Vi tager en tur til Varnæs og ad de skønne naturstier. Dengang var det en betydelig havn. Engang var man så fattig, at man var ved at miste Birkeretten. Vi tager en afstikker til Ballebro – færgen. Og så besøger vi Bovrup med Frits Clausen og hans kartotek. En landsby forsvandt på grund af en familie-strid. Og så begik en adelsmand et mord på et medlem af en anden adelsslægt. Jo vi ender under dramatiske omstændigheder i Felsted.

 

Madpakker til Varnæs Vig

For dem, der ikke ved det, så befinder vi os syd for Aabenraa. Vi er i den yderste nordlige del af Sundeved. Undertegnede mindes endnu, når der var kapsejlads på Aabenraa Fjord. Ikke fordi det er den store sejlsportsmand i mig. Nej vi sejlede rundt i en motorbåd med madpakker til dommerne på bådene og inde i land. Det var lidt vanskeligt, at aflevere madpakken til dommerne på Varnæs Hoved. Vi kunne ikke komme helt ind til land. Der var ekstrem lavvande og masser af sten. Så vi måtte kaste madpakken det sidste stykke vej. Det var også her tyskerne ville anlægge en bådebro på 165 meter, så torpedobåde kunne lægge til her.

 

Den gyldne Løve

Her ligger Den Gyldne Løve. Dengang jeg var forbi sidste gang, var det traktørsted. Nu er det kulturhus og samlingspunkt for stedets talrige foreninger. Her var også landingssted for rutebådssejladsen mellem Aabenraa, Sønderborg, Flensborg Den Gyldne Løve blev overtaget af Landsby-lauet for nogle år siden, og tænk Varnæs – Bovrup blev valgt som Årets Landsby i 2012.

 

Søfarts – og havneby

Anløbsstedet ved Varnæs Vig var i mange år et vigtigt udskibningssted. Det var før Aabenraa kom på banen. Her overførte man ofte varer, der var kommet fra Hærvejen til Fyn og de andre øer. Jo, Varnæs fungerede som søfarts – og havneby i mange år. I svunden tid har det været skibsforbindelse fra Varnæs til Løjt, Als og Fyn og andre steder. I 1231 nævnes indtægter, som kongen havde af Overfarten over Havet. Warnitz var det tyske navn for sognet. De to store byer Varnæs og Bovrup (Baurup eller Borup) nævnes som krongods i 1231 som Warnæs og Bagthorp.

 

Den skudsikre vest

Da jeg for nogle år siden holdt et foredrag i Anna Kirke på Nørrebro om sagnet bag Varnæs Kirke (Se artiklen, Kirker syd for Aabenraa), var det en bestemt grund til dette.  For de to kirker udveksler konfirmander. Det vil sige, at konfirmander fra Varnæs besøger Nørrebro og omvendt. Den søde præst i Anna Kirke, Susanne fortalte, således, at da konfirmanderne fra Varnæs nåede frem til Københavns Hovedbanegård, var der nogle der spurgte:

• Wo æ det lich at vi ska hint æ skujsikke vest.

 

Kirken er helliget Skt. Peter

I artiklen Kirker – syd for Aabenraa har vi beskrevet Varnæs Kirkes historie, der er fra 1305. Flere ting i kirken er dekoreret af en lokal og glemt maler, Nicolaj Nissen. Han boede i et lille hus i Varnæs. Han omdannede dette til et Palads i det små omgivet af volde og grave. Naboerne kaldte det spottende for Malerens Slot. Det var jo også her i Varnæs, at man fik den berømte “Varnæs – sangbog”

 

Forskellig Livsvilkår

Beboerne i de to nabobyer Varnæs og Bovrup har i middelalderen haft vidt forskellige livsvilkår. Bovrup var delt mellem forskellige jurisdiktioner. Bønderne var som hovbønder tvunget til hoveriarbejde på Søgård og andre af egnens godser.

Bønderne i Varnæs var underlagt kronen og ikke pålagt hoveriarbejde. I løbet af middelalderen gled der ganske vist nogle af gårdene over på den hertugelige side. Hoveriarbejdet blev erstattet af en årlig afgift som man skulle betale til den hertugelige foged på Brundlund Slot.

 

Reformen gennemførtes i 1711

Hele 55 gårde lå i en klynge i Varnæs. På et kort fra 1641 kan man se, at de lå sammenklemt i den sydvestlige del af landsbymarken. Kun præstegården lå udenfor. Der var ret stor afstand til de fjerneste marker. Allerede i 1680 anmodede bønderne om udskiftning af jorden. Tilladelsen blev givet, men et par år efter besatte kongelige tropper den gottorpske del af Sønderjylland. Heller ikke et forsøg i 1698 førte til nogen resultat. Endelig i 1711 gennemførtes reformen.

Jorden blev målt op, og fordelt på 30 bol. Det betød, at der var ca. 34 ha til hver bol. Men de fleste gårde var halvbol, det vil sige, at de kun var på 17 ha. De to bofæller delte jorden og flyttede ud sammen. Derfor ligger mange Varnæs – gårde to og to.

 

De rige i Varnæs

Udskiftningen betød, at Varnæs i de følgende år oplevede en velstand, der var relativ større end nabobyerne. En erindring fra Bovrup beskriver også, at gårdene i denne by altid virkede næsten alle fattig, mens det modsatte tilfælde forholdt sig i Varnæs:

– I Dagligstuen fandtes Kakkelovn, Stueur, Chatoller, malede Værelser, kort sagt, stadseligt som hos en anselig Købstadsmand.

Skovene blev i 1864 beslaglagt af den tyske stat. Men i 1890 købte bønderne skovene tilbage.

 

Varnæs Birk

Varnæs Birk havde indtil 1769 sin egen birkefoged, hvorefter herredsfogeden tillige var birkefoged. En birk svarer til det vi i dag ville kalde en retskreds. Selve retshandlingerne foregik under åben himmel på en plads midt i byen. På  en bakke ikke langt derfra stod galgen. På klokketårnet i Varnæs er der stadig to halsjern. Her blev småforbrydere fastgjort og stod til spot for sognets lovlydige borgere.

På  et forholdsvis nyt kort ( 1. 25.000 – 4 cm kort) kan vi i nærheden af Varnæs finde stednavnet Galgebakken. Galgen var her anbragt på en gravhøj. Det havde en forstærket virkning Denne gravhøj lig med Tokkesbjerg eller Tokshøj. Den lå 1 km vest for byen. Stedet ligger nu i 55 meters højde. Mellem 1830 og 1840 fjernede man det øverste af bakken. Der blev fundet skeletter af de henrettede. De blev pænt begravet igen. En sten blev placeret for at markere stedet, men den er senere forsvundet.

 

Birkeretten i fare

Efter svenskekrigene i 1600 – årene var Varnæs så dårligt stillet, at det gik ud over birkets selvstændige status. da en pige på Fogedgården tog livet af sit barn. Og en bødker kort efter begik mord, var det en byrde for det fattige birk at udrede omkostningerne til to henrettelser. Det er faktisk usikkert om disse fandt sted i Varnæs.

 

Salmebogen, der blev kopieret

Imponerende er det, at Pastor Ægidius i 1717 udgav en salmebog, for dem, der ikke kunne tysk. Han havde oversat nogle af de tyske salmer til dansk. Hele 415 salmer var der. Bogen var i første omgang et lokalt projekt, som kun de seks præster i herredet bakkede op under. Pludselig udkom den i København. På titelbladet stod der

• En ny Sang – Bog, som indeholder de almindeligste saavel gamle som nye Sange.

 

Det var Varnæs – sangbogen, der var udkommet med et nyt titelblad. Biskoppen klagede til kongen. Der blev iværksat en undersøgelse, som afslørede at præsten ved Vajsenhuset, Enewald Ewald (Ægidius´s fætter) havde fået trykt det nye titelblad. Ewald slap med en bøde, men sangbogen blev bremset i København. (Her på disen kan du læse en artikel om både Enewald Ewald og salmebogen)

I Sønderjylland slog den imidlertid an i flere sogne og nye oplag blev trykt i 1744, 1749, 1755 og 1765. Men helt frem til 1871 og 1882 blev man ved med med at bruge Ægidius Salmebog i Ullerup og Varnæs.

 

Varnæs pantsat

Varnæs optræder allerede i Konge Valdemars Jordebog. Og den 20.11.1411 pantsatte hertuginde Elisabeth Varnæs Birk til Dronning Magrethe den Første.

 

En langdysse i Varnæs Tykskov

I efteråret 1945 optrådte Varnæs også i Roskilde Dagblad. Bladet kunne berette om, at tyskerne i 1864 var i gang med at ødelægge fortidsminder. I februar måned i 1945 havde den lokale historiske forening skrevet til Nationalmuseet, om man ville påtage sig arbejdet med at restaurere fortidsmindet i Varnæs Tykskov, der ligger ud til Varnæs Vig og Aabenraa Fjord. Man
fik et positivt svar. Et par uger efter kapitulationen sendte museet så en ekspert i storstensgrave til stedet. Konservator Raklev mente dog, at arbejdet ville blive for omfattende. Men i samarbejde med sognerådsformanden blev der fremskaffet arbejdskraft. Og den lokalhistoriske forening lovede at fremskaffe penge til restaurationsarbejdet.

I løbet af juni måned 1945 var arbejdet færdigt. Foruden genopretningen af de mange randsten omkring højen blev dækstenen over gravkammeret også lagt på plads. Til en smuk Skt. Hans Aften blev stedet indviet. Flotte taler blev der holdt den aften. Til dette sted er der mange historier. Måske er det et tingsted eller offersted. Man kalder det også for Viggos Skrivebord.

 

Viggos Borg

Ikke langt fra Varnæs Hoved findes spor af en borgplads som sagnet kalder Ridder Viggos Borg. Eller er navnet snarere Vigge. Det dramatiske sagn, har vi tidligere gengivet her på siden.

 

De svor, at plante træer

Der er masser af smuk natur ved Varnæs, og masser af stier, man kan gå på. Her ligger Skovsøen, der engang var en naturhavn. Her havde man sat en pælerække med bom for enden, så venderne ikke skulle komme og angribe. Det var også her, der i 12 – 1300 opstod en handelsplads. Men grundet tilsanding uddøde den.

På Blåbækstien kan man finde Knippelsbro fra 1890. Og på denne sti, er det også en elmeallé, der går op til to gårde. Historien er, at der var to unge mennesker, der deltog i 1. verdenskrig. De svor, at såfremt de overlevede, ville de plante træer.

 

En lang postrute

Tankevækkende er det, at der på Poststien gik postbude indtil slutningen af 1960erne. Stien er vel cirka 7 kilometer lang, og her sørgede budene for, at der kom post til Bovrup, Blåhøj og Naldtang. Og lige i nærheden blev en af Danmarks bedste malere født. Det var Christoffer Wilhelm Eckersberg. Han blev født i 1783 i Neder Blåkrog. Ungdommen tilbragte han dog længere syd på. Det var efter moderens alt for tidlige død.

Han kom i lære hos maleren Jes Jessen i Aabenraa, og i 1803 startede han på Kunstakademiet. Syv år senere tog han på en stor udenlandsrejse. Eckersberg blev senere lærer for blandt andet Marstrand og Købke. Men en mand som Asger Jorn kunne ikke døje det, som Eckersberg stod for:

• Jeg synes, han er en temmelig fantasiløs herre med alle sine systemer. (Vi har en særskilt artikel

 

Ballebro – færgen

Går vi nu endnu længere syd på kommer vi til Ballebro – færgen. Hvor længe der her har været færgefart vides ikke. Men i 1683 var ruten indtegnet på et kort. Men færgefarten er ældre end dette. I 1720erne var her en livlig overfart. På et tidspunkt havde færgemanden hele tre både, to store til vogne og heste og en mindre til passagerer. Det var dengang, der blev sejlet efter
behov. Hvis der var folk i Ballebro, der skulle over, tændte kromanden et blinklys.

Ja man kaldte faktisk Ballebro for Dampskibsstation. Her lå også Ballegaard, en smuk gammel vandmølle og en vejrmølle. På en mark Volmerstoft havde der været en gård, som blev beboet af en adelsmand, der hed Valdemar von der Herberge. Ballegård var indtil 1590 ejet af von Holk, derefter Hertug Hans den Yngre. Den kom ind under Nordborg i 1622. Og i 1690 var det
så kæmpemæssige Ahlefeldt – gods, der overtog gården.

 

Ikke en af Danmarks største krigsforbrydere

Vi er hvis kommet for langt mod syd, for egentlig ville vi videre mod Bovrup, hvor min gode ven, Kurt bor. men byen er hvis mere kendt for en anden beboer, Frits Clausen. Der kommer dog næppe en statue over denne indbygger. Ja manden var faktisk ret afholdt blandt beboerne i Bovrup. Vi har tidligere i flere artikler beskæftiget os med denne person. Han blev formand for DNSAP, efter at De Konservative i Aabenraa havde smidt ham ud. Og så døde han under mystiske omstændigheder i et fængsel. Han var næppe en af Danmarks største krigsforbrydere,
selv om han blev udnævnt til dette.

I 1924 startede han sin egen praksis i Bovrup. Han var meget vellidt og snakkede med alle mennesker. Det kneb dog med økonomien. Han var en habil violinist, og i 1925 genoplivede han Bovrup Ungdomsforening. Og tænk han gav latinundervisning til amtmand Kresten Refslund Thomsens datter. Han skrev en masse kronikker i Jyllandsposten, Jyske Tidende og Hejmdal. Der var gang i ham. Han ønskede faktisk, at de tysksindede skulle blive dansksindede. Og hans arbejde vakte så meget opsigt, at Bovrup fik kongeligt besøg i 1928. Christian den Tiende stoppede op foran lægevillaen, der var betalt af mor.

 

Bovrup – sangen

Så  er der mere hygge over Bovrup – Sangen. Den kan synges på melodien Hist, hvor vejen slår en bugt:

 

• Her, hvor vejen smukt sig snor ligger
• Bovrup, hvor vi bor.
• Byen er skam ikke stor,
• men her er den gode jord,
• og de slægter før vor tid
• jo med jorden hængte i.
• Gamle slægter vi hér finder
• andre er her kun som minder

 

• Når vi ud af byen går,
• da mod syd vi Brokbjerg når,
• og fra bjergets top vi ser
• nok så smukt et landskab hér:
• grønne marker i et stræk
• med lidt skov og Bovrup Bæk.
• Alt så smuk vi Kielsbjerg finder
• med de travle møllevinger

 

• Meget andet der jo er,
• som vi kunne nævne hér:
• En allé mod Ravnhøj går,
• som et minde smukt den står,
• og mod vest er Brydekær
• også  nok en vandring værd.
• Når vi rundt omkring os kigger,
• ser vi: Bovrup smukkest ligger!

 

Vikinger til hest

Indrømmet, vi har snydt. Sangen består af seks vers. Jo i Bovrup var der nogle, der rejste Dannebrog i protest mod Frits. Og denne Frits formodede at samle de danske nazister til stormøder. Men egentlig var han heller ikke den store taler. Om aftenen samlede nazisterne sig på kroen. Og Frits så egentlig ikke så føreragtig ud i nazi-uniformen med skrårem og lange støvler. Som landsbylæge var han afholdt og en rigtig selskabsmand, der deltog i egnens kulturliv.

På  hans fødselsdag den 12. november var hans villa bevogtet af nazister i sort læderuniform. De havde et frygteligt våben – skarpslebne spidse spader. Om morgenen blev Frits vækket af lurblæsende vikinger til hest. Der var noget at se på, for befolkningen i Bovrup – dengang.

 

Asmus von der Heide

I den nazistiske højborg modtog en lille gruppe mennesker illegale blade. Det gik godt, også efter at den tyske skole blev oprettet i byen. Læreren var pennefører i Nordschleswiger Zeitung. Han hed Wilhelm Jürgensen. Men han er bedre kendt under kunstnernavnet, Asmus von der Heide. han var bosiddende i Bovrup. Han begik over 600 artikler og kronikker. Efter krigen fik han to års fængsel.

 

 

Optøjer i Bovrup

I Hejmdal den 9. august 1960 bedyrede han sin uskyld, og røbede, at han aldrig havde angivet fem navngivne Bovrup – borgere for deres illegale aktivitet. Egentlig var der ikke så meget vold i Bovrup under krigen. men der var masser af drillerier. Således gik 22 studenter og et skoleorkester forbi Frits Clausens hus og spillede It’s a long way to Tipperary og General Montgomery og hans ti tusinde mand.

Denne episode førte dog til en overskrift i National  – Socialisten den 9. juli 1943:

• London – New York – Moskva Optøjer i Bovrup.

Der blev skrevet om frække og tøjleløse Optræden.

 

Tvunget bort

I 1944 blev Frits  Clausen tvunget bort fra lederposten i DNSAP, ja han blev ligefrem ekskluderet. Han var ekstrem dansksindet og havde trang til et glas for meget. I Fårhus – Lejren blev han på alle mulige måder chikaneret af vagtmandskabet.

 

Nazister på ladet

De mere prominente nazister blev hentet af politiet i Gråsten. Men de mere ukendte nazister i Bovrup og omegn blev samlet på den lokale vognmands store lastbil. Ja vognmanden sad der faktisk selv på ladet. De dansksindede beboere var forsamlet på Genforeningspladsen. Og lastbilen kørte selvfølgelig forbi denne plads. Man råbte hurra. men egentlig blev det aldrig så højt. Fordi oppe på ladet sad naboen, onklen, fætteren, ham, man havde spillet fodbold med m.m. Og ingen tyskerpiger i Bovrup fik håret klippet af.

 

Under Arkivloven

Egentlig er det kartotek, som byen også er berømt for blæst meget op. En stor skandale var det, da Poul Nyrup Rasmussens far også optrådte i den. Kartoteket blev udgivet i bogform efter besættelsen. I løbet af 1945 afskrev en del modstandsfolk kartoteket i bitterhed over, at medlemmer af nazistpartiet kunne genoptage deres plads i samfundet. men sådan var det nu ikke helt i Sønderjylland. Det skulle politimester Brix nok sørge for. Nazister blev fyret, faldt i unåde, og blev ekskluderet af fagforeninger og andre foreninger. De blev endvidere forfulgt af Den Sønderjyske Efterretningstjeneste.

En afgørelse fra 1946 ved Københavns Byret bestemte, at udgivelsen hørte under Arkivloven. Officielt kan man kun få adgang til dette arkiv via ansøgning til Rigsarkivet. Kartoteket indeholder egentlig op til 50.000 medlemmer, men afskriften indeholder kun 28.000 medlemmer. Bruhn Rasmussen har lige haft et eksemplar på aktion. For en måned siden så undertegnede at et københavnsk antikvariat tilbød kartoteket i bogform for 1.400 kr. (Her på siden kan du læse en artikel om Bovrup – kartoteket)

 

Medlemslisten indgik i Centralregistret

Egentlig er kartoteket ikke ført ajour, således kan man ikke altid se, om vedkommende er udmeldt igen. Det var måske med vilje. Partikontoret i Bovrup ville gerne fremvise en stor medlemsskare. Efter reglerne krævede det, den store fører Frits Clausens tilladelse til at melde sig ud. Bogen er udkommet i mange forskellige udgaver. Man har også forsøgt, at udgive kartoteket på CD – rom. Og via en hjemmeside kunne man pludselig se medlemmerne.

Medlemslisten indgik i det såkaldte Centralkartotek. Og egentlig var det ikke ulovligt at være medlem af DNSAP. Men Centralkartoteket udgjorde en vigtig brik i retsopgøret efter krigen.

Bovrup blev engang betegnet som en anselig Landsby med to Kroer, flere Købmandsforretninger og Haandværkere, Vejrmølle, Mejeri og Skole.

Kigger man i gamle fortegnelser fra Trap, får man følgende forklaring over området. Nu skal det dertil siges, at vi i denne artikel kun besøger en lille del af dette område. Vi har faktisk tidligere været i omtalte område:

 

Oplysninger i Trap

• Lundtoft Herred med Varnæs Birk og de adelige Godser Søgaard, Aartoft, Grøngrøft, Ladegaard og Skovbølgaard er beliggende mellem Tønder Amt, Flensborg Amt, Flensborg – Fjord, Nybøl Herred, Aabenraa – Fjord og Ris herred. Herredets Faldinshold 5 1/4 kvadrat Mile. Det omhandler sognene Uge, Ensted, Felsted, Kliplev, Kværs, Rinkenæs og Varnæs samt
  Dele af Sognene Holbøl og Adsbøl.

–
–

• I 1859 er Herredet med Godsene opgivet at have 9 Præstegaarde, 12 større Gaarde 55 Heelgaarde, 47 3/4 Gaarde, 304 1/2 Gaarde, 80 1/4 Gaarde og 86 endnu mindre Gaarde, samt 455 Huse med Jord og 317 Huse uden Jord…….Varnæs var tidligt et gammelt kongsgods adskilt fra Herredsinddelingen (Nybøl Herred). Allerede i 1411 var det henlagt under Aabenraa Slot og henhørte senere uden Aabenraa Amt. Ved Ophævelsen af Domcapitelsdistrictet blev Birket 1777 forøget med 1 Plov. Den til de Graastenske Godser hørende Deel af Bovrup blev 1853 forenet med Birket. Stoltenlund adelige Gods, der tidligere i jurisdictionel Henseende var forenet med Lundtoft Herred, er nu henlagt under Slogs Herred i Tønder Amt.

 

Felsted Sogn

• Felsted Sogn omgivet af Ensted, Kliplev, Kvers, Adsbøl og Varnæs Sogne samt Aabenraa – Fjord. Kirken vestlig i Sognet. 1 1/4 Miil sydøst for Aabenraa. 2 3/4 Mile nordvest
  for Sønderborg. Arealet ca. 8.596 Tdr. Land er bakket (Nordbjerg med smuk Udsigt til Als og Fyen, brat nedludende mod Nord, Hyholt, Tastebjerg, 234 Fod). Jordsmonnet er af meget forskjellig Beskaffenhed, deels leret og leermuldet, deels sandet, sandmuldet og gruset i den østlige Deel af Sand og Grus. I Sognets nordvestlige Hjørne tildeels som Skjel mod Ensted Sogn, løber en lille Aa, som ogsaa faar nogle tilløb fra Agesø og som driver 2 Vandmøller, den udmunder i Aabenraa Fjord ved Felsbæk – Mølle. Ved Sognets nordøstlige Grændse er Dyrbæk – Aa. Nogen Skov findes i den nordvestlige, nordøstlige og sydøstlige Deel af Sognet, men uden nogen større Betydning………

 

Skovbølgaard

Nord på når vi til det gamle gods, Skovbølgaard. Gården ligger i udkanten af Gl. Skovbøl. i 1703 overtog Frederik Ahlefeldt godset. Han udskiftede i alt 4 gårde fra Skovbøl og Svejstrup. De fik jord nord for byen. Det blev til navnet Ny Skovbøl, og nævnes første gang i 1709. Går vi lidt længere tilbage, så tilhørte godset i det 16 århundrede, Familien Uk eller von Ucken. I det 17 århundrede var det Familien Buchenwald.

 

Mord på Paul Uck

Sognets eneste ornum – gård (gård, hvis jorder var unddraget jordfællesskabet) blev nedrevet i 1790’erne. Tømmer og mursten blev brugt til reparationer på Brundlund Slot. På  gården regerede en mand ved navn, Hans Blome, tilhørende en hollandsk ridderslægt. det var på samme tid, at Paul Uck ejede Skovbølgaard. Slægten kan henføres til byen Uge. De tilhørte den såkaldte lavadel.

Den 1. juni 1589 havde Hans Blome indbudt til gæstebud på Ornum. Der blev sikkert drukket tæt. Åbenbart er der herunder opstået stridigheder, for pludselig trak Hans Blome pludselig sin pistol og skød Paul Uck, der døde på stedet.

 

Fejde mellem Blome og Uck

Efter gældende lov skulle drabsmanden, hvis han ikke valgte at flygte, gøre mandebod. Men Hans Blome forblev uanfægtet på sin gård. På Skovbølgård, hvortil liget af Paul Uck blev transporteret, ventede man forgæves på, at Hans Blome skulle indfinde sig. Skønt det var midt på sommeren blev Paul Uck ikke begravet. Men den 24. juli blev han ført til Felsted Kirke, for at blive begravet. Her blev Hans Blome af den myrdes fætter offentligt erklæret for niddig. Fra det øjeblik var der fejde – tilstand mellem de to slægter.

Først to år senere, da Blome efter en udlandsfærd var hjemme igen, kom fejden til åben udbrud. Blome drog til Ucks gård, for at gøre det op med Uck – slægten. Et heftigt skyderi opstod og Hans Blome blev så hårdt såret, at han døde på vognfjælden under hjemtransporten til Ornumgården. Striden mellem de to slægter, de måske bundede i rivaliseringer mellem de
holstenske og slesvigske adelsslægter var dermed ebbet ud. Begge slægter forsvandt snart fra egnen.

 

En tysksindet nordmand

Ja vi fortalte her en af historierne, for der er forskellige udlægninger. Skovbølgård blev overtaget af enken, Magdalene Rathlau og deres to sønner. De boede der indtil 1616, der efter overtog sønnen, Klaus gården. Han solgte den i 1622 til den hensynsløse bondeplager Jesper von Buchwald.

På  et tidspunkt overtog den norskfødte skibsredder-søn Johan Georg Kittel, gården. Han var en ivrig fortaler for tyskheden, og støttede hertug Christian August af Augustenborg. Denne var ofte på besøg på Skovbølgård. Kittel blev arresteret, men vendte tilbage til gården igen i 1850, hvor han genoptog sit arbejde i Stænderforsamlingen.

 

Landsbyen, der forsvandt

Også Grøngrøft tilhørte lige som landsbyen Vaarbjerg. Hovedgården var oprettet i sidste halvdel af 1500 – tallet. I forbindelse med Ahlefeldts konkurs blev gården solgt til kancelliråd August Chr. Petersen.

Denne landsby blev nedlagt som følge af en bitter strid mellem de to brødre Gregers og Frantz Ahlefeldt på godset Søgaard. I sidste halvdel af 1500 – tallet opførte de to grene af Familien Ahlefeldt en herregård på landsbyens marker. Man ved ikke præcis, hvor landsbyen lå. men nu mener arkæologer, at have fundet den sidste gård i landsbyen. Og gården lå der, hvor
der er blevet tilkørselsrampe til motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg.

Man har konstateret, at det var tale om en stor slesvigsk gård, dateret fra slutningen af 1500 – tallet. Desuden er der fundet keramikrester fra 1600 – tallet.

Hele området tilhørte næsten den mægtige adelsslægt. Indtil 1535 lykkedes det at holde godset uddelt. Men da brødrene Frantz og Gregers Ahlefeldt skulle dele efter faderen, gik det galt. De kunne ikke ens at dele Søgård og fæstegodset imellem sig. For landsbyen Vårbjerg, betød det at otte gårde skulle deles. Begge brødre døde i krigen mod Ditmarsken i 1559, men Søgård forblev delt mellem to grene af familien. I sidste halvdel af 1500 – tallet opførte de to slægtsgrene to små herregårde, Grøngrøft og Ladegård.

 

Krusmølle

Vi får, at vide, at Felsted dengang med kirke og præstegård, skole og to kroer. Tumbøl havde skole og fattighus, Trasbøl havde en skole. Og Gammel Skovbøl havde både skole og kro. Ny – Skovbøl havde to teglværker. Svejrup havde også kro. Felstedskov havde både bi-skole, kro, teglværk og kalkbrænderi. Dertil kommer de adelige godser m.m. Vi hører også om Hovedgården Kidding, Stenskjær Teglværk, Krus Vandmølle med brænderi.

Krusmølle menes at være grundlagt af hertug Hans den Ældre (1521 – 1580). Den blev senere ejet af hertugen af Gottorp. Og i 1713 var det kongen, der var ejer. Møllen
havde sine faste kunder. Der var mølletvang dengang. Og møllens faste tvungne kunder var bønder og kådnere fra Felsted, Varnæs, Ensted, Uge og Rinkenæs Sogne. Mølletvangen eksisterede til 1853.

Indtil midten af 1800 – tallet var møllen foruden kornmølle desuden valke mølle, der valkede uldstoffer. Fra 1852 til 1877 var der på ejendommen også et brændevinsbrænderi. Bærmen anvendtes som foder for tyre under opfedning.

I 1877 udbrød der brand på møllen. Stuehus, stald, lader og brænderi lå i aske. Alt blev genopbygget undtagen brænderiet.

Omkring 1912 blev der i møllen indrettet elektricitetsværk. men i området anvendtes efterhånden vandkraft til el, lys og kraft. Elværket blev nedlagt, da Sønderjyllands Højspændingsværk holdt sit indtog i 1923. I dag anvendes bygningerne til butik, café, galleri, festlokale og lysstøberi.

 

Tumbøl – bønderne i oprør

Bønderne blev ikke altid behandlet pænt af herremændene. I 1760erne lavede 16 bønder fra Tumbøl oprør mod herremanden. Denne herremand, Hans Petersen, der boede på Ladegård var en hård negl. Han mente, at han kunne bruge bønderne til hoveri, selv om disse var underlagt Grøngrøft.  (Også det tema kan du læse om i særskilt artikel)

 

Den Gale på Ladegården

Ladegård var oprettet som en avlsgård under Søgård i 1550. I 1760 overtog Andreas Petersen gården. Denne var særdeles speciel. Det blev fortalt, at han en gang væddede med en anden mand om, hvem der hurtigst kunne æde 100 rigsdaler. Petersen vandt, ved at sætte en hundrede rigsdaler seddel til livs på et stykke smørrebrød. Gale Petersen var en ondartet bondeplager,
der piskede sine fæstere. For den mindste forseelse blev de kastet i hullet. Ligeledes kunne han finde på, at tage gården fra en fæstebonde, som ikke var ham tro i alt.

Bønderne indklagede ham for Overretten i Gottorp. Og Petersen tabte sagen. Økonomiske problemer tvang ham til at overlade gården til broderen, men denne var stort set ikke bedre.

 

Danmarks tredje ældste træ

Hvem skulle tro det, men i Felsted står Danmarks tredje ældste træ. Antagelig er træet 1.600 år gammelt. Og det står selvfølgelig placeret ind til gården Gl. Egegård. Træet indgår i Felsteds byvåben. Og som i så mange gamle sagn er det et såkaldt brandtræ. Hvis man fælder det, så brænder gården. Træet nævnes i en rejsebeskrivelse fra 1530. Indtil en storm i 1967 var her
faktisk to træer, men et lyn slog ned i det ene træ.  Omkring 1910 – 1911 flækkede et lyn træet. Siden fyldte man det op med beton, og satte bånd om det, for at holde det hele sammen. Men båndet er næsten rustet væk, og betonen er skilt fra stammen.

 

Nikolaj Andersen

Og fra Svejrup stammer digteren, Nikolaj Andersen. Han skrev digte og fortællinger på sønderjysk (Felsted – mål). Han blev senere medarbejder på Flensborg Avis, hvor han senere overtog redaktionen af bladets tyskskrevne udgave Flensburger Zeitung. Under første verdenskrig redigerede han dagbladet Hejmdal. Han var med i forberedelserne til folkeafstemningen i 1920, men oplevede den ikke selv. Han døde i oktober 1919.

 

Claus Eskildsen

En anden sønderjysk forfatter er også født i Felsted Sogn. Det var seminarielærer Claus Eskildsen. I ungdomsårene blev han præget af sin tyske uddannelse. Senere gik han dog ind for det danske. Mest kendt er han vel for publikationen Dansk grænselære, der udkom i 1936. Og vi, der gik på Tønder Kommuneskole var så heldige, at have en af hans efterkommere som lærer. Det var i biologi og religion. Og det var særdeles festligt. Kunne vi ikke vores Fader Vor, skulle vi lægge os på katederet og så fik vi ellers med pegepinden. (Under Tønder, kan du læse to artikler om denne person).

 

Feldsted

Her var Torstensons svenske tropper, og her holdt man vagt og skuede ud over fjorden efter engelskmændene. Kystmilitsen havde depot på Felsted Kirkes loft. Og her kom tropper tilbage fra Dybbøl i 1864. En masse gravhøje er blevet ødelagt, og en helligkilde forsvandt efter, at katolikkerne forsvandt.

 

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – flere artikler

Hvis du vil vide mere: 

– www.dengang.dk indeholder 1,783 artikler, heraf 169 artikler fra Aabenraa

• Adelsslægten fra Aabenraa
• Adelsslægten, der uddøde
• Ahlefeldt og Søgård
• Brundlund Slot
• Folk – syd for Aabenraa
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• Fritz, nazister og et kartotek
• Kirker – syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt og mange flere artikler 

Redigeret 8.10.2021