.

Den 22. august 1939 havde Hitler forkyndt ”ligegyldigt, måske noget man kan tro på”. Det var lige meget for ham. Han sagde nemlig også:

• Sejrherren vil ikke blive spurgt om, om han har sagt sandheden eller ikke”.

Naujocks var dårlig forberedt

Men hvorfor skulle man gøre alt dette? Naujocks overfald var dårlig forberedt. Man var således ikke en gang klar over, at det ikke var et studie. Kun i nødstilfælde kunne man bruge en mikrofon lokalt. Så meldingen fra senderen nåede ikke særlig langt ud.

Det var egentlig kun en forstærkerstation. Hovedsenderen lå fire km væk.

Andre historier går på at seks ansatte på stationen blev skudt og kun en overlevede. Og denne overlevede kun fordi han befandt sig uden for stationen.

Heydrich ventede forgæves

I Berlin ventede SD – chef Reinhard Heydrich forgæves på meldingen fra Gleiwitz. Og at en SD – mand skulle skydes var også en fejltagelse.

Aktionen blev kaldt ”Operation Tannenberg” Den var udført amatøragtig. I gaderne i Gleiwitz talte man om, at aktionen var som ”et dårligt hørerspil”

Undskyldning for en krigserklæring

Hitler har ikke direkte berørt situationen. I hans rigstale den 1. september talte han om 14 grænseovergreb, deraf var tre alvorlige. Men dette var Hitlers undskyldning for at starten Anden Verdenskrig.

Han var overbevist om, at Storbritannien og Frankrig ikke trods deres garanti, ville komme polen til hjælp. Muligvis skulle disse grænseovergreb skabe forvirring. Disse skulle give anledning til, at erklære en krigserklæring.

Heydrich påtalte fejlen

Heydrich påtalte fejlene over for Naujocks, da denne kom tilbage til Berlin. Men skuffelsen har nok alligevel ikke været så stor. Den fik ikke nogen umiddelbare konsekvenser for Naujocks karriere.

Allerede to måneder efter skulle ”Manden med de beskidte jobs” igen blive aktiv. Han bortførte ved et angreb i Venlo ved den tysk – hollandske grænse tol britiske efterretningsofficerer.

Vigtig er angrebet mod senderen i Gleiwitz af en anden grund. Den beviser, at der faktisk en gang imellem er provokationer i verdenshistorien og at det altid går galt.

Masten i Gleiwitz er af træ og 110 meter høj.

Længe leve Polen

Naujocks har senere ikke talt noget om, at nogen blev dræbt. De havde kun afgivet et par advarselsskud, for bare at lave lidt ballade og for at de ansatte skulle blive nervøs.

Han fortæller, at det var en af de ansatte, der fandt mikrofonen. Talen varede i fire minutter, og den sluttede med:

• Længe leve Polen

Heydrich ville have nye billeder

Ifølge Naujocks blev der taget et billede af det lig, de havde med. Det blev med det samme fløjet til Berlin. Men det billede var ikke noget Heydrich kunne bruge. Derfor blev der fremskaffet to andre lig fra KZ-lejren Sachsenhausen. Disse blev anbragt inde i lokalet.

Neujocks kommentarer

Og fra arkiverne har vi også udsagnet fra Naujocks. Om man kan stole på disse udsagn, ja det er nok tvivlsomt. Dette er en erklæring fra 20. november 1945:

• Omkring den 10. august 1939 befalede Heydrich, chefen for Sipo og SD mig personlig, at lave et anslag mod radiostationen ved Gleiwitz i nærheden af den polske grænse. Det skulle laves som om, at det var polakker, der udøvede anslaget. Heydrich sagde: ”En håndfast bevis på, at det er et polsk angreb er vigtig for den udenlandske presse og for den tyske propaganda”

• Man befalede mig, at indtage radiostationen og holde den så længe, som det var nødvendigt for at en polsk talende tysker, at holde en tale. Denne person ville blive mig tildelt.

• Denne person skulle fortælle, at tiden var kommet, hvor uenighederne mellem Tyskland og Polen var så store, at hver tysker, der gjorde modstand, skulle slås ned.

• Heydrich fortalte mig også, at han om få dage forventede, at Tyskland ville angribe Polen.

• Jeg kørte til Gleiwitz og ventede der i 14 dage. Jeg spurgte så om lov til at tage tilbage til Berlin, men det blev afvist. Jeg skulle blive i Gleiwitz.

• Mellem den 25. og den 31. august besøgte jeg Heinrich Müller, den lokale chef for Gestapo, som befandt sig i nærheden af Oppeln. Her diskuterede denne planer med en mand, der hed Mehlhorn om en skinmanøvre med polske soldater, der skulle angribe tyske tropper. Et kompagni skulle bruges til dette.

• Müller fortalte, at 12 eller 13 dømte forbrydere skulle iklædes polske uniformer.

•  Deres lig skulle lægges der, hvor hændelsen skulle afvikles. Og det skulle være på en måde, at det skulle kunne ses, at de var blevet dræbt under kamphandlingerne. Til det brug var der forudset en dødelig indsprøjtning. Dette skulle foretages af en læge. Denne var ansat af Heydrich.

• Ligene skulle så tilføjes skudsår. Når anslaget var forbi, skulle medlemmer af pressen og andre mennesker besøge skuepladsen. Endvidere skulle der udfærdiges politirapporter.

• Müller fortalte mig, at Heydrich havde givet ordren, at jeg skulle have en af disse forbrydere til mine gøremål Gleiwitz.  Kodeordet for denne forbyder var ”Konserves”.

• Anslaget mod Gleiwitz skete aftenen for angrebet mod Polen. Så vidt jeg husker startede krigen den 1. september 1939.

• Ved middagstid den 31.august fik jeg kodeordet fra Heydrich via telefon. Angrebet skulle ske kl. 20. Jeg skulle melde mig ved Müller vedr. ”Konserves”. Det gjorde jeg, og aftalen var, at forbryderen ville blive afleveret i nærheden af radiostationen.

• Han levede endnu, men havde mistet bevidstheden. Jeg forsøgte at åbne hans øjne. Men jeg kunne ikke rigtig fastslå, om han endnu levede. Men jeg kunne høre hans vejrtrækning. Jeg så ingen skudsår, kun en masse blod over hele hans ansigt. Han var iført civile klæder.

• Vi indtog radiostationen, som det var befalet, holdt en tre -. Fire minutters tale over en nødsender, skød et par varselsskud og forlod igen stedet.

’

• Jeg er erklærer dette som sandhed og underskriver foran løjtnant Martin

Angrebet mod Polen

Man gik ikke tilbage for at beskylde andre nationer for krigsforbrydelser hos nazisterne.

Ja egentlig var det, det tyske skoleskib Sleswig-Holstein, der startede den egentlig krig ved at beskyde et polsk depot ved Danzig. Samtidig beskød 87 ”Stuka”-maskiner den lille forsvarsløse by Wielun. Der var ikke meget tilbage af byen.

Angrebet mod Polen var planlagt over lang tid. 1, 5 millioner soldater deltog. Luftvåbenet bidrog også, og så gik det ellers i retning mod Warschau. Frem til den 6. oktober blev den polske hær nedkæmpet.

Med største brutalitet

Krigen mod Polen var kort. Men den blev gennemført med største brutalitet. På marchen blev tusindvis af civilister dræbt, som tyskerne mente var polske partisaner. Men i september 1939 var der ingen polske partisaner.

Titusinder af den polske elite blev dræbt af det tyske sikkerhedspoliti. Man mente, at de tilhørte en polsk modstandsbevægelse. Polske jøder blev jagtet, generet og myrdet.

Polske historikere har berettet om, at Luftwaffe ødelagde 150 byer. Derved døde 10.000 mennesker.

600 ekskursioner blev gennemført med 50.000 døde. 3.000 krigsfangere omkom. Og i kampen mod både den røde hær og tyskerne kostede 120.000 polske soldater livet. 

Hvem var Alfred Naujocks?

Men hvem er han, den person, der startede Anden Verdenskrig – Alfred Naujocks? Hurtig steg han i graderne. Egentlig startede han som chauffør. Bl.a. var han ansvarlig for at udfærdige falske pengesedler og pas i udlandet. Han var en af dem, der i Det Tredje Rige lavede det beskidte arbejde.

Og som de fleste forbrydere fra den tid, beskrev han sig selv som en, der bare tog imod ordre. Han skammer sig overhovedet ikke over, det har gjort. Han frygtede heller ikke, at man var efter ham.

Efter krigen opholdt han sig på St. Pauli. Han ville gerne tale om sin tid i SS.

Selv hans SD-kollegaer kaldte han for frygt og skrupelløs. Han politiske fjender frygtede ham

Han forbrydelser er almen kendt. Inden for SS havde han opnået et anerkendt rygte. Hans aktioner blev et forbillede for mange. Både i Holland og Danmark har han været involveret i mange aktioner.

Drabet på Rudolf Formis

Den 9. januar 1935 fik han af sin chef at vide, at han skulle hente Rudolf Formis. Denne havde en radiostation, der advarede imod nazisterne. Heydrich ville gerne have ham levende. Senderen lå 60 km sydvest for Prag.

Det lykkedes for Naujocks at få en nøgle til Formis lejlighed. Meningen var, at han og et par SD – folk skulle bedøve Formis med kloroform og så bortføre ham til Berlin. Men han var nu ikke så let et offer. Han forsvarede sig med en pistol. Han ramte Naujocks og kvæstede en anden SD-mand, inden de så dræbte Formis. Men inden de flygtede ødelagde de senderen.

Mordet var en af de mange forbrydelser, som Naujocks begik. 

Han var med i Peter-gruppen

Han var med i mordaktioner. I Danmark var han aktiv i Peter-gruppen, der stod for over 100 mord.

Inden for SD sluttede hans karriere allerede i 1941. Han blev overført til Waffen SS som en slags straf. Antagelig havde han bedraget SD.

Kort før krigens slutning går historien på, at han frivillig meldte sig hos de allierede og angav sine kammerater. Danmark forlange ham udleveret. Han fik en flere årig straf. Men han sad kun i tre år, grundet det danske justitsministeriums milde behandling af tyske krigsforbrydere.

En fri mand i 1950

Allerede fem år efter krigen kom den tidligere bedrager, møntfalskner, terrorist og morder og overbevist nazist ud af fængslet. I 1950 forlod han allerede Danmark og bosatte sig i Hamborg.

Det tyske justitsministerium rejste flere anklager mod ham, men dette førte aldrig til en anklage.

Med til at tilsvine Willy Brandt

Han blev af konservative modstandere brugt som kronvidne mod Socialdemokraterne og Willy Brandt. I en smædekampagne mod kansler – kandidaten blev et udsagn af Naujocks udbredt, at Brandt i 1930erne skulle have begået alvorlige lovovertrædelser i kampene mellem socialdemokrater og nationalsocialister i Lübecks gader.

Han døde i 1966

Naujocks måtte under psykiatrisk behandling. Ja det var ikke noget, som han gik frivillig med til. Det var noget som Landsretten i Hamborg havde besluttet. I 1964 blev han indlagt på nerveanstalten Ochsenzoll.

Først to år senere, kort før sin død i 1966 blev han udskrevet. I højreekstremistiske kredse bliver han den dag i dag regnet for at være en af Hitlers bedste mesterspioner. 

Kilde:

• www.ns-archiv.de
• www.spiegel.de
• www.h-ref.de
• www.welt.de
• www.wikipedia.dk
• www.zeit.de
• Alfred M. de Zayas: Die Wehrmacht-Untersuchungsstelle – Deutsche Ermitlungen über alliierte Völkerrechts Verlatzungen im Zweiten Weltkrieg

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 274 artikler om Besættelsestiden (Før/Nu/Efter)