Paraplymager Zacchi. Herman Hieronimus, Skomager Wegener, Borgmester Richtsens, Lappeskrædder Eichorn, En masse sirup hos S.C. Lorenzen. Og så skal vi opleve kongens besøg.

Fra snedker til slagter

Her boede snedker Cosmos. Paraplymager Zacchi befandt sig i Vestergade.  Og i Søndergade havde vi pibemager Gerken. Tønder og kar til saltet flæsk med eget røgeri var der hos bødker Bertelsen i Kogade. Heine Slaute var hesteslagter i Østergade.

Herman Hieronimus

Herman Hieronimus  intelligens var måske ikke så stor. Han var glad, når Skyttekorpset eller Æ Feuerwehr kom gående med orkester i spidsen. Alle gamle tøndringer kendte ham og der blev hilst.

Smed med 8 børn

Smed Steffen boede i Kogade. Hans far havde fået tolv børn. Og rebslager Reinholdt kaldte sig for Tønders  sidste Slesvig – Holstener. Sidstnævnte fik hilst på kongen ved Ringriderforeningens jubilæum i 1937. Det var stort.

Klippede inden han kunne gå

Skomagermester Wegner i Smedegade havde to sønner. Det ejendommelige ved den yngste var, at han kunne tegne og klippe, inden han kunne gå. Han sad ofte i sin barnevogn og tegnede og klippede mænd og heste i papir. Den lille knægt hed Hans Wegner.  Han kom i lære hos møbelsnedker Stahlberg her i byen. Siden blev han møbelsnedker. Hans produktioner kunne senere findes på Museum of Modern Art i New York. I Vandtårnet i Tønder er der en permanent udstilling af hans ting.

Guldsmede

Vi kunne også fortælle om alle de mange guldsmede, der havde samlet sig omkring Slotsgade, Spikergade og Uldgade. Og den der vidste mest om det, var Sigurd Schoubye.

Kniplepigerne

I over 200 år kniplede pigerne i Tønder fra de var 6 år ofte 16 timer om dagen til en ussel løn på kun 4 – 5 skilling om dagen. Selv under tranlampens svage skær måtte de gøre det. En af dem, der tjente en formue på  kniplinger var borgmester Richtsen.  Han lod til sin kones store fortvivlelse fremstille tre store rokokoskabe. De findes i dag på museet og danner højdepunktet i Tønders snedkerkunst.

Man skal lade mor råde

Lappeskrædder Eichorn sad oppe på sit tagkammer i Richtsensgade og talte om sin kone. Deres ægteskab havde været barnløst, men de havde opdraget tre adoptivbørn. Han sagde engang:

• Det er rent galt, hvad præsten siger, når han gifter unge folk, at konen skal være manden underdanig. Nej man skal lade mor råde, man skal gøre som hun siger, så kommer der ”aller en Volk å æ himmel”

 

Hornorkester på Torvet

På byens torv var der i 20erne regimentsmusik. Et hornorkester på en halv snes mand i deres blå uniformer. Der stod de søndagsklædte borgere så og lyttede på. Ovre foran klosterbageren, det gamle gavlhus, og på sydsiden fra apotekets hjørne ned til gæstgivergården Den hvide Svane,  og så videre på vestsiden ned foran den tyske borgmester Olufsens købmandsbutik.

Studene

Helt tilbage fra 1600 – tallet drev man stude gennem Tønder. De højtrøstede prangere kunne høres over det hele. Det var med at undgå efterladenskaberne. En masse af disse stude blev eksporteret syd på. Ofte foregik det over Vadehavet. Og disse fladbundede både, hvormed transporten foregik kom ikke tomme tilbage. De medførte manufaktur – og kolonialvarer, især krydderier, tobak og kridtpiber. Og som ballast brugte de fliser.

Kig bare på Tønder Museums flotte samling af hollandske vægfliser. Og disse blev efterlignet på en fabrik i Store Kongensgade.

Købmandsgården

Helt unikt er den gamle købmandsgård med indgang nede fra Skibbrogade. Her hang endnu i min ungdom den gamle hejsekran. Med den halede man varerne op på loftet, sække med mel og gryn, sukker og ris og andre gode sager.  På gårdspladsen lå tønderne med tran og sidenhen med petroleum. Her var staldene og den gamle tobaksfabrik. Man kunne finde en morsom figur i nichen op mod muren.. Det var en indianer med bælte af tobaksblade. Jo det var den såkaldte tobaksmand.  Tænk engang inde i den lille bygning gik en hest rundt og rundt og trak skæreværket, hvor tobakken fik den første behandling.

”Dreje en tut”

Mange har sikkert gættet det,. Vi er i S.C. Lorenzens gård. Min storebror var i her i lære. Det var meget, man skulle igennem som lærling. Først skulle de lære at dreje en tut. Man skulle lave kræmmerhus til bom (bolsjer). For nogle gik det let, andre lærte det aldrig. Nu tror jeg dog ikke min storebror var igennem dette.  Skulle man lære at regne, kunne det godt vanke lussinger hvis der manglede en 1 øre, eller hvis lærlingen var snutte (næsvis). Man skulle også lære at veje og meget andet.

En masse sirup

En lørdag aften blev en lærling sendt ned på lageret med en kande for at hente sirup fra tønden. Det var sent, og lærlingen havde travlt med at komme hjem. Hurtig fik han spunsen ud og kanden fyldt.  Om søndagen var butikken åben fra 7 til 9 og atter fra 11 til 1. Lærlingen havde fri. Den gamle købmand havde et ærinde på lageret. På gulvet flød det med sirup. Alt var løbet ud af tønden og dækkede gulvet med et tyndt lag. Lærlingen havde ikke fået slået spunsen helt ind og i nattens løb var det hele så flydt ud.

Hurtig gik der bud efter synderen, og han måtte så møjsommeligt skovle al siruppen op og vaske gulvet. Det tog det meste af søndagen i den gamle købmandsgård.

 

Kongebesøg 

Selv om der var mange spændinger i byen, så elskede man monarken. Frederik den Sjette gæstede byen i 1824. På en indskrift ved Sønderport stod følgende:

• Aller Herzen schlagen Dir entgegen.

 

Pebet ud af byen

Han blev hyldet af ringridernes Frederiksgarde, af Skyttekorpset og jublende borgere. Om aftenen var byen illumineret. Men kongen gik tidligt til ro. Allerede kl. 5.30 næste morgen måtte
de kongelige embedsmænd stille med deres protokoller og hovedbøger. Enevælds-kongen var en lille brøsig mand, der godt kunne give en skideballe.

Det blev en travl morgen. Kongen var til gudstjeneste og til frokost hos amtmanden. Klokken 9 forlod han byen ad Vesterport. Her blev han hilst af indskriften:

• Aller Hertzen folgen Dir

Vanskelighederne kom senere. Da en deputation af Slesvig – Holstenere var i København i 1848 nær ved at blive pebet ud af byen. Og imellem de to slesvigske krige blev der fra dansk side begået fejl og overgreb

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

– www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler, heraf 283 artikler fra Tønder, bl.a.

• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Dem fra Tønder
• Dengang i Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Tog til Tønder
• Ture i Tønder 1 – 4
• Tønderkniplinger
• Anekdoter fra det gamle Tønder
• Carsten Richtsen og Digegrevens hus
• De stakkels kniplepiger
• Kongeligt besøg i Tønder
• Originaler i Tønder og mange flere 

 

Redigeret 20-09-2021