Hvad er Mellemflæsket?. Hvorfor hedder det Lorry? Hvor lå Larsens Passage? Få svaret og læs også ham, der konfirmerede Kierkegaard. Om ham, der var så glad for piger, at han burde deporteres til Amerika. Og advokaten, der gav arrestanten en på trynen. Om vand på maskinen til kværnede bønner. Om Klammerivejen, Trippendals Galgebakke og prinsessen, der blev æres – brandmajor.

Her er anden del af gader, veje og steder på Frederiksberg. Navne kan fortælle historier. Og det er jo netop det, som vi gør her på siden. Vi har ikke plads til det
hele, men vi håber, at ramme det væsentlige. Forhåbentlig har du læst første del – Gader og veje på Frederiksberg.

 

Kammasvej

Navngivet 1913 efter Karen Margrethe (Kamma) Rahbek. Hun boede hele sit voksenliv på det nærliggende Bakkehuset. Sammen med hendes mand Knud Lyne Rahbek, var de samlingspunkt for datidens københavnske borgerskab. Vejen var før den tid en del af Rahbeks Allé.  (Læs vores artikler om Bakkehuset og Karen Margrethe Rahbek).

Kastanievej

Vejen er anlagt i 1850, men først navngivet i 1860. Det var den lokale grundejer Luis Bramsen, der foreslog navnet, efter træet Kastanje.

Kilevej

Navngivet 1884. Vejen førte ind mod vinklen mellem jernbanerne til Roskilde (nedlagt) og Frederikssund.

Kingosgade

Opkaldt 1884 efter salmedigteren og præsten Thomas Kingo. Han slog igennem med salmebogen Aandeligt Sjungekor. Han kunne godt finde på at sætte saftige ord på papiret.

Kirstinedalsvej

Kochsvej

Navngivet 1885 efter handelsgartner F.J. Koch, hvis gartneri lå indtil 1895 ved en del af vejen.

Kongens Tværgade

Navngivet 1883. Løber på tværs af Kongensvej.

Kongensvej

Navngivet 1882.

Kong Georgsvej

Opkaldt 1886 efter den græske Kong Georg den Første, der var søn af Christian den Niende.

Kristian Zahrtmanns Plads

Navngivet 1927 efter maleren Kristian Zahrtmann, der i mange år boede ved pladsen. Egentlig var pladsen udformet som en sporvognssløjfe. Den hed indtil 1927 Fuglebakken.

Kronprinsensvej

Navngivet 1883. Stykket mellem den nedlagte jernbane og Dalgas Boulevard hed indtil 1939, Samfunds Allé.

Kronprinsesse Sofies Vej

Opkaldt 1899 efter den græske kronprinsesse, senere dronning Sofie.

La Cours Vej

Navngivet omkring 1902 efter landøkonom Jørgen Carl la Cour. Han oprettede en landbrugsskole i Nærum, som året efter blev flyttet til Lyngby.

Landbohøjskolens Have

Langelands Plads

Anlagt og navngivet 1895 efter beliggenheden ved Langelandsvej

Langelandsvej

Navngivet 1890 efter proviantforvalter Rasmus Langeland. Han havde i 1814 købt en større parcel af ejendommen Sindshvile. Hans svigersøn Stephan Nyeland overtog jorden med tilhørende lystejendom og udstykkede den på sine gamle dage. Sjovt nok ligger der i nærheden veje med tilknytning til øer.

Laurids Bings Allé 
Vekselerer Laurids Bing var kommunalbestyrelsesmedlem . Navngivet 1915.

Lauritz Sørensen

Lauritz Sørensen var kommunalbestyrelsesmedlem. Navngivet 1924. Han var driftsbestyrer på Badeanstalten Rysensteen.

L.I. Brandes Allé

Navngivet 1897 efter Ludvig Israel Brandes, der blandt andet havde oprettet et sygehjem på Rolighedsvej. Han var med til at starte Frederiksbergs første sygekasse.

Lighedsvej

Navngivet 1900 efter det andet led i det socialistiske valgslogan Frihed, lighed og broderskab.

Lindeskellet

Navngivet i 1978 efter træet Lind.

Lindevang

Udgangspunkt for dette navn er ubestemt. I dag bruges navnet om et sogn, en S – togs station og en haveforening.

Lindevangen

Park anlagt 1933 og navngivet efter kvarteret.

Lindevangs Allé 

Navngivet 1933 hvor navnet afløste det ældre Lindevangsvej, der atter havde afløst Lindevang. Peter Bang skulle have betalt vejen allerede i 1861.

Lindevej

Navngivet 1869 efter villaen Lindehuset, som lå på Kastanievej for enden af Lindevej.

Lollandsvej

Navngivet 1898 efter øen Lolland. Vejen udgik oprindelig fra Nyelandsvej. I 1922 blev den skåret over efter anlæggelse af et idrætsanlæg, og stykket nærmest Nyelandsvej fik navnet Nandrupsvej.

Lorry

Forlystelsessted og Tv – station. Opkaldt efter Laurentius (Lorry) Feilberg, som fra 1896 til sin død i 1917 videreudviklede et af Frederiksbergs gamle forlystelsessteder.

Lykkesholms Allé 

Anlagt omkring 1850 med navnet Lykkesholmsvej. I 1890 fik stedet det nuværende navn. Og navnet stammer fra en mindre lystejendom.

Lyøvej

Navngivet 1901 efter den sydfynske ø Lyø

Lærkeskellet

Navngivet 1978 efter træet Lærk

Madvigs Allé 

Navngivet 1892 efter politikeren, professor i klassisk filologi, Johan Nicolai Madvig. Generationer har lært latin efter Madvigs Latinske Læsebog. Bornholmeren var også Kultusminister i 1848.

Maglekildevej

Navngivet 1896 efter Maglekilde og Frederiksberg Brøndanstalt. Indtil 1886 havde anstalten kur-sal bag Allégade, hen mod Maglekildevej. Anstalten fik sit vand fra Maglekilde i Roskilde. I 1886 flyttede man til Brøndsalen i Haveselskabets Have.

Magnoliavej

Navngivet 1922 efter prydbusken Magnolia. I området findes en lille navnegruppe med latinsk-sprogede  blomster og plantenavne.

Malthe Bruuns Vej

Opkaldt 1926 efter geografen og den samfundskritiske forfatter Malthe Bruhn. Han blev i 1797 landsforvist og derpå opholdt han sig i Frankrig. Vejen er navngivet i forbindelse med 100 – året for hans død. Landsforvisningen blev ophævet i 1826, men da var det for sent.

Marielystvej

Opkaldt 1918 efter en ejendom, der skulle have haft navn efter ejeren Frk. Marie Hansen (ejer 1866 – 1868).

Mariendalsvej

Generalkrigskommissær, Jacob Christian Aagesen omdøbte lystgården Falkendal.  Navngivet 1883 efter ejendommen Mariendal. Jordene langs vejen er udstykket fra denne ejendom. Selve ejendommen lå ved Falkoner Alle mellem Dronning Olgas Vej og Kong Georgs Vej. Ejendommen fik sit navn omkring 1785. Ejendommen Rolighed fik omkring sit navn, havde tidligere heddet Mariendal.

Martensens Allé 

Navngivet 1892 efter biskop Hans Lassen Martensen. Navnet har relation til en ældre nabovej Mynstervej. Martensen holdt lig-prædiken over sin forgænger i embedet. Mynster udløste offentlig debat og sønderlemmende kritik fra Søren Kierkegaard.

Martinskirken

Frimenighedskirke opført i 1877. Navnet stammer fra Martin Luther.

Martinsvej

Navngivet 1877. Adgangsvej til Martins – Kirken.

Mathilde Fibigers Vej

Opkaldt 1929. Mathilde Fibiger var forfatterinde og kvindesagsforkæmper. Hun var nær veninde med Grundtvig under hans andet ægteskab. Hun lærte det nymodens telegrafi i 1864 og blev ansat ved Statstelegrafen.

Mathildevej

Navngivet 1883, formentlig efter dronning Caroline Mathilde, der var mor til Frederik den Sjette. Nabovejen hedder Frederiksvej.

Moltkesvej

Navngivet 1906 efter adelsslægten Moltke. Slægten Moltke stammer fra Mecklenburg. Den første indvandrer var Adam Gottlob Moltke. Frederik den Femtes rådgiver som fik Bregentved, blev ophøjet til lensgreve. Moltkes palæ på Amalienborg var familiens vinterresidens. Navnet går tilbage til middelalderen. Det er den tyske fortolkning af malt, korn til ølbrygning.

Munkensvej

Navngivet 1908. Kan måske forbindes til Bispeengen.

Mynstersvej

Navngivet 1874 efter biskop Jacob Peter Mynster. Han har konfirmeret Søren Kierkegaard. Men ellers kunne de to ikke sammen.

Mørk Hansens Vej

Her har vi så igen en sønderjyde. Godt gået på Frederiksberg. Mouritz Mørk Hansen var præst og forfatter. Under krigen blev han flere gange arresteret. Den 23. juli 1864 blev han afskediget af den preussiske regering.

N. Dalhoffs Vej

Navngivet 1926. Nicolai Dalhoff var præst og forstander på Diakonissestiftelsen.

Nandrupsvej

Navngivet 1922. Lægen og kommunalpolitikeren Stephan Nandrup var en årrække aktiv i moderniseringen af det nærliggende Frederiksberg Hospital. Vejen var omkring 1900 anlagt som en del af Lollandsvej. Den samlede vej blev delt af idrætsbaner i 1922.

Niels Ebbesens Vej

Opkaldt 1869 efter den jyske frihedshelt, Niels Ebbesen. Han dræbte Grev Gert (Gerhard). Dermed bidrog han til genrejsning af Danmark i 1330erne. Navngivningen er inspireret efter den nationale stemning efter 1864. Ridder Niels faldt selv ved Skanderborg i kamp mod hollandske styrker. Grev Gert
var tipoldefar til Christian den Første og dermed stamfar til Oldenborgerne.

Nis Lorentzens Vej

Her er igen en sønderjysk politiker. Vejen er navngivet i 1920. Han foreslog dansk som rets-sprog i de dansktalende egne. Da så Christian den Ottende i 1844 forordnede, at kun stænderforsamlingsmedlemmer, der ikke talte tysk, måtte tale dansk, holdt Lorentzen sig væk.

Nitivej

Konstrueret af udstykkeren, kreaturkommissionær, justitsråd og proprietær Niels Josephsens og hustruen Thoras initialer. Han ejede landstedet Mariendal.

N. Jespersens Vej

Nis Frederik Jespersen var medlem af den grundlovsgivende forsamling. Han var rigsdagsmedlem og boede de sidste 11 år af sit liv på Frederiksberg. Han var kaptajn, justitsråd, cand. theol. han opfandt en plovtype, der fik navn efter ham. Han var kaptajn i Studenterkorpset og medstifter af Studenterforeningen. Vejen navngivet i 1924.

N.J. Fjords Allé 

Navngivet i 1896. Nis Johannes Fjord var landøkonom og docent ved Landbohøjskolen. Han var skolelærer, og deltog frivillig i krigen i 1848. Han ledede de metrologiske observationer. Han lavede en masse eksperimenter, der udmøntede sig i forbedringer af den danske mejeri – og landbrugsproduktion. Den brave Fjord stammede fra Holmsland ved Ringkøbing.

Nordens Plads

Navngivet 1968. Navnet er sigtende til de nordiske lande. Pladsen med det iøjefaldende højhus ligger over for fire ejendomme på nordsiden af Roskildevej
opkaldt efter Frederiksbergs nordiske venskabsbyer, Bærum, Havnefjord, Tavatehus og Upsala.

Nordre Fasanvej

Se Fasanvej

Normasvej

Navngivet 1896 af den lokale grundejer, gartner J. Chr. A. Jørgensen. Det vides dog ikke, hvorfor han har valgt Norma.

Norsvej

Navngivet omkring 1880. Nors er en omskrivning af Norge.

Nyelands Plads

Anlagt omkring 1895. Navnet fik pladsen først i 1933, efter beliggenheden.

Nyelandsvej

Det er stykket mellem Falkoner Allé og Nordre Fasanvej. Vejen er anlagt og navngivet i 1884 efter den lokale grundejer, justitsråd Stephan Nyeland. Stykket frem Nyelands Plads hed fra 1884 til 1900, Bergersvej efter hoflægen Johan von Berger. Denne var fra 1778 ejer af Ny Bakkehus.

Nyvej

Anlagt i 1851. I begyndelsen kaldte man den Sankt Jørgensvej og Christiansholmsvej, men fra 1869 fik den sit nuværende navn. Det skyldtes, at vejen var
den første privatvej i Frederiksberg Kommune.

Orla Lehmanns Vej

Navngivet 1883 efter den nationalliberale politiker, Peter Martin Orla Lehmann. Han havde boet på Frederiksberg Slot. Han var en forrygende taler.

Oscar Ellingers Vej

Opkaldt i 1928. Oscar Ellinger var lærer i fysik ved Landbohøjskolen. Han var tillige rigsdagsmand og blandt De Konservatives initiativer til grundloven af 1915.

O.V. Kjettinges Allé 

Opkaldt 1941 efter ingeniør  O.V. Kjettinge, der ved sin død var teknisk direktør i Frederiksberg Kommune.

Paludan – Müller´s Vej

Navngivet 1891 efter digteren, Frederik Paludan – Müller.

P. Andersens Vej

Navngivet 1889 efter maskinfabrikant Peter Andersen, som ejede jorden. Han anlagde blandt andet et vandværk på jorden.

Pelargonievej

Opkaldt 1928 efter planten Pelargonie. Fra 1896 til 1928 hed vejen Floravej.

Peter Bangsvej

Navngivet 1868 efter minister og professor Peter Bang. Om sommeren boede han på Frederiksberg. Vejen er en gammel mark – og forbindelsesvej ud af byen. Før 1868 kaldtes den for Klammerivejen. I 1682 var der nogle agre, der kaldtes Klammeryes Agrene. Det har ganske givet været strid om pågældende jordstykke.

Peter Graus Vej

Her har vi så atter en sønderjyde. Peter Grau var sønderjysk politiker. Han var tilhænger af Flensborg – til – Danmark – politikken. Navngivet i 1943.

P.G. Ramms Allé 

Navngivet i 1918. Peter Gottfred Ramm var sporvognsdirektør og kommunalpolitiker. Han deltog i en menneskealder i udviklingen af Frederiksberg Kommune. Han var gift med Christiane Marie, en datter af Vodroffsgårds ejer, Niels Wolff.

 I området er der en del veje med navne på personer, der har betydet noget for kommunen.

Philip Schous Vej

Navngivet 1924 efter industrimanden Philip Schou. Gennem en menneskealder var han leder af Den Kongelige Porcelænsfabrik og fajance-fabrikken Aluminia
på Frederiksberg.

Pile Allé

Navngivet omkring 1782 efter de nyplantede piletræer langs vejen, der dannede tilkørsel til Frederiksberg Slot fra Frederiksberg Runddel. Den gamle landevej mellem Valby og Frederiksberg havde dengang aftægtsboliger for tjenerskab og kuske ved slottet. De måtte betjene rejsende fra Hovedstaden med vand på maskine til de medbragte kværnede kaffebønner.
Pileskellet

Navngivet 1978 efter træet Pil.

Platanskellet

Navngivet 1978 efter træet Plantan.

Plantanvej

Navngivet omkring 1886 efter de Platantræer, som vejens anlægger, gartner Hintze havde plantet her.

Poppelskellet

Navngivet 1978 efter træet Poppel.

Poul Møllers Vej

Navngivet 1876 efter digteren Poul Martin Møller. Navnet er givet i sammenhæng med den samtidige Steen Blichers Vej.

Prins Constantins Vej

Navngivet 1884 efter den græske kronprins Konstantin. Han var sønnesøn af Christian den Niende og Dronning Louise. Hele to gange var han Grækenlands
konge. Han måtte dog vige pladsen i 1922 efter at Grækenland havde tabt krigen mod Tyrkiet.

Prinsens Gård

Prinsesse Maries Allé 

Navngivet 1905 efter prinsesse Marie, der dengang var meget afholdt. Hun deltog fordomsfrit i samfundslivet. Hun var gift med Prins Valdemar. Hun lærte sig at køre automobil. Hun var æresbrandmajor. Hun var mor til fem børn og imod planerne om at sælge De Vestindiske Øer. Enestående var det, at gaden fik sit navn, mens hun endnu var i live. Hun var dog blevet spurgt.  (Læs vores artikel om hende)

Priorvej

Navngivet 1927. Prior betyder noget i retning af klosterforstander. Vejen hed i begyndelsen af århundredet Randersvej. Men det blev ændret af hensyn til Randersgade på Østerbro.

Rahbeks Allé

Navnet var allerede i brug i 1861, men først 20 år efter blev vejen officielt navngivet. Knud Lyne Rahbek, forfatter og litterat boede i Bakkehuset for enden af vejen. Vejen er en del af den gamle landevej vest ud af København over Vesterbro til Valby og videre.  (Læs vores artikel om Bakkehuset)

Rathsacksvej

Opkaldt 1879 efter den lokale handelsgartner og kommunalpolitiker Carl Chr. Rathsack.

Regenburgsvej

Navngivet 1920. Theodor August Regenburg var departementschef . Han forestod alle sager inden for kirke – og skoleforhold i Nord – og Sydslesvig fra 1850erne frem til 1864. Man har citeret ham for, at sige om tabet af Sønderjylland: Jeg tænker altid derpå, men taler aldrig derom. Hans kæmpemæssige bogsamling om Sønderjylland indgik siden i Statsbiblioteket i Århus.

Rialto

Teater, oprindelig biograf, oprettet i 1924 oh navngivet efter det italienske Rialto.

Roarsvej

Opkaldt 1884 efter den danske sagnkonge Roar.

Rolfs Plads

Navngivet 1917 efter beliggenheden ved Rolfs Vej.

Rolfsvej

Opkaldt 1884 efter den danske sagnkonge Rolf Krake.

Rolighedsvej

Navnet stammer fra den gamle lystejendom Rolighed. Dette fornemme landsted var opført omkring 1758 af storkøbmand og rederen Conrad Alexander de Tengnagel. Han havde så stor appetit på damer, at en foragtelig mente, at han burde deporteres til Amerika.

Den hører nu til Landbohøjskolen. Og skolen ligger også på Roligheds jorder. Vejnavnet stammer fra omkring 1860, men vejen er betydelig ældre. I 1600tallet var den en del af forbindelsen mellem Ladegården og hø-markerne ved Islev.

Rosenørns Allé 

Navngivet 1931. Ernst Emil Rosenørn, godsejer og politiker bestred en lang række offentlige hverv. Han var medlem af Frederiksbergs sogneforstanderstab. Han var direktør for Landbohøjskolen. Overpræsident i København og meget mere. Han arbejde os for forbedringer af arbejdernes vilkår. Stykket mellem H.C. Ørstedsvej og Büllowsvej hed fra 1876 til 1931, Vinkelvej. I de første år var den anlagt som blind vej med et knæk (vinkel) på. I 1884 blev den ført frem til Büllovsvej. Indtil 1921 løb jernbanen mellem København og Hellerup gennem Gyldenløvsgade og Rosenørnsallé, før den ved det forhenværende radiohus
drejede mod Nørrebro.

Roskildevej

Den nuværende vej er anlagt 1766 – 1772. Fra Damhussøen og vest på, følger den ældre vejforløb. Før den tid gik vejforbindelsen fra København til Roskilde nord om Frederiksberg Bakke, dvs.  Peter Bangs Vej – linjen. Eller også skete det syd om og over den knap så høje Valby Bakke. Den nye vej anlagdes fra Rahbeks Allé – hjørnet ved Vesterbrogade og indtil 1871 begyndte Roskildevej herfra.

Trippendals Galgebakke lå for at ses. Den sidste henrettelse skete i 1791. Det gik ud over en stakkel, der havde født i dølgsmål og ombragt barnet. I 1925 lanceredes en rugbrødsmad med spegepølse som Roskilde Landevej.

Rostrupsvej

Navngivet 1906 efter plantepatologen og professor ved Landbohøjskolen, Frederik Rostrup.

Rådmand Steins Allé 

Opkaldt 1952 efter redaktør, landstingsmand og lokalpolitiker (rådmand) Henrik Stein. Det var hvis nok Børsen, han var redaktør for.

Sagasvej

Navngivet i 1885

Sankt Jørgens Sø 

Søen nævnes i 1530 i formen Sancti Jyrgenns Søø. Her lå i middelalderen et spedalskheds – hospital indviet til Sankt Jørgen. Det lå vest for søen. Efter reformationen fortsatte det som hospital, men indgik derefter i kongens ladegård ved Åboulevarden og Rosenørns Allé.(Læs vores artikel om emnet). 

Sankt Knuds Vej

Opkaldt 1869 efter den danske helgenkonge, Knud (den Hellige). Navnet blev forslået af en grundejer.

Sankt Lukas Kirke

Opført 1896 – 97, navngivet efter evangelisten Lukas.

Sankt Mariæ Kirke

Ja den hedder faktisk Sankt Mariæ Kirke af Rosenkransen. Den er opført 1941 – 42 og navngivet efter Jesu moder, Samt Maria (jomfru Maria) og med tilføjelse Rosenkransen. Det er et minde om at kirkens orgel stammede fra den nedlagte Rosenkranskirke i Boyesgade. Det pågældende orgel i sin tid var skænket af prinsesse Marie.

Sankt Markus Allé 

Navngivet 1903 efter beliggenheden forbi Sankt Markus Kirke.

Sankt Markus Kirke

Opført 1900 – 1802, navngivet efter evangelisten Sankt Markus.

Sankt Markus Plads

Navngivet 1928 efter beliggenheden.

Sankt Nikolaj Vej

Navngivet 1871. Vejen var oprindelig en blind sidevej til Falkoner Alle. Sankt Nikolaj er på en mærkelig måde gået hen og blevet julemand. Men han skulle
først være biskop i Myra, inden han blev helgen. Han er søfolkenes, vævernes, slagternes,  advokaternes og de små børns beskytter. Derfra er det jo ikke så
langt fra Holland til New York, hvor Sint Niclas blev til Santa Claus.

Sankt Thomas Allé

Navngivet 1905 efter forlystelsesstedet Sankt Thomas, som indtil 1902 lå, hvor vejen blev anlagt. Forlystelsesstedet, et mindre og efterhånden et noget berygtet tivoli, havde navn efter en lystejendom. Denne ejendom blev erhvervet og navngivet af en mand, som havde drevet et apotek på øen Sankt Thomas, en af de Vestindiske Øer. I sommeren 1945 havde frihedskæmperorganisationen BOPA hovedkvarter her.

Sankt Thomas Runddel

Et vel nok uofficielt navn på den runde plads, hvor Sankt Thomas Allé udmunder i Frederiksberg Allé. Navnet er en pedant til Frederiksberg Runddel.

Schlegels Allé 

Opkaldt 1905 efter højesteretsassessor Niels Frederik Schlegel, der var medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. En mindetaler omtalte ham som Almenvellets trofaste tjener.

Schönbergsgade

Anlagt omkring 1860 og opkaldt efter hofinspektør Hans Henrik Schönberg. Han har været ejer af denne jord.

Seedorffs Vænge

Navngivet 1986 efter digteren Hans Hartvig Seedorf. Han boede fra 1958 i æresboligen på Bakkehuset. Visevenner har meget at takke denne Seedorff for.
Se blot her: Lad mig spire i din Ager – nok så lille, nok så mager, blot jeg genopstår engang som Aquavit. Jo det er fra visen om Tanker om Genopstandelsen fremsat ved et Glas – Kummen – Aquavit.

Segelckesvej

Opkaldt 1904 efter landøkonom og professor ved Landbohøjskolen, Thomas R. Segelcke. Han var meget begejstret for de holstenske mejetærskers metoder. Han har også haft stor betydning for dansk mejeriproduktion.

Sindshvilevej

Navngivet omkring 1883 efter ejendommen Sindshvile. Ejendommen lå ved Falkoner Allé. Navnet var givet af professor Schlegel, som ejede stedet fra 1804 til 1810.

Skellet

Navngivet 1915 efter beliggenheden langs en strækning af skellet mellem Frederiksberg og Københavns kommuner. Vejen, der er et stykke af den gamle landevej vest ud af Valby, kaldtes i en kortere periode før 1915 for Remisevej. Det var fordi, der fandtes to vildtremiser, det vil sige små lunde, hvor dyr kunne søge tilflugt. Navnet Skellet går igen i en række veje i området, i forbindelse med trænavnene, ahorn, ask, birk, bøg, eg, lind, lærk, pil, platan, poppel og tjørn.

Smallegade

Gaden er oprindelig en del af den gamle landsby, Solbjerg. Navnet kendes fra 1790, og den gang var den smallere end parallelgaden Frederiksberg Bredgade.

Sofus Francks Vænge

Opkaldt 1956 efter lærer og skoleinspektør  Sofus Franck.

Solbjerg

Sogn og Station er navngivet henholdsvis 1908 og 1986 efter den landsby, der lå her før Frederiksberg. Allerede i 1186 nævnes Solbiarge. Landsbyen havde navn efter Valby Bakke. Set fra landsbyen var det den bakke, solen stod højest over. Navnet gled ud ved landsbyens nedlæggelse i 1621. Men sidst i 1800tallet markerede flere navngivninger, Solbjergs tidlige eksistens.

Solbjerg Have

Opført 1977 – 1980 efter Frederiksbergs gamle navn.

Solbjergvej

Navngivet 1934. Vejen er anlagt omkring 1864 og hed før 1934, Stationsvej. Jernbanestationsvej og Frederiksberg Stationsvej.

Solvej

Navngivet 1903. Vejens første ejendomme planlagtes og blev opført af Aktieselskabet Solvej.

Spiræavej

Navngivet 1922 efter prydbusken, Spiræa.

Sprogøvej

Opkaldt 1914 efter Storebæltsøen, Sprogø.

Steen Blichers Vej

Opkaldt 1876 efter præsten og forfatteren, Steen Steensen Blicher.

Steen Buchersvej

Steenstrups Allé 

Opkaldt 1897 efter zoologen og professor Johannes Japetus Smith Steenstrup. De mange danske tørvemoser og køkkenmøddinger var tema for hans studier.
Han kunne tryllebinde forsamlinger med de mest intetsigende temaer. Han fik i strid med kollegaer i 1862 oprettet Zoologisk Museum. Han trak også i snorene ved oprettelsen af Carlsberg-fondet.

Steenwinkelsvej

Opkaldt 1929 efter ingeniør og stadskonstruktør  Oluf van Steenwinckel. Han deltog i frihedskampen mod svenskerne, men blev taget til fange og dræbt. Ja han blev levende radbrækket på Svingelen i Helsingør.

Vejen er anlagt 1866, og hed indtil 1929 Sofievej.

Storchsvej

Navngivet 1906 efter landbrugskemiker, professor ved Landbohøjskolen, Matthias Storch.

Stockflethsvej

Navngivet 1901 efter veterinær-kirurg Harald Viggo Stockfleth. Han nedsatte sig i Valby og på Vesterbro som dyrlæge. Han fik ret hurtig en stor praksis.
Byen vrimlede med heste.

Storm Petersens Vej

Opkaldt 1964 efter tegneren Robert Storm Petersen, der boede det meste af sit voksenliv på Frederiksberg.

Strygejernet

Dette ord er anvendt flere steder. I København er det for eksempel især karreerne mellem Frederiksberg Allé og Vesterbrogade, og  mellem Åboulevarden og Rosenørnsallé.

Stægers Allé 

Navngivet 1915 efter hoved-finans-kasserer og insektforsker Rasmus Stæger. Han var medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. I hans fritid beskæftigede han sig med fluer. Samlingen blev foræret til Zoologisk Museum.

Stæhr Johansensvej

Opkaldt 1997 efter borgmester på  Frederiksberg, Stæhr Johansen. Før 1997 hed vejen, Fabriksvej.

Suomisvej

Navngivet 1927 med nationsnavnet Suomi, det finske navn for Finland. Vejen hed før Margrethevej, efter Dronning Margrethe den Første.

Svanemosegårdsvej

Anlagt og navngivet omkring 1866 i forbindelse med udstykning af jord fra gården Lille Svanemosegård, som lå ved vejens sydlige ende. Denne gård var oprindelig udskilt fra Store Svanemosegård. Den lå ved hjørnet af Åboulevarden og Jakob Dannefærds Vej. Svanemosen, også kaldet Svanedamen lå langs Ladegårdsåen (Åboulevarden)på dennes sydside.

Svaneholmvej

Navngivet 1874 efter beliggenheden vest for ejendommen, Svanholm. På det tidspunkt var den indrettet med et bryggeri ud til Gammel Kongevej. Ejendommen gik tilbage til en mindre beboelse opført omkring 1720. Allerede dengang med navnet Svanholm. Måske sigter dette navn til en holm med svaner på Sankt Jørgens Sø. Ejendommen har også heddet Teglgården.
I 1807 rykkede engelske soldater ind på gården. I tidens løb har det også været farvefabrik her. Den røde farve til enevældens mangfoldige gallauniformer blev lavet her. Her har ligget hørspinderi samt ølbryggeri med tilhørende forlystelsesetablissement. Ja og jernstøberi samt vandværk. Andersens vandværk overtog Frederiksberg Kommune i 1897. Siden 1960 har Codanhus ligget her.

Sveavej

Anlagt og navngivet 1880 med det poetiske navn Svea, efter nationen Sverige.

Svend Trøstsvej

Opkaldt 1928 efter Svend Trøst, der er angiveligt var den mand, der hjalp Niels Ebbesen ved at fjerne plankerne i Randers Bro, så Grev Gerts mænd ikke kunne forfølge Niels Ebbesen efter at han havde dræbt Grev Gert. Navnet har tilknytning til Niels Ebbesens Vej. Indtil 1928 hed vejen, Herluf Trolles Vej.

Svineryggen

Dæmningen langs Sankt Jørgens Søs vest-bred. Navnet blev officielt anerkendt i 1948. Men navnet er noget ældre, den kendes i hvert fald fra 1914. Det sættes i forbindelse med Ladegårdens indhegning til svin, indrettet i 1620erne syd for Ladegården. Kan også have forbindelse til Svanehaven vest for Ladegården. Fodgængerdæmningen på tværs af søen kaldtes Mellem-flæsket, indtil den i 1930erne blev omdannet til den nuværende vej.

Sylows Allé 

Navngivet 1935 efter birkedommer på  Frederiksberg, Nicolai Chr. Herholdt Sylow. Han fik en næse af Højesteret for at have hjulpet en tilståelse på vej – som han vedgik – at stikke arrestanten én på tuden. I 1911 lod han frederiksbergske betjente bruge kniplerne mod en demonstration til fordel for strejkende sporvognsfolk. Der var delte meninger om ham, Sylow, der var en aktiv Højre – mand.

 Fra 1875 til 1935 hed vejen, Monradsvej efter postdirektør Jørgen Monrad. Han ejede området langs vejen. I nogle år forinden hed vejen Dorthea Louises Vej efter Jørgen Monrads hustru.

Sylows Plads

Navngivet 1989 efter beliggenheden op til Sylows Allé.

Sønderjyllands Allé

Navngivet i 1920 til markering af genforeningen med Sønderjylland. Vejen var anlagt i 1914 som en sporvogns-racé. Den kaldtes for Diagonalvejen.
Vejene omkring blev udbygget de kommende år og fik navne efter politikkere, der havde kæmpet for danskheden. Vi var mange der kæmpede for, at pladsen foran den ny Metrostation skulle hedde Sønderjyllands plads, men ak nej. Nationalfølelsen er forsvundet fra de københavnske politikere til fordel for Grønland. Pladsen fik navnet Nuuk Plads.

 Søndermarken

Parken blev anlagt i fransk havestil i 1733 – 36. Omkring år 1800 blev den omlagt til romantisk havestil. Siden er der tilføjet springvand og vandreservoir. Parken har været offentlig tilgængelig fra 1852, dog ikke lige med det samme for Nyboder – folket.

Sønder Fasanvej

Se Fasanvej

Ternevej

Navngivet 1913 efter fuglen, terne.

Tesdorpfsvej

Opkaldt 1895 efter godsejer og præsident for Land-husholdings-selskabet, Edvard Tesdorpf.

Thorvaldsensvej

Anlagt omkring 1852 på strækningen mellem H.C. Ørstedsvej og Bülowsvej. Navngivet senest 1857 efter billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Det meste af sit liv boede han i Rom. Han kom tilbage og bestemt ikke tomhændet. Flere skibsladninger af hans samlinger fulgte. Han blev aldrig gift, men efterlod en datter
i Rom. Han døde fredelig i en stol i det (gamle) Kongelige Teater. Ved en middag forud, hvor både H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger havde deltaget, sagde han:

• Nu kan jeg dø, når det skal være, for nu har Bindesbøll (arkitekten) min grav færdig.

Thurøvej

Navngivet 1901 efter øen Thurø ved Svendborg

Tjørneskellet

Opkaldt 1978 efter busken, Tjørn.

Troels – Lunds Vej

Opkaldt 1926 efter historikeren Troels Troels – Lund. Han skrev blandt andet om det kunstneriske og intellektuelle miljø på Bakkehuset. Han var en slægtning til Søren Kierkegaard og har leveret en øjenvidneskildring af sygesengen på Frederiks Hospital.

Tårnborgvej

Anlagt 1869 og navngivet ved samme tid efter villaen Tårnborg, som lå mellem denne vej og H.C. Ørsteds Vej ud mod Gammel Kongevej. Villaen med et tårn efter italiensk forbillede var opført 1846 og blev nedrevet i 1957.

Uraniavej

Anlagt 1867 og navngivet efter Urania. I den græske mytologi er det navn på astronomiens muse. Navnet har ikke noget at gøre med Luplau Jansens private observatorium at gøre. Den lå på Dronning Olgas vej.

Vagtelvej

Navngivet 1902 efter fuglen Vagtel.

Ved Andebakken

Navngivet 1940 som en forlængelse af Andebakkestien.
V.E. Gamborgs Vej

Villads Emanuel Gamborg grundlagde Nordisk Livsforsikrings Aktieselskab af 1897. Han foreslog at gitteret om Frederiksberg Have og Søndermarken blev fjernet. Gitteret blev dog først fjernet i 1950erne.

Ved Grænsen

Navngivet 1915 efter beliggenheden ved Grøndalsparken, som danner grænse mellem Frederiksberg og Københavns Kommune

Ved Lindevangen

Navngivet 1933. Ligger på den østligste side af den nylagte park, Lindevangen.

Vesterbrogade

Navnet kendes som Vester Broe siden 1778. Fra 1858 benævnes selve bydelen Vesterbros hovedgade. Indtil 1871 rakte navnet kun til Rahbeks Allé, hvorefter det udstraktes som nu til Pile Allé.

Virginiavej

Navngivet omkring 1875 efter oberst-inde Zelma Virginia Boeck, hvis mand, oberst Bianco Boeck havde erhvervet Teglgården, som lå på Virginiavejs vestlige hjørne ved Smallegade.

Vodroffslund

Navngivet 1907 som navn på en passage over den grund, hvor restauranten Vodruffslund havde ligget fra 1868 til udstykning i 1906. Restauranten havde til
huse i den ældre Vodruffsgård, som har lagt navn til Vodroffsvej.

Vodroffsvej

Vejen var sikkert en forbindelsesvej mellem Ladegården og Vesterport på Christian den Fjerdes tid. I 1698 fik Georg Julius Vodroff privilegium til at oprette en fabriksvirksomhed på en grund ved Vodruffslund. Det blev så starten til det landsted, som i 1868 blev ændret til restaurant og selskabslokaler.

Vodroffs Tværgade

Navngivet 1882 som en sidegade til Vodroffsvej. Fra 1850erne til 1882 blev den kaldt Schouwsgade efter botanikeren J.F. Schouw. Det østligste stykke hed dog indtil 1877, Nielsens Passage.

Værnedamsvej

Forbindelsesvej mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade. Den er kendt siden 1733. Ved dejen anlagde øltapper, Werner Dam et meget søgt traktørsted. Efter hans død i 1762 var hans navn knyttet til stedet. Vejen omtales i 1793 som Vernersvejen, i 1800 som Vernerdam og fra 1811 i den nuværende form.

Wilkensvej

Navngivet 1924 efter professor Claudius Edvard Wilkens, der i nitten år var formand for Frederiksberg Fattigkommission.

Worsaasvej

Navngivet 1929 efter den danske arkæolog J.J.A. Worsaa. Fra 1868 til 1929 udgjorde vejen en del af Sofievej, der deltes i Steenwinkelsvej og Worsaavej.

Han opfandt ordet køkkenmøddig. Allerede som barn gav han sig til at grave ved Jelling.

Yrsavej

Navngivet 1884 efter den nordiske sagnhistoriske kvinde, Yrsa. Hun var mor til Rolf Krake.

Zoologisk Have

Indrettet 1859 i det sydvestligste hjørne af Frederiksberg Have. Senere udvidelser omfattede også Søndermarken.

Ærøvej

Navngivet 1899 efter øen Ærø.

Åboulevarden

Navngivet i 1897 i forbindelse med overdækningen af Ladegårdsåen. Den havde løbet på gadens midte. På åens nordside hed gaden Ågade. På sydsiden hed den Ladegårdsvej. Ladegården var oprindelig en avlsgård under Københavns Slot.

Åen er tidlig blevet reguleret for at føre vand fra Damhussøen og Lundehusøen til København.

Kilde:

• Litteratur Frederiksberg (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1,785 artikler 
• Under København finder du 190 artikler 
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Solbjerg, Nyby og Ny Amager
• Frederiksberg Slot
• Gader og veje på Frederiksberg
• Det var på Frederiksberg
• Linie 18
• Fattiglemmer på Ladegården (under Nørrebro)
• Ladegården – dengang (under Nørrebro)
• Uden for Voldene (under Nørrebro)
• Den stinkende kloak på Nørrebro (under Nørrebro)

Redigeret 20. – 02 – 2022