Vi kigger atter på gamle huse i Aabenraa. Denne gang Lille og Store Pottegade, Klinkbjerg og Kirkepladsen. Og egentlig burde vi have fortsat med Vægterpladsen. Vi kigger på Fattighuse, Pigeskole og almindelig skole. Og så er der pludselig gamle værkstedsbygninger, der dukker op. Ja og en gammel bager. Nogle steder har man ikke brugt de rigtige vinduer og rigtige døre, når der skulle ombygges. Og det er en skam. Men general er det jo et fantastisk miljø vi møder. Og undertegnede kan nu engang ikke finde ud af, hvad der er skønnest Tønder eller Aabenraa?

 

Velkommen til anden del af vores lille lyn – gennemgang af de gamle huse i Aabenraa. Ja dem er der masser af. I første del var vi i Gildegade og Fiskegade. Vi er nu nået til Kirkepladsen.

 

Kirkepladsen 3

Vi finder et grundmuret to – etagers hus med seks vinduesfag i længden. Til gadesiden ser vi røde mursten, men ellers er det til de andre sider gule sten. Vi ser en hustavle over den midterste gadedør. I vestgavlen er sandstenstavle med to adelsskjolde. Huset er godt vedligeholdt og passer godt ind i Kirkepladsen.

Langhuset er opført i 1893 for Dackerth Jørgensens boligstiftelse. På husstavlen får vi en nærmere forklaring:

Dankwerth Jørgensche Wohnungsstiftung. In Jahre 1893 ist dieses Haus Gott und Ehren und den Bedürftungen dieser Gemeinde zum besten aus einer Schenkung der Eheleute Christian Knudsen Jørgensen und Helene Marie geb. Tøgeren sowie aus Stiftungsmitteln neu erbaut werden. Des Herrn Gnade schenkt auch den Aermsten Frieden.

 

Kirkepladsen 5

Her finder vi et grundmuret enetages hus med seks vinduesfag i længden med fremspringende midterparti. Et stort ovenlysvindue virker meget dominerende.

Huset er et forhus, der betegnes som ni fag med kvist. Det var opført i 1859 for skibskaptajn Johan Heinrich Jessen af arkitekt J.H. Callesen. Omkring 1970 gennemgik huset en omfattende restaurering, hvorefter det fik sit nuværende udseende. Før 1859 lå der en gavlhus på grunden, hvis ejer var den kendte maler, Jes Jessen.

 

Kirkepladsen 6

Et seksfags langhus i en etage. Murværket er i røde sten, hvide vinduer og blå dør. Et flot hus, der passer særdeles godt ind i helheden.

Huset blev opført i år 1800 for kirkens organist: Men det nuværende hus er nærmest en kopi af det gamle organisthus. Det blev nemlig genopført med de originale materialer. Men det genopførte hus er forskudt lidt i forhold til det oprindelige.

 

Kirkepladsen 7

Seksfags langhus i en etage med flotte vinduer. Det er opført mellem 1754 og 1757 for Hans Philip Goldt. I 1795 og 1805 nævnes en kvist på huset. I 1809 blev bygningen omdannet til pigeskole, ved en gennemgribende ombygning udført af murermester Peter Callesen. Måske er kvisten forsvundet ved den lejlighed, Bygningen fungerede som Pigeskole indtil 1836, hvorefter den atter kom i privat besiddelse. Den nuværende pudsede facade må være fra 1850.

 

Kirkepladsen 8

Et 13 fag langt grundmuret hus i to etager ud til Kirkepladsen og en etage ud mod nord. I østgavlen ses årstallet 1737 i smedejernsankre. Grå sokkel, gule murflader, grønne vinduer og døre.

Det lange hus er Aabenraas gamle skolebygning, som opførtes i 1737. Et tidligere skolehus, der lå vest for den nuværende bygning blev solgt til anden anvendelse samme år. Umiddelbart før påbegyndelsen af byggearbejdet, blev det oplyst, at den nye skolebygning skulle være en etage høj, 10 fag lang og 16 alen i bredden. Planerne må imidlertid være blevet ændret lige før påbegyndelsen eller undervejs.

I 1776 blev bygningen også nævnt som en 13 fags – bygning. Indtil 1836 fungerede bygningen som skole, hvorefter den kom mi privat besiddelse. Mellem 1853 og 1855 blev facaden forhøjet mod Kirkepladsen til to etager.

 

Kirkepladsen 9

Seksfags langhus i en etage. Et ganske pænt hus, der i sin nuværende skikkelse må være fra 1850erne

 

Klinkbjerg 1

Grundmuret en etages gavlhus med elleve bjælkefag i dybden med meget smukke detaljer i gavlen. Desværre har en ombygning ødelagt lidt af helhedsindtrykket. Gavlhuset betegnes som 11 fag og er opført i 1767 for Christopher Kellner. Den noget forhøjede søndre langside har fået sin nuværende udformning i 1875. Den væsentlig yngre sidebygning stod færdig i 1884.

 

Klinkbjerg 2

Grundmuret nifags langhus i en etage. Der er to nyere firerammede kviste mod gaden. Okkergul sokkel, lysegul murflade. Der er et toetages baghus med grundmuret underetage. Åbenbart har huset sine oprindelige vinduer. De nyere kviste mod gaden er måske lidt for dominerende. Terrazzotrappen passer måske ikke til helheden. Forhuset er velbevaret. Det kan man desværre ikke sige om baghuset. Og det er en skam, for det repræsentere en bygningstype, der tidligere var ret almindelig i Aabenraa. Efterhånden er de fleste bulbyggede ejendomme for længst forsvundet i byen.

Forhuset er opført 1835 – 36 af murmester Peter Callesen for købmand M.H. Lüders. Baghuset er fra årene mellem 1754 og 1764.

 

Klinkbjerg 3

Her har vi at gøre med et trefags langhus i to etager. Et sidehus er i fire fag med to etager. Måske er lidt af det historiske gået tabt ved indsætning af vippevinduer.

I ældre tid udgjorde Klinkbjerg 3 og 5 en ejendom, hvorpå der omkring 1780 opførtes et nifags langhus i en etage med grundmuret gadeside og gavl med bindingsværk til gården. Mellem 1825 og 1835 blev Klinkbjerg 3 udskilt som selvstændig ejendom, omfattende de tre sydligste fag af langhuset. De tre fags gårdside blev forhøjet til to etager. Forhøjelsen af gadesiden fandt først sted nogle årtier senere. Sydgavlen og den skrå hjørneafskæring, tillige med butiksindretningen stammer formentlig fra 1896. Sidebygningen synes først at være opført efter 1871.

 

Klinkbjerg 5

Grundmuret seks fags langhus i en etage. Et ganske pænt hus. Hørte sammen med Klinkbjerg 3. Ejendommen blev mellem 1780 og før 1785 bygget for bødker Andreas Knutzen som et nifags langhus med gadeside og gavl af grundmur og gårdside af bindingsværk. Gårdsidens bindingsværk forsvandt omkring 1850.

 

Klinkbjerg 9

Grundmuret nifags langhus i en etage. Vi ser en murranke med initialerne PJ og årstallet 1737 samt øverst i gavlspidsen liljeanker. De nye vinduer ser lidt mærkelig ud på det flotte hus.

I 1744 beskrives bygningen som et nifags langhus, hvoraf de to sydligste fag var grundmurede, mens resten var bindingsværk. Huset er opført for Peter Jacobsen. I 1764 synes hele gadesiden at være grundmuret. Udskiftningen af bagsidens bindingsværk er formentlig foretaget mellem 1855 og 1871.

 

Lille Pottegade 1

Delvis grundmuret langhus med to etager mod gaden og en mod gården. Det omfatter fire vinduesfag i længden. Der en hustavle over 3. fag fra syd. Her har tidligere været et dørfag.

Huset er opført i 1743 for Hinrich Niendahl som et femfags bindingsværkshus i en etage med grundmuret gadeside i tilslutning til et forhus med Store Pottegade. Mellem 1835 og 1845 blev Lille Pottegade1 adskilt fra Store Pottegade – huset. Mellem 1845 og 1855 blev gadesiden forhøjet til to etager. Kvist mod gården påbegyndt i 1949. Hustavlen bærer følgende indskrift:

Soli Deo Gloria 1743 – H N D og F N D

 

Lille Pottegade 4

Grundmuret femfags langhus i en etage. Ualmindeligt smukt og velbevaret hus. En lys farve klæder huset bedre. Tagkvisten er måske for dominerende, men ellers godt vedligeholdt.

Huset blev i 1789 opført for Johannes Jürgen Besser.

 

Lille Pottegade 5

Et nifags grundmuret langhus i en etage. I 1972 gennemgik huset en omfattende restaurering. Her nedlagde man en gadedør, og flyttede en anden.

I 1744 lå der på grunden et nifags bindingsværkshus, indeholdende tre våninger. Da den daværende ejer, karetmager Adolph Eduard Leistmann i 1770 gik fallit, overtog Fattigkassen længen og anvendte den til Fattighus. Mellem 1764 og 1775 blev huset istandsat og tre af gadesidens fag omsat i grundmur. Sidenhen er resten af gadesiden og hele gårdsiden blevet grundmuret. Indtil 1972 var der døre i 3. 6. og 7. fag fra syd.

 

Lille Pottegade 6

Grundmuret toetagers langhus med ni vinduesfag i længden. Et ganske pænt hus. Det blev opført i 1866 eller året før for skibstømrer Hans Petersen. De to nordligste fag blev tilføjet i 1942.

 

Lille Pottegade 8

Grundmuret toetagers hus omfattende seks vinduesfag i længden. Gadesiden er opført i røde mursten. Over den søndre gadedør er der en hustavle.

Den grundmurede toetagers bygning er opført 1902 for den Hansenske Stiftelse ved arkitekt Flindt fra Aabenraa. Og på hustavlen står der følgende:

Hansen Stift im Jahre des Heils 1902 durch ein Geschenk des Herrn Senator Voetmann und Frau, neugebaut.

 

Store Pottegade 3

Grundmuret trefags langhus. Murværket består af Flensborg – sten. Det er et pænt og meget velbevaret hus. Åbenbart er det de samtidige vinduer og fyldningsgadedør med overvindue også i de oprindelige farver. Men det ser ud som om murværket har sætningsskader.

Det grundmurede toetagers hus, der betegnes som fire fag er opført i 1865 for bødker Jens Beck.

 

Store Pottegade 5

Trefags bindingsværkshus i en etage. Bindingsværket er overpudset mod gaden. Trefagshuset er mellem 1754 og 1764 udskilt af en bindingsværkslængde på 14 fag, der hvor Store Pottegade 1 -5 nu ligger. Længen, hvoraf kun de tre vestligste fag står tilbage, er opført før 1744.

 

Store Pottegade 7

Seksfags langhus i en etage med grundmuret gade – og gårdside, gavle er af bindingsværk. Et interessant hus, der kunne blive mere interessant, hvis vinduesrammerne fik tværsprosser.

Huset er opført mellem 1754 og 1758 for Lorenz Andresen som et seksfags bindingsværkshus med grundmuret gadeside. Kvisten mod gaden nævnes første gang 1805, og kvisten mod gården 1835. Men de kan godt være væsentlig ældre.

 

Store Pottegade 9

Her er et nydeligt velbevaret hus. Det er opført før 1744 som et firefags bindingsværkshus, der blev delvis grundmuret mellem 1815 og 1825. Gavlene er muligvis stadig af bindingsværk.

 

Store Pottegade 10

Grundmuret seksfags langhus i en etage, gadesidens østre halvdel i to etager. Ganske pænt hus, dog med lidt for forkerte vinduer.

Forhuset bestod tidligere af to selvstændige trefagshuse som begge var opførte før 1744. Byggemåden omtales første gang i 1785, da begge huse beskrives som værende af bindingsværk med grundmurede gadesider. Før 1795 beskrives en kvist på det østre hus. Mellem 1815 og 1825 får de to huse samme ejer. I 1885 blev bygningen underkastet en gennemgribende ombygning, hvorunder det vestre hus skal have været helt nedbrudt. Gadesidens nuværende udseende skyldes denne ombygning, og formentlig er gårdsidens bindingsværk forsvundet ved samme lejlighed.

 

Store Pottegade 11

Grundmuret trefags langhus. Ualmindelig flot hus, nok en af Aabenraas mest flotte huse.

I 1744 omtales huset som et femfags bindingsværkshus i to etager. Mellem 1744 og 1754 bliver nr. 11 og nr. 13 sammenlagt til en ejendom. I samme periode bliver den underste etage mod gaden i nummer 11 udskiftet med grundmur og nummer 13 bliver forhøjet til to etager, så de sammenlagte forhuse fik samme højde. Mellem 1764 og 1775 bliver nummer 11 og 13 atter delt i to selvstændige ejendomme. Vindingsværket mod gaden i nummer 11’s øverste stage udskiftes med grundmur mellem 1805 og 1815.

På ejendommene Store Pottegade 11 – 19 lå ved slutningen af 1600 – årene Carsten Hagensens boder. Den lille husdybde i husene 11, 13 og 15 kunne tyde på, at de nuværende trefagshuse er blevet til ved ombygning af de tre østligste af Carsten Hagensens boder.

 

Store Pottegade 13

Grundmuret trefags langhus. Mellem 1754 og 1764 blev nr. 13 forhøjet til to etager. Se historien under nummer 11.

 

Store Pottegade 14

Firefags langhus i to etager med to skorstenspiber. Sammenbygget med forhuset en grundmuret trefags sidebygning i to etager.

Deres nuværende skikkelse fik såvel forhus som sidehus ved en radikal ombygning i 1881 af et ældre vinkelbygget anlæg, hvis grundmurede forhus – betegnet som fem fag langt i to etager – var opført før 1744. Sidebygningen synes først at være kommet til mellem 1775 og 1785 og beskrives da, som et firefags hus i to etager med grundmur i den nedre og bindingsværk i den øvre etage.

 

Store Pottegade 15

Trefags langhus i to etager, grundmuret bortset fra gadesidens øverste etage, der er af bindingsværk. Undertegnede ved ikke, om den det kunstige bindingsværk fra 1972 stadig sidder på huset. Det så /ser alt for kunstigt ud.

Huset er opført i 1754 for Jacob Peder Wuhnsen som et trefags hus i to etager med grundmuret stueetage og salsetage af bindingsværk. Det skal vi nok tage med forbehold. Det kan også være at huset i 1754 bare er blevet ombygget, for den var en del af før omtalte boder.

Se i øvrigt historien under nr. 11.

 

Store Pottegade 17

Grundmuret tre fags langhus. Et ganske godt hus, der måske kunne have smukkere med andre vinduer og en anden gadedør. Udskiftningen af gårdsidens bindingsværk er foretaget mellem 1855 og 1871.

Se i øvrigt historien under nr. 11

 

Store Pottegade 18

Seksfags langhus i to etager med grundmurede langsider. De tre øverste fag af gårdsidens 2. etage er dog af bindingsværk. En pæn bygning med flot gadedør. Desværre har facaden mistet en del ved den helt uforståelige fjernelse af stueetagens bjælkeankre, der dannede årstallene 1800 og 1771. Det er også beklageligt, at vinduerne mangler deres sprosser. Gårdsiden var også i 1970erne temmelig skamferet efter en meget sjusket reparation. Man indsatte forkerte vinduesformer. Forhåbentlig er disse ting blevet rettet her i 2014.

Langhuset mod gaden består af to trefagshuse, der først i nyere tid er sammenlagt til en ejendom.

Det østre forhus er opført i 1771 for Andreas Petersen Troll (Tirol?). Dette er en toetagers bygning med grundmuret gadeside og bindingsvæk til gårdsiden. Det kan dog her være tale om et endnu ældre forhus, der i 1744 blev betegnet som et trefagshus med to etager mod gaden og en etage mod gården. Hvornår bindingsværket i gårdsidens stueetage blev udskiftet med grundmur vides ikke.

Det vestre forhus er opført i året 1800 som en toetages grundmuret bygning, men også for dette hus vedkommende, kan der være tale om et ældre forhus, der i 1744 betegnes som et trefags hus i to etager med grundmuret gadeside med bindingsværk til gårdsiden. Det vestre hus’ gangdør var indtil sammenligningen med det østre hus placeret i det yderste fag mod vest.

 

Store Pottegade 19

Grundmuret langhus i to etager, 6 bjælkefag, samt 5 vinduesfag i længden. Lille gavlkvist over gadesidens midterste vinduesfag flankeret af to trerammede tagkviste. Hustavle mod gaden under overetagens midterste vindue.

Charmerende og særpræget hus i flotte farver. Der mangler sprosser i de to vinduer, og i slutningen af 1970erne var der butiksvinduer i bygningen. De to tagkviste virker dominerende.

Huset er opført i 1743 for Michael Polchau som et grundmuret seksfags hus i to etager. Gadesiden er formentlig ombygget i forrige århundrede.

Den smukke hustavle bærer følgende indskrift:

1. Paral 18.16/ Wer bin ich Herrfott und/was ist mein Havs das Du mich/ bis hieher gebraucht hast/ 1743.

Navnene I de to kranse er malet på stenen, og endnu anes i den venstre krans navnet Michael og i den højre Anna Barbara Rhode. Det ser ud som om der tidligere har stået noget andet i kransene med fremhævede bogstaver, som er blevet slebet bort.

Antagelig er der også her tale om en større ombygning i 1743, se i den forbindelse historien under nr. 11.

 

Store Pottegade 20

Grundmuret firefags langhus, to etager mod gaden og en etage mod gården. Pænt hus med flotte vinduer og en god vedligeholdelse.

Det grundmurede forhus, der betegnes som fire fag langt, synes at være opført i 1839 eller lige efter for bødker Hans Peder Nissen. Gadesidens forhøjelse til to etager fandt dog først sted mellem 1845 og 1855. På stedet lå tidligere en firefags våning af bindingsværk, som allerede nævnes i 1744. Mellem 1825 og 1825 blev bindingsværket i dette hus udskiftet med grundmur. Det ser ud til, at dele af det ældre hus indgår i den nuværende bygning.

 

Store Pottegade 21

En etages langhus omfattende fem bjælkefag. Et markant hus med gode vinduer og fyldningsdør. Også tagkvistene har den rette størrelse og en ganske pæn udformning. Gårdsiden virker dog meget rodet og forbygget. Men vedligeholdelsen er ret god.

Åbenbart har der ligget et hus her på stedet før 1736, eller der i dette år er foretaget en større ombygning.

Huset er opført i 1736 for Frierich August Broacker som et firefags bindingsværkhus med grundmuret mur mode gaden. Mellem 1764 og 1775 blev huset udvidet med et fag i østlig retning, hvorved det fik sin nuværende længde.

I en døroverligger står der følgende:

An Gottes Segen ist alles/ gelegen. Jacob Matthisen 1710.

Men noget er galt, for i 1710 blev Store Pottegade 21 ejet af Matz Führmann. Man må antage, at døroverliggeren er tilført andet steds fra.

 

Store Pottegade 22

Grundmuret trefags langhus i to etager. Et pænt hus med en god fyldningsdør og vinduesformer.

Forhuset fik sit nuværende udseende i 1862 eller umiddelbart før. Allerede i 1744 lå der på dette sted en trefags våning af bindingsværk, som blev delvis grundmuret mellem 1845 og 1855. Det er højst sandsynligt, at visse dele heraf indgår i den nuværende bygning.

 

Store Pottegade 24

Grundmuret langhus omfattende 5 ½ fag i en etage med gavlkvist over to fag. Mod gården er der en en – fags kvist af bindingsværk.

Langhuset er en del af en tifags bygning med vågninger og stald, der blev opført af bindingsværk mellem 1764 og 1772, da grunden udgjorde en del af Nygade 39. Mellem 1795 og 1805 blev også stalden ombygget til vågninger. Mellem 1805 og 1815 blev bygningen delvis grundmuret. Efter at 4 ½ fag (den vestlige del) var skilt fra den nu nedrevne Store Pottegade 26 mellem 1845 og 1855, betegnes de resterende 5 ½ fag som grundmurede. Gavlkvisten, der ikke omtales, må være fra tiden kort efter midten af forrige århundrede.

 

Store Pottegade 25

Grundmurede seksfags langhus i en etage. Mod vægterpladsen bred gavlkvist og vest herfor en lang femrammet taskekvist. I hjørnet mod Lille Pottegade var der i ca. 1975 et stort butiksvindue. I østgavlen er indmuret en hustavle.

Butiksvinduet og gavlkvisten er lidt for dominerende, men huset giver Vægterpladsen et flot helhedsbillede.

Det grundmurede østre forhus betegnes som fem fag langt, og er delvis opført for bager N.B. Kjölseth med benyttelse af den ældre bygning på grunden, der beskrives som et syvfags bindingsværks – gavlhus med grundmuret gavl mod Lille Pottegade. Dette hus er opført før 1795. Men huset kan være betydelig ældre.

Den store gavlkvist mod Vægterpladsen må være påbegyndt omkring 1870. Den i østgavlen indmurede hustavle bærer følgende indskrift:

Soli Deo Gloria/ Hilff Gott das Sich Meinen/ Feind Mit Sandfft/ Muht Überwinde/ NBK No. 43 CK/ ANNO 4 – Qut. 1851.

Initialerne og årstallet er imidlertid misvisende, idet hustavlen må være betydelig ældre, formentlig fra sidste halvdel af 1700 – årene. Det er da også tydeligt, at N.B. Kjölseth ved husets ombygning har ladet de oprindelige initialer og det oprindelige årstal fjerne til fordel for årstallet 1851 og sine egne og hustruens initialer.

Det grundmurede to etagers høje vestre forhus synes at være opført i begyndelsen af forrige århundrede.

 

Store Pottegade 27

Fem fags langhus i en etage med grundmuret gadeside og bindingsværks gårdside. Over gadesidens to vestligste fag er en taskekvist, der giver indtryk af, at denne del af huset er to etager højt. I de to vestligste fag rundburede butiksvinduer, hvis nederste del er beklædt med lodrette brædder. Det er et morsomt hus, der passer særdeles godt i gadebilledet.

På grunden der udgør Store Pottegade 27 og 29 lå der i 1744 et ottefags bindingsværkshus omfattende to våninger. Mellem 1744 og 1754 blev de tre østlige fag udskilt som en selvstændig ejendom (nuværende nr. 27). I 1754 eller 1755 blev der til den østlige del af disse tre fag føjet endnu to fag af bindingsværk.

Det på denne måde opståede femfags hus blev delvis grundmuret mellem 1825 og 1835. Gadesidens nuværende udseende med den karakteristiske taskekvist, skyldes en ombygning, der formentlig har fundet sted i den sidste halvdel af forrige århundrede.

 

Store Pottegade 29

Østre forhus er et grundmuret femfags langhus på to etager. Vestre forhus er et grundmuret femfags langhus i en etage.

Det østre forhus er en pæn harmonisk bygning med gode vinduesformer. Den tidligere gode tofløjede fyldningsdør med overvindue, der formentlig stammede fra ombygningen fra 1850, er desværre blevet udskiftet med en ret ligegyldig dør.

Udskiftningen af vinduer i det vestre forhus har heller ikke været heldig. Se historien under nr. 27.

Forhøjelsen af gadesiden er foregået i to tempi, idet der mellem 1862 og 1892 opførtes en trefags taskekvist over de tre vestlige fag, mens de to østlige fag først blev forhøjet til to etager i 1911. Det vestre forhus, der betegnes som fem fag langt, er opført som værkstedsbygning i 1839 eller eventuelt umiddelbart før.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa

Talrige artikler berører nogle af de nævnte huse. Blandt andet beskriver vi i nogle af disse skoleforholdene og situationen for de fattige. Undertegnede må også indrømme, at det er længe siden at have været forbi området, så mange ting kan være hændt siden den gamle redaktør har været forbi.

 

Hvis du vil kigge på flere Gamle Huse, så har vi foretaget gåture blandt gamle huse i Højer og Tønder, og planlægger en tilsvarende i Møgeltønder:

• En Gåtur i Højer
• Højers gamle huse
• Ture i Tønder 1 – 4  

 

 

Vi vender også frygtelig tilbage med artiklen Gamle Huse i Aabenraa – den tredje Tur. Men husk, at se artiklen:

• Gamle Huse i Aabenraa (1)