Dette er første del af Gentoftes historie. Navnet nævnes første gang i 1186. Rosbækgård bliver til Vartou. Den foræres væk til Almindelig Hospital, men brænder tre år efter. Der var en del møller ved Hvidøre – bækken. Og Hvidøre Kongsgård spillede en stor rolle under Grevens Fejde. Ibstrup blev senere til Jægersborg. Her holdtes overdådige fester. Zar Peter den Store var med til et jagtselskab på Jægersborg.

 

Vi har været her før

Vi kigger i en række nye artikler på området nord for Østerbro. Bevares, vi har været her før. Men egentlig har jeg ofte kørt ind til siden her i området, og spurgt mig selv – Hvad er nu det? I disse artikler vi jeg forsøge at besvare dette spørgsmål for mig selv og for jer, kære læsere.

 

Området har været bebygget i adskillige tusinder af år. Det tyder talrige oldtidsfund på. Og her har også været sumpskildpadder, vildsvin, bæver, urokser og elsdyr.

I Broncealderen har området mellem Hellerup og Vedbæk været tæt bebygget og den har strakt sig langt ind i landet til en strækning Lyngby – Søllerød. En af de bevarede gravhøje i området ligger midt i en villahave.

 

Nævnes første gang i 1186

Gentofte nævnes første gang i historien i 1186 som Gefnetofte. Vangede nævnes som Wemgethe omkring 1300, men det må formodes at de to landsbyer var jævnaldrende.

Måske var starten i Gentofte, en gård ejet af en storbonde med børn og trælle. Gentoftegård kommer i 1186 i ærkebispens besiddelse. Dette stadfæstes 10 år senere og er i Roskilde – bispens besiddelse helt til 1536.

I gamle dokumenter kan man også se, at kongen også var ude efter nye besiddelser i området.

 

I 1370 ejede buspen 10 gårde af forskellige størrelser i Gentofte og omegn. På det tidspunkt var Roskilde Kirkegods i Gentofte underlagt bispeborgen Hjortholm ved Furesøen.

 

Vangede er ikke opstået omkring en enkelt gård. Man må gå ud fra, at det er sket en fælles bosættelse. I 1370 ejede kirken kun to gårde i Vangede.

 

Den første trækirke

I Gentofte har det muligvis stået et hedensk gudehov, som måtte vige for en trækirke, som bønderne opførte. I dalen mellem Gentofte by og skovlandet mod nord, opstod Jepstorp. Senere i middelalderen nævnes stedet som Ibstorp.

Ude mod nordøst voksede landsbyen, Ordrup sig frem. Den rummede efterhånden 8 gårde. Ved Skovshoved gik bymarken helt ned til stranden.

 

Ordrup var også et kirkegods. I 1170 nævnes byen første gang, da biskop Absalon får overdraget en tredjedel af byen. Men i 1370 bar kirkens besiddelser dog noget skrumpet ind, da nævnes kun en gård. Denne var overladt til lensmanden på Nyborg, Henneke Moltke.

 

Midtvejs mellem Jepstorp og Ordrup lå Mellerup. Dette sted blev dog nedlagt i 1600 – tallet og lagt ind under Ibstorp. Fra ældgammel tid hørte sognet Gentofte til halvherredet Stokkelund.

 

Skovshoved nævnes i 1275

Skovshoved nævnes første gang i 1275. Og i 1370 findes følgende oplysning:

• Ligeledes om nogen Skib mellem Scogshoueth og Saltholm eller Amager bliver fundet uden Styrmand, da skal de ikke regnes for Vrag.

 

Skovshoved Fiskeleje har antagelig været en samling hytter eller boder, der stod tomme det meste af året. Antagelig har stedet kun været beboet i eftersommeren, når sildefiskeriet satte ind.

i 1498 nævnes Sancte Anne Kapel. Hvad stedet blev brugt til synes uklart.

 

En stor skat på Kongehøjen

Hvidøre nævnes i slutningen f middelalderen som landingsbro. Mystisk er også, hvem der havde nedgravet den gamle skat, som tre drenge fandt i 1777 i den gamle Kongehøj. De 1.650 mønter stammede fra Erik Klippings og Erik Menveds møntsted i Lund. Nogle enkelte tyske mønter var der også.

I 1507 erhverver Kong Hans en række gårde i Ordrup.

 

Hvidøre Kongsgård

I 1536 blev alle bispebesiddelser lagt under Kronen. Hvidøre Kongsgård har antagelig ligget i nærheden af Christiansholm. Kong Hans opholdt sig en del på Hvidøre. Det var også her, at en kun 14 – årig prinsesse måtte hvile sig efter en frygtelig stormfuld tur fra Belgien. Hun kom via Kattegat og Helsingør til Kongsgården.

Her samledes alt, hvad der havde titler, pragt, dragter og halskæder. Desværre silede regnen ned på den videre færd end til København, hvor den unge pige skulle giftes.

 

Den kongelige herold Franciscus de Medina sad kun på gården i kort tid. men i 1533 er det lensmand for den østlige del af riget, Anders Glob, der også blev lensmand på Hvidøre Kongsgård. Ja og stedet udgjorde en vigtig rolle i den såkaldte grevefejde.

Christian den Tredje opholdt sig ofte på stedet og udsendte breve og forordninger herfra. I den forbindelse blev også Hvidøre Kro nævnt.

 

Grevens Fejde

Christian den Tredje havde efterhånden taget magten over hele landet, han manglede bare hovedstaden. For Anders Glob betød det en lidt mærkelige situation. Han skulle hjælpe Grev Christoffer med landgangen af de lybske tropper. Disse tropper bekæmpede Christian den Tredje.

Anders Glob bevarede det gode forhold til kongen. Efter krigens afslutning i 1536 fortsatte han som rigets rentemester.

 

Livlæger som forpagtere

Efterfølgeren på Hvidøre blev den holstenske adelsmand Lyder Reventlow. Hos de kronede hoveder i Europa fungerede han som astrolog og læge.

Allerede to år efter var det den hollandske læge Peter Capitegn, der residerede på Hvidøre. Han fungerede som prins Frederiks livlæge. Til sidst havde lægen breve på fire gårde og kroen.

 

Så var det fra marts 1556 kongens livkirurg, Jacob Hasenbart. Men ak, han døde bare 10 måneder efter. Han efterfulgtes af professor og livlæge Jacob Bording. Han fik lenet med visse indskrænkninger. Det var ham, der lukkede den gamle Kong Christians øjne på Koldinghus. Efter 1560 blev Hvidøre lagt under Københavns len.

 

Hvidøre Kro

Hvidøre Kro bestod ind til 1573. Så længe den hørte under kongsgården, skulle kromanden yde lenets indehaver 10 læs hø.

Den sidste forpagter af kroen fik livsbrev på den uden afgift. Men han fik så det krav, at kroen altid skulle være velforsynet med øl og fødevarer.

Fire år senere blev bygningerne lagt under Kongsgården.

 

Flere møller

Her ved Hvidørebækken ved kongsgården lå en vandmølle. Den nævnes første gang i 1560. I 1570 bestemte kongen, at her skulle ligge en papirmølle. Men det gik nu langsomt med disse planer. Baltzer Klaus hed mølleren, og han skulle levere 50 ris godt papir om året. Men åbenbart er det sket noget. For i 1580 skriver kongen fra Koldinghus, at Andreas Hintzer indtil videre måtte beholde papirmøllen. Han måtte årligt få 150 læs fra Københavns skove.

 

I 1581 blev der givet ordre til at oprette en stampemølle ved siden af papirmøllen. Her tilberedte man skind. Forskellige familier var gennem årene tilknyttet til møllen. De måtte betale en afgift på 16 daler om året.

Christian den Fjerde ville gerne have møllen nedlagt fordi vandstanden i Mølledammen var en hindring for tørveskæring i Ordrup Mose. Men endnu i 1639 eksisterede virksomheden. På et tidspunkt blev den dog flyttet lidt nærmere til stranden.

Papirmøllens eksistens var dog kort. Senere kendes en kornmølle på stedet. Men den mødte i 1659 sin skæbne midt under svenskekrigen.

 

Rosbækgård

Mod syd dannede Rosbækken, der afvandede Lersøen en del af sognegrænsen. Ikke langt fra Rosbækkens udløb i Øresund lå en kongegård og en vandmølle. Møllen nævnes første gang i 1524.

Af hensyn til hovedstadens forsvar blev der lagt en dæmning over Rosbækken. Dette medførte en opdæmning af Lersøen. Derefter modtog Rosbækken kun vand Emdrup Sø.

Det var forskellige københavnske borgmestre der fik lensbrev på møllen.

Senere hører vi om begrebet Rosbækgård, hvor der bliver givet kro – bevilling. Tre store fiskedamme blev i 1584/1585 udgravet. Hele anlægget kostede den nette sum af 2.400 daler. Fra Kongevejen ved Emdrup blev der samme år anlagt en vej til Rosbæhgård.

 

I 1585 gæstede kongen sin nybyggede ejendom. Peter Kiøn fik brev på gården. En række regler skulle dog afholdes. I stalden måtte der således kun befinde sig kongelige heste. I de nordligste gemakker måtte Peter Kiøn dog godt have adelige logerende. Han måtte dog under ingen omstændigheder fiske i fiskedammene.

 

Vartou

Hans Dammtz, der havde været fisker ved dammene overtog stedet i 1590. Men inden da i 1586 på en rejse fra Frederiksborg til København havde kongen bestemt, at hans såkaldte jagtslot skulle hedde Waretho – det senere Vartou. Ordet kom fra det plattyske jagtudtryk Vare to – Giv agt.

 

I 1607 overdrog Christian den Fjerde gården til Almindeligt Hospital i et gavebrev. De tidligere hospitalsbygninger inde i København skulle bruges som tugthus. Men ak og ve, i 1610 brændte gården.

 

Ibstrup

Ibstrup var egentlig en kongelig jagtgård. Her blev indrettet et fuglefængeri. Men det var også herfra, at Tyge Brahe i 1576 fik en indbydelse fra kongen. Han skulle ufortøvet begive sig til ham. Om aftenen nåede han til Ibstrup. Kongen gav ham ved den lejlighed øen Hven i forlening.

 

Herredsfoged og storbonde Lauritz Knudsen fik fæstet Ibstrup. Herredsfogeden fik også placeret sin datter på en kongelig gård i nabosognet Mellerup. Så længe hun var ugift skulle hun ikke betale afgift. I 1586 indgik hun dog ægteskab med Staffen Nielsen. De fik livsbrev på Ibstrup.

Staffen Nielsen figurer endnu i 1603/1604 i regnskabet, men på et eller andet tidspunkt forærer Christian den Fjerde sit slot til sin dronning.

 

11 år for at ombygge slottet

Kongen havde i 1597 ægtet Anna Catharina, datter af kurfyrst Joachim Friedrich af Brandenburg. Hun skulle selvfølgelig have et ordentligt slot, men det tog 11 år at ombygge det. Slottet kom på mange måder til at ligne Rosenborg.

Kongen holdt mange ridderlige øvelser og gilder på Ibstrup. Det voldte lidt problemer med vand til voldgraven, derfor blev der anlagt en kunstig sø syd for Ibstrup. Hele vandforsyningen inkluderede også en dæmning over Hvidørebækken.

 

Gyldenløve bliver født på slottet

Kongen gik meget op i slottet og deltog selv i det praktiske arbejde og planlægning. På sine ældre dage bortforpagtede han dog slottet til slotsskriver på Københavns Slot, Peder Pedersen. Han fik en tre – årig kontrakt. Kort efter kongens død fratrådte han dog forpagtningen.

 

Den 7. april 1630 fødtes en kongesøn på Ibstrup, Ulrik Christian Gyldenløve. Moderen hed Vibeke Kruse. 28 år efter skulle denne Gyldenløve udmærke sig i krigen mod svenskerne. Her på Ibstrup boede også et års tid den svenske enkedronning. Hende ville kongen for alt i verden ikke have til København. Her blev også et russisk delegation på hele 70 personer modtaget.

 

Overdådige fester

I 1648 skænkede Frederik den Tredje slottet til dronning Sophie Amalie. Dronningen holdt nogle aldeles overdådige gilder på slottet. Her var hele Danmarks adel repræsenteret. Festerne blev afsluttet med dans til den lyse morgen.

I 1650 gik forpagtningen dog over til Hans Christoffersen Claudi. Og denne Claudi var særdeles barsk over for bønderne.

 

Pesten hærger

Pesten i 1654 hærgede også området. De første tilfælde viste sig i Skovshoved. En fisker måtte følge sine tre sønner i graven. I løbet af en uge måtte præsten i Gentofte i aktion 10 gange. Sommeren 1654 var udsædvanlig varm. Dette bevirkede bare at pesten blev endnu værre. Det gik værst ud over unge mennesker og børn.

 

Svenskerne huserer

Kun fem måneder efter den uheldige fredsafslutning i Roskilde gik svenskerne atter engang mod Danmark. Den svenske konge slog sig ned i Karlsstad, som han kaldte området omkring Brønshøj. For en tid slog han sig også ned på Ibstrup.

 

Ved Hvidøre begik en af de svenske lejesoldater voldtægt mod Ole Vævers kone. Da Ole Væver ville forhindre det, blev han skudt. Da den svenske konge hørte dette, foranledigede han, at vedkommende blev halshugget.

 

Den hollandske flåde sørgede for forsyninger til hovedstaden. Men det ville den svenske konge ikke finde sig i. Han ville forstærke belejringen af hovedstaden. Derfor begyndte svenskerne at nedbryde huse og gårde i omegnen. I Vangede blev 8 af gårdene ødelagt, mens det i Ordrup kun gik ud over en af gårdene.

 

I begyndelsen forsøgte dronningens foged på Hørsholm at forhindre, at svenskerne ødelagde Ibstrup. Men ladegården blev hurtig ødelagt. Og en del af slottes inventar blev nu også brugt som brændsel. Trods klager til svenskerne, fortsatte ødelæggelserne.

Mange bønder kom på grund af krigen i restance og skyldte Landegilde. Det var heller ikke rigtig noget at pante.

 

Det gik ud over skovene

Skovene i området havde også lidt skade. I den hårde vinter under den første svenske krig, udstedte kongen den 4. februar 1658 en forordning til lensmanden, at han ved Skovshoved skulle lade udvise et skovparti, som kunne:

•  giffues til pris til hugges og forbruges til Ildebrand her udi staden.

 

Men også svenskerne tog for sig af skovene.

 

Dronningen kunne ikke mere bruge Ibstrup. Slottet var efterhånden meget medtaget. Mellem Furesøen og Geels Skov lod hun Dronningeborg anlægge.

 

Den flittige Henrik Ruse

I 1662 overlod kongen Ibstrup i forpagtning til oberst Henrik Ruse i syv år. Det var ham der anlagde Kastellet. Han forestod også opførslen af Dronningegård og Sophie Amalienborg. Ruse havde travlt, for han skulle også genrejse Ibstrup. Det lykkedes ham at få restaureret Ibstrup. Kongen overtog hele herligheden igen i 1665. Og Ruse blev kommanderende general i Norge. Han døde i 1679 som en meget velhavende baron Rysenstein i Holland.

Den administrative ledelse af Ibstrup blev lagt ind under Rigsmarskalen. I 1666 gik forpagtningen over til Jacob Fabricius.

 

Jægersborg Dyrhave anlægges

I 1670 skabtes Jægersborg Dyrhave. Ibstrup blev fremover kaldet Jægersborg. I 1695 gik kronprins Frederiks brud, prinsesse Louise af Mecklenburg – Güstrow i land ved Gyldenlund (det nuværende Charlottenlund).

Christian den Femte lod i sine første regeringsår Jægersborg Ladegård bestyre af en af kongens lakajer, Lavrids Eskildsen. Dette job havde han i en hel del år fra 1670 til 1676. Hoffet kom i så stor gæld, at kongen tilskyndede ham Rungsted Kro.

 

Frederik den Fjerde holdt jævnlig store fester på Jægersborg. I 1711 deltog zar Peter den Store i et stort jagtselskab på slottet.

Vi forlader nu området, men vender frygtelig tilbage med mere om Gentoftes Historie.

 

Kilde: Se

• Københavns Historie (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Om områdets historie og andre ting omtalt i artiklen, Læs

 

Under København:

• Fra Bellahøj til Husum (Carlstad)
• Pest i København
• Sagn og Vandrehistorier fra København

 

Under Østerbro:

• Fra Østerbro til Klampenborg
• Nord for Østerbro
• Sporvogn på Østerbro
• Strandvejens Historie
• Ydre Østerbro – dengang
• Russiske Tropper i Fælledparken

 

Under Nørrebro:

• Svenske Tropper på Nørrebro