Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Frederiksberg Slot

Maj 3, 2010

Vi besøger også  Frederiksberg Have, Søndermarken, Josty, Haveselskabet og Zoologisk Have. Snart blev Prinsens Gård for lille, men også  slottet blev for lille. Stor om –  og tilbygninger foregik. Hæren overtog slottet. Parken blev åbnet for folket, dog ikke for Nyboder
– Folket.

 

Minder fra haven og kirken

Det var let nok at løbe at løbe op til slottet. Løbeturen søndag morgen i Frederiksberg Have var fantastisk, men hvor var det svært at løbe ned af bakken. Dengang kunne knæene holde til løb. Det kan de ikke mere. Så er det godt man har en turbo – cykel i dag.

En barnedåb i kirken på Frederiksberg Slot er også noget, man aldrig glemmer. Det var et halvt år efter et pludseligt dødsfald og en begravelse. Barnedåben blev derfor meget følelsesladet.

 

Inspiration fra Italien

Men hvad er det for et slot, der rejser sig op på Solbjerget ?

Prinsens Gård i Ny Amager var blevet for lille. Derfor besluttede Frederik den Fjerde at opføre et slot. Ved dannelsesrejser i Italien og Frankrig havde kongen stiftet bekendtskab med den italienske villatype. Han havde også besøgt haver i Rom, Firenze og Versailles. Disse forbilleder skulle nu omdannes til dansk grund.

Bygmester Ernst Brandenburger fik opgaven. I 1703 var den første del af byggeriet afsluttet. Slottet fik navn efter kongen. Dengang bestod det af et fløjet bygning med lidt fladt tag. Og ganske klart var det italiensk inspireret.

Syd for slottet opførtes et port-hus. Øverst oppe var der en ti tons tung vandbeholder, der skulle forsyne slottet og havernes fontæner med vand.

Haverne uden om slottet, Frederiksberg Have og Søndermarken var anlagt som franske barokhaver. Store alléer gennemskar haven. Ud fra haven anlagdes i 1704 Frederiksberg Allé. I mere end 150 år var denne store vej kongens egen, afspærret af porte. I 1734 blev Frederiksberg Runddel anlagt.

 

Udvidelser og tilbygninger

Meget hurtig opdagede kongefamilien, at det villaagtige slot var alt for lille. I 1708 påbegyndtes den første udvidelse. De korte sidefløje blev fjernet og op-muret i flugt med hoved-husets facade. For enderne rejstes to tværfløje, hvorved fløjen fik form af et stort H.

I årene 1733 – 1738 tilføjede arkitekten Laurids de Thurrah to lavere sideføje mellem hovedbygningen og port-huset, således at bygningskomplekset nu omkransede en indre gård.

Bygningen var fornem indrettet. Der var talrige malerier, kostbare spejle og marmorkaminer. I østfløjen blev der indrettet en smuk slotskirke. I kælderen ved siden af et marmorbeklædt baderum med kassetteloft og forsænket badekar.

Riddersalen hørte til slottets prægtigste rum. I loftet havde havde man anbragt rigsvåbenets forskellige symboler for kongens riger og lande , for eksempel det danske rigsvåben, det norske våben, Slesvigs to løver og Holstens nældeblad.

 

Haven ændres

Uden for slottets område skete der også forandringer. I England var der i løbet af 1700 – tallet rettet kritik mod den stive franske havetype. Under indflydelse heraf, blev Søndermarken omlagt. Derefter blev Frederiksberg Have omlagt i en mere romantisk havestil med slyngede kanaler, pavilloner, grotter og græske templer.

Der blev desuden opført en række nye bygninger i parken, bl.a. Apistemplet, Det kinesiske Lysthus og Schweitzerhuset.

Frederik den Fjerde opholdt sig oftere og gerne på slottet. Da Københavns Slot blev ombygget i 1724 – 1727 boede kongeparret her både sommer og vinter.

Der var forslag om at lukke slotsgården med to sidefløje, der kunne forbinde hovedbygningen med det fritliggende port-hus. Det gik dog mange år, inden dette kunne realiseres. Det var nu af rent praktiske hensyn.

 

Slottets storhedstid

Da opførelsen af det første Christiansborg Slot stod på, blev slottet brugt som residens. Især under Frederik den Sjette i den første halvdel af 1800 – tallet opnåede Frederiksberg sit højdepunkt som residensslot. Gardens taffelmusik i haven og kongens sejlture i parkens kanaler tiltrak mange mennesker. Ja det var et hold soldater, der måtte grave kanalerne.

Da Christiansborg stod færdig mistede Frederiksberg Slot dog noget af sin betydning. Indretningen blev betragtet som gammeldags. Undtagelsen var dog det yndefulde paradekøkken.

Men i Christian den Syvendes levetid, kom slottet atter på mode. Det var Struensee, landets reelle hersker, der indrettede slottet. Han var især populær hos dronningen, fordi han interesserede sig for den lille Frederiks opdragelse og helbred.

 

De få  udvalgte

Parkerne var dog forbeholdt de få  udvalgte. Soldater holdt nøje øje med, hvem der kom.

I 1852 åbnedes de to parker for folket. Det vil dog sige, at Nyboder – folket stadig ikke havde adgang. Men efterhånden svandt kongefamiliens interesse for slottet   Landskabet uden for slottet og haverne bestod af den gamle ladegårdsmark. Resten var udlagt til hø –  og græsmark for de kongelige stalde og militæretaten.

Landskabet fremstod som en vældig øde og træløs flade, og blev kun brudt af Falkoner allé og de gamle landeveje. Dels den ældste vej Adelvejen, landevejen mellem København og Roskilde, nuværende Vesterbrogade, Rahbeks Allé og Valby Langgade.

Så var der også Solbjergvej, i dag Gammel Kongevej, Smallegade og Peter Bangsvej.

 

Officersskole

Det hjalp på hele området, at slottet kom. Men i 1869 blev bygningerne overladt til Hærens Officersskole. Der blev slidt alvorlig på rummene, men man undgik en ombygning. Den gamle slotskirke blev omdannet til bibliotek. Stoleværk, altertavle og prædikestol blev deponeret uden for slottet.

Men i 1920erne blev rummet dog ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. I 1931 kunne kirken så  genindvis som et anneks til Frederiksberg Kirke.

 

Fasangården

Dybt inde i Frederiksberg Have gemte Fasangården sig. Den blev indviet i 1724, men kongefamilien mente, at den var for dyr i drift. I 1784 nedlagde man den og udlejede bygningerne.

 

Josty

Rundt om i udkanten af Frederiksberg Have har en række institutioner i tidens løb sikret sig et stykke af parkområdet. Blandt de første var billedhuggeren Taddery, der sammen med kollegaen Brilly oprettede et konditori i havens sydøstligste område. De etablerede med kongelig tilladelse – et telt. I virkeligheden lod de to opføre en nydelig Pavillon i Form af et Tempel.

Fra 1825 overgik etablissementet til Schweitzer – konditoren Anton Josty. Det forblev i familien til 1937. Pavillonen blev i 1824 ombygget. Først i år 1900 fik Josty sin nuværende skikkelse. Med tiden blev stedet en af de mest benyttede restauranter med speciale i afholdelse af store selskaber og receptioner.

 

Zoologisk Have

En større ændring af Frederiksberg Have skete i 1859. Da tog Niels Kjærbølling initiativ til oprettelse af Zoologisk Have. I det sydvestlige hjørne var der indrettet haver for de kongelige prinsesser. Kjærbølling fik overdraget Prinsesse Vilhelmines Have. To år senere fik han Prinsesse Carolines Have.
Oven i dette fik han så i 1867 et stykke af den såkaldte Brune Dyrhave.

Kjærbølling var fra Als. Han udarbejdede fugletavlerne Danmarks Fugle. Året efter fik han overdraget Christian den Ottendes fuglesamling.  Efter stifterens død i 1871 blev Zoologisk Have omdannet til aktieselskab.

De første bygninger var meget primitive. En af de første markante bygninger var et maurisk abe-hus. Den mest kendte bygning er arkitekt Th Hirths trætårn, der blev opført i 1905. Inspirationskilden var Eiffeltårnet. Elefanthuset fra 1913 – 1916 var også en af havens særprægede bygninger.

 

Haveselskabet

Fra 1883 har Det Kongelige Danske Haveselskab haft til huse ved Frederiksberg Runddel. Det er Eigtveds gamle Orangerihus. Selskabet blev oprettet i 1830 på  Østerbro af oberst Julius d´ Origny.

I stueetagen blev der indrettet et madtempel af den berømte Roy Hurtigkarl.

  • Jeg kan kun anbefale en løbetur i Frederiksberg Have. Det er en oplevelse for sjæl og legeme.

 

Kilde:

  • Litteratur Frederiksberg (under udarbejdelse)
  • www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dkindeholder1.785artikler
  • Under København finder du 190 artikler
  • Det var på Frederiksberg
  • Solbjerg, Nyby og Ny Amager
  • Forlystelser i København
  • København 1840 – 1880
  • København omkring år 1800

 

Redigeret 20. – 02. – 2022


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København