Dette er en hyldest til de flotte gamle huse i Aabenraa. Vi tager på en stor rundtur, der ville strække sig ud over flere artikler. Vi kigger lidt på byggekulturen og når at besøge Fiskergade og Gildegade. Vi dvæler lidt ved en markant bygning i Aabenraa, hvor undertegnede lagde grundstenen. Den er godt nok ikke så gammel, men bygningen kan sagtens fortælle en historie. Mange store brande i byen har forhindret, at bygningerne er ældre, end de egentlig er. Byens skibsfart og højdepunkt i handel har sat sine afgørende spor i byggekulturen.

 

Cirka 80 fredede huse i byen

Det er efterhånden lang tid siden undertegnede har været i Aabenraa. Men man glemmer ikke de mange gamle huse, der lå der. Og for de flestes vedkommende stadig ligger der. Lige som i Tønder har man gjort sig store anstrengelser for at bevare de gamle huse. I dag er der vel omkring 80 fredede huse i byen.

 

Flotte bygninger fra 1730 og 1800

Det er særlig mellem 1730 og 1800 de flotte bygninger med de mange detaljer blev bygget. Skibsfarten gav velstand, og det kunne ses. Bakkerne er med til at fremhæve de gamle bygninger. Den lange hovedgade, Søndergade, Storegade og Ramsherred, der bugtende strækker fra den nu delvis overdækkede Mølleå til Nørreport er jo til dels meget særpræget. Det var denne strækning eller snarere en stor del af den, som min gamle chef, Ejvind Koch var med til at omdanne til gå gade.

 

Det var Mølleåen, der dengang dannede byens sydgrænse. Og højt på en bakketop ligger kirken. Ja og så er det jo gaderne omkring Fiskergade op mod Skibbrogade, der så over krydset fortsætter over i Gildegade.

 

En kinesisk inspireret bygning

Ja i den anden ende, har vi så Nybro – Nygade – Klinbjerg, der udgår fra Slotsgade. Ja vi skal da heller ikke glemme Barkmøllegade, hvor jeg boede i en del år. Og alle har sikkert glemt, at jeg lagde grundstenen til pagodebygningen lige i nærheden.

 

Det er godt nok ikke et gammelt hus, men tilblivelsen af huset er en historie værdig. Åh ja, det handlede også om en rødbøg vi ikke måtte fælde. Og hurtig skulle vi i HK finde en historie om tilknytning mellem Aabenraa og Kina – kysten. Og så var det Flensborg – Avis, de påstod, at vi brugte for mange penge. Det drejede sig om en statue af Merkur. Tænk en udgift på 8.000 kr. var nok til en forside i bladet. Lidt sjovere var historien om KU, der en nat invaderede huset udefra, og anbragte et bander, Kina – Restaurant. Politiet nægtede, at hændelsen havde fundet sted. Men den historie fik vi hvis vendt til egen fordel.

Men også det har vi vel før skrevet om.

 

Grund til gåtur

Men prøv at gå en tur ned ad Nybro, eller hele vejen ned af Slotsgade, mod Slotsvandmøllen til Brundlund Slot.

Eller hvad med Store Pottegade. Her har vi Vægterpladsen og Persillegade. Og vi skal heller ikke glemme Wollesgyde.

 

Allerede i 1920 var der bestræbelser i gang med at frede de flotte huse. I 1949 fandt man endelig ud af, hvilke gader, der skulle prioriteres. I 1960erne fortsatte man bestræbelserne. Men egentlig var det først i 1975, der forelå en egentlig bevaringsplan.

 

De store brande

I Aabenraa ser vi ligesom i Tønder og andre steder i Sønderjylland velbevarede gavlhuse. Gavlhuset vender gavlen mod gaden. Langhuset vender langsiden mod gaden.

Og egentlig behøver vi vel ikke at gennemgå byens historie. Det har vi gjort adskillige gange. Vi skal da lige nævne byens store brande. Det har været med til at præge det bybillede, som vi kender i dag. Mest omtalt er branden fra 1610, der lagde næsten hele byen øde. I 1629 blev næsten hele Ramsherred lagt i aske. I 1669 brændte 30 ejendomme i Slotsgade. I 1680 gik hele Vestergade op i luer. Og i 1707 hærgede en ny storbrand i den vestlige side af Søndergade, det meste af Slotsgade og en del af Vestergade og Nybro.

 

Gildegade brændte i 1679. i 1694 gik det ud over Fiskergade og en del af Skibbrogade. En mindre brand i lagde i 1708, 10 huse i aske i Ramsherred.

 

Både til borgerskabet og arbejderne

Mange gader har sit eget særpræg. I Ramsherred og Storegade og til en hvis grad, Vestergade blev der bygget købmandsgårde og store ejendomme til det bedre borgerskab. I de store huse og gårde i Fiskergade og Skibbrogade boede de velbjergede fra skibsfarten. I de små huse i Ramsherred, Søndergade, Slotsgade og Nygade boede håndværkerne. Fiskere, arbejdsfok og daglejere var henvist til småhuse og lejevåninger i sidegader og gange. Det var i Store Pottegade, Wollesgyde, Gildegade m.m.

 

Mange huse kan fremhæves

For blot lidt over hundrede år siden var bulhuse normal i Aabenraa. I dag kan kun tre – fire huse i byen føres tilbage til den byggestil.

Den ældste grundmurede bygning er byens gamle skole på Kirkepladsen 8. Men også det toetagers gavlhus i Nygade 45 kan dateres tilbage til 1737.

Men også Storegade 24 er af gammel dato. Bygningen kan føres tilbage til 1723.

 

I en murrest, der indgår i nordsiden af Ramsherred 47, findes en sten, hvori årstallet 1672 indgår. I Slotsgade er der rester af bygninger, der er opført kort efter branden i gaden. Disse kan dateres tilbage til 1707.

Langhuset, Klinkbjerg 9 minder en del om gavlhuset på Slotsgade 15. På de smedede murankre ses initialerne PJ og årstallet 1737.

 

Vi kunne blive ved med at fremhæve enkelte huse i Aabenraa. Men vi skulle vel snart i gang med vores vandring rundt i Aabenraa. Inden da falder tanken på den helt enestående Postholdergården, Søndergade 20 fra 1758, som er et fornemt to – etagers palæ. Men her til rejste jeg som meget ung fra Tønder sammen med min far. Jeg havde problemer med mine ører, og skulle undersøges af doktor Beyer.

 

De mange plader

Den pragtfulde bindingsværksbygning, Nybro 14, skal da også lige fremhæves. Egentlig var den bygget i 1705, men restaureret allerede i 1781.

 

Karakteristisk er de mange hustavler på de velbevarede bygninger. Den ældst kendte er den der sidder på Den Günderoth´ske Stiftelse, Nygade 46. På den lange stentavle, kan man læse:

Gott Allein Die Ehre – Anno 1731.

Undertiden er indskriften en blanding af tysk og latin, som på tavlen i Nygade 45:

 Soli Deo Gloria/ Wens Gott giebt/ so schad der Neid nicht.

 

Et eksotisk hus

C.F. Hansen´s rådhus har vi beskæftiget os med tidligere. Sjovt nok rummer bygningen rester fra det kulsejlede projekt, Frederikslyst. For dem, der ikke kan huske det, så var det fra dengang, hvor Aabenraa skulle gøres til kurby.

Toldboden på Skibbroen ligner noget fra Dansk Vestindien. Her dansede vi i min tid i Aabenraa. Også denne bygning stod den lokale Peter Callesen for.

Lad os prøve at gå en tur rundt i Aabenraa.

 

Fiskergade:

Der er selvfølgelig forskel på bevaringsværdige huse og fredede huse. Og for sidstnævntes vedkommende er følgende numre i Fiskergade fredet, 3A og 8.

 

Fiskergade 2

Det er et pænt og velbevaret hus opført i 1860 – 61 for høker Thomas Andersen.

 

Fiskergade 3:

Her har vi et ni fag dybt gavlhus i en etage. Huset er opført før 1744. Bindingsværket er udskiftet med grundmur mellem 1825 og 1835, formentlig for Peter Asmus Petersen.

 

Fiskergade 4:

Grundmuret firefags langhus i to etager med gavle af bindingsværk. Det er opført i 1853 for by kasserer Nissen´s arvinger. Har fungeret som butik, idet et butiksvindue er indsat i 1907.

 

Fiskergade 5

Otte fag dybt gavlhus. I gavltrekanten er opsat i smedejern H.P.S. Bygningen virker lidt maltrakteret. Det er opført mellem 1720 og 1744 for Hans Petersen Dreyer. I begyndelsen af 1950erne er der sket en stor ændring af gavlen efter indretning til butik.

 

Fiskergade 6

I 1744 lå her et bindingsværks – forhus på 2 1/2 fag. I 1856 beskrives huset som to – etagers. Den nuværende bygning er opført i 1853 med bibeholdelse af dele af det ældre hus.

 

Fiskergade 8

Grundmuret toetagers langhus på hele 15 fag. Her er en enestående fyldningsdør. I 1744 omfattede bygningen 10 fag. I 1751 opførtes en tilbygning på tre fag i to etager. I 1780 blev bygningen beskrevet som et grundmuret syvfags våningshus og et grundmuret syv fags pakhus, begge i to etager. I indgangspartiet er der en tavle, som er dateret 1779.

Forhuset er opført i 1779 for Johann Johannsen Sehl.

I 1805 blev forhuset ombygget. Den toetagers sidebygning på 5 1/2 fag, synes at være opført i 1805. Nogle af resterne fra huset fra 1779 er blevet brugt. På hustavlen står anført:

Ich Trau und Bau auf Gott allein Gott Wird allein mein Halffer sein 1779.

 

Fiskergade 9

Femfags langhus i to etager omfattende 12 bjælkefag. Huset er opført omkring 1853.

 

Gildegade

Følgende huse er fredet – nummer 5 – 6 – 15.

 

Gildegade 1

Det er et ti- fag dybt gavlhus i en etage. Butiksvinduet og baldakinen over døren skræmmer ellers en flot bygning. Bygningen er opført mellem 1754 og 1764 for rebslager Daniel Danielsen efter alt at dømme som lejehus med fire ens lejligheder i stueetagen.

 

Gildegade 5

Grundmuret ni fag dybt gavlhus i en etage. De gamle vinduer er bevaret i østgavlen. Initialerne CNS i smedejern er placeret på gavlen. Et flot hus, der igen skæmmes af et stort butiksvindue. Og farvevalget er heller ikke for smart.

Huset er opført mellem 1775 og 1785 for drejer Casper Nissen som et lejehus med fire ens lejligheder. I gavlen mod gaden er en tavle med indskriften:

 Her fødtes J.P. Junggren den 14. august 1827.

 

Gildegade 6

Et trefags langhus i en etage med gavlkvist over to fag. Forhuset på tre fag udgør den nordre af de to våninger på i alt seks fag, som Claus Barthelsen lod opføre mellem 1754 og 1759 i forlængelse af de øvrige våninger på nuværende nr. 10 og 12. Selv om gavlkvisten først nævnes fra 1795, må den antages at være lige så gammel som huset. I 1857 blev de to våninger delt i en selvstændige ejendomme.

 

Gildegade 8

Sammen med nummer 6 pynter dette hus i gadebilledet. Forhuset på tre fag udgør den sydlige del af de to våninger på i alt 6 fag, som Claus Barthelsen lod opføre.

 

Gildegade 10

Grundmuret femfags langhus i to etager. Huset er opført i sin nuværende skikkelse i 1896 for J. Hansen og bygmester M. Matthiesen med delvis benyttelse af murene fra et ældre enetages hus, der udgjorde halvdelen af en række grundmurede våninger på i alt ti fag, som allerede lå på stedet i 1744. Mellem 1744 og 1754 blev længen delt i to selvstændige femfags huse (nuværende nr. 10 og 12).

 

Gildegade 11

Grundmuret trefags langhus på to etager mod gaden og en etage fra gården. Det trefags forhus udgør den ene af de to enetages våninger af bindingsværk på i alt seks fag. Jürgen Iwersen lod dem opføre i 1754 – 1755. Mellem 1835 og 1843 blev våningerne delt i to selvstændige ejendomme. I samme periode blev bindingsværket i Gildegade 11 udskiftet med grundmur.

 

Gildegade 12

Grundmuret femfags langhus. En kvist mod gaden omtales mod gaden fra 1835.

 

Gildegade 13

Grundmuret trefags langhus i to etager. Det siges at være ny opført i 1843. Men alt tyder på, at det er tale om en ombygning af et ældre hus, der sammen med Gildegade 11 udgjorde to enetages våninger af bindingsværk på i alt seks fag, som var opført for Jürgen Iwersen i 1754 eller 1755. Adskillelsen i to selvstændige ejendomme skete mellem 1835 og 1843.

 

Gildegade 14

Grundmuret nifags langhus i en etage. Opført mellem 1764 og 1772 for Jørgen Møller Sandberg på den bagerste del af hans hjørneejendom mod Skibbrogade. Udskilt som selvstændig ejendom omkring 1865.

 

Gildegade 15

Grundmuret nifags dobbelthus i en etage med gavlkvist over to fag. På gavlen ses tallene 1752. Huset blev opført i dette år for skibstømrermester Jacob Paulsen. I 1744 var grunden, som dengang udgjorde en del af Skibbrogade 11, bebygget med Jürgen Iwersens tre våninger på i alt ni fag med kælder under fire fag. Efter alt at dømme udgør dette hus en del af Jürgen Iwersens bebyggelse.

 

Gildegade 16

Grundmuret langhus i to etager. Opført i 1866 for skipper Wilhelm Lund. Grunden udgjorde dengang en del af hjørneejendommen mod Skibbrogade.

 

Her slutter vores foreløbige gåtur i Aabenraa, men vi vender frygtelig tilbage med Flere Gamle Huse i Aabenraa (2).

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere: Læs

• Barkmøllegade i Aabenraa
• Brundlund Slot
• Rådhuset i Aabenraa
• Mine 15 år i Aabenraa
• En Fysikus fra Aabenraa
• Turen går til Aabenraa
• Aabenraa i gamle dage
• Flere Gamle huse i Aabenraa (2)