Jo det er ganske rigtigt, at det var en trold der har bygget Hjordkær Kirke. Omkring Rise har der været et valfartssted. Her lå også en borg og kirken er usædvanlig stor. Og måske kan man høre en morder gå igen på Røde Kro ved midnatstid.. Den
ældste kirkebog i Danmark stammer fra Hjordkær Kirke.

 

Lige vest for Aabenraa ligger de to stationsbyer Rødekro og Hjordkær. Fra min tid i Aabenraa husker jeg de to byer med glæde. Her var der mange venner, flirt og enkelt kæreste. Selv et intermezzo på Hjordkær Kro, hvor de lokale ikke ville have besøg, og hvor vi måtte flygte, kan ikke ødelægge den gode stemning af Hjordkær.

Og i Hjordkær har jeg også familie. De bærer på efternavnet Tønder efter min bedstemor.

 

De første boede der for 4.000 år siden

I den nordlige del af Hjordkær, kan man opleve en såkaldt hjulgrav fra sten – og bronzealderen. Den ældste grav er udformet som et hjul med fem eger, hvilket er et symbol for solguden. Der har fundet helt specielle begravelsesritualer sted her for omkring 4.000 år siden. Den udgravede gravhøj ligger midt i et
industrikvarter.

 

To trolde og en murske

Hjordkær Kirke blev bygget 1520 – 22 efter påbud fra Kong Christian den Anden.

Kirken er kullet, dvs. Den har intet tårn. Og det har sin egen historie. Det må have været småt med håndværkere i begyndelsen af 1500’tallet. For ifølge folkesagnet havde man hyret to kæmpestore trolde til at bygge Hjordkær Kirke og en af nabokirkerne. De to trolde havde kun en murske, som de brugte på skift. De kastede murskeen frem og tilbage mellem hinanden. Men da trolden ved den anden kirke så, at trolden i Hjordkær blev først færdig, blev han så
arrig, at han kylede murskeen mod kirken og slog tårnet af. Derfor har kirken i Hjordkær intet tårn.

 

Den sure præst i Hellevad

I forbindelse med kirkebyggeriet blev sognet genoprettet og Kassø ude i den venstre ende af sognet blev overført til Hjordkær fra Hellevad. Det var ikke populært hos præsten i Hellevad, Laurs Dithmar. Han protesterede på det kraftigste og på den indre tårnmur i Hellevad Kirke lod han opsætte en tavle med indskriften Quidquid Delirant Reges Plectuntur Achivi Anno MDXX kom Casse fra Helleway til Hjordkær. Det betyder frit oversat:

• Man må bøde for kongernes afsindige foretagender. I 1522 kom Kassø fra Hellevad til Hjordkær.

 

Trolden var en dårlig håndværker

Trolden, der byggede Hjordkær Kirke var ikke en særlig god håndværker. Murrankerne på vest-gavlen bærer årstallet 1722 og på øst-gavlen 1761 til erindring om, at det var nødvendigt med en genopbygning af begge kirkens gavle, førend de sank helt ned i grus. Våbenhuset var trolden heller ikke særlig heldig
med. Den nuværende er det tredje bygget i 1762.

 

Et klokketårn

I stedet for tårn blev der bygget en klokkestabel på en lille ”varp” (dvs. en opkastet forhøjning) nordvest for kirken. I 1747 opførte man ganske vist en tagrytter (et lille ”klokkespir”) over den venstre ende af kirken, men allerede 1793 var den så sølle, at man måtte pille den ned, før den faldt ned af sig selv.

Hjordkær Sogn har også Danmarks ældste kirkebog. Selv om forordningen først kom i 1646, begyndte præsten Jacob Andreæ Gennarani allerede i 1573, at føre kirkebog i Hjordkær. Fra begyndelsen indførtes kun døbte og døde. Man fra 1597 indførtes også vielser. Ud for vielserne tegnede præsten den kirkelige handling.

Danmarks ældste kirkebog er på ca. 16.5 x 10,5 cm. Sproget er en blanding af dansk, latin og plattysk.

Ved notat om dåb af en søn til Christoffer Arenkiel fra det kongelige toldsted ved Hærvejen er tegnet et våbenskjold – en ørneklo. Dette våbenskjold er tegnet ved alle notater om slægten Arenkiel.

Endvidere kan man læse, at den 7. september 1594 begravedes Matz Rasmussen fra Aarslev, der i Aabenraa blev gennemboret med et sværd og dræbt af Johan Tucksen.

 

En streng kirketugt

Kirketugten var meget streng. Visse synder blev anset for særligt slemme. Det blev påtalt, og man blev revset i menighedens offentlige påsyn. Hvis præsten for eksempel opdagede at et barn var født lidt for tidlig efter vielsen, blev barnet ikke indført i selve kirkebogen, men i et andet register, og forældrene blev kaldt til skrifte.

Anna Cathrina Johansdatter mærkede kirkens fordømmelse. Hun havde påkaldt vrede for-” hendes begangne horeri” Barnefaderen blev udlagt til at være Hans, som havde været skrivemester hos husfogeden på Toldsted.

Der fortælles også, at en modvillig brudgom i 1645 måtte føres til alteret med jern på, fordi han havde krænket sin pige og lovet hende ægteskab, men dog ikke frivilligt ville stå ved sit løfte.

Præsterne kunne også give brudepar og dåbsforældre skudsmål. Det står et sted, at præsten

• viede den forstandige, christlige, dygtige unge mand til den gudselskende flittige, husgerådige unge pige.

 

En stationsby i forandring

Det er påstået, at Hjordkær er opstået omkring jernbanen. Dette er ikke korrekt. Der har været et bysamfund her i lange tider. Men samfundet ændrede sig efter 1864. Hjordkær fik en af de første jernbanestationer i Nordslesvig.

Da landkommunegrænserne blev trukket i 1867 tog man ikke hensyn til stationsbyen. Kommunegrænsen blev lagt klods op af stationen. Nybøl, Alslev og Hjordkær Kirkeby lå klods op af hinanden lige ved stationen.

I 1871 var der kun stationen med dens 7 beboere. I 1885 havde jernbaneforvaltningen bygget et ekstra ledvogterhus, og nu var der i alt 15 personer tilknyttet jernbanen. 12 nye huse blev bygget, men de kom til at ligge i Nybøl kommune.

Af erhvervsvirksomheder kunne man notere sig Købmand Jepsen, Maler Jensen og Hjulmager Jensen.

I 1908 var der både kro, bager, snedker, mejeri, maskinbygninger og murermester i byen. Andelsmejeriet var det største byggeri i Hjordkær. I 1900 fulgte kroen og i 1909 forsamlingshuset. Efter genforeningen kunne man notere sig, at Hjordkær Stationsby havde 174 indbyggere. I 1925 var der 307 indbyggere og i 1940 var der inkl. Nybøl By, 407 indbyggere. I 1943 blev der bygget en centralskole.

 

En borg ved Hjordkær

I sen vikingetid lå der en borg i nærheden af Hjordkær – lige i nærheden af Søderup. Her døde Sven Estridsen i 1074. Her er også fundet et guldkammer.

 

En gammel kirke

Ved Rise Kirke ligger en stor granitsten. Måske har det været en offersten. Dengang var man afhængige af naturen. Man blev nødt til at holde sig gode venner med blæsten, regnen, lyset og ilden. Måske tilbad man solen.

Der hvor kirken er bygget, har der fra hedensk tid været et helligsted. Ved Vældekilden sydøst for kirken har der været afholdt gudstjenester en gang. Det
menes, at den ældste del af Rise Kirke er fra 1140. I kirkens nordside hørte kvinderne til, i sydsiden sad mændene.

 

Nødvendig med indtægter

For at man kunne drive en kirke måtte man have en indtægt.. Derfor skulle man have jord. Indtægterne blev delt mellem biskoppen, præsten, kirkebygningen og sognets fattige. En rest af denne ordning er Rise Præstegårdsjord, som udpagtes af menighedsrådet, samt Præsteskoven, som drives af menighedsrådet. 2 gårde i Søst, Søst-gård og Elmely også kaldet Svavsted-gårdene har hørt til Slesvigbispens gods i Savsted (ved Husum).

 

Erik af Pommeren på rov

Helgenknoglerne som ved indvielsen af Rise Kirke blev nedlagt i kirkens alter, stammer fra St. Laurentius.  Også i Ønlev lå der en kirke, men den blev ødelagt i 1411 af Erik af Pommeren. Nogle af stenene fra ruinen blev brugt i Rise.

I et dokument fra omkring 1280 nævnes Enleff (Ønlev) Kirke, beliggende et par kilometer nordvest for Hjordkær.

I kapellet til Rise Kirke er pastor Chr. Petersen blevet gravsat. Ligeledes er hans halvbror, provst Baltzasar Petersen gravsat her. Det var ham, der grundlagde Danmarks første lærerseminarium i Tønder.

Rise Kirke har hele 400 siddepladser. Og orglet fra 1894 er selvfølgelig bygget af Marcussen i Aabenraa.

 

Danskere og tyskere plyndrer egnen

Da Christian den Fjerde havde lidt nederlag i 30 – årskrigen i slaget ved Lutter am Barenberg, forfulgte tyske tropper under ledelse af Wallenstein de danske tropper op igennem Sønderjylland. De flygtende danskere plyndrede præstegården, og tyskerne afbrændte kirken. Et vidnesbyrd om disse begivenheder, kan den store kirkeklokke være. Den bærer årstallet 1631. Dens forgænger må være smeltet eller brugt til andre formål.

 

Rise Kirke brænder

Den 29. maj 1893 udbrød der brand i et af landsbyens huse. Med en rask nordvest vind bredte ilden sig hurtigt til 4 huse. Den nærmede sig rask kirken, hvis tårn foroven var tækket med spåner. Dybbøl – Posten beretter om episoden:

• Og snart hørtes råbet: ”Der er ild i tårnet. ”. Tårnet brænder. Omtrent midt oppe på tårnet så man, at ilden havde fået fat. Det greb om sig med en rasende hastighed. Først opefter, dernæst nedad. I det følgende øjeblik var hele tårnet en eneste ildpyramide.
• Ilden gik nu videre ind i kirken, hvor den fandt næring i loftet, det var af træ, samt i stolestaderne på kirkegulvet. Kort tid efter brød ilden ud gennem tagrenderne, der så under en voldsom larm regnede ned på kirkegulvet og på kirkegården. Alting brændte, hvad der kunne brænde.
• Da ilden netop opkom på den tid, da alle folk var gået til ro og lå i deres bedste søvn, varede det nogen tid, førend der kom slukningsmandskab og sprøjter til stede. Foruden byens sprøjte, mødte sprøjterne fra Bolderslev og Hjordkær og Genner på brandstedet. Fra Aabenraa mødte derimod hverken folk eller sprøjte, da man dér ikke vidste noget om branden.

Genopbygningen blev ikke dyr. Håndværksudgifterne beløb sig til 16.615 mark. Arkitekthonoraret var 1,4 pct. af de samlede byggeomkostninger.

 

Rise beboet fra gammel tid

Lidt sydvest for Rise lå der engang en stor militærlejr. Ved Årslev Mølle har der været et tingsted kaldet Riddersal. Rise kro er betydelig ældre end Røde
Kro. Og så skal vi ikke glemme, at der ved Rise lå en borg, der hed Risborg.

 

Okker i jordbunden

Når vi taler om Rødekro skal vi selvfølgelig omtale den kro, der lagde navnet til byen. men vi må ikke glemme åen, der faktisk er rød på grund af alt det okker, der er i jordbunden.

 

Kro ved Rothen Brück

Omkring 1650 boede der i Aabenraa en amtmand, der hed von Wintherfeldt, hvis ugifte kokkepige ventede sig. Hun ville ikke opgive navnet på faderen. Mon det var amtmanden? Han forsynede i hvert fald sin skytte Nis med den nødvendige kapital, så han købe en mindre bolig og etablere en kro ved Hærvejen
ved Der Rohten Brück.

 

Peter Hørlyks sjæl går igen

Siden 1500 – tallet havde der ligget en kro der, men den var nedbrændt på et tidspunkt. Det gik over forventning med kroen, men i 1685 skete der en grusom ulykke. Ved et bryllup på kroen blev Peter Lassen dræbt af Peter Hørlyk. Det eneste øjenvidne var Maren Hansdatter. Hendes udtalelser var nok til, at morderen endte på galgen.

Adskillige overnattende på Rødekro kan berette om, at der fra tid til anden ved midnatstid lyder sære lyde på kroen. U-smurte døre åbnes, gulvbrædder betrædes. Det menes, at være Peter Hørlyks hvileløse sjæl, der er på besøg.

 

Rother Krug

Vi hører igen om Røde – Kro i 1740. Kroen har nu fået navn efter Rother Brück, og hedder Rother Krug. På det tidspunkt ejes den af ridefoged, Anders Lund
fra Rødding.  I 1764 blev kroen solgt til Christian Hansen Møller fra Blans. Dengang opholdt der sig uheldige elementer omkring kroen. De generede de rejsende, der benyttede Hærvejen.

I 1804 overtog sønnen, Christian Møller kroen. Han døde i 1809. Derefter var det moderen, der fortsatte kroen indtil sønnen, der var 8 år ved fars død, fortsatte. Denne søn hed også Christian Hansen Møller men også kendt som Kammerråd Møller.

I 1844 købte Jacob Wohlenberg fra Holsten for 500 Rigsdaler med halvdelen i udbetalingen kroen. Sønnen overtager i 1852, men nu for 6.400 Rigsdaler. Nu begyndte byen Rødekro at tage form. Den nordslesvigske længdebane er blevet gennemført og en jernbanestation blev opført lige i kroens nærhed.

Jernbanen var en stor fordel for byen. Fra at være en ubetydelig lokalitet var der pludselig en masse handel og bosættelse i byen.

I 1877 blev kroen overtaget af brødrene Steenholt fra Ravsted for en sum af 3.900 Mark. Fire år senere overtog vinhandler H.V. Andersen fra Flensborg kroen for kun 2.600 Mark.

I 1895 overtog Carl Petersen kroen, som efterhånden havde fået et godt ry blandt handelsrejsende. Enken solgte kroen til Marius Hansen i 1923. Han fortsatte driften helt til sin død i 1979.

En halv kilometer øst for Rødekro lå borgen Brunberg. Den bør vi finde noget mere om.

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
  
• Hærvejen til Grænsen
  
• Tog til Tønder
• Tog til Aabenraa

Redigeret 03.02.2022