Tre sabotører blev narret. 42 modstandsfolk gik i aktion i Ryesgade. De blev beskudt af dansk politi, da de trak sig tilbage. Flere aktioner blev rettet mod Riffelsyndikatet. En dansk værkfører var skyld i mange danske arbejderes død. En aktion mod krydseren Nürnberg blev en delvis succes. Vi  ser også på andre sabotageaktioner på Østerbro.

 

DKP starter sabotage

Efter at DKP havde besluttet at gå  ind i sabotageaktioner, havde man også besluttet at startdatoen skulle være den 9. april 1942. Men den første sabotageaktion var en fiasko. To brandbomber anbragt på Husarkasernen på Østerbro virkede ikke. Andre prøvede at stikke ild på nogle tyske jernbanevogne med ammunition og halm på baneterrænet ved Østerport. Fosforet ville dog ikke tænde.

 

Den første sprængnings – sabotage

Den 26. september gik det ud over to automobilværksteder på Lyngbyvej 182 og 165. Det var henholdsvis Adler Service og Heiber Service. Mod Adler havde man fremstillet en række rørbomber. Egentlig skulle aktionen være startet samtidig, men en vagt kom i vejen. Da modstandsfolkene pludselig hørte tre store brag fra Adler opgav de deres foretagende.

De to grupper mødtes senere på  en café på Nørrebrogade, hvor de diskuterede hinandens resultater.

Nu var skaderne trods de høje brag på Adler ikke så store. Men det var den første egentlige organiserede sprængningssabotage i Danmark. Det var desværre også den dag, da faldskærmsfolkenes chef, Michael Christian Rottbøll blev dræbt i Vordingborggade (Øresundsvej).

 

Sabotører blev narret

Tre sabotører havde fået en aftale med tre tyske soldater, der angivelig ønskede at desertere. Derfor ønskede de at aflevere deres våben. Mødet skulle finde sted den 26.december 1943 på hjørnet af Emdrupvej og Tuborgvej. Men i stedet for de tre soldater mødte Gestapo op. Det endte med to dræbte og en såret sabotør.

 

43 modstandsfolk i kæmpe aktion

Den 25. juni var det Ambi, der stod for skud. Virksomheden leverede tændsatser til den tyske krigsindustri. En af modstandsfolkene fik at vide, at han godt kunne gå igen, da han mødte op. Han var beruset og blev beskyldt for at være ansvarsløs.

Ambi lå i en gård mellem Ryesgade og Kronprins Frederiks Stiftelse , som ligger mellem Fredensgade og Østerbrogade.

Den var stærkt bevogtet og udstyret med tårn med projektører og løbegang til vagterne hen over taget. Seks vagter var blevet skudt. Tyskerne stillede efter dette krav om, at dansk politi skulle bevogte de mest oplagte sabotagemål.

I alt deltog 43 modstandsfolk mod både Nordwerk og Ambi. .

Gården til Ambi blev taget under ild fra tre vinkler med maskinpistoler. Under dækning heraf anbragtes to stiger mod bagbygningen fra gården mellem fabrikken og stiftelsen ud mod Dosseringen. Fra taget blev der kastet tre gange 30 kg Trotyl indkapslet i støbejernsrør ned gennem to ovenlysvinduer, henholdsvis ind gennem gavlen i den to etagers bygning. Ladningerne tændtes direkte med fem minutters lunter.

Bygningerne blev meget effektivt ødelagt. På fabrikken blev der såret tre arbejdere.

På Nordwerk anrettede tre sprængladninger af 30 kg ødelæggelser for 1.283.000 kr.

 

Rasende på  danske politifolk

Dækningsgrupperne var kommet i kamp. En politiudrykning fra Rosenvængets Station blev standset ud for Ambi af en maskinpistolsalve. I Fredensgade ud til Blegdamsvej kom man i kamp med en tysk enhed på 15 mand. Yderligere en gruppe betjente kom til fra Politigården. Denne blev dog bragt til standsning. Modstandsfolkene var rasende over for politiets indgreb. Da de trak sig tilbage, blev de beskudt af danske politifolk

 

Sabotage mod Nyboder Skole

En sabotage mod den tyske radiomast på  Nyboder Skole fandt sted den 15.- 16. august 1943. Det lykkedes at anbringe en pølse af plastisk sprængstof omkring den 3 fod tykke og 15 meter høje mast i et par fods højde. Klokken 0.20 lykkedes det at sprænge tre meter af masten væk. Den blev hængende i sine barduner, men måtte demonteres. En politirapport afslørede, at to tyske soldater var på vagt. Men den nærmeste befandt sig 200 meter væk fra masten.

 

Sprængbombe mod Riffelsyndikatet

Riffelsyndikatet lå i Frihavnen som en utilnærmelig fæstning og producerede pistoler, maskinpistoler, rekylgeværer og 20 mm kanoner. Allerede den 10. maj 1943 havde en sprængbombe
ødelagt Riffelsyndikatets strømfordeling. Her anvendte man Trotyl. Bomben havde man fået ind på området takket være to ansatte.  Det var ikke let at komme ind. En tysk kontrol-kommission overværede det hele. Syndikatet havde en vagtstyrke på 60 – 70 personer formeret i tre hold. I udkantsområdet gik der desuden tyske politisoldater. Jo Riffelsyndikatet var sandelig vigtig for den tyske krigsindustri.

 

Mislykket forsøg 

I december skulle det igen gå ud over stedet. Planen var at opbygge en stor ladning Trotyl inde på området. Det skulle smugles ind i veste. Torsdag den 16. december blev første portion indsmuglet. Ladningen var anbragt i hovedbygningen på anden sal. Under nogle gulvbrædder, der kunne løftes op. 70 – 75 kg var efterhånden blevet anbragt.

Med så stor en portion blev man nødt til at advare inden sprængningen. Aftalen var, at folkene inde på Riffelsyndikatet den 19. december klokken 16 skulle trykke blyanterne, som var på en halv time og derefter give signal ved at vifte ud af vinduerne til nogle folk, som BOPA havde stillet op udenfor. Disse skulle så ringe til virksomheden og advare.

Da de viftede kunne de imidlertid ikke få kontakt. De blev nervøse og trak blyanterne ud af ladningen uden at det skete noget. Man besluttede derfor at udskyde aktionen til næste dag. På det tidspunkt havde virksomhedens ledelse dog anet uråd. Hele virksomheden blev derfor undersøgt uden at man dog fandt noget.

 

Værkfører skyld i dødsfald

Mandag den 20. fungerede systemet. Der blev ringet tre forskellige steder hen på Riffelsyndikatet. Ledelsen gav dog ingen alarm. Men rygtet løb. Arbejderne samledes i klynger. De fleste var stemt for at forlade værkstederne og størstedelen var kommet udenfor, da en værkfører stillede sig i døren og kaldte det hele for bluff.

Netop da eksploderede sprængladningen. Takket være værkfører blev de arbejdere, der opholdt sig i bygningen enten dræbt eller såret.

Arbejderne blev forhindret af tyske soldater i, at komme deres sårede kollegaer til hjælp. Tyskerne havde også  lidt store tab ved aktionen.

 

Våben taget med

Inden aktionen var Toldvagten ved porten blevet besat. Dækningsgrupper havde taget stilling ved Nordhavn Station og på hjørnet af Østbanegade/Århusgade.  To biler med sprængstof kørte så  ind på området. Det havde ligge i en kælder hos en skomager på Amager.

Alt i alt var der blevet anvendt 400 kg Trotyl. Skaderne beløb sig til 9.444.000 kr. Og så fik man også tilranet sig 30 – 40 rekylgeværer, 60 maskinpistoler fra vagterne og to 20 mm maskinkanoner.

 

Aktion mod krydseren Nürnberg

Nede i Frihavnen lå krydseren Nürnberg. Den lå ved øst-kajen bag Langelinie. Den var tæt besat med vagtposter. Gennem en tunnel løb der kabler, som blandt andet forsynede den med strøm. Modstandsbevægelsen fandt ud af, at den 600 meter lange tunnel var tre meter dyb og halvanden meter bred. Den var fyldt med vand i knæhøjde.

Kajmuren var over en meter tyk og bestod af svære granitblokke. Der skulle bruges rigtig meget sprængstof, hvis noget skulle gøres.

Den 13. februar 1945 om morgenen ankom aktionsholdet i kloakdragter. Sprængstoffet blev i fem sække transporteret på en beslaglagt hestevogn. Den var camoufleret med grus og to sække
cement. På kajen begyndte man at blande cement, samtidig med at sprængstoffet blev sænket ned til tre folk i tunnelen. Hele 135 kg sprængstof skulle transporteres i tunellen.

Uret var sat til at slutte strømmen kl. sytten, når de danske arbejdere havde forladt havnen. I Nørrebroparken stod man parat for at høre braget. Men intet skete.

Man måtte nu ned i tunnelen for at se, hvad der var gået galt. Unægtelig en farefuld tur. Uret var gået i stå fire timer for tidligt. Det hele blev repareret. Nu kunne man så vente på braget.

 

Nürnberg skød mod engelske fly

Eksplosionen rev 5 – 6 meter ud af kajen og to kraner væltede ned over Nürnberg. En affaldspram, som var fortøjet langs krydserens anden side tippede rundt og gik til bunds. Nürnberg
skulle samme aften være afsejlet til Königsberg. I stedet blev den slæbt bort og lå endnu ved Nordhavnen efter den tyske kapitulation.

Det lykkedes dog ikke at beskadige Nürnbergs antiluftskyts. Under angrebet mod Schell-huset den 21. marts deltog Nürnberg’ s antiluftskyts i at bekæmpe de britiske Mosquitos.

 

Mange sabotage – aktioner

Vi har kigget lidt i arkiverne over sabotager udført på Østerbro og nærmeste omegn – dengang. Listen er dog langt fra komplet. Vi har medtaget steder på Ryesgade og Blegdamsvej som måske nærmere har hørt ind under Nørrebro:

1942

• Den 9.04.42 Mislykket forsøg på tyske jernbanevogne på Østerport Station
• Den 26.06.42, Staldbygning til Husarkasernen, Marskensgade, brandforsøg
• Den 26.07.42, Nordbjærg & Wedells bådværft, to hurtigbåde ødelagt
• Den 1.09.42, Den tyske Skole under opførelse, Tuborgvej/Emdrupvej
• Den 26.09.42, Adler Service, Lyngbyvej 182, forsøg med sprængbombe
• Den 26.09.42, Autofirmaet Heiber Service, Lyngbyvej 165, sprængbomber
• Den 31.10.42, Værktøjs-fabrikken Præcision, Emdrupvej 28, sabotageforsøg

 

1943

• Den 25.01.43, A/S Reichards Chokoladefabrik, Nygårdsvej 47, sprængning
• Den 13.02.43, Hairlock Cushion, Lyngbyvej 170, brand, store sideskader
• Den 26.02.43, Heiber og Co, Lyngbyvej 185, brand i bil
• Den 6.03.43, Maskinværkstedet, Vini, Viborggade 45 – 47, eksplosion
• Den 21.03.43, Brdr. Hansens Motor – og Maskinfabrik, Sundkrogsgade
• Den 5.04.43, K.A. Hartmanns Maskinfabrik, Vermundsgade 5, sprængning
• Den 8.04.43, L.C. Jørgensens Maskinfabrik, Ryesgade 112, sprængbomber
• Den 8.04.43, Super Service, Blegdamsvej 60 – 62, sprængbombe
• Den 17.04.43, The Danish Shoe Machinery Works ltd., Blegdamsvej 28 – 32
• Den 26.04.43, Knud Larsens Lædervarefabrik, Rosenvængets Allé 6, brand
• Den 29.04.43, Nordhavnsværftet, Kalkbrænderigade, brand
• Den 1.05.43, Autoværkstedet Hubert (Heiber Service), Lyngbyvej 165, sprængbomber 
• Den 5.05.43, Nordbjerg & Wedells Bådværft, brand
• Den 10.05.43, Riffelsyndikatet, Frihavnen, sprængbombe
• Den 28.7.43, Maskinfabrikken Precision, Emdrupvej 28, sprængbombe
• Den 7.08.43, Maskinfabrikken Ambi, Ryesgade 60, sprængning
• Den 12.8.43, H.C. Clausens Skotøjsfabrik, Ryesgade 19 – 21, brand
• Den 13.08.43, Adler Service, Lyngbyvej 182, sprængbomber
• Den 26.08.43, Autoværksted, Randersgade 50, sprængbomber
• Den 4.09.43, Maskinfabrikken Ambi, forsøg
• Den 11.09.43, K.A. Hartmanns Maskinfabrik, Vermundsgade 5, sprængbombe
• Den 12.09.43, Brdr. Hansens Maskinfabrik, Sundkrogsgade, eksplosion
• Den 18.09.43, Schenstrøm & Co, Lyngbyvej 170, sprængbombe
• Den 28.09.43, Akkumulator-fabrikken, Nestor, Omøgade 22, eksplosion
• Den 8.10.43, Siemens Elektricitet, Blegdamsvej 124, sprængbomber og brand
• Den 31.10.43, WM, transportbil ud for Blegdamsvej 62
• Den 4.12.43, Heiber og Co, Lyngbyvej 165, sprængbomber
• Den 20.12.43, Riffelsyndikatet, bombe

 

1944

• Den 9.01.44, Heiber og Co, Lyngbyvej 165, sprængning i reparationshallen
• Den 2.05.44, Frihavnens Elektricitetsværk, sprængning af omformer
• Den 22.06.44, Riffelsyndikatet, skader for 10 mil. Kroner
• Den 25.06.44, Nordværk, Ryesgade 19 – 21, sprængladninger
• Den 25.06.44, Maskinfabrikken, Ambi, Ryesgade 60, bomber, brand
• Den 19.10.44, Autoreparationsfirma, Nygårdsvej 42, brandbomber
• Den 15.11.44, Nordhavnsværftet, tysk skib, Duoro, sænket
• December 1944, Nellermanns Auto-reparation, Nygårdsvej 49
• Den 1.12.44, The Danish Shoe Machinery Works, Blegdamsvej 28 – 32,ekspl.

 

1945

• Den 3.01.45, Maskinfabrikken, Precision, Emdrupvej 28, eksplosion
• Den 13.01.45, Maskinfabrikken Precision, gentagelse af sabotage
• Den 26.01.45, Benzinstation, Gl. Kalkbrænderivej 15
• Den 26.01.45, Benzintankanlæg, Randersgade 7
• Den 26.01.45, Benzintankanlæg, Lyngbyvej 36
• Den 6.02.45, Benzintank, Tuborgvej 52
• Den 15.02.45, Eksplosion i Øst-kajen, frihavnen udfor krydseren, Nürnberg
• Den 25.02.45, Johannesen & Lunds Maskinfabrik, Ryesgade 51 – 55, brand
• Den 9.03.45, De Danske Spritfabrikker, Strandboulevarden. afh af 1.200 l. sprit
• Den 11.03.45, Heiber og Co, Lyngbyvej 165 – 167, sprængning
• Den 6.04.45, Jernbanevogn ved Nordhavn Station sprængt
• Den 10.04.45, Østerbro station, sprængning af jernbanevogn

 

Kilde:

• Litteratur Østerbro
• www,dengang,dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
–  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler –

• Under Østerbro finder du 101 artikler, herunder mange fra besættelsestiden
• Under Besættelsestiden /før/Under/Efter) finder du 362 artikler 

Redigeret 12.10.2021