Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Gader og veje på Østerbro

Marts 30, 2008

Denne lange liste indeholder størstedelen af gader og veje på Østerbro. Ofte fortæller navnene en god gang lokalhistorie. For Østerbros vedkommende er det tydeligt, at der har været masser af militær i området. Men også havnen spiller en rolle. Der er en hel serie af danske byer og øer, samt komponister.

 

Vi har brugt en hel masse kilder i vores efterforskning. Disse kilder vil senere foreligge på en liste, som vi kalder Litteratur Østerbro. Det er en liste, som vi arbejder på. Den vil du kunne finde omkring 1. maj 2008 her på siden. Vi ønsker god fornøjelse. Hvis du vil udprinte, så husk, at have en masse papir parat. Listen er nu opdateret som almindelig artikel.

I de foreliggende samt kommende artikler om Østerbro, vil du kunne læse meget mere om de forskellige gader, veje og pladser på Østerbro.

 

A.E. Kriegersvej:
Anders Frederik Krieger (1817 – 1893) var politiker, og boede på hjørnet af Rosenvængets Tværgade og A.L. Drewsensvej. Krieger var politiker og nær ven med skuespillerinden Johanne Louise Heiberg.

A.L. Drewsens Vej:
Justitarius Adolph Ludvig Drewsen (1803 – 1885) var gift med en datter af gamle Colin, og boede i en villa på vejen. H.C. Andersen var en kær gæst. Han kom hver tirsdag og blev bespist. Drewsen stiftede foreningen af 1837 til Forsømte Børn.

Abildgaardsgade:
Maleren og grafikeren Nicolai Abildgaard (1743 – 1809) var bror til lægen, senere stadsphysikus Peter Christian Abildgaard, grundlægger af Veterinærskolen på Christianshavn,

Aggersborggade:
Vekselmager Hans Christian Aggersborg (1812 – 1895) var en af de største villaejere i Classens have.

Amerikakaj:
Her lagde amerikabådene til

Annekegade:
Nederlandsk og tysk kæleform for Anna

Arendalsgade:
Efter byen Arendal ved den norske kyst.

Askøgade:
Efter en ø i Smålandshavet

Baltikavej:
Mare Balticum” er den latinske betegnelse for Østersøen og Bælterne

Bechgaardsgade:
Komponisten Julius Andreas Bechgaard (1843 – 1916) var organist ved den katolske Sankt Ansgar Kirke.

Bellmans Plads (Bellmans
Gade):
Efter den svenske viseforfatter og komponist, Carl Michael Bellmann (1740 – 1795). Bellmann blev for alvor populær i 1840’ernes København.

Bergensgade:
Efter Norges næststørste by

Berggreensgade:
Komponisten Andreas Peter Berggreen (1801 – 1880) Huskes bl.a. for Den yndigste rose er fundet og Vær velkommen Herrens år.

Biskop Krags Vænge:
Efter Roskilde – bispen Krag (død 1300). I 1294 gav han købstaden København en udvidet stadsret. Han grundlagde i 1296, Helligaandshospitalet, som senere blev sammenlagt med Vartov. Gammel Kloster ligger i Biskop Krags Vænge.

Blegdamsvej:
Blegmændene lagde de fugtede stoffer frem i solen, og siden blev de hærdet i nattekulden. Der var i alt 24 blegdamme, der startede fra Skt. Hans Gade. I 1672 blev disse blegmænd beordret væk på grund af voldenes forsvar. I 1800’tallet dukkede de dog op igen. Den sidste mand lukkede og slukkede i 1867.

Blindestien:
Løber langs Blindeinstituttet

Bogensegade:
Efter den nordfynske købstad.

Bolandsvej:
Boland er et distrikt i den nordvestlige del af Grib Skov med navn efter en forsvunden gård. Navnet betyder opdyrket jord.

Bopa Plads:
Modstandsgruppen Bopa, startede som Kopa, Kommunistiske Partisaner, men skiftede navn til Bopa. Det betyder Borgerlige Partisaner, for at narre Gestapo. Med cirka 1.000 aktioner var det den mest aktive af alle modstandsgrupper.

Borgmester Jensens Allé

Jens Jensen (1859 – 1928) måtte ud at tjene som 12 –årig. Han blev uddannet som malersvend. Han var formand for De Samvirkende
Fagforbund. Han var Københavns første socialdemokratiske borgmester, valgt i 10. kreds. Han var ophavsmanden til Idrætsparken.

Borthigsgade:
Kammerherre Christian Frederik Neve Bothig (1822 – 1905) solgte byggegrunde til Arbejdernes Byggeforening.

Brammingegade.
Efter jernbaneknudepunktet ved Esbjerg.

Bredelandsvej:
Bredeland ligger ved Mårum i Nordsjælland.

Bryggergade:
Bryggeriet Aldersro blev nedrevet i 1900, efter først at være fusioneret med Marstrands Bryggeri på Vodroffsvej, hvorpå begge indgik i De Forenede Bryggerier.

Bryggervangen:
Her havde Københavns bryggere indtil 1500’tallet et stort græsningsareal for heste og kreaturer.

Børskovvej:
Efter den fældede skov mellem Esrum Kloster og Villingerød i Nordsjælland.

Carl Johans Gade:
Den svenske konge Karl 14. Johan (1783 – 1844)var vel Napoleons bedst begavede marskal. Han var døbt Jean – Baptiste Bernadotte. Blev i 1810 tronfølger. Dronning Ingrid var sjette led efter Karl 14. Johan.

Carl Nielsens Allé:

Komponisten Carl Nielsen (1865 – 1931) var vel nok Danmarks mest betydelige komponist. Vi kender Du danske sommer, jeg elsker dig og Jens Vejmand.

Christiansmindevej:
Landstedet Christiansminde var opført af murermester og brandkaptajn Christian West.

Classensgade:
Opkaldt efter generalmajor Johan Frederik Classen (1725 – 1792). Han oprettede Frederiksværk, tidens største kanon – og krudtfabrik. Hans store formue gik til velgørende formål. Dengang var Classensgade adgangsvej til Justineborg, opkaldt efter hustruen til Peter Hersleb Classen, bror til overnævnte. Broderen arvede jorden, og købte Det Kongelige Fiskehus. Det var i Classens Have der blev udkæmpet nogle slag mod englænderne i 1807. I øvrigt blev Victor Borge født i nummer 40.

Collinsgade:
Embedsmanden Jonas Collin (1776 – 1861) huskes dels for at have anlagt Kongelunden, dels for sin omsorg for H.C. Andersen. Collin var i to perioder direktør for Det Kongelige Teater.

Containervej:
På vejen ligger en containerterminal.

Dag Hammarskjölds
Allé:
FN´s generalsekretær døde i et flystyrt. Indtil 1962 var gaden en del af Østerbrogade.

Dampfærgevej:
Færgeruten til Malmø åbnede i 1895.

Danstrupvej:
Efter landsbyen nord for Fredensborg. I Vikingetiden har en vis Dan lagt sin gård her.

Drejøgade:
Den sydfynske ø, danner dette navn.

Eckersberggade:
Guldaldermaleren, professor C.W. Eckersberg (1783 – 1853) var ven med Thorvaldsen og fra 1919 professor for Akademiet. Har præget dansk malerkunst som ingen anden. Han blev offer for den tids koleraepidemi i København. (På vores hjemmeside kan du læse om denne sønderjyske maler)

Edward Griegs Gade:
Den norske komponist Edvard Grieg (1843 – 1907) komponerede bl.a. musikken til Peer Gynt.

Egebæksvej:
Efter den forsvundne landsby ved Espergærde.

Emdrup Bakke:
Emdrup har sikkert navn efter det gamle mandsnavn Imbri.

Emdrupvej:
Følger nogenlunde den gamle landevejs forløb. Siden 1580 forsynede den opstemte Emdrup Sø – eller Lundehussø – København med vand. I årenes løb er udhulede træstammer fra det gamle ledningsnet fundet mange steder.

Engelstedsgade:
Carl Sophus Neergaard Engelsted (1823 – 1914) deltog som marinelæge i De Slesvigske Krige. Han var overlæge ved Almindeligt Hospital under koleraepidemien i 1853 og påpegede tidligt, at tuberkulose kan helbredes.

F.E. Ulriks Gade:
Fattiglægen Frederik Ferdinand Ulrik (1818 – 1917) var medstifter af Arbejdernes Byggeforening. Han var efter krigen 1864 blevet udvist fra Hertugdømmene og blev fattiglæge i København. Folk har ikke kunnet dy sig for at kalde gaden Fulderiksgade.  (På vores hjemmeside har vi to artikler om denne populære læge, der blev stenet ud af Tønder)

Faksegade:
Efter stationsbyen.

Fanøgade:
Efter øen ved vestkysten.

Farimagsgade (Lille):

Den tidligere Farimagsvej fra Østerbro til Vesterbro gik i zigzag og forbandt Østerport, Nørreport og Vesterport. Den nuværende er anlagt på det tidligere fæstningsareal efter 1870. Navnet hænger måske sammen med at Christian den Fjerde skulle være kommet kørende på vejen, hvor han så mødte en bonde, der ikke ville vige for kongen. Kongen havde så beordret sine vogne til side, for at bonden kunne køre forbi. Så far da i mag, skulle kong Christian have sagt, idet bonden passerede. Men historien er dog lidt tvivlsom.

Fiskedamsgade:

Svenske lejetropper fik blandt andet også ødelagt fiskedammene uden for Vesterport. Derfor beordrede Frederik den Tredje 12 karpedamme anlagt på Østerbro tæt ved kysten. Kongens jæger Johan Dantzer fik 1679 fribolig i Kongens Fiskehus på hjørnet af Classensgade og Strandboulevarden. Han fik tilladelse til udskænkning af vin og øl. Han anlagde også skydebane og andre forlystelser, og stedet blev et meget søgt traktørsted.

Folke Bernadottes Allé:
Grev Folke Bernadotte (1895 – 1948) evakuerede efter forhandlinger med SS – føreren Himmler i 1945 med de hvide busser danske og norske KZ – fanger. Dræbt i Jerusalem af den jødiske Stern – organisation, da han fungerede som mægler i Palæstina – konflikten. (På vores hjemmeside har vi tre artikler om “De Hvide Busser”).

Frederik den Femtes Vej:
(1723 – 1766). Han var Danmark/Norges konge fra 1746. Han indførte pietismen til hoffet. Han var udskejende og fordrukken. Han grundlagde Frederiks Hospital i Bredgade i 1752, som i 1910 blev flyttet til Rigshospitalet.

Fritjof Nansens Plads:
Polarforskeren Fritjof Nansen (1861 – 1930) var den første, der krydsede Grønland på ski. Med skibet Fram udforskede han havstrømmene nord for Sibirien. Efter Første Verdenskrig udførte han et stort humanitært hjælpearbejde. Han medvirkede til hjemsendelse af 45.000 krigsfanger. Han skaffede fødevarer til sultne i Volgaområdet, hvor bolsjevikkernes forfølgelse af bønder havde skabt en hungerkatastrofe. I 1922 modtog han Nobels fredspris.

Fruebjergvej:
Fruebjerg er en af de højeste bakker i Grib Skov i Nordsjælland – 65 m. Ved foden ligger en kilde, som i den kristne tid fik navnet Vor Frue Kilde, og blev udstyret med et kapel af munkene på Ebeltoft Kloster. Stedet var helligt i forvejen, så Vor Frue har nok afløst Freja.

Fåborggade:
Den fynske købstads forstavelse betyder hun-ræv.

Gammel Kalkbrænderi Vej:
I 1731 blev kalkbrænderiet efter et par år ved Langebro flyttet ud omkring Nordhavns S – station – lige ud til kysten. Otte år senere opførtes yderligere et brænderi. Kalkbrænderihavnen blev anlagt samtidig med Frihavnen i 1895. I nutidens nr. 16 lå dengang familien Melchiors landsted, Rolighed. Her døde H.C. Andersen den 4. august 1875.

Gartnerivej:
Tidligere lå der et orkidégartneri på vejen.

Gefionsgade:
Gefion var en evig ugift frugtbarhedsgudinde, der havde avlet fire sønner med en styg jætte. Dem omskabte hun til okser, som trak ploven. Hun pløjede Sjælland ud af Sveriges land, derved opstød søen Vänern.

Gittervej:
Efter Frihavnsgitteret omkring Frihavnen.

Glænøgade:
Øen sydøst for Skælskør har måske navn efter sine klinter – det betyder klar og lys.

Gribskovvej:
Efter Danmarks største skov. Betydningen er jord som kan gribes. Skoven har været kongejord.

Gunhildsgade:
Kvindenavnet var meget populært i den tidligere Middelalder. Begge led betyder kamp. Svend Tveskægs mor hed Gunhild.

Gunnar Nu Hansens Plads:
Gunnar Nu Hansen (1905 – 1992) var i generationer indbegrebet af dansk sportsjournalistik. Tilnavnet røber hans begejstring.

Gustav Adolfs Gade:
Efter den svenske krigerkonge Gustav 2 Adolf (1594 – 1632) der i Trediveårskrigen tog over efter Christian den Fjerde.

Gyritegade:
Det nordiske kvindenavn betyder gudinde og skøn.

H.C. Lumbyes Gade:
Hans Christian Lumbye (1810 – 1874) var med på noderne ved Tivolis åbning i 1843 valgte at gå i Johann Strauss den Ældres fodspor. Hverken Champagnegaloppen eller musikken til balletten Napoli er gået af mode.

H.P. Ørums Gade:
Lægen Hans Peter Ørum (1847 – 1904) blev borgerrepræsentant i 1894 og tog initiativ til oprettelse af Lægevagten og Boserup Seminariet.

Hallinsgade:
Værkmester Niels Hallin (1832 – 1870) var medstifter af Arbejdernes Byggeforening og foreningens første formand. Han var anden-mester på Burmeister og Wain. Han havde arbejdet i England som jernstøber, hvor han noterede sig forskellen på spekulationsbyggeri og socialt byggeri.

Halskovsgade:
Efter halvøen nord for Korsør. Betyder en skovklædt skråning.

Hammershusgade:
Efter middelalderborgen på Bornholms nordspids. I lang tid Nordens stærkeste, men ingen fæstning er stærkere end penge. Det lykkedes for Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine at flygte.

Hans Knudsens Plads:
Pastor emeritus Hans Knudsen (1813 – 1886) stiftede i 1872 Samfundet som antager sig vanføre og lemlæstede børn, der i 1930 erhvervede en grund ved pladsen. Knudsen havde en kort tid været præst i den danske koloni Trankebar i Indien.

Haraldsgade:
Kong Harald Blåtand (død 986) hævder på den store Jellingsten, at have gjort danerne kristne. Han flyttede i alle fald hovedstad – fra Jelling til Roskilde.

Hedemannsgade:
Hans Christopher Frederik Hedemann (1792 – 1859) var den yngste oberstløjtnant ved udbruddet af det Slesvig – holstenske oprør i 1848. Han blev alligevel øverstbefalende for den danske hær og udnævnt til generalmajor. Selvom de danske styrker stod sig ved både Bov, Slesvig og Als, var krigsministeren klogere og Hedemann blev fyret.

Heisesgade:
Peter Arnold Heise (1830 – 1879)har komponeret melodier til en mængde romancer, bl.a. Jylland mellem tvende Have. Det er også blevet til en mængde operaer, korværker, balletter m.m.

Helgesensgade:
Officeren Hans Helgesen (1793 – 1858) var født i Oslo. Efter krigen mod Sverige 1813 – 1814 nægtede han at aflægge ed til den svenske konge. Han fik tilladelse til at indtræde i den preussiske hær, og deltog ved slaget ved Waterloo, hvor Napoleons skæbne blev beseglet. Fransk gift og senere officer i Nationalgarden. Hustruen døde, så han rejste til Norge. Og derfra til Danmark, hvor Christen den Ottende gav ham en lille pension. Det Slesvig – holstenske oprør i 1848 betød fast arbejde. I 1849 blev han oberstløjtnant og får kommando over en brigade, hvormed han indtager Frederiksstad. Han forsvarede byen
tappert. Helgesen var en rigtig helt.

Helsingborggade:
Efter Helsingørs svenske genbo, Helsingborg.

Henrik Harpestrengs Vej:

Efter dansk middelalders mest berømte læge, ”kannikken” Henrik Harpestreng (død 1244). Han var kendt for sin beskrivelse af lægeurterne.

Herninggade:
Endnu i 1840 havde den midtjyske tekstil-by kun 21 indbyggere. Navnet er tydet som horn. Et fremspringende bakkeparti.

Hesseløgade:
Hesselø ligger i Kattegat, 27 km nord for Hundested.

Hildursgade:
Valkyrienavnet Hilde betyder kamp og Hildes leg er sagaens omskrivning for det samme. Den skønne Hildur blev bortført til Orkneyøerne, men faderen indhentede sin svigersøn. Det kom til en drabelig kamp mellem de to hære, som varede ved til solen gik ned. Næste morgen vækkede Hildur ved trolddom de faldne krigere til ny kamp, og det skal hun fortsætte med lige til Ragnarok.

Hjalmar Brantings Plads:
Hjalmar Branting (1860 – 1925) dannede Sveriges første socialdemokratiske regering. Han støttede de norske ønsker om selvstændighed, og talte imod at føre krig på spørgsmålet. Det norske Storting havde god grund til at tildele ham Nobels fredspris i 1921. Indtil Brantings død hed pladsen, Stockholms Plads.

Hjelmsgade:
Marsk Stig residerede ifølge folkevisen på Kattegatøen ud for Ebeltoft – betyder den hjelmformede bakke.

Hjortøgade:
Efter en lille ø mellem Tåsinge og Drejø.

Hjørringgade:
Efter Vendsyssels gamle købstad.

Hobrogade:
Efter købstaden ved Mariager Fjord. Ho er en gammel betegnelse for bugt.

Holbækgade:
Efter Tuse Herreds købstad – navnet betyder hule eller hul.

Holstebrogade:
Den nordvestjyske købstad har navn efter et hul. Her lå i årtusinder vadestedet over Storåen.

Holsteinsgade:
Frederik von Holstein (1771 – 1853) var chef for de frivillige kongelige Livjægerkorps. Under den engelske belejring i 1807 angreb de det engelske hovedkvarter på Hellerupgård. Angrebets tyngdepunkt lå i Holsteinsgade. Eftersom Holstein havde vist mere end almindelig vovemod på krigsskuepladsen blev han fundet egnet som chef for Det Kongelige Teater. Her blev han fra 1811 til 1840. I 1849 blev Johan Ludvig Heiberg chef, og sendte den gamle herre en fribillet – ståplads. Det fik Holstein til at sprutte, at han aldrig mere ville sætte sine fødder i teatret.

Hornemans Gade:
Johan Ole Emil Horneman(1809 – 1870) komponerede bl.a. musikken til Dengang, Jeg drog af sted og Højt fra træets grønne top.

Horsensgade:
Den østjyske købstads navn er afledt af hest især gammel hoppe.

Horserødvej:
Efter landsbyen vest for Helsingør – også afledt af hors, gammel hoppe.

Hovgaardsgade:
Polarforskeren Andreas Peter Hovgaard (1853 – 1910) deltog i svenskeren Nordenskjölds berømte Vega – ekspedition i 1882 – 1883. Med
Dijmphna
drev han indefrosset over et år i Karahavet for at finde nogle store øer, som han formodede fandtes nord for Sibirien. Han fandt dem ikke, men det viste sig senere, at han havde ret. I sine sidste år var han kongens jagtkaptajn.

Høyensgade:

Niels Laurits Andreas Høyen (1798 – 1870) var den dominerende – og første – danske kunsthistoriker i 1800`tallet. For ham var det nationale alt afgørende, så han var skræddersyet til sin tid. Kunstforeningen i København skyldes ham. Han var imponerende aktiv, både som videnskabsmand og folkelig foredragsholder. Det var ham, der opfandt de danske middelalderkirker.

Indiavej:
Indiakajen anlagdes med henblik på Indiens – handelen.

Irmingersgade:
Johan Heinrich Georg Irminger (1798 – 1854) havde været adjudant hos Christian den Ottende og Frederik den Syvende. I 1849 fik han under de slesvigske krige kommandoen over en bataljon. I København tvivlede man på hans evner. Men efter udfaldet mod Fredericia, tog han kommandoen efter Ryes fald. I slaget ved Isted optrådte han på ny i den klassiske stil. Han forsvarede også de vestlige marskegne. Men Irminger var nedslidt. To år efter krigen tog han sin afsked. Året efter rejste han til Tyskland. Han døde på et sindssygehospital i Sachsenberg.

J.A. Schwartz Gade:
Kunstdrejer Johan Adam Schwartz (1820 – 1874) blev i 1868 indvalgt i bestyrelsen for Arbejdernes Byggeforening. En af de første gader foreningen opførte, fik hans navn. Han var engageret i forbedring af den faglige uddannelse og ville forene kunst og håndværk. Hans berømte elfenbensdrejeri lå i Sværtegade 3, hvor en mindeplade er opsat i porten. Lokalet er bevaret af Nationalmuseet.

J.E. Ohlsens Gade:
Jørgen Ernst Ohlsen (1814 – 1862) overtog gartneriet ved faderens død i 1845. Han var den første, der arrangerede blomsterudstillinger og avlede frø. Enken Albertine og sønnen lagde hovedvægten på frøerne og firmanavnet J.E. Ohlsens Enke blev berømt.

Jagtvej:

Den blev anlagt i 1750 fra Falkonergården til Store Vibenshus. Resten til Østerbrogade fulgte i 1768. Vejen var fra start forbeholdt hoffet. Dele af Jagtvejen var før den blev anlagt en sti til jagtselskaber. På Nørrebro havde kongen længe før anlagt en Jagtvej, som ikke har noget med denne at gøre. Af den gamle Jagtvej er kun Møllegade tilbage.

Jellingegade:

Gorm. Thyra og Harald Blåtand gjorde Jelling berømt. Højanlægget er Danmarks største gravanlæg. Jelling er måske afledt af gul.

Jens Juels Gade:
Maleren Jens Juel (1745 – 1802) er ophav til motiver på pengesedler. Han var hofmaler og vel den betydeligste portrætmaler i dansk kunst overhovedet. Født på Fyn.

Jens Kofods Gade:
Ved Roskildefreden i 1658 blev også Bornholm afstået til Sverige. Jens Pedersen Kofoed (1628 – 1691) var en voldsom natur. I 1654 fik han et manddrab på samvittigheden og blev skyndsomst soldat i den danske hær. Ved freden blev han hjemsendt som menig rytter. Han deltog i en konspiration mod de svenske besættelsesstyrker. Da den svenske kommandant, oberst Printzenskôld en dag uden følge red ind i Rønne for at opkræve skatter, tog de sammensvorne ham til fange. Da han ikke ville makke ret, skød Kofod ham med sin pistol. Ved at foregive, at Prinzensköld var i live, fik man enken og den lille garnison på Hammershus til at åbne portene og overgive sig. Efter krigen overgav bornholmerne sig til Frederik den Tredje. Kofod fik slået en streg over drabene, blev udnævnt til landkaptajn, fik gården Maglegård ved Svaneke uden afgift, og levede til sine dages ende.

Jens Munks Gade:
Christian den Fjerde sendte Jens Munk (1579 – 1628) ud for at finde en søvej til Amerika. Kun Munk og et besætningsmedlem overlevede. Torkild Hansen har i en meget spændende bog beskrevet dramaet.

Johan Svendsens Vej:
Johan Svendsen (1840 – 1911) var født i Norge. Han var førstekapelmester for Det Kongelige Kapel. Festpolonaise er hans mest kendte komposition.

Juliane Maries Vej:
Juliane Marie (1729 – 1796) var Frederik den Femtes anden dronning. Kongen tog initiativ til oprettelse af Frederiks Hospital i Bredgade. Nu flankerer Juliane Maries Vej og Frederik den Femtes Vej Rigshospitalet. Dronningen skulle i den grad hade Struensee, at rygterne gik på, at hun dagligt havde kikkerten rettet mod hans jordiske levninger på stejlen ved Amerikamøllen nedenfor Frederiksberg Bakke. Behjertede mennesker fik dem en nat fjernet. Anledningen til at knytte hendes navn til vejen, skulle være at Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseum) blev flyttet til Rigshospitalet.

Kalkbrænderihavn:
Den ny kalkbrænderihavn afløste i 1895 en ældre lidt længere inde.

Kastellet:
Den officielle betegnelse er Citadellet, Frederikshavn til ihukommelse af Frederik den Tredje, der i 1663 beordrede en ny Fæstning opført til afløsning af Faderens. Her sad Struensee og ventede sin halshugning. Her sad Griffenfeld osv.  Tyske tropper sprængte sig den 9. april 1940 gennem Norgesporten. Helt
frem til 1950’erne brugte Kastelbageren en surdej, maleren Købkes far havde lavet. (På vores hjemmeside har vi 7 – 8 artikler om Kastellet)

Kastelsvej:
Vejen hed egentlig Citadelvejen, og var kørervej fra Østerbro til Kastellet.

Kattegatvej:
Måske er det hollænderne, der har døbt farvandet. Vikingetidens betegnelse var Jyllandshavet eller Norgeshavet.

Keldsøvej:
Efter en nu udtørret sø vest for Havreholm i Nordsjælland. Tolket som Kedelsø.

Kertemindegade:
Efter den nordfynske købstad. Navnet er sammensat af fjordens gamle navn Kirt. Betyder indskæring og munding.

Kildevældsgade:
Landstedet Kildevæld og senere traktørsted lå på hjørnet af Østerbrogade og Borgervænget. Her lå faktisk en kilde.

Kildevænget:
Efter Vartov Kilde – også kaldt Sankt Hans Kilde.

Kirsteinsgade:
Finansmanden Carl Ludvig Kirstein (1793 – 1862) steg konstant i graderne indenfor statsadministrationen – student 1811, etatsråd 1832. Han blev medlem af direktionen for Det Kongelige Teater. Allerede i 1838 havde han fået nok og trak sig tilbage til landstedet Nøjsomhed.

Klosterrisvej:
Klosterris Hegn er en lille skov syd for Hornbæk i Nordsjælland.

Klostervænget:
Se under Gammel Kloster.

Klubiensvej:
Højesteretssagfører Anton Hieronymus Klubien (1834 – 1893) var Frihavnsselskabets første juridiske konsulent. På rejser i ungdommen blev han ven med
nordmanden Henrik Ibsen.

Koldinggade:
Efter den østjyske købstad. Bynavnet er afledt efter fjorden eller øen den kolde.

Kong Oscars Gade:
Oscar den Anden var Sveriges konge 1872 – 1907 – og Norges til 1905. En irsk doktor Wilde hjalp han over en ”stæroperation”. Og betalingen? Det var nok for Wilde, bare sønnen måtte hedde Oscar.

Korsørgade:
Korsør har altid været det vigtigste overfartssted til Fyn. Navnet kan betyde et kors, et gammelt sømærke.

Krausesvej:
Harthugger – stenhugger – J.W. Krause (1803 – 1889) var medejer og senere eneejer af Kalkbrænderiet.

Kristianiagade:
Oslos gamle navn var i brug fra 1624 til 1925 – efter byggekongen Christian den Fjerde.

Kroghsgade:
Gerhard Christoph von Krogh (1785 – 1860) var kommanderende general under slaget ved Isted den 25. juli 1850. Slaget var en af de største udkæmpet på åben mark i Norden. 41.000 danske overfor 27.000 Slesvig – Holstenske. Krogh blev fændrik som 5-årig, sekondløjtnant som-10 årig, generalmajor som 62-årig. Kavaler hos Frederik den Sjettes dronning Marie Sophie Frederikke i 28 år.

Kuhlausgade:
Komponisten Daniel Friedrich Kuhlau (1786 – 1832) var født i fyrstedømmet Hannover. Det er ham, der komponerede musikken til Elverhøj.

Langelinie (Langelinie Allé)
(Langeliniekaj)
Siden promenaden foran Kastellet blev åbnet i 1848 blev åbnet for offentlig adgang, har den været udflugtsmål. I endnu højere grad, da Den Lille Havfrue kom på plads i 1913. Langeliniekajen er anlagt i 1895 for at adskille Frihavnen fra Københavns Havn.

Langøgade:
Hvor stammer dette navn fra? Mindst otte danske øer hedder Langø.

Lautrupsgade:
Skibsbygger C.N. Lautrup (1835 – 1913) havde værft, først på Østerbro – siden i Hellerup.

Lersø Parkallé:
Lersøen eller Rørsøen havde forbindelse til Sundet gennem Rosbækken, indtil Lygteåen blev gravet for at skaffe drikkevand til København. Lygteåen gemmer sig stadig under Lygten. I 1800’tallets slutning var søen tørret ud, og afløst af et morads, hvor kurvemagere i omegnen hentede råmaterialer, og hvor Lersø-bøllerne holdt til. Bøllen er en nydelig blomst, men måtte ligge navn til de mere – især mere – eller mindre ”besofne” eksistenser, der huserede i mosen. (Vi har her på siden 5 – 6 artikler om disse Lersø – bøller)

Levantkaj:
Det Nære Østen hedder også ”Levanten” og har lagt navn til Frihavnens nordkaj.

Lindenovsgade:
Efter admiral Godske Lindenov (død 1612) som Christian den Fjerde sendte over Atlanten. Han vendte hjem til København, og blev åbenhjertigt fejret. Som uigendriveligt bevis på Grønlands fortsatte eksistens havde den barske ”hugaf” bare kidnappede to grønlændere.

Lipkesgade:
Portrætmaler Alexis Christian Lipke (1819 – 1895) meldte sig blandt de første liebhavere til grunde i Classens Have. Var tegnelærer ved københavnske skoler, men drev de sidste år land – og havebrug her på Østerbro. Hans ”Wilhelmine” var gartnerdatter.

Livjægergade:
Livjægerne og Herregårdsskytterne gjorde udfald mod de engelske belejringsstyrker den 31. august 1807 fra Classens Have.

Lundehusvej:
Lundehus var et vagthus ved Lyngbyvejen, hvor der skulle betales vejpenge. Når man alligevel havde pungen fremme, kunne man lige så godt skylle støvet fra halsen. Derfor voksede stedet til en stor gæstgivergård. Den blev nedlagt i 1929.

Lundingsgade:
General Niels Christian Lunding (1795 – 1871) sad som kommandant i fæstningen Fredericia både under krigen 1848 – 1850 og i 1864. Da han overtog kommandoen i december 1863, tilrådede han at opgive fæstningen. Det ville man ikke i København, så han gik energisk i gang med at forstærke den. Han forsvarede den også med stor dygtighed. Da ordren så kom om at rømme, nedlagde Lunding kommandoen.

Lundsgade:
Efter Lund i Skåne – Danmarks ærke-bispe-by i den katolske tid.

Lüdersvej:
Ferdinand Vilhelm Lüders (1827 – 1895) blev i 1872 havnekaptajn, dvs. øverste chef for Københavns Havnevæsen.

Lyngbyvej:
Er et afsnit af den gamle kongevej til Hillerød (Frederiksborg) og Hørsholm (Hirschholm). Fra slutningen af 1700 – tallet fik den almindelige trafik lov at færdes på vejen mod at betale bompenge.

Løfasvej:
Rederiet Løfa blev dannet i 1901, og havde adresse her.

Løgstørgade:
Efter købstaden ved Limfjorden. Navnet er nok dannet af løgh, gammeldansk for vaskevand og ør betyder stenet strandbred.

Malmøgade:
Skånes største og Sveriges tredje-største by.

Manøgade:
Vadehavsøens navn er udledt af mand. Måske er det fordi, at øen er brugt som begravelsesplads.

Marmorkaj (Marmorvej)
Henføres til Den Ankerske Marmorforretning.

Marskensgade:
Marsken var i Middelalderen hærens leder og efter rigshofmesteren og kansleren den mægtigste i riget. Titlen var lånt fra Frankrig, marechal. Det betød oprindelig (heste)staldmester.

Marstaldsgade:
Efter handelspladsen på Ærø. Betydningen er hestestalden.

Marthagade:
Efter Martha – Maria Magdalenas og Lazarus` søster – hende der ærlig spurgte om ikke også Maria kunne give en hånd med. Det aramaiske kvindenavn
betyder fruen eller herskerinden. Lazarus var formentlig adelig.

Masnedøgade:
Efter øen mellem Falster og Sjælland.

Melchiors Plads:
Grosserer Moritz Gerson Melchior (1816 – 1884) ejede landstedet Rolighed. – opført 1790 – 1791. Dengang gik den lige ud til Øresund. Her kom H.C. Andersen og her døde han 4. august 1875. Melchior var den første jøde, der var medlem af grosserersocietetet, og han var formand 1873 – 1884. Han var medstifter af Privatbanken.

Mellem-kaj:
Efter Mellem-bassinet i Frihavnen.

Middelfartgade:
Efter den fynske købstad – det mellemste overfartssted.

Møllegårdsvej:
Møllegården brændte i 1903.

Mårumvej:
Efter den nordsjællandske landsby – betydningen er i skoven. Navnet passer stadig. Landsbyen ligger i et hak i Grib Skov.

Niels W. Gades Gade:
Komponisten og dirigenten Niels Wilhelm Gade (1817 – 1890) komponerede otte symfonier og blandt andet musikken til Bournonville – balletterne Napoli og Et Folkesagn.

Nordhavnen (Nordhavnsvej):
Nordhavnen betegner området mellem Langeliniekajens yderspids og søfortet Trekroner.

Nordkaj:
Havneanlægget begyndte i årene 1885 – 1894.

Nordsøvej:
Tyskerne kalder naturligt nok Vesterhavet for Nordsee.

Nyborggade:
Den fynske færge-by lå i Middelalderen så praktisk midt i det hele, at man holdt Danehof her.

Nygårdsvej:
Opkaldt efter ejendommen Nygård.

Nøjsomhedsvej:
Landstedet Nøjsomhed lå ved Østerbrogade 118.

Nørre
Allé (ulige nr.):
Alléens linde blev plantet i 1744 – den blev også kaldt Kongevejen til Helsingør.

Oliemøllegade:
Efter Danske Oliemøller og Sæbefabrikker A/S. Nu ligger der et forretningscenter på grunden.

Oluf Palmes Gade:
Efter den svenske statsminister Olof Palme (1927 – 1986), der blev myrdet.

Olufsvej:
Udstykkeren, Oluf Bang Winge (1785 – 1867) var kul – og vinhandler. Det var dengang, da børnene på vejen kaldte sig olerødderne.

Omøgade:
Storebæltsøens navn er tydet som højere (end Agersø).

Oslo Plads:
Indtil 1962 blev pladsen regnet for en del af Østerbrogade. Det gamle navn Oslo er sammensat af Oss (en as, nordisk Gud) og lo (lysning).

Otto Mallings Gade:
Komponisten Otto Valdemar Malling (1848 – 1915) komponerede bl.a. balletten Askepot.

Ourøgade:
Øens navn betyder øen ved bredden.

Ove Rodes Plads:
Politikeren Ove Rode (1867 – 1933) var medstifter af Det Radikale Venstre og redaktør på dagbladet Politiken. Indenrigsminister 1913 – 1920.

Per Henrik Lings Allé:
Den svenske digter Per Henrik Ling (1776 – 1839) er udnævnt til den svenske gymnastiks far. Alléen ligger ved Idrætsparken.

Petersborgvej:
Tsar Peter den Store kom i 1716 til København for at starte en krig mod Sverige. I september ankom 19.000 russere fra Warnemünde. Da Tsaren begyndte at undersøge voldenes højde og tykkelse, fæstningsgravenes bredde, de danske geværer, kanonernes kaliber osv., troede københavnerne inklusive Frederik den Fjerde, at han måske ville angribe hovedstaden. Artilleristerne ved Øster – og Nørreport – byportene nærmest den russiske lejr på Fælleden var i højeste alarmberedskab. Det russiske besøg blev opgjort til 5.699 rigsdaler og 14 skilling. Efter besøget blev villaen ude på landet opkaldt efter den by zar Pjotr havde bygget sig. Russiske officerer havde haft kvarter her, mens soldaterne boede i telte. Den gamle landvillas navn overgik senere til beboelsesejendommen
Petersborg.

Poul Henningsens Plads:
Arkitekt, vise – og forfatter, dragebygger, lys-menneske og såkaldt samfundskritiker, Poul Henningsen (1894 – 1967).

Ragnagade:
Det nordiske kvindenavn er sammensat af ord for guderne, de styrende og strid.

Ramløsevej:
Efter den nordsjællandske lokalitet ved Arre Sø. Det betyder skråning eller græsgang ved en sump.

Randersgade:
Efter den østjyske købstad. Det betyder sandsynligvis bakkekam og stendynge.

Redhavn, Nordre:
Red er betegnelsen for en ankerplads ud for en by eller havn.

Reersøgade:
Efter en lokalitet syd for Kalundborg. Afledt af ordet Reidar.

Ribevej:
Ansgar grundlagde efter sigende Danmarks første kirke i Ribe. Navnet betyder nok flodbred.

Ringkøbinggade:
Den vestjyske købstad er opkaldt efter det nærliggende Rindum – bebyggelsen ved renden.

Ringstedgade:
Købstaden Ringsted er Sjællands gamle tingsted. Mange af de ældste kongelige ligger begravet i Sankt Bendts Kirke – et tidligere Benskinner kloster – bl.a. Valdemar 1. og 2. plus Knud Lavards skrin. Omkring 1400 opregnede man 20 kongegrave. Bynavnet kan hentyde til tingstedets tre sten eller mandsnavnet Ring.

Romsøgade:
Efter øen i Storebælt

Rosbæksvej:
Rosbækken afvandede Lersøen. I Middelalderen drev den Rosbæks Mølle ved Gammel Vartov. De tre mølledamme blev anvendt til dambrug. Ros betyder (strids)hest.

Rosendalsgade:
Den hovedrige schweizer – statens salpeterleverandør med mange jern i ilden både i Danmark – Norge og resten af verden Reinhard Iselin (1715 – 1781) blev optaget i friherrestanden i 1776. Den initiativrige mand havde i 1761 anskaffet sig et landsted på hjørnet af Østerbrogade og Slagelses-vej. Året efter fik det navnet Rosendal.

Rosenvængets Allé:
Se også ovenstående. I 1857 blev ejendommen udstykket til et fornemt villakvarter, hvor bl.a. fru Heiberg, malerne Vilhelm Marstrand og P.C. Skovgaard flyttede ind. Kvarteret var fashionabelt. Her boede også politikere, vekselerere og fabrikanten, William Wain (B&W). (Du kan finde en artikel om dette sted på vores hjemmeside).

Rothesgade:

Juristen, dr. Phil. Carl Ludvig Kirstein Rothe (1859 – 1923) var en tid redaktør af Berlingske Tidende. Spændte vidt.  Kursusleder på Søofficer- og Officersskolen, formand for bestyrelsen af Dansk – Vestindisk lotteri. Sidste ejer af landstedet Nøjsomhed, hvorpå vejen er anlagt.

Rovsingsgade:
Lægen Niels Thorkild Rovsing (1862 – 1927) var en af sin tids ypperste kiruger. Professor ved Frederiks Hospital.

Rubikonvej:
Da Cæsar overskred floden, Rubicon, erklærede han den populære overlevering

  • Terningen er kastet.

Rudolph Berghs Gade:
Ludvig Sophus Rudolph Bergh (1824 – 1909) var zoolog og læge med speciale i hud – og kønssygdomme. Hans fordomsfri syn på prostituerede patienter vakte opmærksomhed i samtiden.

Ryesgade:
Generalmajor Olaf Rye (1791 – 1849) førte i ni uger klogt sin 5. brigade langsomt op gennem Jylland og ud på Helgenæs. Her blev man udskibet og overført til fæstningen Fredericia.. Den 6. juli gik de danske styrker på de Slesvig – Holstenske stillinger. Efter timers nærkamp var sejren dansk. Blandt de 500 døde danske, var Rye. Ingen så hvordan eller hvornår. Siden har man sagt om faldne, at de er gået til Ryes brigade. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Rymarksvej:
I 1766 oprettede Torkel Baden, Rygård. Gården blev udstykket i 1902 af C.L. Ibsen. Hovedbygningen var indrettet til kloster af den katolske Sankt Mikaels Stiftelse, som driver Den Franske Skole. Gårdnavnet er indledt af et ord for rydning.

Ryparken:
Under navnet, Seksualparken udødeliggjorde Hans Scherfig bebyggelsen i romanen Idealister. Det gamle navn var Ole Nielsens vej – efter samme Nielsen (1834 – 1900), der var medejer af Møllegården ved Lyngby – Emdrupvej.

Ryvangs Allé:
I 1622 anlagde Christian den Fjerde et område mellem Sankt Jørgens Sø og Kalveboderne til Ladegården. Som erstatning fik København nu Ryvangen på 196 tdr. Land, der til da havde været en del af Gentoftes jorder. Ved vejen til vangen, som var delt i tre – Strandagrene, Vestagrene og Engeskifterne – blev Vangehuset bygget til opsynsmanden. Ryvangen er også blevet kaldet Bryggervangen – fra det gamle marknavn. I Ryvangen ligger mindelunden for henrettede frihedskæmpere.

Rønnegade:
Navnet på Bornholms hovedstad er sikkert udledt af rådden (tang?).

Samsøgade:
Efter Kattegatøen.

Sankt Jakobs Gade:
Ligger over for Sank Jacobs kirke.

Sankt Kjelds Gade (Sankt Kjelds Plads):

Sankt Kjeld (død 1150) er en af de få danske helgener. Han var biskop i Viborg, og gavmildheden i egen person.

Scherfigsvej:
Bagermester Christian Adolf Scherfig (1800 – 1880) var grundejer i Hellerup. Han ankom fra Pommern i 1817 som bagersvend, blev seks gange fagets oldermand, var borgerrepræsentant og politiker.

Sejrøgade:
Efter øen i Kattegat.

Silkeborg Plads (Silkeborggade):
I 1844 anlagde Michael Drewsen – kendt fra Strandmøllen – en papirfabrik i Silkeborg og dermed fik byen det, som gjorde den til købstad i 1900. Bynavnet er forbundet med silke og silende vand.

Sionsgade:
Efter slotskirken fra 1896. Zions bjerg er en af de høje, Jerusalem er bygget på.

Skanderborggade:
Skanderborg har navn efter slottet, som blev nedrevet efter 1767. Frederik den Anden holdt lige så meget af Skanderborg som af Frederiksborg Slot. Navnet er efter en middelalderlig landsby, Skanderup – Skandis landsby. Skandi er formodentlig et mandsnavn.

Skarøgade:
Skarø ligger ved Tåsinge – betydningen er skår.

Skovgårdsgade:

Maleren Peter Christian Thomsen Skovgaard (1817 – 1875) boede godt nok på Østerbro, men i Rosenvænget.

Skudehavnen (Skudehavnsvej):
Skudehavnen lå færdig i 1921.

Smedelinien:
Spadserestien fra Churchillparken til Bernadottes Allé. I 1853 blev der bygget et hus til 15. Bataljons bøssesmed ved Lollands Kontre-garde. I de gode gamle dage stod der en vagt ved hver af Kastellets porte og Smedelinien afpatruljeredes

  • af en ofte generende Patruille paa 4 Mand, hver halve Time af 2 Mand, og om Natten fra Kl. 10 – 1 ½ hver 1 ½ time af 2 mand.

Sortedam Dossering:
Dossering betegner en vold eller en vej på en vold. – afledt af dos, et fransk ord for ryg. Der har været nogen forvirring om hvilken af søerne navnet har været
knyttet til, men ikke om betydningen. Allerede i Middelalderen har en dæmning stemmet Ladegårdsåens vand op, dels for at skaffe byens drikkevand,
dels for at skaffe vand til voldgraven og møllerne. Siden 12. november 1687 har det været strengt forbudt at vaske vogne og klæder i søen, såvel som at kaste ådsler i den. I gamle dage kom de små københavnere ikke med storken – de små (peblinge) blev fisket op af søen.

Sorøgade:
Sorøs navn er måske udledt af et oldnordisk ord, for smuds eller dynd.

Spangbergsgade:
Morten Petrovitj Spangberg (1698 – 1761) var født i Strandby ved nutidens Esbjerg. I 1720 trådte han i russisk tjeneste. Deltog i Vitus Berings ekspedition til Ishavet, og grundlagde både byen, Okhotsk og den russiske Stillehavsflåde. Han satte sig ud over forholdsordren om at forblive i Sibirien efter Berings død og rejste til St. Petersborg. Dommen var selvfølgelig en dødsdom. Men det man ikke kan få tilladelse til, kan man undertiden få tilgivelse for. Tsaren lod ham slippe med en mindre degradering. Spangsberg er blevet karakteriseret som tyrannisk og ”havesyg”.

Stadens Vænge:
Rede penge undgik man gerne, så byens embedsmænd fik aflønning i form af jord, som de selv eller andre kunne dyrke.

Stavangergade:
Efter den sydnorske havneby som er landsted for norsk olieproduktion.

Steen Billes Gade:
Steen Andersen Bille (1751 – 1833) var søn af en kontreadmiral, og blev selv admiral. I 1787 – 1800 chef for en dansk styrke. I 1797 overvandt han en flåde ud for Tripolis. To år efter fik en algerisk flåde det glatte lag. København var trætte af nordafrikanske pirater og/eller kapere. Under slaget på Rheden var Bille chef for forsvaret af Københavns søside, og meget imod Peymanns kapitulation til Nelson. Bagefter var han en energisk leder af kanonbådskrigen – måske havde han lært af piraterne i Middelhavet.

Stjernestok:
En stjerne markerede at bygningen rummede marketenderi.

Stockholmsgade:
Gaden ligger på den nedlagte fæstnings for-terræn. Navnet skyldes en plads med have og beværtning lige som de Frederiksbergske familie-haver. I 1682 angives Stockholm at ligge ved Gammeltoftsgade nær nutidens Sølvtorv. Forklaringen kan have sammenhæng med belejringen, men også at stedet med københavnernes øjne ligesom ”Stockholm lå pokker i vold”. Blandt lækkerierne fandtes friskmalet gedemælk.

Strandboulevarden:
Gaden blev anlagt i 1896 samtidig med Frihavnen. Først året efter fik den sit navn.

Strandpromenaden:
Overskudsjorden fra gravearbejderne i forbindelse med anlægget af Boulevardbanen medgik til Strandpromenaden. Servitutter sikrede grundejerne sundudsigt frem til 1999.

Strandvejen (59 – 95, 2 – 32E):

Siden den utålmodige Christian den Anden den 10. august 1515 hentede sin brud, Habsburgeren Elisabeth, selveste Karl den Femtes søster, på Hvidøre, gik det slemt tilbage for Strandvejen. Dengang var det Adelsvejen til Helsingør. Med tiltagende vejtrafik var det uheldigt at den hele tiden sandede til eller blev oversvømmet. Nedladende blev den kaldt Sandvejen. De, der havde råd, brugte Kongevejen over Fortunen – selv gæster til Dyrehaven. Men i begyndelsen af 1800 – tallet fik behjertede privatfolk sat skik på vejen, som så blev kildegæsterness foretrukne rute. 1865 åbnede Københavns anden sporvognslinje
– Sankt Annæ Plads – Lille Vibenshus. Det følgende år blev den forlænget til Hellerup. Fra 1883 kom der dampsporvogn mellem Trianglen og Bellevue, men den fik hestene til at stejle og løbe løbsk. Strandvejen blev dengang kaldt En terrorismens alfavej. I 1892 kom der en elektrisk sporvogn. (På vores hjemmeside kan du også læse en artikel om Strandvejens Historie)

Strømsvej:
Højesteretssagfører Rasmus Nyerup Strøm (1842 – 1918)var medlem af Frihavnsaktieselskabets bestyrelse, folketingsmand, nationalbankdirektør og borgerrepræsentant.

Stubkaj:
Efter et tidligere havneforløb.

Studsgaardsgade:
Lægen Carl Ludvig Studsgaard (1830 – 1899)havde ry som sin tids bedste kirurg. Under krigen 1864 gjorde han sig bemærket ved flere lazaretter. I 1875 blev han overkirurg ved Kommunehospitalet.

Sundkrogsgade (Sundkrogen):
Bugten ved Kalkbrænderihavnen forsvandt, da havnen blev anlagt i 1965.

Svanemøllevej:
Svanemøllen var en såkaldt hollandsk mølle syd for Tuborg. Vingerne brændte i 1892, men møllebygningen overlevede. Den blev drevet videre som restaurant Fokina indtil 1944, hvor sabotører sprængte den i luften, fordi den blev frekventeret af tyske soldater. Svanemøllen markerede Strandvejens begyndelse.

Svanevænget:
Før udstykningen tilhørte arealet Svanemøllen.

Sølundsvej:
Efter ejendommen, Sølund.

Søpassagen:
Fører til Sortedams Sø.

Saabyesvej:
Billedhuggeren August Vilhelm Saabye (1823 – 1916) var kolossalt stærk. En gang gik han fra København til Frederiksborg Slot med et udkast, som han ville vise kongen – Frederik den Syvende. Samme dag gik han vejen tilbage. Kongen købte ikke. H.C. Andersen – monumentet i Kongens Have og J.P.E. Hartmann på Sankt Annæ Plads er af Saabye. Deltog som frivillig i krigen i 1848. En søn og en sønnesøn blev admiraler.

Teglstrupvej:
Efter en forsvunden middelalderlig gård i Nordsjælland. Navnet eksisterer i Teglstrup Hegn – navnet er forbundet med thegn. Dette betyder, en fri mand. I dette tilfælde: den fri mands gård.

Teglværksgade:
George Owen anlagde i 1856 teglværket Aldersro. To år efter begyndte ølbryggeriet af samme navn. Aldersrogade er opkaldt efter dette.

Thomas Laubs Gade:
Komponisten Thomas Linnemann Laub(1852 – 1927) er en af de store komponister af danske sange. Fra 1891 var han organist ved Holmens Kirke. Det var
Laub, der stemte rådhusklokkernes tonesammensætning efter en stump skånsk middelaldermode.

Trepkasgade:
Johan Christian Mathias Trepka (1809 – 1850) var i maj 1850 forfremmet til oberst. Under slaget ved Isted 25. juli, blev han ramt i brystet.

Trianglen:
Pladsen er trekantet og var allerede i 1700’tallet holdeplads for kapervogne, der tog søndagsgæster til Dyrehaven, eller hvor de nu skulle hen.

Tronhjems Plads (Trondhjemsgade):
Den norske domkirkeby hed tidligere Nidaros.

Trælastkaj:
Hentydning til firmaet Nordisk Træimport.

Tåsingegade:
Øen Tåsinge er nok navngivet efter Thos, farvandet mellem Fyn og Tåsinge.

Ulvesundvej:
Efter sundet, der skille Møn og Sjælland

UNICEF
– plads:
United Nations Children’s Fund – FN’s organisation for børn og unge oprettet i 1946 har lagerfaciliteter i frihavnen

Universitetsparken:
Universitetsparken er anlagt på den gamle Nørre Fælled. Tandlægehøjskolen var den første institution som rykkede ud.

Upsalagade:
Efter domkirkebyen Uppsala, hvor Sveriges ældste universitet blev grundlagt i 1477.

Urbansgade:
Pave Urban den Tredje stadfæstede 21. oktober 1186 Absalons overtagelse af byen Havn til Roskilde Bispestol. Dokumentet er det ældst kendte med relation til København. Urban døde det følgende år.

Vangehusvej:
Markvogterhuset Vangehuset blev nedbrudt i 1950’erne. Det lå på Strandvejen 87.

Vardegade:
Efter den vestjyske købstad.

Ved Vænget:
Hentyder til Rosenvænget.

Vejrøgade:
Flere øer bærer navnet, der er forbundet med både vejr og vædder.

Vennemindevej:
Københavns Bryggerlav ejede et mindre hus på Bryggervangen med navnet Venneminde. Det blev før englandskrigene ombygget til en decideret lystejendom Wenners Minde. Den lå på østhjørnet ved Jagtvejen. Men gadens navn er hentet fra en yngre ejendom – Lille Venneminde, nede ved Otto Mallings Gade.

Venøgade:
Limfjordøens navn er uklart.

Vermundsgade:
Ifølge Saxo var Kong Vermund far til ”Uffe hin Spage”.

Vibekegade:
Vibeke er en plattysk kæleform af det nordiske Viborg – kamp eller helligdom, vi eller værn.

Vibenshus Runddel:
Store Vibenshus var fra 1629 bolig for opsynsmanden ved Kongevejen. Her var også kro, vejene var støvede dengang. Navnet minder om Hans Andersen Vive, der blev myrdet i 1649. Om det var hans nidkær med opkrævningen af bompenge, der kostede ham livet, vides ikke. Vej patruljerne blev afskaffet ved kongelig resolution 29. september 1767. To år senere var chausséen fra Vibenshus til Lyngby åben for trafik – mod betaling. En borgmester Hersleb lod i 1700’tallet en trædesten for ryttere anbringe ved Vibenshus. Krydset var trafikknudepunkt også efter at Jagtvejen
mellem Falkonergården og Runddelen var åbnet i 1750. Det gamle hus nedbrændte i 1925. Ti år før var det slut med opkrævning af bompenge.

Viborggade:
Efter den jyske købstad, hvor kongevalg i århundrede fandt sted. Betydningen er afledt af vi, der betyder helligdom.

Victor Bendix Gade:
Victor Emanuel Bendix (1851 – 1926) var komponist og professor ved Konservatoriet, hvor han blev Wagner – fan. Som dirigent fremførte han Wagners storværker længe før de kom op på Det Kongelige Teater.

Kilde:

  • Litteratur Østerbro
  • www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Østerbro finder du 101 artikler
  • Flere gader og veje på Østerbro
  • Forsvundne gader og veje på Østerbro

Redigeret 01.01.2022


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro