Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Flere steder på Østerbro

April 5, 2010

Læs om Lersø  – kongen, der blev omvendt, knejpen, der blev kaldt Sumpen. Store Vibenshus brand og et hus med 150 enlige kvinder. Vi kigger på  tårer i Frihavnen. Grundtvig var mere heldig end Kierkegaard. Og så  sponserede Otto Mønsted færgerne ved Østerbrogade. Stauning gav et lille glas i Kanslergade. Barbersalonen havde en spytbakke og 50 gr. Tobak kostede kun 60 øre.

 

Biskoppen, der gav stadsret

Omkring Aldersrogade, Lersø Parkallé og Jagtvej finder man et lille sted, der hedder Biskop Krags Vænge.

Jo, stedet er opkaldt efter Roskilde – bispen, Jens Johannes Krag. Det var ham, der i 1294 gav købstaden København en udvidet stadsret. To år senere grundlagde han Helligåndshospitalet. Dette hospital blev senere sammenlagt med Vartov. Gammel Kloster, der ligger på Biskop Krags Vænge er en slags videreførelse.

 

En hollænder skabte Kastellet

Allerede i 1626 etablere man et voldanlæg, der dannede grundlag for Kastellet. Efter svenskernes belejring besluttede Frederik den Tredje at udvide anlægget. Det var hollænderen Henrik Riise, der fik ansvaret for dette.

 

Industri til Østerbro

I 1859 blev Kryolit- fabrikken Øresund for enden af Vordingborggade (Øresundsgade)indviet. Fabrikken fik adgang til egen havn. Her blev malm modtaget fra Grønland. Dette blev forarbejdet til kryolit, der blev brugt til soda – fremstilling.  Men der kom flere fabrikker i området. Således åbnede Philip Heymans svineslagteri  og August Neuberts bomuldsvæveri
i området ved det det senere Viborggade.

Østre Gasværk blev åbnet i 1878.

 

Arbejderne tog magten

Brumleby oplevede første spadestik i 1853. I 1860 står ni blokke færdig. I 1867 stod yderligere 4 blokke klar. I 1870 var fire mere klar. Og endelig i 1872 stod de sidste 2 blokke færdige. Arbejderne erobrede samtlige bestyrelsesposter i 1872.

 

Egen politistation

I 1885 blev Østerbro et selvstændigt politi – distrikt. Politiet skulle da holde styr på 13.000 borgere.  Nordhavnen blev indviet i 1884, og Frihavnen i 1894.   Asps Stearinlysfabrik og Østre Elektricitetsværk åbnede i 1902.

 

Hvem var Classen?

Der blev bygget en masse boliger på  Østerbro. En ny bygningslov i 1889 gavnede bydelen. Der blev færre korridorejendomme og bredere veje. Området omkring Classens Have blev bebygget omkring 1880, Århusgade 1883 – 85.Gammel Kalkbrænderivej omkring 1890.

Hvem var ham der Classen? Det var industriens førstemand – dengang, generalmajor Johan Frederik Classen. (1725 – 92). Han oprettede tidens største kanonfabrik og krudtværk Frederiksværk. Hans store formue gik til velgørende formål.

Classensgade var adgangsvej til Justinensborg. I området lå Det Kongelige Fiskehus. Det var også her at Livjægerne frembragte en af de få lyspunkter i krigen i 1807. Victor Borge
blev for resten født i  Classensgade nr. 40. En ikke særlig vellignende figur er senere blevet opstillet på Victor Borges Plads.

 

Engelske soldater fundet

Østerbro Møbelmagasin lå i Classensgade 34 på hjørnet af Kastelvej. Indehaveren var Jens Helleskov. Han var gift og havde tre børn. Senere blev der indrettet et Italiensk Vinlager på stedet.

Ved udgravningen til Ved Classens Have i 1924 stødte man på nogle sørgelige rester af kister og skeletter af de englændere, der faldt i 1807 under træfningen ved Classens Have. Lige i nærheden var der stadig kolonihaver her i 1924. De bredte sig fra Livjægergade til Strandboulevarden.

I Classensgade 48 – 50 på hjørnet af Nordborggade August D. Jacobsens Colonial – Material – og Delikatessehandel.

 

Kendte mennesker på
Østerbro

Landets magthavere og matadorer byggede pragthuse til sig selv omkring Kristaniagade, Dag Hammerskjölds Allé og Kastelsvej. Her lå byens fornemste kvarter. Her boede Otto Mønsted, Theodor Wessel, P.S. Krøyer og mange flere kendte.

Her byggede man en kirkegård til borgerskabets hunde. Og da advokater, grosserer og fabrikanter ikke havde råd til at bo her mere, ja så passede det perfekt til ambassader, advokatkontorer og ledelseskontorer.

 

Den første sporvogn

Den første sporvogn ankom i 1865. Trianglen blev et trafikalt knudepunkt med elektriske sporvogne fra 1901. I 1907 blev den karakteristiske bygning Bien bygget.  Ja og så blev Fælledparken officielt indviet som park i 1909. Idrætsparken i1911 og Østerbro Stadion i 1912. I 1930 opførtes en svømmehal og badeanstalt. Ja sidstnævnte havde man dog længe haft i Brumleby.

Et markant bygningsværk så dagens lys i 1910. Det var Rigshospitalet. Allerede  i 1903 var byggeriet blevet besluttet, og i 1930erne diskuterede man udvidelser.

 

Molepavillonen

Knap så markant var Langelinies Molepavillon. Den lå yderst på Langeliniemolen bag Toldvagt 5. Når den åbnede, var foråret kommet til havnen. Restauranten var et yndet udflugtsmål for københavnerne. De kom ofte herud med en hestedrosche. På tagterrassen kunne restaurantens gæster nyde den smukke udsigt over Frihavnen, Langelinie, havneløbet og Yderhavnen. Bygningen blev nedrevet i 1960erne og erstattet af en isbod uden tagudsigt.

 

Tårer i Frihavnen

Når Amerika – damperen forlod Frihavnen opførtes i et folkeligt skuespil, der tiltrak tusindvis af københavnere. Under bevægende afskedsscener blev det mægtige skrog bugseret ud i sejlløbet. Nogle valgte at stille op på spidsen af Langelinies lede-mole for herfra at tage den sidste afsked med viftende lommetørklæder.

 

Grundtvig mere heldig end Kierkegaard

I 1877 var der blevet sat svaner ud i Sortedams Søen. I 1920 var bredderne blevet rettet ud. Det var nødvendigt, at gøre Østerbrogade større.  Og her langs søen gik Kierkegaard og tænkte på Regine, der sammen med hendes mand flyttede til Dansk Vestindien.

Så var Grundtvig mere heldig med kærligheden. I en alder af 75 år giftede han sig i foråret 1858 med den 32 årige enke, Asta Reedz. De flyttede ind i Store Tuborg. Når parret kom gående på Østerbro, sagde folk:

  • Se, der går gamle Grundtvig med sit nye forårsstykke

 

Otto Mønsted sponserede færgerne

Dengang afgik færgen fra færgebroen ved Østerbrogade. I 1894 afgik færgerne hver 7 ½ minut. I 1916 var man oppe på 350.000 passagerer i de fire sommermåneder. Ganske imponerende. Otto Mønsted var enesponsor for den populære færgefart.

Alle færgerne var på siden påmalet, Otto Mönsteds Svane – Margarine er fast og holdbar. I stævnen på færgerne var svanen smukt placeret som galionsfigur.

Det var populært at holde frokostudflugter på søen. Skulle det være ekstra festligt kunne man bestille illumination. Vi har i tidligere artikler fortalt om modstanden mod at bygge en restaurant ved anløbsbroen.

 

Udflugtsmål 

På fotos fra 1930erne kan man se, at der er anlagt en smuk promenade ved Østerbrogade langs søen. Stedet blev et meget populært udflugtsmål. Børnene havde brød til ænderne og svanerne. De ældre nød synet fra den lang række bænke, der var opstillet langs muren. Kastanjetræerne har i dag vokset sig store og smukke.

Den gamle Svanemølle var brændt ned i 1892. Øresundshospitalet blev etableret i 1876. Galle & Jessen etableredes i 1884.

Ja så kommer Hertz Garveri og Skotøjsfabrik Jagtvej. Wessel og Vetts Fabrikker i Landskronagade. På hjørnet af Kildevældsgade og Helsingborggade etableres en møbelfabrik.

 

Blegmændene kom igen

De danske Frimurer satte sig i 1913 på et stort stykke af Blegdamsvej. Grunden blev dog først købt i 1918, og først i 1927 kunne bygningen indvis. Og indvier var ordenens daværende Højeste Styrer, selveste Kong Christian den Tiende.

Det var her på Blegdamsvej at de 24 blegmænd i 1672 blev smidt ud. Grunden var, at man skulle bedre kunne holde øje med svenskerne, når de dukkede op. Men blegmændene kom dog tilbage, og den sidste lukkede og slukkede i 1867.

 

Et lille glas

Hvem kender ikke Kanslergade – Forliget af 30. januar 1933. Det var Arbejdernes Kooperative Byggeforening, der stod for de flytte bygninger i gaden. Det var her i nummer 10, at Stauning boede. Myterne fortæller, at Stauning inviterede alle hjem til et lille glas at gå hjem på. Derved forhindrede han en alvorlig krise.

 

Borgerlige Partisaner

Hvor ofte har vi ikke nydt en fadøl på Bopa – Plads. Navnet stammer fra modstandsbevægelsen af samme navn. Ja egentlig hed de i begyndelsen, Kopa, Kommunistiske Partisaner. Navnet blev ændret til Bopa – Borgerlige Partisaner. De stod for over 1.000 aktioner under besættelsen og ca. 40 medlemmer måtte lade livet.

På hjørnet af Viborggade og Løgstørgade lå en gammel hjørneejendom fra 1878. I cirka 100 år lå her en frisørsalon i stueetagen. I 1980`erne blev ejendommen besat af BZ – kollektivet Kapaw. Besætterne blev smidt ud, huset revet ned og erstattet af moderne ungdomsboliger. Både Viborggade og Løgstørgade var brostensbelagte. Under trafiksaneringen på Østerbro i 1975 – 77 blev både Viborggade og Løgstørgade lukket for kørende trafik og nuværende Bopa Plads anlagt.

 

Salon med spytbakke

Frisørsalonen var også en såkaldt barbersalon. Max Jensen søn af indehaveren overtog senere salonen. I mange år var han inkassator for Østerbro Handelsforening. Indehaveren omkring århundredeskiftet hed Vilhelm Jensen. Han blev kaldt professoren, da han som barber dengang, udførte en del lægegerninger. Han årelod folk, satte igler på syg hud og trak mælketænder ud på kvarterets børn. Og som altid var der spytbakker i salonen.

 

Restaurant Atlanten

Bag Toldvagt 1 for enden af Nordre Frihavnsgade lå restauranten Atlanten. Den var opført i 1898 foranlediget af brygger Carl Jacobsen. Ved langbordene i stuen holdt havnearbejderne og sømændene til. Og ved de små borde med hvide duge på 1. salen var det søofficerer og ledende folk fra Frihavnen,
der holdt til. Lige i nærheden lå Det danske Kulkompagni.

Atlanten blev revet ned i 1969 i forbindelse med opførelse af det store Pakhus 24, der i dag huser UNICEF.

 

Thyges Café 

Et andet værtshus, som jeg ofte passerer på min vej er Thyges Café, på hjørnet af Østerbrogade og Viborggade.

Murermester Schelowsky ansøgte i 1886 om tilladelse til at bygge en femetagers bygning på matriklen. Den egentlige ejer hed dog Oxholm.

Oprindelig hed Thyges Kro, Café Elmohus. Også dengang spillede man billard på stedet. Den forrige ejer hed Thyge, derfor navnet. Han døde af en arbejdsrelateret  sygdom!

 

Skotøj i Classensgade

I Classensgade 37 lå virksomheden Sjonsti Skorøj. I dag er der intet tilbage af de smukke udstillingsvinduer. Og hvor virksomheden helt nøjagtig lå, er svært at forstille sig. Vinduerne
er muret til.

 

Sprang ud af vinduet

I ejendommen Randersgade 7, lå i 1920erne Frugt og Torvehalle. En af familiemedlemmerne sprang ud af vinduet i 1926 og blev dræbt. Det var forsidestof dengang. Årsagen var kærestesorger.

 

Uhr-forretningen klokken”

I Løgstørgade 9 mellem Århusgade og Koldinggade lå omkring 1912 lå Hotel Koldinggård med café og billard. Man reklamerede selvfølgelig for Stjerne-øl. Ved siden af lå Uhr-forretningen Klokken.

Omkring 1910 lå A.P. Nielsens Vin – og tobakshandel Strandboulevarden 123. Forretningen blev nedlagt omkring 1970. På butikkens facade reklamerede man med Georg Bestle, De Forenede Bryggerier, Tuborg og Hafnia. Og så bragte man festtelegrammer ud – også om søndagen.

På Strandboulevarden var der omkring 1910 anlagt en masse nyttehaver. Ja både Vibenshus Skole og Randersgade Skole havde såkaldte skolehaver.

 

50 gr. Tobak for 60 øre

Omkring 1915 lå Cigarforretningen BülowStrandboulevarden 164 – lige over for Vibenshus Skole.

Hele facaden var pyntet med smukke reklameskilte fra leverandøren Peter Buch og med to elegante cigaret – automater. De sidste numre af ugebladene hængte på rad og række over røgvarerne. Tobakken var nedsat til 60 øre for 50 gram. Det var en lidt anden pris end i dag.

 

Værelse med udsigt

På hjørnet af Strandboulevarden og Livjægeralleén (Næstvedgade) lå en flot beboelsesejendom omkring 1900. Her var opført et tårn omgivet af to gavle. I tårnet findes et stort rummeligt værelse med kuppelhvælving. Fra dette og den store altan udenfor var der en smuk udsigt ud over Sundet.

Mange søfolk benyttede det markante tårn som pejlemærke. De store herskabelige lejligheder var selvfølgelig indrettede med badekar, badeovne og vandklosetter.

 

Vibenshus

I 1907 skrev Hver 8. Dag :

  • Nu er der ude i smukke Vibensgaard, hvis kunstneriske Facade blev præmieret af Københavns Kommune, kommet en Kafé, der fuldt ud staar på  Højde med de Forandringer København Ø, kan stille. Det er den bekendte Restauratør Harald Svendsen, der sidste Aar residerede i Charlottenlund Palmehave, som nu har forelagt sit Virkefelt til denne nye Kafé, der sikkert vil faa et solidt Publikum baade af de Bosiddende Østerbroere og ikke mindst af de Sportsfolk, der færdes på de Kanter.

Lørdag den 25. juli 1925 brændte Store Vibenshus. Den udbrændte Torvehal holdt Total Ophørsudslag. Mange stimlede sammen om begivenheden. En lokal betjent var udkommanderet for at holde ro og orden. I øvrigt havde Galle & Jessen i 1922 købt Store Vibenshus.

Det var i 1629, at Christian den Fjerde lod Vibenshus opføre, som afløser for det gamle bom – og vagthus, Lundehuset. I 1922 fungerede bygningerne efter en større ombygning stadig som kro. Og inden branden i 1925 fungerede stedet som Den bedste og billigste Torvehalle med frugt og grønt.

I baggrunden lå Heinrich Jessens (Galle & Jessen) fabrik, opført 1919.

I hjørneejendommen lå restauranten Aldersro. Den blev afløst af Privatbanken og Apotek. I 1922 skete der en renovering af Runddelen med nyplantning af træer.

Efter 1925 blev det gamle traktørsted Vibenshus revet ned. Galle & Jessen benyttede lejligheden til at udvide fabrikken. På strækningen mellem Lyngbyvej og Jagtvejen ud mod Vibenshus Runddel opførtes en smuk, buet lav basarbygning. I denne blev indrettet bageri, kaffesalon, frisør, fotograf, cykelhandler, slikbutik og grønthandler.

 

Mejeriet Løgstør 

Mejeriet Løgstør  lå i kælderen på hjørnet af Løgstørgade og Korsørgade. Her kunne man købe drittelsmør, fløde og mælk fra Kohave Mejeri, æg og Oma – margarine og Ceres – vand.

 

Hus med 150 enlige kvinder

I 1918 fik kvinderne endelig stemmeret. På Østerbro blev der samme år stiftet en boligforening for enlige kvinder. Og i 1920 stod Clara Raphaels hus færdig. Det var et kollektiv – hus på andelsbasis. Her boede 150 enlige kvinder. Huset indeholdt restaurant, tagterrasse, atelierlejligheder og gæsteværelser.

 

Populære baller

Bag den smukke ejendom Østerbrogade 136 lå i mange år en karakteristisk gammel villa opført af Albert Theodor Lier. Den var i slægten Liers eje indtil 1904, hvor den solgtes til Interessentskabet Koldinghus, der blev ejet af de lokale socialdemokratiske foreninger. Villaen blev benyttet til forsamlingshus. Her blev i mange år afholdt populære baller.

I ejendommen Østerbrogade 156, der ligger på hjørnet af Østerbrogade/Strandboulevarden lå omkring 1915 Vibenshus Torvehalle.

 

Byggematadorens flotte huse

I 1896 blev Børgesens villa nedrevet, så Willemoesgade kunne blive ført igennem. Og her opførte byggematadoren S.C. Petersen Hinrichsen de to flotte hjørnehuse Østergade 50 og 52. Hinrichsen var foruden et forretningstalent også en mand med arkitektoniske evner. Hjørnehusene ved Willemoesgade har enkle og rolige facader af gule mursten i såkaldte læderfarver
udsmykket med bånd af farvede fliser. Dette var helt nyt i 1890erne. De høje kobberdækkede irrede hjørnetårne med vindfløje giver bygningerne karakter og fanger øjet på lang afstand.

 

Vognstyreren fik frisk luft

Sporvogn nummer 69 prøvekørte inden starten den 27. september 1904 linje 9`s rute. Den passerede på  Strandboulevarden lige ud for Århusgade blandt andet den bygning, der i dag indeholder Brugsen. Her lå dengang en villa, som måtte lade livet for at give plads til Dansk Andels Trykkeri. 

Andre fotos af sporvogne fra 1904 viser, at vognstyreren fik frisk luft dengang. Linie 9 fik skilte med hvid skrift på grøn/rød bund samt en grøn og en rød lanterne.

 

Sumpen

På hjørnet af Viborggade og Strandboulevarden lå en brugtvognsforhandler med også en kælderknejpe, Café Søfryd. Den var opkaldt efter et traktørsted, der lå samme sted omkring år
1900. Men i folkemunde blev stedet kaldt Sumpen.

I området lå ejendommen Søens Gave. Og i 1912 blev Hans Justs pakhus opført.

 

Kaotisk trafik

I krydset Sejrøgade/ Lyngbyvejen kunne der i slutningen af 1950erne se kaotisk ud. Der skulle være plads til både biler og cyklister. I kørebanens midte skulle der gøres plads til trolleybus linje 23 til Sorgenfri.

Her så man Hovedstadens Karosserifabrik med Erik Orths motorcykelhandel. Endvidere lå her Schous Sæbehus og Irma.

 

Tre Flasker Kro

Tre Flasker Kro Lyngbyvejen blev grundlagt allerede i 1776. Kroen var kongelig privilegeret og blev udelukkende drevet for vejfarende ind til byens torve. Senere blev den drevet som forstadskro. På væggene var der flotte malede Holger Drachmann citater.

Kroen blev revet ned i 1931. På grunden opførtes biografen Capitol – senere Lyngbyvejens Kino og Øbro Bio.

I 1961 forvandlede Tabor – menigheden biografen til kirke. Så dukkede det nye kultursted Frame op.

 

Øst-banegården var ”ejendommelig” 

Det var statsbanearkitekten Heinrich Wenck, der har tegnet den smukke Øst-banegård, med karakteristisk bindingsværk og et elegant tårn. Øst-banen blev indviet den 11. august 1897 og datidens medier skrev dengang:

  • Dens oldnordiske påvirkede stilløshed virker med sit fremtrædende bjælkeværk og sine røde og grønne farver ret ejendommelig.

Og Kystbanen åbnede med påfaldende ringe opmærksomhed og med meget få passagerer.

 

Glacis-cafeen 

Over for Øst-banegården lå den fornemme Glaciscafé. Forfatteren Bent Zinglersen skrev om den:

  • Dette hjørne rummer i stueetagen en fornem restaurant med store spejle, kostbare lysekroner og eksotiske planter., jævnligt helt optaget af fine selskaber. Når det er tilfældet, hænger der et skilt på døren, der henviser til Victors Kælder nedenunder. Den er mindre fornem og har hyggepianist og dans i rotunden . Glaciskælderen om hjørnet i Østbanegade skal muligvis opfattes som etablissementets krostue. Den består af flere sammenhængende lokaler med hvælvinger, søjler og dæmpet belysning.

 

Sø-fryd

På det nordlige hjørne af Viborggade og Gefions Gade (nuværende Strandboulevard) lå en villa med Café og Beværtning i 1890erne. Den hed Sø-fryd. Det fungerede som arbejderkvarterets traktørsted med udeservering og keglebane.

Ved siden af lå Hans Justs gamle villa på det sydlige hjørne af Århusgade og Gefions Gade.

 

Konserves på  Vibenshus Skole

Den 2. juni 1945 var der kø i skolegården på Vibenshus Skole. Mange mennesker stod i kø for at få deres ration af de sidste rester af den konserves, kommunen delte ud på skolerne. Umiddelbart herefter blev skolen benyttet til at huse de mange østtyske flygtninge, der var indskibet i Københavns Frihavn.

I marts samme år var Randersgade Skole taget af tyskerne. I foråret 1946 kunne lærere og elever igen flytte ind. Dagen blev markeret med et festoptog fra Vibenshus Skole til Randersgade Skole.

 

Landelig idyl

Omkring 1860 var det ret landeligt omkring Sortedamssøen. Møllen ved Kastellet fungerede endnu. Nord for Citadelsvejen (Classensgade) Det hvide Hus. Her boede H.C. Andersens
gode ven, historiemaleren Carl Bloch.

Syd for Citadelsvejen Helts Café. Bag denne lå indgangen til Holmens Kirkegård. Her boede maleren H.P. Skovgaard. I 1880erne måtte bygningerne lade livet for etagebyggerierne.

 

Alliancen

Efter storlockouten i 1891 stiftedes Elektrikernes Fagforening i København. I 1912 stiftede man i kælderlokalerne Willemoesgade 8 – Installationsforretningen Alliancen.
I 1913 flyttede virksomheden til nr. 3. Alliancen fik alle installationsarbejder i boligkomplekser opført af Arbejdernes Kooperative Byggeforening. Hertil kom flere store arbejder blandt
andet Overformynderiet, Enghave Bio, Nora Bio og Lufthavnen.

I 1939 blev pladsen for trang og virksomheden flyttede til større lokaler på Østerbrogade 54c.

 

Første klasses varer

I hjørneejendommen Holsteinsgade 32 ned mod Lipkesgade og til venstre en passage mod Willemoesgade. Her havde A. Petersen sin butik. Han solgte Viktualier og Delikatesser, Smør, Æg og Ost, og naturligvis Første Kl. Varer.

 

Lersø – kongen , der blev omvendt

Kort før Frihavnskirkens indvielse blev en ny fane indviet af Blå Kors i kirkens festsal. Hovedtaleren var Lersøkongen Jens Schmidt. Efter mange års druk sammen med Lersøbøllerne
blev han omvendt og gik aktivt ind i afholdsbevægelsen.  Spritfabrikkerne ved Nordhavn Station lukkede i 1956 og i 1962 var det slut med kryolit – brydningen.

 

Kilde:

  • Litteratur Østerbro
  • www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
  • Under Østerbro finder du 101 artikler 

Redigeret 1. 12 . 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro