af Erik Martens
Endnu engang skal vi høre fra Erik. Denne gang får han besøg af politiet. Han kæmper mod rødderne fra Jægersborggade, smadrer vinduer, og triller træstammer ned af en bakke tæt ved Grisens skinner i Harreskoven. Og når man nu skulle opgive falsk navn, var det ikke så heldigt, at adressen var Stefans kirken. På digt beskriver Erik igen sit møde med Havremarkens Skole og de til tider sadistiske lærere.
En is fra 16 øre til en krone
En gang imellem kom der en ismand i gården. Så råbte vi op til mor, om vi måtte får en is. Men det var ikke altid, at der var råd til en. Det var jo småt med penge. Og en is kostede en formue – sådan cirka fra 16 øre til en krone.
På æblerov
Vi stjal også æbler fra Grønthandleren i Stefansgade lige ved Søllerødgade. Egentlig var det jo forkert at stjæle.
Vi gik også på æblerov i Villakvarteret, det var sideveje til Borups Allé. Vi sloges også med rødderne fra Jægersborggade. Men hvorfor ved jeg ikke. Det var jo noget pjat, for vi var klassekammerater.
Gamle venner
Vi var nogle knægte, der kom mere sammen, end med andre. Det var sjovt, for så kom vi også til hinandens fødselsdage. Jeg husker endnu Flemming Schneider i Julius Blomsgade og Kurt Hansen på første – sal. Ja og også hos Henning Johansen, der på en feriekoloni absolut skulle kravle op i et træ, for derefter at falde ned.
Han kom på skadestue, men slap med en brækket arm.
I frimærkeklub
Jeg samlede på frimærker. Og dem har jeg stadigvæk. I Stefansgade var der en frimærkeklub. Den lå oppe på tredjesalen. Jeg har nok ikke været mere end 11 år, da jeg begyndte at komme der.
Vinduer i drivhuset var fristende
Anden gang jeg var på feriekoloni var det så vidt jeg husker på Lolland Falster. Her var et gammelt gartneri med nogle kæmpe drivhuse. Vi syntes, det var sjovt at smadre alle små ruder i drivhusene. Det blev meldt til politiet.
Efterfølgende kom politiet så hjem til os, og Mutter fik lov til at betale 2 kr. om ugen. Jeg ved ikke, hvor mange uger, det stod på.
Træstammer ned af bakken
Politiet kom også hjem til os, efter at jeg havde været i Hareskoven. Det vil sige, vi havde været i Hareskovbrynet, og her var en lille bakke op til skoven. Det var så uheldigt, at der var fældet nogle træer, og de var så blevet savet i ca. en meters længde. Det kunne jeg altså ikke stå for.
Vi begyndte at rulle disse stammer ned af bakken. Men det var lige ned til, hvor Grisen kørte. Men der var en grøft, så der kunne vel ikke ske noget, troede vi.
Men vi blev taget af poltiet. Og så kom vi til afhøring. Her skulle vi opgive navn og adresse.
Falsk navn
Selvfølgelig gav jeg dem en forkert adresse. Det var Nørrebrogade 193. Det var så uheldigt, at det var Stefans kirken.
Gøgl i Nørrebroparken
Der sad altid nogle ældre mænd i Nørrebroparken, lige over for Jægersborggade og spillede skak. Her traf jeg også Karna i 1953. Et par gange om året var her masser af gøgl. Der var luftgynger og en masse andet.
Vi kom også vand i oppustelige balloner. Men det var gårdmanden ikke særlig glad for. Og særlig populære var vi heller ikke hos fru Dauer, der boede i stuen.
At soppe i Ladegårdsåen
Vi sad også ude i Lundtoftegade og skrev bilnumre på de biler, der kom gennem gaden. Vi var også ofte nede ved Ladegårdsåen, og her fangede vi sommetider Salamandere. Her soppede vi også meget.
Udsigt til heste
Vores læge boede på Åboulevarden på førstesalen. Her kunne vi sidde og kigge på alle hestene over på Lanbohøjskolens grund. Det var et dejlig tidsfordriv inden vi kom ind til lægen.
Sjove minder fra Havremarkens Skole
I første del af Eriks erindringer fik vi et digt fra dengang på Havremarkens Skole. Det følges op her.
Det er stadigvæk fra Havremarkens skole
i gymnastik vi havde en mand
Man skulle tro, han havde mistet sin forstand
Han for rundt i salen som en bindegal
Og vi skulle følge ham den original,
Men som regel var han flink, og kunne være en anden,
Så han var nok ikke helt fra forstanden.
En sveder man engang imellem fik,
Men det kunne være en smutter,
Men da man hjem fra skole gik,
Var man ikke særlig kvik,
For den skulle skrives under af Mutter,
Og hun blev i hvert fald ikke glad,
Og så fik man ellers en flad.
Min skole jeg husker på godt og ondt,
Men vi lærte da noget, og det var sundt,
I frikvartererne vi drønede rundt,
Men når lærernes fløjte lød,
Kunne man i en gevaldig nød,
Hvis man ikke fandt ind i geleddet,
Måske en sveder eller en kindhest var på sin plads,
Eller et spanksrørsdask,
og så kunne man finde sin plads.
Skolegården var delt i to
For piger og drenge det må I tro,
Gymnastiksalen var der som en mur
Så vi drenge ikke kunne gøre kur,
Til pigerne bag den tossede mur,
Men efter skoletid, var det en anden sag,
Så tog man revanche, for den lange dag,
Hvor man havde været spærret inde.
Vi havde en lærer, han var sadist,
Hans navn, det husker jeg ikke ganske vist,
Men han hev os i bakkenbarderne i den tro,
At man kom op på det yderste af ens tå
Så man troede, at man skulle til balletten gå,
Men når man igen kom til fode,
Så tror jeg nok, man havde ondt i sit hoved.
Se det var en værre en med ham,
Men han har vel følt en indre tvang,
Til hævde sin rang
Som skolelærer i tiden.
På Havremarkens Skole, lærerne kæmpede om kap,
Om hvem der kunne give de fleste rap,
Med det modbydelige spanskrør,
Sommetider var det en tilfældighed,
På hvis balder det sved.
Tre slag i røven, og så var det slut,
Men man ønskede tit, at man ku’ ha’ slået en prut
Tak til Erik Martens for hans erindringer og hans oplevelser på Havremarkens Skole.
Hvis du vil vide mere: Læs
En gadedreng fra Lundtoftegade
Omkring Nørrebroparken 1 – 3
Barn på Nørrebro i 1950erne
og mange flere artikler fra det gamle Nørrebro på www.dengang.dk