Christian den Fjerde svigtede Christianshavn, og da man protesterede, ja så måtte en Rådmand og en Borgmester i fængsel. Og kongen glemte lige at betale et lån tilbage. Vi besøger Amagergade, Bådsmandsstræde og dets kaserne. Her ligger også et glemt minde – resterne af skydeskuret. Vi besøger Lille Mølle, Ravelinen, Dronningensgade, Stanleys Gård, Christianshavns Døtreskole og Rabeshave.

 

En ny by på Amager

Der blev bygget meget nede ved havnen, dengang. Hver konge havde sin ide om, hvordan København skulle sikres. Og diverse udenlandske bygmestre har været i gang. Masser af forsvarsværker  er blevet bygget.

I slutningen af 1600 – tallet var København en befæstet søstad med fæstningsring, som beskyttede hele byen. Her var også slot og havn. Men det er nok mest Christian den Fjerde, vi husker. Han begyndte på Slotsholmen.

Men allerede i 1618 blev de første fundamenter lagt til den nye by på Amager. Og svenskerne havde fået lavet spionkort over den nye by. Natten mellem den 10. og 11. februar angreb de Christianshavn, men blev tvunget tilbage.

 

Borgmester og Rådmand fængslet

Men allerede 8 år efter, at man var begyndt på den nye by, stod fæstningsbyen Christianshavn færdig, bortset fra at man manglede en del fæstnings – arbejder. Af en synsforretning fra 1635
fremgår det, at 19 ud af 57 byggegrunde var bebygget. En masse bastioner så dagens lys, Kalvebod Bastion, Elefanternes Bastion, Enhjørningens Bastion, Panterens bastion, Løvernes Bastion og Tigerens bastion.

Christian den Fjerde lovede beboerne meget dengang, for at lokke dem til at bo på Christianshavn, men langt fra alt overholdt han. De fik friheden og retten til selv at vælge præst. Men kongen valgte selv en tysk præst. Ham, kunne den danske menighed ikke lide. En borgmester og en rådmand overbragte kongen beboernes mishag. Det kom dem til at koste dyrt. De blev kastet i fængsel, og gamle sager blev gravet frem. Majestæten lod af højkongelig mildhed nåde gå for ret. De slap med livet i behold. Men borgmesteren kunne godt vinke farvel til de
6.044 rigsdaler, han havde lånt kongen.

 

Glad for Wains Bro

Gennem 1700 – tallet blev der bygget nye boliger som erstatning for de ældre. Nybyggeriet var præget af det erhvervsliv, der udviklede sig i tilknytning med havnen. Her var skibsbygning, oversøisk handel og fabrikation af forskellige ting. I slutningen af 1800 – tallet kom jernindustrien til at præge Christianshavn. Burmeister & Wain etablerede sit nye store skibsværft i 1872. Nu gjaldt det ikke længere skibe at træ, nu var det jern og stål.

I 1866 havde Wain konstrueret en jernbro til erstatning for Knippelsbro. Og denne måtte vige for en lidt mærkelig brokonstruktion i 1908. Denne er også væk i dag.

Wain havde været så smart at lægge jernskinner til hestesporvogne i broen. Også Amager – bønderne var glade for Wains bro. De kørte hver morgen ind til Amagertorv med grøntsager.

 

Mistede sin selvstændighed

Christianshavn mistede faktisk sin selvstændighed allerede i 1674. Torvegade fungerede som en slags hovedgade. Mange af de oprindelige huse var lave. De blev erstattet af høje huse
eller blev forhøjet.

 

Tugt – og Børnehus

Ved Helligåndskirken nedlagde Frederik den Tredje Stadens Tugt – og Børnehus. Måske lå den på et for fint sted. Dette hus blev flyttet til Christianshavn. Så snart var det parat til
at optage ulydige, vanartede eller forældreløse børn. De blev indfanget af stodderfogeder, mens de tiggede. Snart blev det tillige tvangsanstalt for voksne tiggere og tyvagtige og løsagtige kvinder. Vigtig var det, at alle fra 6 år og opefter kunne arbejde i tekstilindustrien. For staten skulle ikke have udgifter af denne anstalt. Og denne plan lykkedes. Allerede i 1669 kunne Københavns og Helsingørs garnisoner beklædes af Børnehuset.

Anlægget blev 1739 – 41 udvidet med endnu en bygning, de dækkede den østre del af Torvet. Fængslet blev revet ned i 1928.  Christianshavnerne fik i stedet Lagkagehuset. Historien
om Børnehuset fortjener egen artikel. Heri vil også forekomme fangeoprøret i 1817, hvor store dele af anstalten brændte.

 

Christiania – ikke Danmarks første fristad

Og også historien om Christiania fortjener sin egen artikel. Dem, der gerne ville have en bolig dengang, måtte nøjes med at se på alle de tomme lejligheder. Det måtte nødvendigvis føre til utilfredshed. I samlet flok oplevede man så, at de unge indrettede sig i de tomme huse. Disse slumstormere var ikke let at have med at gøre.

I 1973 valgte politikerne at give fristaden en frist på tre år som socialt eksperiment. Det var selvfølgelig ulovligt at bryde gennem et plankeværk til en offentlig plejet grund. Men de offentlige myndigheder nølede, og snart var besættelsen en urokkelig kendsgerning.

Nu er Christiania ikke Danmarks første fristad. Således var Fredericia det i lange tider. Og en krig forhindrede, at den sønderjyske landsby Rudbøl ikke også blev udnævnt til fristad.

I
1989 vedtog Folketinget en lov om anvendelse af Christiania. Loven var forelagt med det sigte, at de ulovlige forhold blev bragt til ophør. Og disse forhold er vel endnu ikke bragt til ophør. Men den historie vender tilbage.

 

Christianshavn et besøg værd

Det blev dårlige år for B & W. Hele maskinfabrikken blev solgt til MAN i 1980. Endnu i 1982 var der 1.100 ansatte. Men fabrikken lukkede på Christianshavn, da produktionen ophørte den 20. oktober 1987.

Men lad os tage en tur op og ned af Christianshavn. Vi kan af praktiske grunde ikke have det hele med, og vi interesserer os mest for historien bag de gamle huse. Og det er nok til flere artikler. God fornøjelse, Christianshavn er bestemt et besøg værd.

 

Amagergade

Gaden er en del af det oprindelig Christianshavn. Huset på Christianshavn foregik i denne gade, og man kan endnu se skiltet på Rottehullet.

 

Amagergade 1

Vi gør holdt ved nr. 1. Det er en gammel og stor grund, som i 1622 blev erhvervet af møntmester Nicolaj Swabe. Huset, der blev bygget dengang er antagelig blevet nedrevet i begyndelsen af 1700 – tallet. I 1756 lå her et hus, svarende til nuværende Amagergade 1 A. Her må have været et forlystelsessted. I haven var der to lysthuse og en keglebane. Forhuset, som er den nuværende bebyggelse omtales i 1789 som en Høkerbod.

 

Amagergade 2

Grunden, Amagergade 2 blev først bebygget i 1847. Bygherre var Det Kjøbenhavnske Asylselskab. Bygningen virkede som børneasyl. Et skilt med årstallene 1837 og 1987 fortæller os, at her var der Asyl for Småbørn.

 

Amagergade 4

I 1689 omtales Amagergade 4 som øde. I 1739 overtages grunden af ekvipagemester ved Asiatisk Kompagni, Niels Sørensen. Og det hedder sig endvidere, at først da han havde det vansirende og ildelugtende morads opfylde og indhegne, var stedet modent til bebyggelse. Det nuværende forhus blev opført i 1746 for voksbleger Peder Nielsen Faaborg. Det var et stort 11 fags hus med gennemgående kvist.

På  bagsiden opførtes før 1761 en lille tilbygning – også i bindingsværk med fuld kælder. På et tidspunkt blev bygningen forlænget til seks fag. Her har også på et tidspunkt voksstøberi og pibeværksted. Det eksisterende baghus har afløst den ældste bebyggelse, der var opført i to etaper. Heraf var den ældste opført mellem 1776 og 1786 af skibskaptajn John Glender.

 

Amagergade
7 – 9 – 11

På  grunden Amagergade 7 – 9 -11 lå et værtshus med keglebane i haven. Grunden var allerede bebygget i 1635. I nummer 11 har det været vognmandsforretning. I midten af 1700 – tallet indrettede vognmand Ole Josephsen sin virksomhed her. Senere har det været både slagteri og smedevirksomhed på ejendommen.

 

Amagergade 15

Amagergade 15 var bebygget i 1689, og i 1817 omtales en butik. Siden 1925 har ejendommen kun været brugt til beboelse.

 

Bådmandsstræde 21 – 31

Grosserer H.P. Lorenzen stod bag opførelsen af flere udlejningsejendomme, blandt andet nr. 10 A og 10 B. Disse to forhuse er opført i 1847. Indtil 1863 udgjorde grunden, Bådsmandsstræde 21 – 31 en del af haven til Søkvæsthuset. Grunden blev i 1851 oprettede Foreningen til opførelse af friboliger for enker efter ansatte i Søetatens faste tjenester (Foreningen for Tilvejebringelse af en Fribolig for Enker efter Mænd af Søetaten) friboliger her. Der blev indrettet 11 små lejligheder i ejendommen.

Som vi har skrevet så opfatter folk i dag Christiania som Bådsmandsstrædes Kaserne. Men egentlig hed den også Prinsessegades Kaserne. Den var kaserne fra 1836. Og her holdt Kongens Artilleriregiment til. Her var også Hærens Materielkommandos Rekrutskole og Ammunitionsarsenalet. Livgardens Vagtkompagni var her også engang. Den 1968 har bygningerne ikke været i militær brug.

 

Christiania – en gammel kaserne

I området omkring Christianshavns Vold lå en del krudthuse. Det der i dag kaldes Fredens Ark på Christiania er opført 1835 – 37. Men egentlig blev hele den planlagte kasernebygning aldrig opført.

Operaen blev opført i 1830erne, og var egentlig hømagasin. Den Grønne Hal, er egntlig ridehal opført i 1847, og den er hvis nok fredet. Og så har vi Mælkebøtten – det minder lidt om Dansk Vestindien. Her holdt Landetatens Laboratorium til. Den er opført i 1845 – 47. Også denne bygning er hvis nok fredet. Ja så har vi Den grå Hal, hvor min afdøde kone (Sus) arrangerede støttekoncerter for porcelænsarbejderne – dengang. Bygningen blev egentlig flyttet fra Holcks Bastion ved Vestervold hertil og genopført i 1891. Og de tre magasinbygninger, Laden, Loen og Grisestien blev opført under de slesvigske krige. De blev flyttet fra Fredericia Voldterræn til Landetatens Laboratorium.

Vi skal ikke glemme Artillerimagasinet ved Prinsessegade. Det er Loppen fra 1863. Ja og så har vi også Multihuset, som var Landetatens Hovedmagasin. Og klyngen af fabriksbygninger, Fabrikken, Månefiskeren og Bade – og Sundhedshuset bliver også i dag flittig benyttet af christianitterne. Løvehuset var oprindeligt officersboliger. Og området Mælkevejen bestod af forlægnings bygninger. Psyak er en række barakker i et bestemt mønster.

Under besættelsestiden angreb tyske tropper Bådsmandsstrædes Kaserne. Under protest blev kasernen overgivet til tyskerne.

 

Skydeskur

Mange danske officerer fra Frikorps Danmark blev henrettet her i det arkitekttegnede Henrettelsesskur (Skydeskur). Også en mængde andre blev henrettet i det såkaldte Henrettelsesskur, som også er kendt under benævnelsen Skydeskuret. Jo
det foregik på Christianshavns ydre fæstningsvold. Her blev blandt andet Flemming Helweg – Larsen, en af de tre danske SS –
soldater, der havde skudt og dræbt redaktør Carl Henrik Clemmensen – selv skudt af ti danske politibetjente. I dag kan man endnu se et svagt hældende betonfundament og den rist,
som blodet løb ned i. Skuret blev taget ned efter den sidste henrettelse. Det er så et minde, som man ikke ser på en rundvisning i Fristaden.

Det var også her de syv Brøndum – medlemmer blev henrettet. De havde ca. 150 mennesker på samvittigheden. Natten mellem den 8. og 9. maj 1947 blev de skudt her.

 

Christianshavns Voldgade 50 – 54

En gammel mølle har ligget på Christianshavns Voldgade 50 – 54. Det drejer sig om Lille Mølle. Den ældste mølle var en stubmølle, der blev lagt på øverste bolværk ved Amagerport. Den blev anlagt i 1669. det var i hvert fald det år Hans Hoppe fik lov til at sætte en vejrmølle op.

Lille Mølle er den sidste af de gamle voldmøller på Christianshavns vold, beliggende mellem Torvegade og Bådsmandsstræde. Den ligger her ved Løvens Bastion. Tænk engang var der 16 vindmøller på Københavns volde. På Møllebastionen lå Breslaus Mølle fra 1670 til 1842. Det var dengang, der ikke voksede træer på voldene. Der var masser af frisk luft omkring.

I 1700 – tallet forlød det, at stubmøllen stod på fire grundmurede piller. Den hørte sammen med møllerens gård eller bolig, der lå nede i Sankt Annæ gade. Den gamle mølle blev adskilt fra virksomheden i 1783. En ny møllerbolig blev opført på selve volden. Lige efter, at Andreas Jensen Hallander havde overtaget grunden, lod han den nye, hollandske vindmølle opføre. Den stod færdig i 1783. Møllen var ottekantet og på tre etager.

Møllen blev hærget af en brand i 1838, men atter istandsat. Den fortsatte sin funktion til 1890. I 1897 blev overdelen fjernet og bygningen blev beklædt med et tag af tagpap. Møllegården
blev i 1783 beskrevet som som et grundmuret syvfags his i en etage.

Mod øst blev en stor grundmuret bygning opført i 1831. Året efter blev her installeret en dampmølle. Bygningen blev genopført efter branden i 1838. Dampmøllebygningen
var på fire etager. Den har sammen med vindmøllen fungeret som kornmølle og produceret mel. Produktionen fortsatte til 1909. En overgang fungerede komplekset som militær halmdepot. Og hvorfor nu det? Hos naboen var der heste i Bådsmandsgades Kaserne. Og soldaterne skulle have skiftet sengehalmen i madrasserne engang imellem.

I 1916 blev møllen købt af en ung ingeniør Ejnar Flach – Bundegaard, som indrettede komplekset til kombineret bolig og fabrik. Igen en driftig sønderjyde, der satte sit præg på København.
Sammen med sin kone drev han Dansk Instrument og Apparat fabrik. Han døde i 1949 og hans enke i 1974. Kort førhendes død skænkede hun komplekset til Nationalmuseet.

 

Christianshavns Gasværk

Ved siden af lå Christianshavns Gasværk. Den lignede den man i dag kan finde på Østerbro. Men i 1948 rev man den bare ned.

 

To bastioner tilbage

Og hvordan er det med disse bastioner? Ja vi skal tilbage til 1618, hvor Christian den Fjerde startede sit store projekt. Fæstningsbyen Christianshavn skulle bestå af en fæstningsring med 5 bastioner. Så skulle der være en kanal i midten og en række sumpede grunde. Og der i dag kun to bastioner tilbage.

 

Ravelinen

Og så skal vi vel lige, når vi er på volden, skal vi da ikke glemme Ravelinen. Det er i dag et traktørsted med både servering ude og inde. Egentlig var det et bomhus og en militær vagtstue opført i 1728. Og dette mærkelige ord betyder faktisk:

• vinkelbøjet udenværk mellem to bastioner.

Egentlig lå den på en lille kunstig ø ude midt i voldgraven . Før var det en lille smal vej fra Amager til Ravelinen og videre fra Ravelinen men en træbro til Christianshavn. Og tænk man betalte bompenge helt til 1915.

 

Stanleys gård

Det var en stor grund, der hørte  til Stanleys Gård. Den bestod af Dronningensgade 3, Store Søndervoldstræde 2, Lille Søndervoldstræde 3 – 5. I sin tid var det nærmest tale om et haveanlæg. I 1900 havde det ændret karakter til industriområde.

I 1784 var der opført en sidefløj til Stanleys Gård mod Lille Søndervoldstræde. Da jernstøber Løwener i 1840 overtog ejendommen, påbegyndtes opførelsen af en række større fabriksbygninger. Dette danner i dag grundstammen i den nuværende bebyggelse.

Ja egentlig ligger palæet på adressen Overgaden oven Vandet 6. Simon Carl Stanley var født i Danmark af engelske forældre i Danmark. I sine unge år boede han i London og giftede sig med en englænder. I 1746 vente han tilbage til Danmark og blev mester – billedhugger på Holmen. Formentlig har han selv været arkitekt på huset. Huset blev i 1755 forsikret for 4.600 rigsdaler  i Brandkassen.

Sønnen, Carl Frederik Stanley havde endnu større talent end faderen. Selv om han fik Kunstakademiets guldmedalje, havde han ikke noget at lave. Derfor måtte han i 1782 sælge Stanleys Gård. I 1800 – tallet blev gården ejet af jernstøber Daniel Fr. Løwener. Senere boede her en række kunstnere, blandt andet landskabsmaleren P.C. Skovgaard.

 

Kirken overtager

Da Christians Kirken i 1901 blev dansk folkekirke, skulle man også have en sognegård. Valget faldt på Stanleys Gård. Den blev i 1916 købt af Christians Kirkens Menighedsråd.

I 1994 købte Kirkeministeriet det gamle palæ. I 1998 efter en omfattende renovering var Stanleys Gård klar til at fungere som kombineret kirkekontor og menighedshus/sogneråd for de to menigheder i henholdsvis Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke. Palæet har været fredet siden 1918.

Forhuset til Lille Søndervoldsstræde nærmest Stanleys Gård omtales i 1784 som en bygning på 14 fag og i tre etager. Ved opførelsen af huset var bygningen indrettet til vaskehus, vognremiser og stald i underetagen, mens de overliggende etager blev brugt til beboelse. Øverst var der foderloft.

Pakhuset til Lille Søndervoldsstræde blev opført i 1852 for jernstøber Løwener. Den var på 4 etager. Den blev indrettet til smedeværksted og lager for støbegods. Omkring århundredeskiftet
var der stald i en del af stueetagen. I 1916 blev der indrettet stolefabrik i bygningen. Bygningen blev ombygget og istandsat i 1960erne, og blev anvendt som filmskole.

Bygningen på hjørnet af Dronningegade og Store Søndervoldsstræde er den ældste af Løweners eksisterende bygninger. Den blev bygget i 1848.

 

Dronningensgade 6

Ejendommen på Dronningensgade 6 ligger på det oprindelige voldområde, som efter flytningen af volden mod vest i 1660erne blev inddraget i bydelen. I 1689 lå to store grunde herude. Den yderste tilhørte fra 1685 møller Michel Schult. Han havde bygning, have og gårdsplads i tilknytning til møllen, som lå på den vestre runddel under volden. Denne såkaldte Store Mølle var opført omkring 1670 til afløsning for den tidligere mølle på den gamle vold, som var opført 1646.

Fra den gamle møllegrund er siden udstykket flere ejendomme. I midten af 1700tallet hørte den nærværende bygning endnu sammen med møllen.

Den eksisterende bygning er opført for møller Niels Nielsen Hiort i 1741 som en 10 fag lang bindingsværks – bygning i to etager, over en muret bygning.

 

Dronningensgade 9 – 11

Dronningensgade 9 var en del af renteskriver Anders Olufsens store grund. Allerede mellem 1622 og 1635 blev grunden bebygget med lejeboliger. Huset stod åbenbart ubeboet efter pesten i 1711, og fik lov til at forfalde. I 1740 blev grunden omtalt som en indhegnet plads. Det spændende er, at der i huset omkring 1675 har boet en Abel Cathrine von der Wisch, enke efter proviantskriver Hans Hansen. Navnet kommer fra en slesvigsk adels-familie, der huserede meget i Sønderjylland.

I 1788 blev den eksisterende bygning opført for linned – vævemester Casper Køhlert, efter at den gamle forhøjede bode-bygning var revet ned. Vi er i Dronningensgade 11. Det nye hus blev opført i tre etager og var på fire fag. I tredje etage blev der indrettet et væverværksted og på loftet var der pakkerum. En omfattende ombygning skete i 1830. Her blev det tidligere værksted og butik i kælderen indrettet til beboelse.

 

Dronningensgade 12 b

Dronningensgade 12 b er en del af en storgrund som ved Christianshavns grundlæggelse kan føres tilbage til Johan Post. Her lå i 1635 en indhegnet have. Før 1671 er der opført fire lejeboliger, hvor nu nr. 10, 12 og 14 ligger. Disse var alle i fire fag og på en etage. Den nuværende  bygning er et resultat af diverse ombygninger. Efter 1743 er bygningen blevet forhøjet til tre etager i bindingsværk.

 

Dronningensgade 13

Egentlig lå der på strækningen en sammenhængende række udlejningsboliger i fem fag og en etage. Omkring 1676 blev nuværende nr. 9, 11, 13 og 15 solgt til skipper Boysen, der solgte bygningerne hver for sig.

Forhuset til Dronningensgade 13 blev opført mellem 1622 og 1635. Omkring 1735 blev huset forhøjet til to etager. I 1844 blev bygningen forhøjet med endnu en etage. Ejendommen blev fuldstændig moderniseret engang i 1970erne og er i dag fredet.

 

Dronningensgade 14

Også Dronningensgade 14 er fredet. I 1705 omtales en fire – faget bygning på stedet med fritliggende gavl mod øst. I 1731 blev bygningen udvidet til seks fag som den nuværende bygning.
Forhuset er opført for brændevinsbrænder P. L. Gorre i midten af 1730erne. Bygningen ligner, det vi ser på Gråbrødre Torv, men har med bindingsværks – facaden og sine kun to etager et mere provinsielt præg. Helt til 1831 har der her boet brændevinsbrændere.

 

Dronningensgade 15

I 1775 – 76 blev det nuværende grundmurede forhus, Dronningensgade 15 opført for parykmager Mathias Christian Hansen efter nedrivning af den gamle bode-bebyggelse. Bygningen stod som i dag med fem fag og tre etager med kælder.

Baghuset blev opført samtidig med forhuset. Ejendommen blev gennemgribende moderniseret i første halvdel af 1980erne. Den er i dag fredet. Der er indmuret en plade:

• Det Borgerlige Laane – og Livrente – Selskab 2det Eiendom. 1798 No 212.

 

Dronningensgade 21

Dronningensgade 21 er også fredet. Det er en del af en stor- grund. I 1675 var stedet bebygget med to gamle lejevåninger fra tiden før 1635. De to fire – fags-boliger overgik i 1696 samlet til privateje. Forhuset blev nyopført for skibstømmermand Peder Andersen Engelsky i 1756 efter nedrivning af det gamle brøstfældige ottefags – hus. Det nye hus er opført med kælder og i tre etager. Omkring år 1800 var der snedkerværksted i loft – etagen, hvor der mod gården var opsat syv fabriksvinduer.

 

Dronningensgade 23

Dronningensgade 23 var oprindelig sammenbygget med nr. 21 som en samlet leje – ejendom. Men allerede før 1675 blev bygningen udskilt.  Som en selvstændig ejendom. I 1735 beskrives
forhuset som værende i fire fag og to etager med en lille kælder under et kammer. Det eksisterende forhus er mere eller mindre nyopført i 1764 for brændevinsbrænder Peter Sivertsen Hammer. Huset er opført som et fire – fags-hus. Baghuset var indrettet til beboelse, og i 1735 fremstod det som fem – fag og i en etage. Men i 1764 var den blevet udvidet til to fag.

 

Dronningensgade 25

Dronningensgade 25 er en del af en stor – grund. Den var i 1635 tillagt Friederich Gynther, men var dog stadig ubebygget. Hovedbygningen blev lagt på hjørnet af Overgaden oven Vandet og Sofiegade, hvor der længe lå en større bryggergård. På grundens bagarealer opførtes før 1675 en række på syv lejeboliger ud til Sofiegade. Mellem
1675 og 1689 opførtes derefter ud til Dronningensgade de tre lejeboliger, som siden er ombygget til det nuværende nr. 25.

Hen imod midten af 1800 – tallet blevet indrettet butik i huset, og senere var der vognremise i underetagen. Den eksisterende bygning i øst stammer fra 1787, hvor spækhøker Anders Andersen fik tilladelse til at ombygge de to gamle boder på hver fire fag. Huset fremstod derefter som en otte – fags bygning. Den blev ligeledes forhøjet til tre etager. Her lå også et brændevinsbrænderi, som blev nedlagt i 1897 og erstattet af destillations –  virksomhed. I 1899 omtales to butikker, blandt andet kødudsalg. I 1974 – 75 blev begge forhuse gennemgribende restaureret.

 

Christianshavns Døtreskole

Christianshavns Døtreskole ligger i nr. 67. Her lå også Christianshavns Frie Skole. Grunden var i 1675 blevet udparcelleret i en række smågrunde bebygget med våninger i bindingsværk. Den omtalte grund var i 1689 ejet af kancelliråd Hiort og var lejet ud. Disse blev i 1778 overtaget af Christianshavns Frie Skole, der blev grundlagt i 1771. De havde indtil da haft til huse i lejede lokaler.

Den nuværende bygning blev opført som friskole – og arbejdshus for fattige børn i 1778. Huset stod i seks fag og tre etager. En ramme i huset siger følgende:

• No. 253 Frie Skolen i Vor Frelsers Sogn opbygt af Christlige Velgiøre i 1778. Gudsfrygt forenet med Arbeydsomhed er Grunden til al Lyksaglighed.

Den sidste rene pigeklasse forlod skolens 10. klasse i 1984.

 

Langebrogade

Rabes Have

Her i nummer 8 og 8 A lå Rabeshave. På det gamle voldterræn blev grundene efterhånden som militæret nedprioriterede brugt til civile formål. Med tiden opstod der en hel industri herude ved Enhorns bastion. Dobbelthuset består af to sammenbyggede huse i fem fag og tre etager, og er opført i 1802. Ved opførelsen indeholdt bygningen en række små lejligheder. I 1851 var der i hvert fald indrettet en lille butik. Den blev senest i 1885 afløst en beværtnings – lokale. Desuden var der et brolagt gårdsrum og en have med frugttræer og – buske. I haven var der en periode en teglhængt keglebane.

Ja egentlig var Rabeshave et bryggeri. De Forenede Bryggerier opkøbte det i 1891, og i 1905 blev produktionen lukket ned. Men i dag holdes minderne ved lige, for Rabeshave er en beværtning og et spisested.

 

Til glæde for hollænderne

Helt tilbage i hollændernes tid på Amager, lå her et genever – destilleri og udskænkningssted for hollænderne. I midten af 1700 – tallet blev her oprettet et hvidtølsbryggeri af Peder Rabe Holm, deraf navnet. Og i 1851 var det så greve Knuth og glarmester Friedel, der oprettede et professionelt bryggeri. Også ejendommen Wilders Kanal 4 var en del af bryggeriet.

Bygningen er fredet.

Vi vender selvfølgelig tilbage med ”Flere Gamle Huse på Christianshavn”

 

Kilde:

• Litteratur Christianshavn (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, bl.a. 191 artikler fra København og Omegn -inklusive:
• Amager – for længe siden
• Anekdoter fra det gamle Christianshavn
• Christianshavn – dengang
• Dragør og Store Magleby – dengang
• Lodsen fra Dragør og mange flere 

 

Redigeret 7-10-2021