En af byens sønner blev gjort til syndebuk. Han blev udråbt som helt i russisk fangenskab. Besættelsesmagten ville ikke kendes ved ham. De brugte ham kun som trussel. Han blev ekskluderet af partiet. Modstandsbevægelsen forlangte dødsdom over ham. Han blev
beskyldt for at være dranker, og anbragt på sindssygehospital.  Hver gang vi bringer noget om denne person er der protester. De går enten ud på at alt hvad jeg skriver om ham, er løgn-eller at jeg helt skal undlade at skrive om ham.

 

Ikke en af byens bedste børn

Det er nok ikke alle af byens sønner, der er lige populære. Fritz Clausen (staves Frits)  hørte nok til denne kategori. Med den tyske besættelse var det måske
en chance for, at han kunne overtage magten i Danmark. Frits Clausen blev landsforræder og den mest foragtede mand i kongeriget.

Han var søn af en tysksindet isenkræmmer i det dengang preussiske Aabenraa. Faren døde dagen efter sin søns fødselsdag. Far havde en isenkræmmer . butik i Aabenraa. Og Frits blev ærkedansk.

 

Samme skole som Jens Møller

På skolen i klassen under Frits gik en person ved navn Jens Møller. Han blev senere  leder af de tyske mindretal og kæmpede lige som Frits om Hitlers gunst. I begyndelsen af besættelsestiden udspionerede Jens Møller systematisk dansksindede borgere, og indberettede tyskfjendtlige ytringer.

De to hadede  dog hinanden.  Ja de boede heller ikke langt fra hinanden.

 

En helterolle i Rusland

Under den første verdenskrig blev Frits, der var medicinstuderende indkaldt til den tyske hær. Han blev taget til fange af den russiske hær. Han havde en medfødt optimisme og et udpræget organisationstalent. I fangenskabet blev han snart sine kammeraters naturlige midtpunkt. Han sad i fangenskab i perioden 1915 – 1918.

Han havde et godt sprogøre og lærte sig russisk. Snart blev han valgt som fangernes talsmand over for ledelsen. Sammen med danskfødte kejserinde Dagmar
arbejdede han for at få overført sønderjyder til særlige lejre for venligsindede nationale mindretal.

Det lykkedes ham at få skabt en helterolle omkring sin egen indsats. Han sørgede for krigsfangers hjemsendelse via Finland til København.   Det lykkedes ham at flygte. Med skib kom han til København. Han gjorde sit lægestudie færdig og arbejde forgæves for at få grænsen lagt ved Dannevirke.

Han oplevede bolsjevikkernes vilkårlige vold. Dette gjorde ham til en fanatisk antikommunist.

 

Holdningen til grænsen

Op til 1920 agiterede han for en grænse ved Ejderen. Han var aktiv i den såkaldte Dannevirkebevægelse. Efter den 9. april 1940 kæmpede Det Tyske Mindretal med at få grænsen lagt ved Kongeåen.

Senere filosoferede han med, at

• grænsen mellem dansk og tysk i Slesvig gik igennem det enkelte menneske, da dansk og tysk er ikke modsætninger, men kun forskellige udtryksformer for de anlæg, der uløseligt er bundne til det blod, der har virket kulturfrembringende såvel i de tyske folkestammer som i de danske, skandinaviske og andre germanske stammer.

 

Efter “Genforeningen” nedsatte Fritz Clausen sig som læge i landsbyen Bovrup. Hurtig blev han samlingspunkt for byens lokale kulturliv. Han organiserede
foredrag, grundlagde en ungdomsforening og et sønderjysk landsdelsorkester. Det danske arbejde i grænselandet optog ham meget.

 

Konservativ

I 1923 – 24 var han praktiserende læge i Aabenraa og Bov. Derefter overtog han en lægepraksis i Bovrup.   Det var hans mor, der ejede huset. Han blev folketingskandidat for De Konservative. Men han kom i stigende grad på kant med partiet på grund af deres socialpolitik. Som læge oplevede han en udbredt nød hos de fattige. Ved et vælgermøde konstaterede han, at skulle arbejderne følge deres materielle interesser, burde de stemme socialdemokratisk.

Hans venner regnede med, at han ville trække sig ud af politik. Men han overraskede alle ved at melde sig ind i det danske naziparti.

I 1930 havde ritmester, spejderfører og campingudstyrsforhandler Cay Lembcke stiftet det danske naziparti DNSAP. Programmet var en afskrift direkte efter det tyske forbillede. Tilslutningen til partiet var dog ikke videre overvældende.

 

Kuppede sig til magten i DNSAP

I september 1930 voksede det tyske nationalistparti NSDAP til Tysklands næststørste parti. Det voksede fra 12 til 107 mandater.

På et møde i Sønderborg den 16. januar 1931 i Sønderborg var Frits Clausen en af tilhørerne. Det danske naziparti havde indkaldt til møde. Det endte i tumult. På en restaurant mødte Clausen, Cay Lembcke og blev bidt af partiet.

I 1932 reddede Fritz Clausen partiet fra total fiasko. Han var det eneste bud til at føre partiet videre. I 1933 overtog han partiet ved et kup. Således fik han luget
ud i partiprogrammet. Ud med lovpligtig gymnastikudøvelse og erhvervelse af kolonier.

Et problem for Clausen var et forbud som regeringen havde indført i 1933. Det var et forbud mod uniformerede korps. Uden uniformer var det svært at opnå den rette stemning til partimøder og offentlig møder.

 

Populær i Sønderjylland

I National – Socialisten den 6. november 1937 kunne man læse følgende:

• Efter at SA. Havde sunget: ”Rejs jer Arbejderfolk i Norden”, stod Føreren paa Talerstolen. Publikum rejste sig og Bifaldet syntes ingen Ende at tage.
• Føreren taler!
• Hærdebred stod han der som en sand Søn af den danske Muld. Det er ingen politisk Taskenspiller, vi her staar over for. Det er en Mand, hvis første Ungdomsaar prægedes af Livets Alvor, hvis hele Ungdom formørkedes af den store Krigs sorte Slagskygge.

Det var Frits Clausens popularitet i Sønderjylland, der var basis for erobringen af tre mandater ved folketingsvalget i 1939.

 

Blev ikke anerkendt af Besættelsesmagten

Flere af partiets medlemmer var overordentlig hjælpsomme over for den tyske besættelsesmagt med at finde vej, da de kom til landet i 1940. Ofte morede de tyske soldater sig over de danske nazister og deres mundering.

Frits Clausen regnede med at få overdraget regeringsmagten, da tyskerne besatte landet. I løbet af 1940 opstillede han utallige ministerlister. Tyskerne var dog ikke interesseret i at afbryde det gode samarbejde med den danske regering. Man fik heller aldrig tiltro til ham.

Til forskel fra norske Quisling manglede Frits Clausen også lederformat.

Han var overvægtig, drak for meget, var ubeslutsom og havde svært ved at styre sit temperament.  Man sagde, at det var derfor, at han blev smidt ud af De Konservative i Aabenraa.

Besættelsesmagten greb ikke ind, da dansk politi anholdt 260 nazistiske demonstranter under det såkaldte Spadeslag den 8. december 1940 i Haderslev.

 

Nordisk mytologi

Ved flere lejligheder vovede han sig frem som skønlitterær forfatter. En enkelt af disse hed Mod den nye Tid. Og han holdt også Nationalsocialistiske Digteraftener. På disse møder hyldede han den nordiske mytologi. Effekter fra den danske oldtid blev pludselig præsenteret. Brug af de historiske nationalsymboler var i sig selv et plagiat.

I 1939 var der nazistisk landsstævne i Kolding med en kæmpe tilslutning.

De tyske nazister svælgede i flere år i nationalhistoriske optog, afholdt tingspil og optrådte i nationaldragter.

Fra enkelte kredse hos besættelsesmagten havde han dog opbakning. Men i 1940 traf Hitler beslutningen at invadere Sovjetunionen. Danmark skulle bruges som storstilet leverandør af landbrugsvarer.

En nazistisk overtagelse af Danmark blev dermed udskudt.

 

Frits Clausen brugt som trussel

Men Hitler havde en kort overgang Frits Clausen i tankerne, da han blev fornærmet under den såkaldte Telegramkrise. Christian den Tiende havde svaret ultrakort på en fødselsdagslykønskning. Hitler var blevet fornærmet og en kort overgang ville han have haft Frits Clausen som regeringsleder.

Clausen blev dog kun brugt som en trussel. Hvis den danske regering ikke ville samarbejde, kunne man bare sætte ham på regeringsposten, som en slags marionetdukke. For egentlig regnede de ham ikke for noget.

Tyskerne modarbejde lejlighedsvis DNSAP’ s indflydelse. De ville hellere nyde godt af regeringens samarbejdspolitik.

Da Werner Best kom til Danmark, blev han spurgt om besættelsesmagten ville anerkende et evt. nederlag til DNSAP. Han trak på skuldrende og sagde lakonisk:

• Partiet må  klare sig selv

 

De store ville ikke møde ham

Men ellers ville Hitler ikke kendes ved ham. Dette var en stor skuffelse for Frits. Der kom  dog godt nok repræsentanter fra NSDAP
til DNSAP’ s landsstævner, men det var på et ikke særligt højt nivue.

Hverken Göring eller Hans Frank tog nogensinde kontakt til Frits Clausen under deres korte ophold i Danmark i slutning af 1930erne. Ja Frank
udtalte sig endda nedladende om det danske plagiat. Et ti minutters møde med Himmler blev det til i Kastrup Lufthavn.

 

Ballade i partiet

I besættelsestidens første år satsede partiet på at opnå hvervning  til Frikorps Danmark og en nazificering af korpset.

Frits måtte kæmpe mod interne brydninger og konkurrerende nazipartier. Eksklusioner hørte til dagens orden, hvis ikke medlemmerne selv meldte sig ud. I enkelte tilfælde blev der fabrikeret falske anklager mod politiske rivaler. Modsat blev folketingsmedlemmer bestukket til at bryde med DNSAP. Brydningerne førte til dannelse af andre partier.

Personer, der førte sig frem i partiet blev dukket.

Frits Clausen kom i opposition til SS. De ønskede lige som Det Tyske Mindretal, Danmark tilsluttet til et storgermansk rige efter krigen.

 

Sabotage mod sig selv

I 1942 foretog DNSAP en sabotageaktion mod partiets egne bygninger. Man ville give besættelsesmagten det indtryk, at det var modstandsbevægelsen, der stod bag. Det danske politi fik lov til at ransage DNSAP’ s kontorer. Mistanken blev ved aktionen styrket, at de selv stod bag.

 

Ekskluderet af partiet

Efter et elendigt valg i 1943 betegnede hans modstandere Frits som et alkoholiseret vrag. Han tog konsekvensen og meldte sig som frivillig militærlæge på østfronten. Som frontsoldat kunne han ikke bruges. Det havde han slet ikke fysik til.

Han kunne heller ikke her lade flasken stå. I Minsk havde han forulempet nogle sygeplejersker. Det var selveste Himmler, der pålagde ham absolut spiritusforbud.

SS forsøgte at skaffe den besværlige dansker af vejen ved at tvangsindlægge ham på et sindssygehospital. Angiveligt forsøgte Werner Best at forhindre at Clausen kom tilbage til Danmark igen.

Atter engang hjalp hans gode snakketøj ham. Det lykkedes ham, at blive udskrevet. Han tog til Danmark og afgav officielt sin lederpost til et førerråd. Onde
tunger påstod dog, at han blev tvunget til at afgive sit hverv. Året efter blev han ekskluderet af partiet.

 

Udstillet i medierne

Offentligheden ville gerne udstille ham som en latterlig figur. Følgende bemærkning kunne man læse om ham i Information den 24. juli 1944:

• Fritz Clausen, som nu hverken danskere eller Tyskere vil kendes ved, bor atter i sit Hus i Bovrup og kan hver Dag beses uden Entre, bl.a. paa Lugearbejde i sin Have. Der skal være Planer om at tilbyde ham Kontrakt paa Forevisning paa Dyrehavsbakken og paa Markeder.

En overgang arbejde han på en flisefabrik i Vejle, sammen med sin tidligere chauffør. Han bosatte sig atter i Bovrup, men var i resten af besættelsestiden bange for at blive likvideret af SS.

 

En skurk var fundet

Den 5. maj 1945 blev han anholdt af modstandsbevægelsen i sit hjem. Han havde ikke forsøgt at gemme sig, som en del af hans partimedlemmer. Modstandsbevægelsen skreg på hævn. Han var dømt på forhånd og passede fint ind i offerrollen. Glemt var folketingspolitikkernes samarbejdsvilje. Glemt var udleveringen af kommunisterne. Regeringen havde handlet under pres, hvilket førte til, at de ikke kunne gøres ansvarlig.

For en sikkerhedsskyld blev der nedsat kommissioner, der skulle finde ud af om, nogle kunne beskyldes for pligtforsømmelser. For alle tilfældes skyld. Konklusionen var klar fra starten. Der var ingen grund til tjenestemands – eller rigsretssager.

Nu var alle nazister landsforrædere, stikkere, mordere og tyskerhåndlangere. Frits Clausen måtte undgælde for alle grusomheder på en gang. En ny skurk var fundet.

Besættelsen var både en ulykke og en lykke for Fritz Clausen. Det sikrede ham en hvis politisk indflydelse, som han ellers ikke havde fået. Dette indebar dog ikke reel indflydelse. Han endte på det tabende parti. Derfor blev han en syndebuk.

 

Ramt af hjerteslag

Under sit to år lange fængselsophold nedskrev han sine erindringer og partihistorie. Med stor iver forberedte han sit til sit forsvar i retten. Men så langt kom det ikke. I 1947 faldt han om, ramt af et hjerteslag, uden at have haft lejlighed til at forsvare sig i retten.

 

Frits Clausen var ikke den eneste

Frits Clausen blev beskyldt for at ville opnå regeringsmagten ved tysk hjælp, hvervning til tysk krigstjeneste og for at drive antisemitisk agitation. Anklageren
og modstandsbevægelsen ønskede dødsstraf, men det er nok tvivlsomt, om det var blevet resultatet.

En række af rigets bedste mænd (Højgaard – kredsen) prøvede at få en ny regering også ved tilsidesættelse af parlamentarismen. De blev aldrig dømt. Landsforræderen Frits Clausen var langt fra den eneste.

 

250 til begravelsen

De fleste af hans kampfæller sad enten fængslet eller havde taget afstand fra ham. Men alligevel fulgte omkring 250 mennesker ham til graven på Aabenraa Kirkegård. De fleste var borgere fra Bovrup.

 

Bovrup – arkivet

DNSAP´s  arkiv, det såkaldte Bovrup –
arkiv blev også beslaglagt af modstandsbevægelsen. En del af kartoteket blev udgivet i 1946. Modstandsbevægelsen mente, at det var vigtigt, at den danske befolkning fik at vide, hvem der havde været medlem af nazipartiet. I alt blev 28.000 af arkivets 50.000 navne offentliggjort.

Årsagen til offentliggørelsen var skuffelse i modstandsbevægelsen over, at danske nazister ikke blevet straffet i den målestok, som modstandsbevægelsen ønskede.

 

Mange officerer i arkivet

Bogen med navnene blev efter offentliggørelsen forbudt af domstolene. Og det er stadig forbudt at offentliggøre medlemslisten. Men den kan dog stadig fås i forskellige udgaver.

Mange erhvervsledere meldte sig ind i partiet. Man havde dermed lettere adgang til at handle med Værnemagten. Også mange adelige meldte sig ind i partiet. Bemærkelsesværdigt er det, at så mange højtstående militærfolk, jurister, kunstnere og journalister var blandt medlemmerne.

Grunden til at så stor en del af de danske officerer sluttede sig til nazismen, kunne måske være den filosofi, at hvis man ikke kunne slå fjenden, så måtte man tilslutte sig den. Om det var landsforræderi afhang af, med hvilke øjne, man så på det.

Men nazismen vandt indpas i så godt som alle samfundslag i Danmark. Personer, der meldte sig ind i det nazistiske parti DNSAP efter besættelsen den 9. april 1940 betragtes som landsforrædere. Men man blev dog ikke dømt for det.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• Diverse bæger fra Besættelsestiden
• www.dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

• Hvis du vil vide mere:
• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler:
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 362 artikler

 

• Frits Clausen og danskheden
• Da Frits Clausen kom til middag 
• Frits Clausen – den tredje historie 
• Frits – som sprællemand med trillebør 
• Frits, Nazister og et kartotek 
• Bovrup – kartoteket 

 

Redigeret 11. – 01 – 2022