Frøslevlejren – i den sidste tid

I Frøslevlejren kan du også se en udstilling om Fårhus – lejren. Og den startede med skud, vold og tyveri samt en jernhård disciplin. Var disse indsatte helte, forbrydere eller ofre? Frøslevlejrens Kursuscenter ønskede, at tyskerne skulle besøge lejren under mottoet ”in der Vergangenheit”. 17 mand skulle have været til København. Rejsen blev stoppet i sidste øjeblik. Og de indsatte i Frøslevlejren regnede med at englænderne åbnede porten. Der er mange følelser med i spillet, når man skal beskrive stedet. Her på redaktionen får vi usædvanlige mange reaktioner. Bagerst har vi en længere liste med henvisninger til artikler fra Anden Verdenskrig/Besættelsestiden

 

 

Var ved at miste modet

Tyskerne var ved at miste modet i lejren. De indsatte begyndte at ryge. Det havde ellers været strengt forbudt. Det hændte også at en SS’ er kom og bad om ild. Det var tydeligt, at man efterhånden var ved at opgive.

 

 

Greven på besøg

Spændingen steg efterhånden, som rygterne svirrede. De indsatte have forestillet sig, at englændernes første prioritet var at befri de indsatte i lejren.

Og forventningerne steg, efterhånden som de hvide busser begyndte at komme fra Neuengamme. Busserne holdt i lange rækker syd for lejren.

 

 

Søndag den 23. april gik rygtet, Grev Bernadotte var landet på en flyveplads ved grænsen. Hen på eftermiddagen ankom han til lejren ledsaget af Baronesse Wedell – Wedellsborg og amtmand Thomsen.

Greven aflagde fangerne et besøg. Det blev en festlig stund i den overbefolkede lejr. På det tidspunkt var der hen ved 5.600 indsatte i lejren.

Lejren var så overfyldt, at den ene spisesal måtte omdannes til sovesal.

 

 

En hemmelig radio

Et eller andet sted i lejren var der en hemmelig radio. Man var godt orienteret om, hvad der foregik. Man lyttede også til mælkemanden og skorstensfejerens beretninger. Der skulle bygges flere barakker. Der blev henstillet til at dette kunne foregå lidt hurtigere. Trængslen var efterhånden blevet for stor

 

 

Rygterne gik nu på, at de indsatte skulle videre til Sverige. Men det viste sig, at dette kun gjaldt for politifolkene fra de sidste tre transporter.

Men pludselig kom en masse af sted, og Frøslevlejren så helt affolket ud. Nu var der kun 2.400 tilbage.

 

 

Frygten steg

Men håbet om, at tyskerne ville give sig uden kamp, svandt. Grunden var, at der 10 – 12 dage forinden var ankommet en forstærkning af politisoldater til lejren: De havde indrettet en masse skydestillinger i kommandosiden. Ingen vidste, hvad der ville ske. Rygterne gik på, at der var russisk landgang på Bornholm og Falster. Og nu forlød det, at de intellektuelle nu skulle til Sverige. Videre hed det sig, at småforbrydere også skulle af sted.

Samtidig kom der en ny forsyning fra Vestre Fængsel på 200 mand. Nogle af disse havde 72 timer på vej på grund af togspærringer.

 

 

Røgbomber fra Søgård

Et par nye fangere kom også til lejren. De havde et dårligt ry som stikkere. Selv om tyskerne endnu stod med maskingeværer op i tårnet, blev stikkerne hurtig forfulgt af en sværm på 100 fangere. De måtte søge beskyttelse hos tyskerne.

 

Den 3. maj var der masser af fly – aktivitet i luften. Der var røgbomber ud for Søgård. Mælkemanden kunne berette om, at der havde været rekognoscerings – styrker helt oppe ved Søgård. De havde dog hurtig trukket sig tilbage igen.

 

 

Englænderne kunne ikke finde vej til Søgård?

Optimismen bredte sig i lejren. Man var allerede i gang med afskedshilsner fra kammeraterne. Man gik tidlig i seng og havde barberet sig. Stor var skuffelsen over, at der ikke skete noget. Det forlød, at englænderne var i Padborg, men ikke kunne finde vejen til Frøslev.

De indsatte havde set flyvernes lyssignaler nord for lejren og var ved at tro, at englænderne havde glemt dem.

 

 

17 mand på vej til København

Den 4. maj om morgenen skulle 17 mand af sted til København. De skulle med toget fra Padborg kl. 12.10. Kun 11 mand var mødt frem i lejren på det aftalte tidspunkt. Da optællingen fandt sted, fandt man de fire, men der manglede stadig to. De skulle findes. Mens eftersøgningen fortsatte, marcherede de andre mod Padborg. Toget var for længst kørt.

 

Under eftersøgningen blev barakformand og tredjekommandant i lejren kaldt til telefonen. Han havde fået kommandanten til at ringe til Gestapos hovedkvarter i København, og gøre dem begribeligt, at en rolig afvikling af lejren ville være i alles interesse. Dette ville være umuligt, hvis man fortsatte som hidtil.

Man meddelte fra Dagmarhus, at man om morgenen havde nedlagt arbejdet og var ved at bryde op. Transporten skulle ikke afsendes.

Den ene af de to eftersøgte havde ligget på operationsbordet med en delvis stiv finger.

 

 

Nervøse Gestapo – folk

Lidt senere vendte de 15 tilbage fra Padborg, hvor de havde siddet indespærret i en af de berygtede fangetransportvogne. Ro og orden i lejren skulle opretholdes.

Ud fra Gestapo – barakken bar man kufferter ud til en bil. Samtidig hejste tyskerne Røde Kors flag over deres sygebarak. Samtidig viste en britisk flyver sig over lejren. Nervøsiteten bredte sig blandt Gestapo – folkene.

Hen imod aften sås Max Pelving og lædervarehandler Møller fra Aabenraa drage af sted.

 

 

Godbidder fra Røde Kors

Der blev ikke arbejdet de sidste dage. Flyene passerede i bølger jævnlig himlen over lejren. Til trods for uroen, blev der som sædvanlig talt om aftenen. Yderdørene blev låst som altid.

 

Kl. ca. 20.45 kom den danske lejrkommandant, Kaptajn Digmann med den forløsende nyhed. Fra alle stuer styrtede de indsatte ud i gangene og begyndte at synge: Kong Christian, Det er et yndigt land, Kongernes Konge og Frøslev – Frihedsmarch.

Nogle indsmuglede drikkevarer blev hentet frem, og begivenheden blev fejret.

 

Godbidder fra Røde Kors – pakkerne blev hentet frem. Det hele blev lagt sammen på et fælles spisebord. Det endte med et sandt festmåltid med erstatnings – kakao lavet på pulver og tørmælk.

 

 

Forhandlinger i nattens løb

Yderdørene blev låst op, og skodderne slået fra.

Med lynets hast forplantede nyheden sig fra barak til barak. Så begyndte nogle af fangerne at synge fædrelandssangen, og snart bølgede sangen over hele lejren. Men naturligvis meldte spørgsmålet sig, hvornår blev portene åbnet?

 

Politimester Brix gjorde allerede klar til, at drage omsorg for, at tage sig af lejrens tyske håndlangere. De skulle holdes tilbage, når portene åbnedes.

Grænsebevogtningen skulle organiseres, og lejrens afvikling forberedes. Der udspandt sig en mængde forhandlinger i nattens og morgenens løb.

 

Men ak, om morgenen kl. 6.15 på selve kapitulationsdagen blev der talt igen. Stemningen forblev dog høj. Morgenmåltidet var ligefrem luksuriøst.

 

 

Tyskerne kapitulerede

Kl. 8 gik Digmann og Brix til hauptsturmführer Schriewer, lejrens tyske kommandant, og havde forlangt lejren overgivet. Svaret skulle, da han værgede sig, foreligge inden kl. 10, idet man ellers ikke ville garantere en rolig afvikling.

 

Hen på formiddagen kapitulerede Schriewer. Mens forhandlingerne stod på, blev der gravet et hul til en flagstang. Det stod klart, at Dannebrog kl. 12 kunne gå til tops over lejren, samtidig med, at kongens røst fra et i hast etablerede højttaleranlæg nu lød ud over mængden. Det var klar til det endelig opbrud.

 

 

Modtaget med tobak og aviser

Straks fra morgenstunden havde politimester Brix givet de sønderjyske politimand ordre til at holde sig rede, da de sikkert var de første, der skulle af sted. En halv snes af marineofficererne holdt sig også parat. Flere skulle smugles ud, for at de så tidligt som muligt kunne nå frem og give møde ved deres afdeling.

 

En masse journalister var ankommet sammen med sognerådsformanden og andre folk fra egnen. De bragte tobak og aviser med, og underholdt sig livligt med de indsatte.

Flere af fangerne fordrev ventetiden med at spille kort. Nu var det ikke længere noget at være bekymret for.

 

Fra godt kl. 10 begyndte frigivelsen. Fra Justitsministeriet kom der først løsladelses – ordre for Brix og Bøving. Lidt senere skete det samme for Ivar Møller. Porten blev åbnet for en halv snes politifolk.  Kursen blev sat mod Kruså, for at modtage englænderne.

 

4 – 500 af fangerne havde meldt sig til bevogtnings tjeneste i lejren. Man havde staks sikret sig 50 stikkere og O. T. – mænd.

De tyske vagtmænd, sagde, Auf Wiedersehen. Men fangerne svarede, Nein.

 

 

DSB indsatte ekstra tog

DSB valgte at sende et tog fra Padborg til København. Sidst på dagen fulgte et tog fra Padborg til Frederikshavn.

 

De to tog skulle kun standse på de stationer, hvor der var nogen, der skulle sættes af. Straks som man kørte ind på en station, blev denne omringet af frihedskæmpere. Man var bange for at tyskervenlige ville stige på toget og gøre passagererne fortræd.

 

Mange steder var stationerne propfulde af folk, der hyldede passagerne fra Frøslevlejren. I Lunderskov havde man placeret et kæmpe Dannebrog som blev belyst af 20 kraftige lommelygter.

 

 

Navneforandring til Fårhuslejren

I Frøslev by blev fangerne modtaget med guirlander og velkomst – skilte over vejen.

Men straks skulle Frøslevlejren igen summe af liv. Nu var det andre, der skulle ind og nyde lejren. Den blev så omdøbt til Fårhuslejren.

Og man var hurtig. Allerede den 6. maj om aftenen ankom de første 25 internerede fra det nærliggende Padborg:

 

Hvordan dette foregik med at indsamle de kommende gæster i Fårhuslejren, viser en beretning fra seminarierektor Morten Bredsdorf fra Tønder. I hans dagbog den 8. maj 1945 skrev han:

 

• Fra tidlig morgen ruller lastbilerne gennem gaderne udstyret med en politimand og 4 – 5 riffelbevæbnede mænd, arresterer hjemmetyskerne og værnemagerne, stikkere m.m. en bloc. Det ser drabeligt ud, minder rent ud sagt en smule om beskrivelser af begivenheder i forbindelse med nazisternes indtog i tyske og østrigske byer før 1939, og om jødeforfølgelser. Det går meget ordentligt til, men hjemmetyskerne sidder aldeles forskræmte på bilerne, og ved deres ankomst til ”Børsen” hujes der grimt og pøbelagtigt. Mon disse folk ikke alle var kommet af sig selv, hvis de havde fået en almindelig arrestordre, dette her synes ikke strengt nødvendigt, men er på den anden side vel nok en uundgåelig udløsning.

 

 

Vold, tyveri og disciplin

Undertegnede har fået fortalt, af en indsat i Fårhuslejren, at vagtmandskabet i hvert fald i begyndelsen ofte skød og huggede fra de indsatte. Vold mod de internerede forekom også, og lejren var gennemsyret af kadaver – disciplin.

 

Som vi også har været inde på, så blev grundloven overtrådt, for de indsatte kom ikke for en dommer inden for 24 timer. Men man undskyldte sig med, at være i en ekstraordinær situation.

 

Brød de indsatte lejrreglerne så faldt straffen prompte.

 

 

Udstilling om Fårhuslejren – en realitet

Og nu kunne vores artikel om Frøslevlejrens sidste dage være sluttet. Men?

 

Her kom undertegnede så til skade og spørge om, hvornår, der kom et museum, der beskrev forholdene under Fårhuslejren. Det er godt nok en del år siden. Og jeg var ikke den eneste, der stillede det spørgsmål. I den grad har det spørgsmål sat sindene i kog i Sønderjylland. Men nu er det en realitet. Der er en nu en permanent udstilling om Fårhuslejren.

 

Man kan så undre sig over, at man sidestiller danske landsforrædere og nazistiske medlemmer af Det Tyske Mindretal. Deres motiver var vidt forskellige.

 

 

Tyskere på ferie – i en fangelejr

Men inden Fårhus – udstillingen var en realitet, var det en anden begivenhed, som satte sindene i kog. Og det ikke kun i det sønderjyske.

 

Ja det startede med en artikel i Jyske – Vestkysten den 25. april:

 

• Tyskerne på ferie i fangelejr.

 

De undrende læsere kunne læse, at Gestapos gamle fangelejr, Frøslevlejren, tilbydes som feriehotel til tyskerne.

 

 

Og hvad var det nu for noget?

Ja for dem, der ikke ved det, så findes der mange selvstændige institutioner i Frøslevlejren, og en af disse er Frøslevlejrens Kursuscenter. Man havde ikke så mange kurser om sommeren, derfor mente man, at man havde fat i en god ide.

 

Man fik fremstillet en brochure og udsendte den i Tyskland. Det var ikke kun til tyske turister, men det skulle være en kulturhistorisk oplevelse under temaet:

 

• Ferienaufenhalt in der Vergangenheit – und mit Freiheit und Demokratie als Inhalt.
• Ein Teil deutscher Geshichte
• Ein Teil dänischer Geschichte

 

 

Frøslevlejren har mange aktiviteter

Man skulle indkvarteres komfortabel i lejrens barakker med sauna, fitness og tilbydes den bedste gastronomi.

 

Man kunne vel ikke forlange, at tyskerne vidste, at der i Frøslevlejren var mange forskellige virksomheder. Og det kunne de udenlandske medier heller ikke rigtig finde ud af. Talrige aviser og tv – stationer verden over, valfartede til lejren, for at studere det groteske fænomen.

 

Frøslevlejren blev omtalt i diverse satiriske magasiner, selv Politikens ATS havde indslag om dette fænomen:

 

• Er de helt bombet? Så tag på ferie i Dänemark. Tilbring for eksempel fem forbandede dage i Fröslev Sommerlejr. Vore gæster vender tilbage gang efter gang – ja, det er blevet en besættelse for dem.

 

 

De forskellige institutioner i Frøslevlejren burde måske lige have talt sammen, inden man fyrede denne kampagne af. Selv om nogle nærmest taler om et plejehjem med dansk hjem i forhold til de andre KZ – lejre, så var situationen også den, at 400 af de 1.600 deporterede til KZ – lejre aldrig vendte hjem igen. Vi har tidligere i artikler beskrevet livet i Frøslevlejren.

 

Underminering af troværdigheden

Efter 5. maj blev rollerne som bekendt byttet om. Fårhuslejren var bestemt noget, der efterlod mange spor i det sønderjyske.

 

Fra 1968 til 1975 fungerede lejren som Civilforsvars – kaserne.

 

I 1969 påtog Nationalmuseet at etablere Frøslevlejrens Museum. I 1970erne havde man et imponerende besøgsantal på 50.000 – 60.000.

 

I 1988 etablerede man et samarbejde med Dansk Røde Kors og det nyetablerede Dansk Røde Kors Museum.

 

Problemet med Frøslevlejrens Museum har sikkert været, at der er foregået så mange ting derude i barakkerne, at offentligheden måske ikke rigtig kunne kapere det. Man kunne ikke rigtig forene alle aktiviteter med et nationalt mindesmærke.

 

Den omtalte brochure har i den grad undermineret stedets troværdighed.

 

 

Helte, Forbrydere eller ofre?

I mange år ignorerede man, sønderjyders krav på, at få alt at vide om stedet. Også de ting, der skete efter 1945. Mange af os har haft familiemedlemmer siddende både i Frøslevlejren og Fårhuslejren.

 

Endelig har man så nu en permanent udstilling om tiden efter Frøslevlejren. Og overskriften på er ganske passende Helte, Forbrydere eller ofre?

 

Mange tysksindede familier mærkede konsekvenserne langt efter, at Fårhuslejren var lukket. Dette har vi også tidligere beskrevet.

 

Interneringen af medlemmer fra Det tyske Mindretal skabte stor bitterhed mod Danmark. Fårhus – mentaliteten kom til at præge Det Tyske Mindretal i årtier efter krigen.

 

 

Hvem fortolker det rigtig?

Stedet fungerede både som interneringslejr og straffelejr for landssvigere. For mange er stedet stadig meget følelsesbetonet. Vi kan også se det ud fra de henvendelser, som vi har fået

 

Det er fra familiemedlemmer til indsatte både i Frøslevlejren og Fårhuslejren, samt historikere, der mener, at vores fortolkning er helt forkert.

 

 

Kilde: Se

Litteratur Padborg/Kruså/Bov

Besættelsestidens Litteratur A – L (under udarbejdelse)

Besættelsestidens Litteratur M – Å (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Om Besættelsestiden – vi har 170 artikler om Anden Verdenskrig og Besættelsestiden på www.dengang.dk  herunder:

 

Under Besættelsestiden/Anden Verdenskrig:

Josef Mengele – Dødens Engle

Befrielsesdage

Folkevognens Historie

Karantænestationen ved Grænsen

Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?

Statsminister Buhl og hans ”stikkertale”

Udleveret til tyskerne

Døden over Babi Jar

Sort Jord – Holocaust

Optakten til 9. april 1940

Frits Clausen – den tredje historie

Sverige og jøderne

Deserteret i Svenborg – Likvideret i Gelting Bugt

Likvideret på Alssund den 5 maj 1945

Sven Hazel – genial eller fupmager?

Mein Kampf – Er genoptryk nødvendig?

Sandheden om Besættelsestiden

Waffen SS – engang en elitehær

Sandheden under sandet

Søren Kam og hans erindringer

Modstand 1933 – 1942

Der dukkede pludselig et fly op

Himmler og hans datter

De svenske forbindelser – under Anden Verdenskrig

År Nul – en fortælling om 1945

Jagten på krigsforbrydere

Var Paludan – Møller en Folkehelt?

At handle med ondskaben

Sønderjylland Besat

De Danske Varulve

De Hvide Busser – nok engang

Danskerpak og tyskerpak

Dansk Cementfabrik med Tvangsarbejdere

Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik

Værnemagere

Hvorfor kom Montgomery så sent?

Gunnar Larsen – en udskældt Trafikminister

Rostock – Mødet, Myte eller virkelighed

Hvad skete der i Bobruisk?

Kryssing og Frikorps Danmark

Retsopgøret i Sønderjylland

 

Under Padborg/Kruså/Bov:

Grænsen – dengang

Bov kommune – under besættelsen

Bov Sogn – mellem dansk og tysk

Dagligliv i Frøslevlejren

Drama ved viadukten

En sønderjyde krydser sine spor

Frøslevlejren

Fårhuslejren

Harreslev – dengang

Mord i Padborg 1945 (1 – 3)

Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby

Straffelejren

To skæbner i Kiskelund

Sandheden om de hvide busser

KZ – lejr Ladelund

En villa i Kollund

En villa i Kollund – endnu mere

Mord i Padborg 1945 (4)

 

Under Sønderjylland:

Danskeren, der ville dræbe Hitler

Den Sønderjyske Efterretningstjeneste

Det Tyske Mindretal

En stikke fra Sønderjylland

Holger Danske – Afdeling Eigil

Holocaust – aldrig igen

Kampene 9. april 1940

Langs Grænsen

Mindretal i Brændpunktet

Modstand i Kolding

Modstand i Sønderjylland

Opgøret efter 1945

Sheriffen fra Tinglev

Stikkeren – mord uden samvittighed

Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger

Vingeskudt på Mandø

Det mystiske mord ved grænsen (2)

Tyske flygtninge i Nordslesvig

Modstand og sabotage i Sønderjylland

Modstand i Tinglev

Jens Møller – Folkefører eller folkefører

De fem lange år i Sønderjylland

Sønderjylland – maj 1945

 

Under Aabenraa:

Aabenraa – Maj 1945

Fritz, Nazister og et kartotek

Aabenraa – under de to krige

Fritz Clausen – lægen fra Aabenraa

Løjt – mellem dansk og tysk

Modstandsbevægelsen i Aabenraa

Sabotage i Aabenraa

En dobbeltagent fra Aabenraa

Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1940

Sorgen ramte Aabenraa – endnu mere

 

 Under Tønder:

Tønder – Maj 1945

Bombeangreb mod Tønder

Da Tyskerne kom til Tønder

Flygtninge i Tønder

Historien om Jeppe K. Christensen

Nazister i Tønder

Obersten i Tønder

Sabotage i Tønder

Sønderjylland 9. april 1940

Tønder og Omegn – 9. april 1940

Tønder under Besættelsen

Tønder – efter krigen

Krigsårene i Tønder 1940 – 1945

En frihedskæmper i Tønder

 

Under Højer:

Baraklejren i Højer

Højer 1935 – 1945

En sønderjydes liv på godt og ondt

 

Under København:

Danskere i Hitlers tjeneste

Besættelsestiden – skønmaleri eller glemsel

Besættelsestidens fortrængninger

Da krigen var forbi

Danmark var advaret – 9. april

De forfulgte Jøder

Den Franske Skole i bomberegn

Den Franske Skole – nok engang

Dengang – det var alvor

Flugten over Øresund

SS – absurde Grusomheder

Humor – under Besættelsen

Landsforrædere og Landssvigere

Overvåget – dengang

Stikkerdrab

Tyske Flygtninge

Tyskerluder og Drageyngel

Duckwitz – den gode tysker

Politik under besættelsen

En justitsminister i unode

Scavenius – samarbejdets kunst eller forræder

Tvangsarbejde i det tredje rige

Tilfældet – Søren Kam

Samarbejde med besættelsesmagten

I tysk krigstjeneste

I en lovløs tid

De danske nazister

Danskere i tysk krigs tjeneste

Landsmænd og jødeflugt

Buchenwald – Rædsler og lidelser

Werner Best

Frihedsmuseet, arkivet og selverkendelse

 

Under Østerbro:

Besættelsen på Østerbro 1 – 4

Drama i Vordingborggade (Øresundsgade)

Flere sabotager på Østerbro

Hagekorset i Parken

Mirjams flugt

Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)

Riffelsyndikatet på Østerbro

Sabotører og stikkere på Østerbro

Skud i Vordingborggade

 

Under Nørrebro:

Besættelsen på Nørrebro 1 – 5

Likvideret på Nørrebro

Nørrebro – 9 dage i sommeren 1944

Nørrebro – flere sabotager

Nørrebrogade 156

Sabotage på Nørrebro

Sommeren 1944 på Nørrebro

Nørrebro 1945 – to episoder

Varehuset Buldog på Nørrebrogade og mange flere