Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Første verdenskrig i Bov

Maj 3, 2010

De danske ord forsvandt. Da soldaterne kom, var der udsolgt af øl. Man efterlyste unge piger. Kaffepunchen blev dyrere grundet en åndssvag forordning. En karrusel i Flensborg tiltrak befolkningen. I Klues var der frække piger. Og på Møllesøen var der skøjteløb. Et år var der mangel på kartofler og på Smedeby Station tiltrak messing til Kobbermøllen stor opmærksomhed.

 

De danske ord forsvandt

I sognet tænkte man på kammeraterne ved fronten. Aviserne bragte hver dag nye sejrsmeldinger. Den ene fæstning efter den anden faldt. Aviserne bragte tabslister i begyndelsen. Spændt
kiggede man efter om der var bekendte på listen. Det skulle snart vise sig, at unge fra egnen var blandt dem, der faldt. Det var trist læsning.

Man skulle huske at sige Fahrkarte, Rückfahrkarte og Bahnsteig. Billet og perron fandtes ikke mere. De fleste danske ord forsvandt, nogle af dem kom aldrig tilbage.

Ude på hoved-banen skulle der gås vagt. Her blev gårdejere med en hvis pondus udpeget. Kirketjener Hans Jensen fra Bov var stedfortræder for en af gårdejerne. Engang, da han kedede sig lagde han sig til at sove ved siden af sporet. En ældre løjtnant, der var på inspektionstur, opdagede det. Løjtnanten spurgte, om det var ham, der holdt vagt.

  • Jawohl Herr Leutnant fest steht und treu die Wacht am Rhein

Køerne fik ikke mere mask

Selv køerne i Bov Sogn kunne mærke de ændrede forhold. Malkekøerne var vant til at få et fodertilskud af mask, som der hver dag blev hentet på et bryggeri i Flensborg. Men dette tilskud var nu forbeholdt hestene i Flensborg. Selv om det var krig, fortsatte man med at brygge øl. Det var også slut med oliekager og fodersukker.  Bindegarn til selvbinderen meldte købmand
P. Møller
i Frøslev også udsolgt af. Mere kunne ikke skaffes.

 

Indkvartering af soldater

Nu erklærede England  også tyskerne krig. I sognet kom der kvartermagere. I Smedeby skulle der pludselig indkvarteres 60 mand og 2 officerer. En lille fjedervogn blev straks spændt fast og over til Flensborg gik det i en fart. Hos slagter Paulsen blev der købt ind i store portioner, svinesteg, oksesteg og store mængder af pålæg. Nogle koner blev der sendt bud efter. I loen blev der dækket op med borde og siddepladser.

Så kom de, regimentet i triste grå uniformer. De fik tildelt deres kvarterer. Og efter bespisningen tog de ned i den lille eng, for at vaske sig i bækken. Mange forsøgte at få sig en lille lur.

 

Udsolgt af øl 

Hen imod aftenen blev soldaterne mere friske. Smedeby, hvor de havde taget ophold så meget idyllisk ud. De grimme teglværker var forsvundet på den tid. Men det undrede soldaterne, at der næsten ingen unge piger var i byen. De fandt ud af at marketenderen lå  i Hokkerups gård. Så de forsynede sig med øl, og snart var der udsolgt. Og kroen lå dog lige langt nok væk.

Store bjerge af smørrebrød blev fortæret. Ikke et eneste var tilbage.   Nu var det jo praktisk med så mange raske svende, så de fik lige lidt arbejde i marken, som tak for mad. Regimets- kapellet kom om aftenen til den lille by. Og krigens slagere rullede snart ned gennem dalene.

Næste dag var der afmarch. Deres udstyr vejede 90 pund. Næsten udelukkende holstenere var Regiment 163 fra Rendsborg Garnison var der.

I nattens muld og mørke var de afrejst. Først en gang til Fårhus, hvor der var en rampe til toget. Hele styrken med heste og vogne blev pakket i et tog og sendt til Belgien.

De havde fået en meget uvenlig modtagelse. Pludselig var de blevet beskudt fra alle vinduerne af civilbefolkningen. De havde lidt svære tab. Men straks var de brudt ind i husene, og
dem der var i besiddelse af et gevær blev skudt.

 

Hamstring var upopulær 

Alle fremtrædende folk inden for den danske bevægelse blev sat under husarrest på et hotel. Så vidt vides, var der ingen fra Bov Sogn.  Ved krigens udbrud blev der hamstret. Alt i udenlandske varer blev hamstret, så som kaffe, te , ris, kakao og mange andre ting. Også stoffer i metervarer blev opkøbt. Aviserne slog hårdt ned på disse, men lige meget hjalp det.

Nu var det dog kun pengefolk, der havde råd til at hamstre. Småfolk havde ikke råd til det. Der var ingen i Smedeby, der hamstrede. Her betød det ikke så meget, at man lidt efter lidt måtte drikke kornkaffe.   Brød, smør og kødvarer blev rationeret. På gårdene måtte man slagte en gris om året. Livet i Smedeby gik nogenlunde, som inden krigen.

 

Sæbe – en ler-klump

Værre var det dog med festtøjet. Man kunne ikke få sine støvler forsålet. Ja så skulle man da lige selv have et stykke gammelt drivrem med. Så blev støvlerne forsålet, forsynet med en jernring og sålerne blev spækket med soldatersøm. Sæben var også knap. Det man kunne få som erstatning var nærmest en ler-klump, der lugtede lidt af sæbe. Først efter otte dage kunne man få klumpen til at skumme lidt.

Varerne man fik tildelt holdt prisen. Så her steg udgiften dog ikke. Soldaterkonerne fik en forholdsvis god understøttelse. Disse blev uddelt af kommuneforstander Jørgen Lenger. Det var også ham, der stod for rationeringskortene.

 

En mærkelig forordning

Mange bekendte mødtes på Bezirkskommando. Her kunne man få ordnet sine papirer. På de talrige kroer i omegnen blev dette så fejret med en kaffepunch eller to. Og så skete det, at det blev til flere. I skarer drev de så syngende og skrålende ned til det sidste tog. Borgerne beklagede sig over denne larm.

Byrådet gik i tænkeboks og fik så den besynderlige ide at vedtage, at en kaffepunch ikke måtte koste under 50 Pf. Indtil da havde den kostet 15 Pf. Eller syv stk. for én Mark.

Men ynderne af kaffepunch var nu meget snu. Når der nu kom tre eller fire mand ind for at fejre gensynet , bestilte de bare en punch eller tre eller fire kopper, alt efter hvor mange de var. Og så blev de lige så fulde som før. Forordningen havde absolut ingen virkning.

 

Dans og sang forbudt

Al dans og forlystelse var forbudt. Cykelture kunne det heller ikke blive noget af. Straks i begyndelsen af krigen, skulle al cykelgummi afleveres. Cyklerne lå nu på loftet eller i udhuset og rustede.  Hvis man skulle have tiden til at gå, kunne man tage til Flensborg. Her var der en stor og omfangsrig krigsudstilling. Der så man legemsstore figurer af alle fjendtlige soldater i alle fjendtlige soldater i deres originale uniformer med hele deres udrustning. Der var sorte, brune, hvide og gule folk fra hele verden. Et par fjendtlige flyvemaskiner og meget andet kunne også beskues.   Og når vi nu er ved Flensborg. Så blev en karrusel opstillet i Nystaden lige over for Biehls Trælasthandel. Men ak, der var kø hele tiden. Mange måtte vente helt til kl. 21.30,
for da måtte soldaterne forlade området med deres piger. De skulle være i seng klokken 22.

Det var nu ikke udelukkende for at køre karrusel, folk var kommet. Karrusellen spillede jo alle kendte dansemelodier, så folk benyttede dette til at tage sig en lille dans. Og plads var der nok af. Karrusellen stod på en nedlagt byggeplads. Og politiet holdt sig væk.

 

De frække piger fra Klues

Så gik det nord på. Mange bøjede af undervejs. Og til sidst var dem fra Bov Sogn alene med de frække piger fra Klues.  Disse piger lokkede de unge mænd fra Bov til at besøge dem. De havde et sted, hvor de ofte dansede i mørke til klavermusik. En gang imellem tog man også toget for at gå i kino i Flensborg.

Ellers sad man på halmknipper i hestestalden og udvekslede nyheder. Her sad man også og sang og spillede lidt.

 

Englænderne duede ikke

De bedste heste tog militæret. Men der var hjælp til landbruget. I Bov havde man indrettet et lille kvarter til krigsfangerne. Der fulgte to vagtposter med. I begyndelsen var det englændere. Men gårdejerne havde store mistro over for dem. De havde ikke det mindste begreb om landbrug.

Ofte tog de sig store friheder og meldte sig syge. Vagtmændene kunne ikke rigtig stille noget op med dem. Det hele endte med, at de blev sendt tilbage til fangelejren i Güstrov.

To dage senere kom russere i stedet. De var helt anderledes og blev højt værdsat af bønderne. De var en trofast hjælp de sidste år af krigen.

 

Mangel på arbejdskraft

Efterhånden blev flere og flere indkaldt til militæret. Det stillede større krav til de andre med at klare høsten og andre ting på gårdene. Og høstfesten blev også klaret. Vafler og sødsuppe blev serveret til middagen. De fleste mænd i sognet mellem 20 og 30 år var indkaldt. Der var akut mangel på arbejdskraft.   Som oftest foregik session på  Hotel Nordischer Hof, det senere Flensborghus.  De kommende soldater blev opstillet ude i gården. Derefter blev de 17 – årige kaldt op ved navneopråb.

Efter en kort uddannelse blev de unge så sendt til fronten. Forældrene til dem, der ikke klarede den fik et brev, hvori der stod, at deres søn havde lidt heltedøden for Tysklands ære.

Pligtaflevering af halm hørte til dagens orden. Ovre i Jørgensby var der en hel fabrik, der ikke lavede andet end at skære hakkelse. Der lå store lagre af halm og tagrør uden for fabrikken.

 

Skøjteløb på Møllesøen

1916 begyndte med voldsomme snemasser. Der var også besvær med belysningen, når der skulle arbejdes i stalden og på loftet. Petroleum kunne ikke skaffes. Man kunne få staldlygter til karbid og også til kogesprit. Men disse var ikke særlig effektive. Det meste af arbejdet blev foretaget i mørke.

Man kunne løbe på skøjter på  Møllesøen. Der var masser af liv dernede. Også fra Kobbermøllen kom de unge på skøjter.

Flere gange kom Kommerzienratens børn fra Krusågård med deres gæster ned på søen. De havde fået undervisning i skøjteløb. Og det så imponerende ud. De kom dog også med de bedste skøjter, der kunne fremskaffes. De andre skøjter var hjemmeslavede. En meget sindrig konstruktion.

 

Tøj og støvler fra Flensborg

Det kneb efterhånden med skotøj. Også arbejdstøj var svært at skaffe. Hos Adolf Johansen i Nørregade i Flensborg kunne man købe billige bukser. Problemet var bare, at de ikke kunne tåle at blive våde. De var fremstillet af grove papirtrevler, som var sammenvævet. Ja, de kunne heller ikke tåle at blive vasket. De holdt nu ikke længe. En gang regnvejr og så var de ikke bukser mere.

I Flensborg blev der oprettet to udsalgssteder, et for brugte reparerede militærstøvler og et for arbejdstrøjer og bukser om-syet til civilt formål. Desuden kunne man købe kasseret militærudstyr. Begge steder lå nede ved havnen. For at kunne købe tingene skulle man være i besiddelse af en Bezugschein. Det viste, at man var trængende.

Soldaterkonerne gik i grupper til marskandiserne i Flensborg. Et stykke strikketøj kunne op-rimpes og garnet bruges til at strikke strømper af. Gamle frakker og jakker kunne sprættes
op, vendes og udmærket børnetøj blev resultatet. Når konerne havde afsøgt det hele gik det med toget tilbage. Udbyttet var ikke altid tilfredsstillende, men man havde haft en fornøjelig dag ud af det.

 

Lyngkoste fra Frøslev

Ude i Fårhus var der opstået en produktion af lyngkoste. Det var Jes Asmussen, der startede dette. I lang tid lå han på lazaret. En granatsplint havde beskadiget hjerneskallen. I stedet for den manglende hjerneskal havde man indsat en sølvplade. Men produktionen var nu ikke den store succes.

 

Mangel på kartofler

Et år slap kartoflerne op. Man måtte i stedet spise gulerødder og atter gulerødder. Rugvælling blev ligefrem en delikatesse i sammenligning med dem. Denne vælling blev serveret både morgen og aften. Om morgenen fik man dog to stykker brød til. For det meste var det kvark på. Kvark var en slags ost, som man lavede af skummetmælk, og den lod sig smøre lige som smør.

 

Gaver til frontsoldaterne

Hvert år op mod jul blev der iværksat store indsamlinger af Liebesgaben til frontsoldaterne. De første år blev der samlet meget ind, men efterhånden var det ikke så meget at komme efter. Man gjorde dog store anstrengelser for at hjælpe de pårørende ude ved fronten. Det var cigaretter, tobak, måske en ny pibe eller et par hjemmebagte pebernødder. Måske var der også en sirupskage imellem.

I foråret lagde man et feltbanespor fra Kobbermølle op til Smedeby Station. På dette spor skulle smelte-materiale køres til fabrikken, hvor man smeltede det og lavede granattændere af det. Materialet kom fra Belgien, hvor man havde beslaglagt alt kobber – og messingtøj. Dette var for længst afleveret herhjemme. Nu var det ikke så meget af dette på Bov – egnen blandt småkårsfolk.

 

Messing til Kobbermøllen

På Smedeby Station stod tipvogne med lysestager i alle størrelser, fra små sirlige på 10 cm op til store svære på en meter. Kristus – figurer i samme størrelsesorden. Kobberkedler, vægtlodder, statuer og statuetter, klokker, skåle, dørplader. Der var tusinde forskellige ting, der stod klar til at blive forarbejdet. Masser af ting var hentet fra kirker.

For de unge i sognet var Smedeby Station et yndet udflugtsmål. Der var altid noget at hente. Engang løb et par vogne af sporet nede ved slottet. Ladningen bestod af krucifikser af messing. Russiske krigsfangere kom forbi og puttede en håndfuld i lommen. Der stod også en vogn på  stationen uden tippelad. Den lånte de unge sommetider om aftenen. Så  stod den på halsbrækkende køreture ned ad bakken.

 

Lys i Smedeby

I sommeren 1917 blev Smedeby koblet til kraftværket i Flensborg. Masterne blev rejst fra Bov til Smedeby. Fem mand var beskæftiget med det arbejde, men det gik nu ikke så hurtig. En mast pr. dag. En transformator blev etableret ved Pebergade. Det var et stort øjeblik, da der kom lys til Smedeby. Pludselig tog arbejdet i stalden om morgenen kun den halve tid.

Nu kunne de unge også mødes under rigtig lys i hestestalden, selv om de fik at vide, at de skulle spare på det nyerhvervede lys.

 

Tyskernes nationalspise

Nede i dalen på Valdemarstoft havde man specialiseret sig i tørring af roer. Senere blev der lavet Dørrgemüse af dem. Det var næsten blevet Tysklands nationalspise i særdeleshed af småfolk i byerne. Myndighederne fortalte, at når  Rusland var erobret ville der være mere mad til befolkningen.

Mange husholdninger havde plantet sukkerroer i deres haver. Der blev kogt sirup af dem op mod jul, hvis man ellers kunne få fat i noget mel.

Julemåltidet bestod også af langkål med svine-hoved. Og gaven bestod som regel af noget sammenflikket tøj.

 

Rygter når Smedeby

Rygter opstod om strejker i Polen og opstand i marinen. I Kiel var der ligefrem revolution. Også ud til fronten bredte uroen sig. Disciplinen faldt og efterhånden gik der opløsning i det hele.

I Smedeby var man ikke lutter begejstret for udviklingen.  Tyskerne var kendt som et lovlydigt folk. Her var der ikke så meget plads til anarkistiske tilbøjeligheder. I Berlin kæmpede marinen mod infanteriet. Der var ingen anden udvej end at søge våbenhvile, men inden, ja så stak kejseren af til Holland.

 

Uorganiseret afmønstring

Efter kapitulationen begyndte afmønstringen. Men det var temmelig uorganiseret. Mange vente hjem inden. De efterlod dog lige geværet. Ind imellem fandt de et tog, men ellers gik det til
fods. I hjemmene var der glæde. Krigen var forbi. Krigens følger forsvandt dog ikke lige med det samme.

 

Masser af arbejde i Bov Sogn

I byerne var der masser af arbejdsløshed, men ikke i Bov Sogn. Kommerzienrat Hübsch Krusågård, der ejede mange ejendomme på egnen, beskæftigede flere hundrede mand ved anlægsarbejde og byggeri. Vejvæsnet brugte også masser af folk. Ofte havde man en lang vej til arbejde. Der fandtes stadig ingen cykler. Levnedsmiddel – situationen var ikke blevet bedre. Men man behøvede ikke mere at tænke på pårørende ved fronten.

 

Nye tider

Pludselig blev der indført en arbejdstid på otte timer dagligt. Men det mærkede man nu ikke noget til i landbruget. Nu gjaldt valget pludselig også for kvinder. Valgalderen
blev nedsat og der opstod helt nye partier.   En ny rigsdag, en regering og en præsident skulle vælges. De allierede krævede enorme krigserstatninger. Forordningen om, at heste ikke måtte
slagtes, så længe de kunne stå på benene, blev ophævet.

 

Bal på Bov Kro

De nye tider prægede befolkningen i Bov. Man talte pludselig om politik. Ja den enkelte havde pludselig et standpunkt. Nu måtte man pludselig danse. Man fik trang til at indhente det forsømte. På Bov Kro var der nu bal hver søndag. Ved indgangen til salen hang en stor plakat, der bekendtgjorde, at dans i jernbeslået fodtøj var forbudt.

Kromanden stod selv og lyttede efter mistænkelig fodtøj. De stærke drikke havde endnu ikke vundet indpas. Men stemningen var alligevel høj. Man drak vin eller bowle, der bestod af forskellige slags vine.

 

Arbejderrådets ultimatum

Hver kommune fik sit arbejder –  og bonderåd.. Officielt var de valgt af folket. En af de første initiativer var, at man omgående skulle forhøje smørrationen fra 50 gr. Til 75
gr. om måneden til Smedebys befolkning. I modsat fald ville folk fra Smedeby spærre sine grænser for al aflevering til Flensborg.

 

Farvel til krigsfangerne

Det var lidt sørgmodigt, da de russiske fangere skulle forlade sognet. De blev kørt til banegården i Flensborg. Ved banegården holdt et langt tog med lukkede godsvogne. Langs resten af toget stod i lange rækker af fanger opstillet med små mellemrum. Mellem hvert hold og foran hvert hold stod vagtfolkene.

Der blev udvekslet mange gange Dosvedanje. Fangerne gav udtryk for, at de aldrig ville glemme befolkningen i Bov. Om de kom helskindet hjem vides ikke.

 

Kilde:

  • Litteratur Padborg/Bov/Kruså
  • Hvis du vil vide mere: 
  • På www.dengang.dk ligger der 1.783 artikler – heraf 61 artikler fra Padborg/Kruså/Bov 
  • Ynder Indlemmelse, Afståelse, Genforing kan du finde 143 artikler 
  • Redigeret 20. – 10. – 2023

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov