Gårde i Højer
Vi kigger på de gamle marknavne i området. Ellers tager vi lige en rundtur på Søgård, Hans Hindrichsens gård, Fedder Rolls Gård, Tüchsens Gård, Midde Boysens Gård, Højergaard, Rasmus Hindrichsens Gaard, Sønnich Sønnichsens Gård, Koginspektionsgården, Kiers Gaard og Boy Matthiesens Gaard. Vi skal også høre et par anekdoter. En af dem, er navnet på Æ Procesfenn. Jo det var bonden, der havde glemt at spørge sin kone, om han måtte købe jorden. Og det kom det så en retssag ud af (en Proces)
Mange andre gårde i Tøndermarsken
Ja egentlig er det kun ganske få vi omtaler her. På diverse gåture som er refereret her på siden i artikelform er flere gårde allerede nævnt. I vores tur rundt om i Tøndermarsken har vi også besøgt en del gårde. Ja og Cornelius Petersens gård i Vester Anflod har fået sin helt egen artikel. Det kan være, at nogle af de oplysninger, der kommer her, er gentagelser.
De gamle marknavne
Vi kigger lige inden gårde på nogle af marknavnene. Pastor Rolfs bog om Højer gengiver en hel del marknavne. Se i øvrigt vores liste med Højer-bøger, som vi også har gjort brug af i denne artikel.
Vi kan nævne Brinkes fenne, Sonnes fenne, Tüchsens lång fenne, Tüchsens Hedehemm, Niels Petersens Brøskaf (brødskab), Kampes fenne, Kampes Hjørne.
Æ Armfenn Har tilhørt fattighuset, æ Gårdnefenn en gartner. Derimod har Omas fenne ikke tilhørt nogens bedstemor, men da familiens oma arvede nogle penge ofrede hun dem på kalk til den mark.
Hemm betyder noget i retning af eng, og ordet findes i Horshemm, Rohemm og Gassehemm. Æ Proceshemm har fået sit navn ved, at en landmand havde købt fennen, men hans kone ville ikke godkende handelen. Så måtte han annullere handelen, og det gav anledning til en proces.
Æ Tidselfenn og flere Kofenner, bl.a. Kalles Kofenne giver sig selv. Æ Sandpol er en stor sandvold, der nok er opstået ved et digebrud i en stormflod. Østervold og Vestervold er ligeledes ret højtliggende områder. Knoreng har formodentlig i sin tid været et meget ujævnt areal (Knorren er på tysk knold, knude eller knast).
Hæwe Sjøv kan vel nærmest oversættes ved Højer Sivsø. Den har oprindelig været dækket af vand og ligger endnu en meter lavere end omgivelserne.
De tre kuler, Store Kule, Lille Kule og Skomagerkulen er huller, der er opstået ved, at man der har hentet fyld til en forhøjelse omkring 1830 af diget fra 1556. Nu er det planeret ud som marker.
Æ Randhat er et minde om de økonomisk svære tider omkring 1835. Da kunne kogsjorden ikke indbringe nok til at betale udgifterne. En mark blev solgt for en pund tobak og en anden for en Randhat (en høj cylinderhat).
Ja så var det også Lille Hawe, Hyh Hawe (Høje Hawe). Måske har det været en skrive fejl, så man måske har ment det sønderjyske udtryk for Højer, nemlig Hæwe.
Så var det et navn som Æ Puster. Men også her kendes betydningen ikke. Alle disse fenners beliggenhed kendes endnu i dag.
Søgård
Der findes også et område i Højer Kog, som egentlig hedder Højer Plantage. Det var et trekantet areal, som nok oprindelig hørte til forskellige fenne men som lå hen ”for takkel og tov” og som ingen ejede. I 1920’erne beplantede nogle unge bønder det med forskellige slags træer. Men det lykkedes aldrig at få en skov ud af det. Senere blev det et buskads, et lille naturområde som blev udnyttet af nogle biavlere.
Indtil gårdenes udflytning fra Højer by i begyndelsen af 1960’erne var der tre landbrugsejendomme i Højer Mark. Johan Andresens ejendom helt inde ved Højer og en gård og et husmandssted midt ude i kogen. Gården lå i et areal, der kaldtes æ Sjøv. Ordet har noget med sø at gøre. Området har i sin tid stået under vand.
Måske kan man oversætte navnet til Søgård? Den blev bygget i 1909.
Omkring 1930 blev den købt af et konsortium på ni mand (æ Million-Gesellschaft), for at få den på danske hænder. De drev den med en bestyrer indtil de i 1935 solgte den til Poul Andersen, som derved blev den eneste danske bonde i Højer sogn. Ikke mindre end 42 forskellige landmænds jord grænsede op til Søgårds 30 ha.
Vejen fra Højer til Søgård var for største delen en jordvej, der fra oktober til april kunne være et bundløst ælte. Om foråret måtte man slæbe den over for at jævne den, før sol og blæst gjorde den stenhård. Det samme måtte man gøre om vinteren, inden frosten satte ind.
Elektrisk lys havde man ikke, og ferskvand fik man ved at samle regnvand fra taget.
Hans Hindrichsens gård, Tøndervej 1
Gården er opført omkring 1880 af fru Marie Carstensen. Hun var datter af gårdejer Boh Feddersen og Marie Beate Reer og gift med gårdejer og koginspektør Carsten Redlef Carstensen.
Efter sin mands død var hun meget velhavende og gården ved Tøndervej byggede hun til sin svigersøn Adolf Smidt. Ja det var faktisk en bryllupsgave. Han var meget hesteinteresseret og efter sin svigermors død slog han sig på hestehandel-uden større held. Det havde hans far så mere held med.
I 1921 solgte han gården til et konsortium, der et halv år efter afhændede den til kornhandler Fedder Hinrichsen. Selv flyttede han over i Tøndervej 14, som hans far, der var en kendt hestehandler, havde bygget, og hvor der var staldplads til heste.
I 1926 overtog FedderHindrichsens søn Hans gården. Han gjorde et stort stykke arbejde for at få mere jord til gården. I de første år, før han blev gift, var det meste af stuehuset lejet ud, bl.a. havde afvandingsselskabet sine kontorer der.
Der var staldplads til 42 stude, nogle heste, svin og otte køer. Nær gården var der en dam et andehus, i den sejlede drengene med små både.
I 1968 overtog Fedder Peter Hindrichsen gården efter sin far. Han drev derefter 140 ha jord, hvoraf dog en del tilhørte andre familiemedlemmer.
Og det sjove vi faktisk på vores hjemmeside har flere historier, der knytter sig til denne gård. Det er en af www.dengang.dk’ s ivrige læsere, der har sendt fire artikler fra Sydamerika, hvor han nu bor. Vi hjalp en lille smule.
Artiklerne hedder Erindringer fra Højer og Minder fra Højer 1-3. Forfatteren hedder Verner Smidt, og det var hans tipoldemor, der byggede gården.
Fedder Rolls gård, Østerende 1
På denne gårds plads har der ligget en ældre ejendom, som i slutningen af 1700-tallet blev ejet af Thomas Thomsen. Han giftede sig med en datter fra genbogården, den Boysen’ ske slægtsgård. I den følgende tid var der stadig familiebånd mellem de to gårde.
Østerende 1 blev senere købt af den tyske kniplingskræmmer M.C. Matthiesen fra Visby, som derefter giftede sig med genboens datter Helene Boysen, en dansk pige, sønnedatter af den navnkyndige Geske Marie i Emmerlev.
I 1827 byggerede han den nuværende anseelige gård. Senere arvede Helena den boysenske gårds jorder og dens bygninger. Dette blev så afhændet til fremmede.
M.C. Matthiesen blev en fremtrædende og afholdt mand i Højer. Han var byens sidste kniplingskræmmer, medstifter af Sparekassen og dennes direktør i over 40 år. Han blev i 1869 Højers første borgmester. Foruden den store gård drev han ry dampværnsbrænderi i det nuværende Nørregade 3.
Sønnen Christian Matthiesen, der arvede gården, var gift med mølledatteren Emma Roll. Men ægteskabet var barnløst, og efter dem overtog Emmas bror, Fedder Roll gården. Han var gift med Ella Kier fra Kiers gård.
De følgende ejere blev deres datter Ina og hendes mand, grosserer Waldemar Ohlsen, søn af Chr. Ohlsen, Østerende 3. Gårdens nordlige længe har tidligere gået længere mod vest, helt ned til gaden, men Waldemar Ohlsen rev den venstre ende ned. Det var også ham. Der byggede havestuen mod syd.
Senere blev Fedder Rolls gård ejet af Waldemar Ohlsens søn, Christian, gift med Elise Rahbek, der drev In-Foto i den gamle smukt restaurerede gård. Med hende flyttede atter en dansk pige ind på gården.
Da brændevinsbrænderiet eksisterede, var der vist normal god kontrol med dets produkter, og det er ikke let at vide, hvad der har ligget bag ved en indskrift i en af salmebøgerne i kirken:
– Peter Dalli hat ein Grosper besoffen in Fedder Rolls Gaatd.
Peter Dalli var en af drengene i kvarteret.
Vi nævnte i afsnittet den Boysen´ ske slægtsgård. Du kan læse mere om denne ansete familie i artiklen En familie fra Højer
Tüchsens gård, Kirkegårdsgade 3
Det var en stor firlænget, stråtækt gård, beliggende mellem Kirkegårdsgade, Nørregade og Herbergsgade. Det er ejendommelig ved, at den nordlige og sydlige længe mod vest er ført helt igennem med selvstændige gavle, ligesom tidligere Kiers gård.
Den blev ejet af Marie Christensen enke efter kogsinspektør Carsten Redlef Carstensen og ved sin datters giftemål med August Tüchsen overlod hun dem gården. Ud med Nørregade var der to store porte. Endnu i 1930’erne kunne man have held til, hvis man kom forbi en vinterdag, og en port stod åben, at se en daglejer stå på loen og tærske korn med en plejl.
Efter Tüchsens død købte Hans Hindrichsen, Tøndervej 1, gården, fordi en del af dens jord lå fordelagtigt for ham. Men i 1944 overtog Højer Kommune dens bygninger. På gårdens møddingssted på hjørnet af Nørregade og Herbergsgade kunne det blive plads til byens nye apotek.
Samtidig blev en del af gården nedrevet, og senere blev stuehuset i den vestlige længe indrettet til socialforvaltning.
Midde Boysens gård, Torvet 3
Den prægtige gamle gård fra 1757 blev oprindelig kaldt den Feddersen’ ske gård. I slutningen af 1800-tallet blev den ejet af enkefru Ellen Marie Boysen, født Gottfriedsen, stifter af Ellen Marie Boysens Legat.
Det var en enlænget gård med en anselig frontgavl med hejseværk. Den har været både landbrugsejendom og købmandsgård. Midde Boysen blev tituleret ”madam”. Det var tegn på en vis social status, og den krævede, at der var mindst to skorstene på husets tag.
Bag bygningen har der været stald og vognport og i forbindelse dermed en lejlighed, der blev udlejet, men den er for længst nedrevet. I haven mod Banegårdsgade stod der et ottekantet lysthus med ruder af farvet glas, et hyggeligt rum for søndagseftermiddagskaffen.
Købmandsbutikken var i den vestlige ende. Den havde store jernvinduer, og der var et hvælvet rum i en kælder bag huset til vinlager. Købmanden blev benævnt ”æ kjømand o æ bjerg”. Da købmandshallen blev nedlagt, fik barber Johannes Petersen sin salon i lokalet.
Dengang blev gården ejet af købmand Hans Pørksen, Søndergade 4. Han drev en ret omfattende handel med uld, som han købte af egnens fåreavlere. Fårene blev klippet med en uldsaks i en sammenhængende ”ham”, som var bundet sammen med en snor, når Pørksen fik den.
Han opbevarede ulden i gården på torvet. Mægtig store sække med fire stropper i kanten blev hængt op under bjælkerne. Hammerne kom i sækken, og så måtte en mand op i den for at stampe ulden sammen. De fyldte sække blev afhentet af en uldopkøber.
I den tidligere købmandsbutik har SID’ s Højerafdeling haft kontor. Men bygningen blev efterhånden så forfalden, at den blev ubrugelig. I 1992 blev den så heldigvis købt af naboen slagter Müller. Han restaurerede bygningen, så Torvet mod syd kunne have en værdig afslutning.
Højergård, Torvet 1
Gården ligger på nordsiden af torvet. Dens historie kan følges tilbage til 1400-tallet. I 1824 blev den ved giftemål overtaget af Peter Todsen, en bror til Hans Chr. Todsen på Kiers gård, så de to brødre på et tidspunkt ejede byens største gårde. Det var Peter Todsen, der her i 1824 byggede en stor firlænget gård.
Omkring 1860 opførtes det nuværende stuehus syd for og parallelt med det gamle, hvori der indrettedes bryggeri, brændevinsbrænderi og mejeri. Det gamle og det nye stuehus var forbundet med endnu en parallel ”sjette længe” med store porte mod øst og vest, så man kunne køre lige igennem med et hestekøretøj. Denne ”længe” har muligvis nærmest været et lukket portrum.
Avlsbygningerne og det første stuehus er nedbrændt omkring 1890. Et par år senere købte Fritz Sønnichsen gården og omkring 1900 byggede hans bror Ebbe ejendommen Nygade 23. Til den hørte en staldbygning, der hvis nok endnu står ud mod Kirkegårdsgade.
Fritz Sønnichsens enke beboede ejendommen til sin død. Arvingerne solgte den til ”Nordschleswigsche Gemeinde”. De indrettede den til præstegård for den tyske frimenighed.
I den sydvestligste hjørne af haven har ligget ”Stormklokken”, bager Feddersens bolig og bageri, nedrevet år 1900.
Rasmus Hindrichsens gård, Nørregade 36
Det var en gammel, stråtækt, firelænget gård med stuehuset ud mod Nørregade og udlængerne bagved op til Nørrevej. Den brændte i 1910 og blev så genopbygget med fast tag. Gården blev ejet af Fedder Hindrichsen, der gerne blev kaldt Fedder Bonde (udtales Buhn), for at man kunne kende ham fra hans fætter af samme navn, der havde trælast og kornfirma ved siden af. Han blev så kaldt Fedder Træ.
Fedder Buhn var en af egnens store græssere og var en dygtig handelsmand. Han havde ikke ret megen jord under plov, men avlede en kolossal masse hø.
Rasmus Hindrichsen overtog gården efter sin far. Han pløjede en større del af jorden op og byggede stalden om, så der foruden 16-17 køer blev plads til yderligere et halvt hundrede kreaturer og 12 heste.
I 1962 flyttede han gården ud til Kannikhusvej 1. Bygningerne mellem Nørregade og Nørrevej havde han solgt til byen sammen med en toftelod på 2.800 m2, hvor der blev indrettet offentlig parkeringsplads. Stalden blev afhændet til kornhandel. Og stuehuset blev senere overtaget af elinstallatør Carl Christensen. Det meste af jorden indgik i den jordfordeling, som fandt sted på den tid. Rasmus Hindrichsen fik et stort samlet areal til sin nye gård.
Den branddam, der lå nord for Nørrevej, var gårdens gamle ajlebeholder anlagt omkring 1930.
Sønnich Sønnichsens gård, Postgade
Det var en firlænget stråtækt gård på hjørnet af Postgade og Skolegade opført i 1837. Dens vestlige længe strakte sig langs Skolegade næsten op til Nørregade. I 1904 blev en del nedrevet, så den derefter dannede en vinkel mod Postgade og Skolegade. Den har altid været i familien Sønnichsens besiddelse.
Den sidste, der drev den på dette sted, var Sønnich Sønnichsen. Han havde 2-3 køer og en del får. På stalden var der plads til otte kreaturer og otte heste. Men han græssede hver sommer et par hundrede stude, og han var en dygtig handelsmand.
Gården har i sin tid rummet den slagterforretning, der har været i den anden side af Postgade. Slagtningerne foregik i et hus øst for gården, og det var butik midt i stuehuset med indgangen fra Postgade.
Før kloakeringen i 1950 løb gårdens spildevand i en rende under den vestlige længe ud i den åbne rendesten og fortsatte ned ad Skolegade under rendestensbrættet for enden af Postgade. Derefter blandedes det ofte med blodigt vand fra slagteriet og løb videre som en farverig strøm.
I 1961 blev gården flyttet ud til Højer Dige 1 og blev drevet af Sønnich Sønnichsens søn, Hans, der tillige var digegreve. Bygningerne ved Postgade, indbefattet det gamle slagtehus, blev nedrevet, og på arealet er der nu parkeringsplads og en bygning, der først rummede Brugsen, senere bank, politikontor m.m.
Kogsinspektionsgården, Møllegade 9
Også denne gård var oprindelig firlænget. Udlængerne mod vest og nord blev nedbrudt i 1947. Den gamle studestald mod øst var tidligere fjernet. Det smukke gamle stuehus er bevaret. Det er fra 1758, opført efter den store brand i området i 1756. Indvendig er det interessant med de bibelske billeder på dørene.
Gården blev ejet af Friedrich W. Reer, gift med Maria, født Patch. Det var den familie, der lod opsætte en mindetavle på nordsiden af korbuen i Højer kirke. Det var over en datter, der døde som attenårig. Efter Marias død i 1883 gik gården i arv til hendes barnebarn Maria Carstensen, som senere overlod den til sin datter Ingeburg og hendes mand, kogsinspektør Andreas Mathiesen.
Under 1. verdenskrig var der tyske soldater indkvarteret soldater i Højer. I Møllegade 9 boede en løjtnant. Det kneb undertiden at skaffe kød, og det hændte, at der blev serveret brystkød af gråspurve for ham. Man turde ikke fortælle ham, hvad det var, men han spiste det med velbehag.
Også under 2. verdenskrig var der tyske soldater i Højer med flakskyts og feltkanoner. De havde ammunitionslager på gården. Hele den stråtækte lade var fyldt med granater. Da afdelingen var forflyttet, kørte en lokal vognmand ved nattetid hele beholdningen til banen. Den fyldte flere jernbanevogne.
Gården har ikke været i drift siden 1925. Fra den tid har al jorden været udlejet, og i 1949 blev den endeligt nedlagt som landbrugsejendom. Udlængerne er borte.
Kiers Gaard, Søndergade 12
Kiers Gaard ligger ved Søndergades forlængelse vestpå. Den nuværende firelængede bygning er opført i 1759, efter at gården er brændt i både 1756 og 1758. Den var i mange år-fra 1739-i familien Todsens besiddelse, som fæstegård under Schackenborg.
Chr. Todsens datter giftede sig med løjtnant Johan Ernst Kier, søn af borgmesteren i Haderslev. Og deres søn Hans Chr. Kier overtog gården i 1884. Den var derpå i familien Kiers eje til 1973.
I 1700-tallet var gårdens besidder forpagter af østersskrabningen i vadehavet. Da eksisterede de to sidst anlagte havdiger ikke, og en dyb sejlbar pril gik ind tæt syd for gården, så man både kunne transportere østerserne lige ind til det pakhus, der ligger sydvest for gården. Det kaldes stadig for Østershuset. Det var helt almindeligt i slutningen af 1800-tallet, at der blev serveret østers ved bryllupper i Højer.
I 1906 blev Chr. Kier ejer af gården. Han blev indkaldt som soldat i 1914. To år efter faldt han ved Somme. Hans enke sad tilbage med fire børn. Hun drev ejendommen videre. Da hendes ældste søn blev voksen, overtog han driften. I den periode, hvor der var russiske krigsfanger som medhjælpere på egnens gårde, var der en på Kiers gård og en på Fedder Rolls gård i Østerende.
Man indgik en aftale, at de to gangere arbejdede sammenskiftevis på de to gårde. Det var en ordning, der fungerede til alles tilfredshed. I 1939 blev gården nedlagt som landbrugsejendom, og siden er jorden solgt fra.
Hans Kier boede på gården til sin død i 1971. To år efter solgte hans enke den til Højer kommune og Sønderjyllands amt. I dag er den efter en gennemgribende restaurering en selvejende institution. Her har været afholdt en masse kurser især med kunstneriske og pædagogiske emner. Det har også fungeret som en slags kulturhus for Højer.
Kiers Gaard er en af de bedste og mest imponerende bygninger i Højer. Den er en sjælden harmonisk helhed. Det vældige stråtag hviler på 6,5 km lægter.
På græsplænen syd for gården findes en jættestue fra den yngre stenalder. Den er imidlertid et fremmedlegeme på stedet, for så vidt som den for ca. 5.000 år siden blev anlagt I Gammel Enge, et par km nord for Højer.
Den blev udgravet af folk fra Haderslev Museum i 1990. Da den ikke kunne bibeholdes, hvor den lå, valgte man at genopføre den nøjagtigt, som man havde fundet den, på pladsen ved Kiers Gaard.
Du kan læse meget mere i vores artikel Hvem boede på Kiers Gaard?
Boy Matthiesens gård, Strandvej 2
Gården har nok oprindelig været firlænget. Nogle mener, at her har været en gammel færgegård med kro fra den tid i 1700-tallet, da der var anlægsplads for skibe lige syd for Kiers Gaard.
Strandvej 2 blev i sin tid købt af en søn af M.C. Matthiesen, Østerende 1. Hans søn, Boy Matthiesen var i en årrække kasserer for Sparekassen, som i hans tid havde lokale på gården med indgang fra øst. Hans enke arvede gården og var ejer af den til sin død, men havde forpagtet den ud til sin søn Boy.
I mands minde har gården haft to længer samt en fritliggende stald mod vest, der antagelig er opført omkring 1890. Boy Matthiesen døde i 1970. Enken Mette Matthiesen byggede et parcelhus på gårdens gamle møddingssted.
Gårdens stuehus blev senere lægebolig. Stalden er revet ned, og på den plads er opført et parcelhus.
Årstallet 1757 på gården minder om, at det i det år blev den genopført efter den brand i 1756, der også ødelagde to nabogårde.
Den sidste Boy Matthiesen plejede at bruge ryttersabel, når det tætte vedbendlag på stuehusets sydside skulle ”straffes”.
Boy var en børneven og han havde i sin tid store knægte til at hjælpe sig på gården. Ofte bestod belønningen i cigaretter, og han kunne sige til sine unge hjælpere:
– Stik lige hen til æ bogbinder og hent en pakke cigaretter på min regning.
I perioder var det ligefrem sat i system:
– Så mange cigaretter for at pumpe vand
– Så mange cigaretter for at køre møg osv.
Dengang blev det ikke opfattet, at cigaretrygning var farlig.
Kilde:
– Se Litteratur Højer
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 65 artikler om det gamle Højer og omegn herunder:
– Højer-bønderby i marsken
– Erindringer fra Højer
– En familie i Højer
– Hvem boede på Kiers gård
– Minder fra Højer 1-3
– Fra Østergade til Postgade
– Fra Slusevej og andre steder i Højer
– Historisk vandretur fra Nørregade i Højer
– Fra Kovej og andre steder i Højer
– En ny vandretur i Højer
– En gåtur i Højer og mange flere