Frøslevlejrens Fremtid

Skal stedet udvikle sig til et egentlig Besættelsesmuseum. Hvis ja, så giver vi et forslag med 143 artikler med, hvad man kan beskæftige sig. Vi ved godt, at vi ikke rigtig lever op til Danmarks selvforståelse i vores beskrivelse. Men så kan man da bruge temaerne. Der skal i hvert fald ske noget. Barakkerne forfalder. Det vil være en skam, hvis barakkerne efterhånden skal rives ned. Engang var der 36 – nu er der 24. Men ak. Der skal skaffes ca. 170 mio. kr. for at visionerne kan gå op i en højere enhed. Skal Aabenraa Kommune egentlig finansiere en national kulturarv? Der er sket meget i holdningerne, siden jeg spurgte om der ikke skulle laves et museum for Fårhuslejren. Det var engang, vi hentede et juletræ ude i den smukke natur. Jeg blev mødt med et meget harmfuldt blik. Nej stedet skal ikke ”forfalde” til en mindepark. Men fortæl sandheden og ikke kun den ”frelste” historie. Man forventer 60.000 årlige gæster. Vi kigger på Styrker, Muligheder, Svagheder og Trusler.

 

Stedet skal ikke bare ”forfalde” til mindepark

Der er nogle udfordringer for Frøslevlejren. Stedet må absolut ikke forfalde til mindepark. Tværtimod skal der aktiviteter til for at udvikle stedet. Der er jo skrevet et hav af bøger om stedet. Og vi har også selv skrevet en del om stedet.

 

Fortæl nu sandheden

Man burde omdanne stedet til at fortælle om hele besættelsestidens historie måske med fokus på Sønderjylland. Og så kan det ikke undgås at Fårhuslejrens historie dukker op igen. Men mon ikke alle de fordomme, vi har været igennem, er blevet gennemdiskuteret.

Men fortæl sandheden. Lad være med at undlade det upopulære. Vi har selv i vores forskning fundet masser af undladelser og tavshed. I stedet for at spørge sig selv, om det har sin rigtighed, er man blevet mødt af fortielse og beskyldninger om korruption.

 

Man forventer 60.000 gæster

Den nyeste energikrise har sat gang i spekulationer. Og når man kigger på træbarakkernes tilstand, kan man også se, at noget skal gøres. Jeg mindes for et par år siden at have set en overskrift, hvor det stod, at størstedelen af barakkerne trues af nedrivning. Ambitionerne er at opnå et besøgstal på årligt 60.000. I 2021 var besøgstallet kun 25.000. Det skyldtes bl.a. Corona. I 2020 var der 30.500 gæster.

 

Flere historier savnes

Stedet er unikt. Det skal udnyttes. Og man er i gang med at se på fremtiden. Og det er både Frøslevlejrens Venner og Aabenraa Kommune. Herfra er der kigget lidt i de forskellige oplæg. Det er især en ting, som jeg savner i disse oplæg. Det er historien om Karantænestationerne som kan kobles til Frøslevlejren.

Ja måske også Bevogtningen af Grænsen 1945 – 1949. Grænsegendarmernes historier kan vi jo allerede finde i Rens.

Imponerende er antallet af arrangementer i 2021. Det var på 148 mod 82 arrangementer i 2020. Det var omvisninger, foredrag m.m.

 

Visionen koster 170 mio. kr.

Allerede i 2017 var der tale om at sikre Frøslevlejrens fremtid. Man har da også fra kommunens side en vision. Men sådanne visioner koster altid masser af penge. Og kigger vi på dette beløb, ja så fremkommer tallet 170 millioner kroner. Den kommunale andel er på 41 millioner kroner. ”Resten” håber kommunen at få gennem fonde og Staten. Det er jo trods alt et nationalt mindesmærke som vi har med at gøre.

Nu skal man så have gang i en koordinationscentral. Og her er der så bevilliget 1,5 mio. kr. Næste år er der så afsat 5.5 mio. kr.

Man har planer om et nationalmuseum, en efterskole, og en kombination af mindesmærke, historiecenter og oplevelsessted med café- og overnatningsmuligheder. Man har et håb om at stedet også selv kan yde en form for selvfinansiering. Men så skal man nok have gang i besøgstallet.

 

Fortæl også Sydslesvigs Historie under Anden Verdenskrig

I øjeblikket kan man i lejren opleve nationalmuseet fortælle om lejrens historie, her er FN – museet, Amnesty International, Beredskabstjenesten, hjemmeværnet og Frøslev Efterskole.

Kunne man udvide det til for eksempel at fortælle om Sydslesvigs historie fra slutningen af 1930erne til 1950erne? Det er et grænseland, så man kunne jo fokusere mere på de to mindretal og anden verdenskrig. Ja og hvad de to mindretal gør for at skabe fred.

 

Lejren skal forblive enkelt og autentisk

Man skal forsøge at finde nye samarbejdspartnere og opgradere de fysiske rammer. Man har besluttet at sætte ind på tre indsatsområder, som hver især indeholder nye projekter:

• En stærk udviklingsorganisation
• En helstøbt oplevelse
• Opgradering af det fysiske miljø

Brugerne skal i højere grad arbejde for synergieffekterne ved et fælles samarbejde omkring formidling, drift og udvikling.

Oplevelsen skal tiltale både kultur – og historieinteresserede gæster og lokale borgere. De eksisterende kvaliteter i lejren styrkes og nytænkes. Lejren skal forblive enkelt og autentisk. Oplevelsen af lejrens helhed skal styrkes.

 

Lejrens helhedsoplevelse skal styrkes

Gæsten skal have lettere ved at få overblik over lejrens enestående struktur, historie og aktivitetstilbud.

Frøslevlejrens barakker er unikke. Men de utidssvarende og indfrier ikke nutidens krav til faciliteter eller miljøhensyn. Bygningerne skal opgraderes med respekt for de arkitektoniske værdier og det samlede kulturmiljø i lejren.

Lejrens helhedsoplevelse skal sikres gennem fysiske tiltag, som sikrer bedre udendørs formidling. Nye aktiviteter og klare forbindelser, der understøtter lejrens struktur.

 

Engang var der 36 barakker

Lejren bestod oprindelig af 36 barakker. Flere er med tiden revet ned. Og faren er at flere skal rives ned. Nu står 24 tilbage

Bygningerne har fået navn efter deres virke under krigen. H (Häftling) er tidligere fangebarakker. W (Werkstatt) værksted og K (Kommendatur) blev anvendt af de tyske soldater. Barakkerne er i dag røde. Dengang var de brune.

Det centrale vagttårn hedder T1 og er dominerende i området.  Desuden er der Vagttårn 3,4 og 5. De er udsigtstårne og ikke så høje som T1.

 

Styrker, muligheder, svagheder og trusler

Der blevet lavet en såkaldt SWOT – analyse, Den har set på styrker, muligheder, svagheder og trusler. Vi plukker af analysen og starter med det positive:

• Mange oplevelsestilbud i lejren
• Unik helhed
• Aabenraa Kommunes største turistattraktion
• Autentiske rammer

Og hvilke muligheder er der?

• Særlige muligheder for tyske turister
• Efterspørgsel efter autenticitet

Hvilke svagheder er der?

• Utidssvarende bygningsmasse
• Svingende kvalitet i formidlingen blandt lejrens museer
• Dårlige ankomstforhold
• Turismen har lille betydning i kommunen
• Langt fra andre attraktioner/byer
• Anonym beliggenhed
• Manglende midler til fælles udvikling, markedsføring og drift

Og trusler er der også!

• Skrøbeligt indtjeningsmuligheder
• Vil tyske turister sætte pris på lejren på grund af dens mindre dramatiske historie?
• Landspolitisk bevågenhed sætter rammer for, hvilke aktiviteter, der kan tillades i lejren.

Skiltningen er ikke god nok i lejren. Der orienteres ikke tilstrækkelig om lejrens brug i historien. Bedre informationstavler er en mulighed. Disse må dog ikke skræmme helheden.

 

Større hul mellem indtægter og udgifter

Lejren står i dag over for en række udfordringer. Der er et stadig større hul mellem indtægter og udgifter, ledige lejemål og et opsparet behov for vedligehold og energirenovering af bygningerne. Det er tvingende nødvendigt med at lave en samlet plan. Jo, det er allerede nu et nationalt mindesmærke. Men fremtiden er langt fra sikret for lejren.

Der er store udgifter til opvarmning af barakkerne i dag. Hvis nogle af lejerne vælger at flytte fra lejren, vil det for alvor opstå økonomiske problemer. Så vil man også være tvunget til at rive barakker ned.

 

En samlet udviklingsplan

Der er også udarbejdet en plan for en økonomisk bæredygtig drift, der skal sikre det nationale mindesmærke mange år frem. Det er vel indlysende at Aabenraa Kommune ikke selv kan løse den økonomiske opgave.

Den samlede turisme vil få gavn af det, hvis det lykkes at få gennemført udviklingsplanen.

Tænk hvis det kan lykkes at fortælle historien gennem tiden fra fortiden mod nutiden og fremtiden. Her skal man måske blive bedre til at fortælle, hvad der er museum, udstillinger og efterskole.

Der skal være en inddeling i tre spor:

• Krig og totalitarisme
• Fred og demokrati
• Efterskolen

Det var i den nordlige del af lejren. Hvor fangerne ankom. De vandrede fra Fårhus Station gennem skoven langs kanten af lejren og pigtrådshegnet. Man vil genskabe den oprindelige indgang til lejren og et ankomstcenter med et overblik over lejren.

Der skal også informeres om Padborg – lejren.

 

Multisal og demokratiskole efterlyses

Frøslevlejrens Efterskole har længe haft et ønske at bygge en ny og mere tidssvarende multisal til bl.a. teater og foredrag. Det kan kombineres med velkomstcenter, butik og cafe. Man vil også skabe en demokratiskole, hvor skoleklasser, gymnasieelever og andre kan komme til lejren og høre om demokrati. Det kan også være tilbud i ferie og fritid.

 

Vores artikler er nok ikke forenlig med Danmarks selvforståelse

En ting man skal passe på og det er forsimple informationen og kun viderebringe det som er forenelig med Danmarks selvforståelse. I slutningen af denne artikel vil vi henvise til en række artikler, som vi har begået på vores hjemmeside. Vi er nu godt klar over, at disse artikler nok ikke kan inspirere til temaer i historieformidlingen i den kommende Frøslevlejr. Og det er alene af den grund, at ikke mange af de artikler er forenelig med Danmarks selvforståelse.

Men måske kan temaerne inspirere.

 

Er det en kommunal opgave at sikre national kulturarv?

Jo lejrens eksistens er i fare. Og det er ikke overdrevet at sige det på den måde. Hvis det ikke snart sker noget, må barakkerne rives ned en for en.

Staten bevilligede 63,5 millioner kr. til genopbygning af Frihedsmuseet. Undertegnede er desværre ikke så begejstret. Læs vores anmeldelse. Men fin nok, at staten bidrog. Historien om Anden Verdenskrig skal ikke ende som fiktion og underholdning i form af spillefilm.

I Frøslevlejren kan man komme til at opleve den sande historie. Men det kan det være en kommunal opgave at sikre vores national kulturarv?

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Der Nordschleswiger
• Udviklingsplan for Frøslevlejren/Aabenraa Kommune
• Fremtidens Frøslevlejr – udviklingsplan for Frøslevlejren/Frøslevlejrens Venner

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.908 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 390 artikler
• Under Sønderjylland finder du 232 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
• Under Tønder finder du 302 artikler
• Under Aabenraa finder du 198 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 8 artikler

 

• Måske kan temaerne virke som inspiration til historieformidling. Vi er godt klar at vores artikler om besættelsestiden ikke lever op til Danmarks selvforståelse:

 

• Frøslevlejren
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Frøslevlejren
• Harreslev – dengang
• Hvordan var det at bo i Frøslevlejren?
• Myter om Frøslev – og Fårhuslejren
• Dagligliv i Frøslevlejren

 

• Fårhuslejren
• Fårhuslejren
• Da Fårhuslejren kunne sætte gang i den 1-3
• Hvordan var det at bo i Fårhuslejren?
• Straffelejren

 

• Besættelsestiden i ”Bov Kommune”
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk
• Dramaet ved Viadukten 1-2
• I Kollund Østerskov lå to villaer
• Sandheden om karantænestationerne 1-2
• Holocaust – fornægteren fra Kollund
• Militære efterretninger i Grænselandet
• Kæmp for alt, hvad du har kært – Chr. Friis
• Besættelsestiden i Bov Kommune
• Besættelsestiden i den sidste tid i Bov Kommune
• Gendarmer ved Grænsen 9. april 1940
• Under krigen i Bov Kommune

 

• Grænsen
• Grænsen – dengang (b)
• De slagne ved Grænsen
• Pas på grænsen (1)
• På vagt ved Grænsen 1945 – 1949
• Grænsen – og dens bevogtere

 

• Besættelsestiden i Sønderjylland
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Danskerpak og Tyskerpak
• Efter Besættelsestiden
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Eleff Rasmussen og den brune tid
• Sønderjylland under pres – syd fra
• Den Sønderjyske Politiadjudant
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• De fem lange år i Sønderjylland
• Det Sønderjyske Efterretningstjeneste
• Opgør efter 1945
• Sheriffen i Tinglev
• De danske varulve
• Fremmedflag i Sønderjylland
• Jordkamp, Vogelgesang og domænegårde
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• Da politimesteren skulle skubbes ud af kirketårnet
• Tønder – efter krigen
• De dødsdømte fra Tønder
• Nazister i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder
• Den dansk – tyske sameksistens i Tønder
• Tønder efter krigen
• Opgøret efter 1945
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Tønder – maj 1945
• Frits, nazister og et kartotek
• Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby
• Dansk agent – skyld i Gendarmers død?
• Tyske flygtninge i Nordslesvig
• Sønderjylland – maj 1945
• Aabenraa – maj 1945
• Aabenraa – under besættelsen
• Var Paludan – Müller en folkehelt
• Obersten fra Tønder
• Spionage i Sønderjylland under besættelsen
• Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
• Modstand i Kolding
• Modstand i Sønderjylland
• Modstand og sabotage i Sønderjylland
• Sorgen ramte Aabenraa 1-2
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa
• Modstand i Tinglev
• Modstand og fodbold i Tønder
• Sabotage i Tønder
• Tønder og Omegn 9. april 1940
• En frihedskæmper i Tønder
• Baraklejren i Højer
• Højer 1935 – 1945
• Bombenatten over Als og Sundeved 1942
• Revision – en avis og dens redaktør
• En dobbeltagent fra Aabenraa
• Besættelsestiden i Abild
• Haderslev 9. april 1940
• Gestapo i syd – og Sønderjylland
• Krigshelt med rødder til Aabenraa
• Konfiskation af tysk ejendom
• Ønskede og uønskede efter besættelsen
• For tysk krigsret 1940
• Brede under besættelsen
• Rømø under besættelsen
• Bovrup – kartoteket
• Frits Clausen 1-5
• Da der pludselig dukkede et fly op
• En stikker fra Sønderjylland
• Bombeangreb mod Tønder
• Besættelse og befrielse ved Grænsen

 

• Sagen om Asmus Jensen
• To skæbner i Kiskelund
• De mystiske mord ved Grænsen 1-3
• Forord (1) til Grænsen er overskredet
• Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945 (opdateret 2021)
• Var det et Hævnmotiv?
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
• Mord i Padborg 1-4

 

• De Hvide Busser

 

• Myten om De Hvide Busser
• Sandheden om De Hvide Busser
• De Hvide Busser – nok engang

 

• Det Tyske Mindretal
• De kom tilbage
• Gerningsmænd eller ofre
• Et Mindretal under Besættelsen
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Besættelsestiden og Det Tyske Mindretal
• Nazistisk ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Anklaget for Højforræderi
• Da Nazismen kom til Sønderjylland
• Jens Møller – Folkeforfører eller folkefører?
• Mindretal i brændpunkt
• Det Tyske Mindretal
• Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1933
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (vers. 2018)
• Carl Beuck – en modig pastor fra Mindretallet
• Folketingsvalget 1939
• Den nationale pligt for mindretallet
• I Nazismens skygge

 

• Sydslesvig før-under-og efter Anden Verdenskrig
• Efterretningsvæsnet efter Nazismen
• Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
• En sønderjyde krydser sine spor
• Nazisternes sidste tilflugt
• Afnazificering og Hungersnød – syd for grænsen
• Sydslesvig – under og efter Anden Verdenskrig (Foredrag)
• Flensborg efter 1945
• Det danske Mindretal – under Hagekorsets skygge
• Syd for grænsen – efter besættelsen
• Deserteret i Svendborg – likvideret i Gelting Bugt ’Likvideret i Alssund 5. maj 1945
• KZ – lejr Ladelund
• KZ – lejr Husum Svesing
• Lige syd for grænsen 1940 – 1949

 

• Historieformidling
• En tur på Frihedsmuseet
• Danmark kæmpede for sit gode rygte
• Hvem skriver historien

 

• Og mange flere