Flensborg – i begyndelsen (1) (b)

Dette er en ny-redigering af en artikel fra 2010. Vi skal høre om en ridder ved navn Flene og et vandløb kaldet Flensbæk. Flensborg kendes fra skriftlige kilder fra 1240. Men byen har eksisteret længe før. Historien er præget af blodige kampe mellem de holstenske grever og kongemagten. Vi kigger på Flensborghus, der senere kom til at hedde Duborg. Efterhånden voksede byen til en anseelig handelsby. Skt. Knuds Gildet havde en stor indflydelse i byen. Dette er første del af en række artikler om Flensborgs historie. Det var ikke altid at kongen kunne betale sin gæld. Ja så blev Flensborg brugt som pant. Efterhånden blev dansk fortrængt af plattysk og til sidst højtysk. Men i de lavere kladder fortsatte man med at tale dansk. Dette er Flensborgs historie frem til ca. 1490.

 

Hvornår er Flensborg opstået?

Skal man beskrive Flensborg fra begyndelsen er det svært at finde materiale. Sandsynligt er byen opstået i det 12. århundrede. I Knudsgildet er der udsendt et ”Værnebrev”, som er udateret. Det henføres til ”Knud, Konge af alle de Danske”. Det må være tale om Knud den Sjette. Og det må være før 1193. Fra dette år kalder Knud sig nemlig ”Slavernes Konge”.

Små bebyggelser ved fjorden voksede sammen til en handelsplads. Byen opstod på grænsen mellem Vis Herred og Husby Herred. I 1284 fik Flensborg købstadsrettigheder

 

Byen nævnes 1240

Flensborg Bys navn nævnes første gang i et brev fra 1240 udstedt af Hertug Abel. Man mener at Mariekvarteret er det første sammenhængende byggeri i Flensborg. Man ved, at Mariekirken i 1284 blev opført i sten til afløsning af en tidligere kirke på samme grund.  Byens ældste gilde Knudsgildet havde sit alter i Mariekirken.

Men også Nikolai Kirke har haft en forgænger.

Af Kong Valdemars Jordebog (1231) fremgår det, at blandt de kongelige indtægter var told fra Vis og Husby Herreder.

Et Franciskanerkloster tæt ved Nikolai Kirke kan henføres til midten af det 13. århundrede. I efteråret 1247 skalle Valdemar Sejrs datter have mæglet mellem Kong Erik og Hertug Abel.

Ved fjordens vestkyst, hvor større skibe kunne gå ind, er der tegn på en tidlig bebyggelse. Muligvis er dette sket med Knud den Sjettes hjælp. I anden halvdel af det 12. århundrede er der opstået en kongelig eller adelig borg.

 

Flensbæk

I et gammelt sagn omtales Flensbæk. Fem adelige skulle have lejet bymarken. De skulle også have udøvet stor skade på befolkningen. En af de fem adelsgårde hed Etteborg. Den lå ”Unter dem Holtz. Det vil sige i Marieskoven på den såkaldte Junkerplads.

Her fandt man i det 18. århundrede en vold med en dyb grav. I et brev fra 1301 kan man se, at denne gård blev ejet af en borgmester, der hed Juel.

Flensbæk har ligget i byens nordlige del. Måske er der tale om Flenså. Historikere mener, at Flens har noget med en høj eller et bakkedrag at gøre. Men ifølge sagnet er det måske den tapre ridder Fleno, der gav navnet til byen.

Ifølge det omtalte sagn skulle den danske helgen Knud Lavard have beordret ridder Fleno til at grundlægge en borg ved den indre del af den fjord, der i dag hedder Flensborg Fjord.

Arkæologiske udgravninger har fundet resterne af en borg, hvor Mølleåen udmunder i Flensborg Fjord, for enden af det nuværende Nygade.

I 1261 fremtræder navnet Flensaburgh – Borgen ved Flens Å.

 

Schauenborg

Valdemar Sejr havde i 1232 givet grænselandet som et fyrsteligt len til sin næstældste søn. Abel. Og denne giftede sig ind i den schauenborgske slægt. Dette viste sig at være skæbnesvangert for Sønderjylland.

I 1248 skulle byen være blevet ødelagt ved en brand. Man flyttede fra den østlige til den vestlige flodbred.

Det var broderlige kampe mellem Abel af Slesvig og den danske konge Erik Plovpenning, der var årsag til nedbrændingen af byen.

Krigen kulminerede med drabet på Erik Plovpenning i Abels hovedby Slesvig.

I 1250 blev Abel konge af Danmark og stod for genopbygningen af Flensborg. Men han faldt i 1252 i et felttog mod friserne.

En række turbulente år fulgte. I 1340 blev Sønderjylland delt i tre dele med slottene, Tørning, Tønder og Gottorp som midtpunkt. Det gamle fjendskab med de holstenske grever med hertugen mod kongen bestod.

 

En tur rundt om byen

Valdemar Atterdag tog på tugt i hertugdømmet i 1358. Kongen hjemsøgte Angel og Svans. Ifølge Krøniken:

 

• Saa at Frygt og Skælven og Afmagt kom over os alle.

Grev Henrik tillod, at borgerne byggede en mur rundt om byen. Byen skulle også forsvares med bevogtning på ”bjerget”. Han skulle også nord for byen i Bov Sogn have bygget borgen Nyhus. Dette er sket før 1365.

Omkring 1345 byggede flensborgerne en bymur. I forbindelse med opførelsen af Flensborgs byfæstning oprettedes en del byporte som Røde Port og Friserport.

Valdemar Atterdag var i gang med at tilbageerobre danske besiddelser i Skåne og Slesvig – Holsten. Det var derfor at muren blev bygget. Det var en bymur, der gik rundt om datidens centrum Nørretorvet og Søndertorvet.

Først i Valdemars sidste år forsøgte han at tilbageerobre de slesvigske byer. Det lykkedes faktisk i 1373, da Hinrich den Anden overdrog sine slesvigske besiddelser til det danske rige med den såkaldte Flensborg – traktat.

Da Hinrich døde i 1375 uddøde Abels slægtog da Valdemar Atterdag døde kort tid efter underskrev hans efterfølger Oluf den Anden en håndfæstning, hvor hertugdømmet blev afgivet i de næste 15 år.

 

De Holstenske grever

Valdemar erobrede i slutningen af 1372 med en stor troppestyrke Flensborg og sluttede en fordelagtig fred med greverne og de jyske adelige. Foruden Tørning manglede han kun Gottorp som greverne ikke ville af med.

Men da Valdemar døde, gik alt hvad kongen havde erobret tabt. De holstenske grever kunne atter engang indtage Sønderjylland.

Fra Gerhard stammer det ældst bevarede privilegiebrev for Flensborg. Hertugen bekræfter de friheder, som borgerne havde fået under hertugerne Erik og Valdemar såvel som greverne Henrik og Claus.

 

Margrethe købte jord tilbage

Efter Gerhard den Sjettes død i 1404 forsøgte dronningen at få genoprettet det, der var tabt. Slot efter slot, herreder efter herreder fik hun købt eller pantsat.

Gerhards enke Elisabeth havde efter kun få år kun Gottorp, Flensborg, Nyhus samt Als og Ærø. I september 1409 blev der på Hindsgavl afsluttet overenskomst, hvor Elisabeth pantsatte Flensborg og Nyhus til dronningen.

 

Biskoppen blev mishandlet

Men ak freden varede ganske kort. Biskoppen af Slesvig blev under et ophold i Flensborg udsat for brutale mishandlinger af den holstenske adel. En ny fredsaftale blev indgået i Kolding i 1411.

Men allerede året efter var der igen krig om Flensborg. Samtidig opstod der en alvorlig pestepidemi. Enden på det hele var, at byen skulle udleveres til dronningen. Hun var selv mødt op i Flensborg for at modtage byens troskabserklæring. Fire dage efter døde hun på Flensborg Fjord ud For Okseøerne i sit skib.

 

Vanskelige vilkår for Flensborg

Kongen opholdt sig på Mariebjerg senere Duborg. Herfra udstedte han den 14. september 1413 en stadfæstelse af byens privilegier i udvidet form.

Da en femårig våbenstilstand udløb startede nye kamphandlinger. Et nyt forligsmøde kom i stand, men freden barede heller ikke dengang længe.

I 1423 udråbtes freden atter engang i Flensborgs gader. Men de holstenske grever gav ikke op. På et tidspunkt erobrede de Brundlund Slot i Aabenraa. Det var i 1429. Nu var forbindelsen mod nord afbrudt. Det gav vanskelige vilkår for Flensborg.

 

Blodige kampe

Atter engang i 1431 overrumplede de holstenske graver, Flensborg. Hovedmanden var tyskeren, Kurt von der Lucht. Med 200 mand lykkedes det for ham at slippe gennem byportene. Efterfølgende kom der til blodige kampe i Flensborgs gader. Det var mellem de holstenske tropper og byens borgere. I byen var der et holstensk mindretal. De stillede sig på troppernes side.

Nogle af borgerne søgte tilflugt i klosteret. Men dette blev snart erobret. Kun slottet stod tilbage. Det blev godt forsvaret af ridder Morten Jensen (Gyrstlinge) og Gert Gyldenstjerne, biskop af Børglum. Fra søsiden fik slottet også hjælp.

Situationen blev dog forværret. Belejringen af området fik efterhånden slottet til at overgive sig. Efter tabet af Flensborg opgav man fra dansk side at fordrive holstenerne. Nyhus faldt også samme efterår.

Kongen havde nu kun Haderslev og Ærø tilbage. Også disse rester blev nogle få år efter overladt til Hertug Adolf.

 

Stadsret for Flensborg

Påfaldende er det at inden for 200 år findes der fire stadsretter for Flensborg, der på mange måder afviger fra hinanden:

 

• Flensborg Stadsret af 16. august 1284. Den indeholder 101 artikler på latin
• Fra ca. år 1300 findes 133 artikler forfattet på dansk
• Flensborgs Stadsret af 1431 indeholder 128 artikler på plattysk
• Tekst fra det 14. – 15. århundrede indeholder 132 artikler på latin

 

Lov og ret i Flensborg

Ja det kan virke forvirrende med så mange forskelligartede udlægninger. Som retssystem brugte man Jyske Lov.

For manddrab var straffen tre gange 18 marks bod til den dræbtes slægt, samt en overbod på en marks guld. Dertil kom en speciel bod på 40 mark til kongen og lige så meget til byen. Dette var dog ikke nedfældet i Jyske Lov.

Dødsstraf ved tyveri gjaldt når tyven blev grebet på fersk gerning og havde stjålen for ½ mark eller mere.

I det hele taget syntes det som om, at Flensborgs Stadsret behandlede almindelige forbrydelser meget strengt.

Ved køb af en

 

• Hest, hors, syet klæde, skæftet økse, sværd med skede, smedet guld og sølv

 

Ja, da blev der krævet to vidner.

Lovgivningen for Flensborg vidnede om mange ejendommeligheder.

 

Kirke og klostre

Omkring 1280 omtales en Skt. Jørgensgård. I Flensborg vidner Jørgensby endnu om denne gård. Ifølge Flensborgs Jordebog fra 1450 ejede St. Jørgensgård flere ejendomme i og uden for Flensborg.

Hele komplekset, hospital, kirke og kirkegård syntes af hensyn til smittefaren, at have været omgivet af en grav. Skt. Jørgensgård har lige som Helligåndshuset haft asylret. I 1582 blev den nedrevet og stenene blev anvendt til Skt. Nikolai Kirkes Tårn.

Helligåndshuset ejede i 1451 28 huse i Flensborg og 25 landejendomme. Stedet var en borgerlig stiftelse. Og denne havde sin egen kirke. Skriftlige kilder vidner om, at sygehusene, Helligåndshuset og Skt. Jørgensgård har haft samme ledelse.

Franciskanerklostret er antagelig grundlagt 1263 af Johannes Hviding. Klostret hørte under Ribe og omfattede klostrene i Ribe, Slesvig, Tønder, Flensborg og Kolding. I 1494 kom Husum også med. I årene omkring 1430 førte klosteret en strid med Cistercienserne i Ryd Kloster, der var tysksindede.

Nord for Flensborg lå Krogsris (Klusris) Kapel. Her var gudstjenesterne på grund af manglende indtægt næsten ophørt. Derfor skænkede Hertug Henrik kapellet til klostret i Rud, der lovede at forny gudstjenesten. Da han døde kort tid efter, overlod kongen så kapellet til Franciskanerne. Men ak og ve, da holstenerne så igen fik magten, så var det igen Rud Kloster, der fik kapellet. De beholdt så kapellet til reformationen.

Munkene i Flensborg blev ombyttet med tyske munke. Jo kirkelivet i Flensborg var et vigtigt spil mellem kongen og de holstenske grever.

Franciskanerne stod sig godt med borgerne. De forskellige lav holdt sjælemesser i klosterkirken flere gange årligt. Til gengæld fik klosteret mange gaver. I 1479 blev det bestemt at munkene årligt skulle have 12 ”stob” vin til at holde messe for. I 1495 skete der en revision af munkeordenen og flere danske munke kom til.

 

Flensborghus og Duborg

På Mariabjerget Blev Duborg til i de urolige år i begyndelsen af det 15. århundrede. Højt over byen ejede den adelige Iver Juel en større ejendom med stenhus, træbygninger og stalde. I 1409 solgte han denne ejendom til dronning Margrete. Hendes hensigt var at bygge en borg her til at sikre byen mod holstenerne.

Det var på denne endnu ufærdige borg, snart kaldet Flensborghus, hvor dronning Margrethe opholdt sig i 1412, inden hun gik ombord på sit skib og døde.

Snart blev Flensborghus kaldt Duborg efter en af dets befalingsmænd Jens Due. Den er for længst sunket i grus. Gader og huse samt den danske skole Duborg Skolen dækker nu området. Endnu i det 18. århundrede har man fundet rester af anlæg med dobbelte volde og grave. I det 19. århundrede fandt man rester af en ringmur.

Når de danske konger var på besøg, gjorde de ophold på Duborg. Christian den Tredje syntes dog ikke at den var standsmæssig nok, så i 1546 lod han opføre et nyt hus på grunden. I 1604 påbegyndte Christian den Fjerde en istandsættelse af slottet.

Endnu indtil 1703 var Duborg sæde for amtmanden. Derefter begyndte slottet at forfalde. I 1719 blev store dele af slottet nedbrudt. Stenene blev blandt andet brugt til det nye Vajsenhus i Nørregade. Men dele af slottet var dog stadig i 1770 i behold.

 

Det Holstenske Ridderskab

Ifølge Jordebogen var der kun få adelige i byen i 1436. Til gengæld kunne man støde på den gamle sønderjyske adel. Navnlig efter 1440 var det holstenske ridderskab repræsenteret i de mange gilder i byen.

Den adelige juelske slægt havde besiddelser lige uden for byens mure på slotsbjerget. Borgmester Ivar Juel deltog i kampen mod holstenerne på Dronning Margrethe og kong Eriks side. Derfor blev alle hans besiddelser taget fra ham, da holstenerne igen fik magten og han blev taget til fange.

 

Stor handel

Borgerbefolkningen bestod allerede tidligt af købmænd, skippere og håndværker. Allerede fra 1284 regnedes strækningen helt til Bruusnæs som hørende til byen. Handelens voksende betydning ses af de nye bestemmelser om told indført i Byretten ca. 1300 både af varer til udførsel som heste, kvæg, korn, smør, fisk, huder og skind m.m. De indførte varer var salt, vin, øl, klæde og lærred, kramvarer, voks, kobber m.m.

Der har været mange skibsværfter i byen og Flensborg har været kendt for sine romfabrikker.

Den første velstandsperiode havde Flensborg mellem 1450 og 1600. Byen blev centrum for en omfattende østersøhandel. Byen havde en handelsflåde på 200 skibe.

 

Den tyske indvandring

Byen opnåede en førerstilling blandt de sønderjyske købstæder. Man prægede egne mønter og høstede gavn af de fredelige vilkår efter 1431. Den tyske indvandring til byen kom som følge af holstenernes erobring.

Erik af Pommeren havde besat byen i 1426. I både 1427 såvel som i 1431 blev byen belejret af Schauenburgerne med opbakning fra Hansestæderne, Ved den sidste belejring lykkedes det Schauenburgerne at sætte sig på såvel borg som by.

I 1440’erne blev der bygget et nyt rådhus, liggende på hovedgaden, hvor Storegade og Holm mødes. Ud- og indførsel foregik som regel med egne skibe. Et privilegium af 1521 indskærpede på ny borgernes eneret på handel med ridderskabet og bønder i lenet.

Ligeledes var handel med okser stor. Flensborgerne købte dem bl.a. i Ribe og Kolding for at føre dem ned ad den gamle Oksevej til de store markeder i Nordtyskland.

Flensborg nød på forskellige områder godt af sit ry som kongelig by. Ret til toldfrihed i Danmark og Norge stammer nok først fra delingen i 1544.

Efter nordiske forhold var Flensborg ved middelalderens slutning en ret betydningsfuld by. Den rangerede efter København, Malmø og Odense. I 1508 var her 420 huse og et indbyggertal på 3.000.

I en årrække var der en slægtsfejde i byen. Borgmester Lasse Siverts blev i 1406 dræbt af Attrupperne. Lasses søn Lyder og dennes svoger Kurt von der Licht tog hævn og dræbte Peter Attrup.

Herefter fulgte en ny hævn idet den unge Sivert i 1420 blev dræbt af Attrupperne.

Den tyske indvandring i købmandsstanden aftog omkring 1440.

 

Knudsgildet

Knudsgildets skrå i Flensborg er den ældst bevarede gildevedtægt i Norden. Den foreligger dog kun som et sent håndskrift fra 1400. Den er udateret men regnes at føre tilbage til Knud den Sjette. Gildet havde egen retsmyndighed. Når der opstod fejde mellem brødre, hed det:

• Skal alle brødre komme sammen og prøve og dømme mellem lov og deres ”skrå”. Hvis en broder ikke bærer over en anden broder for oldermand og brødre, men for ”herre eller mægtige mænd indenlands og udenlands ifalder han bøde.

 

Skt. Knuds Gildet i Flensborg hørte til de såkaldte værnegilder. Disse gilder var indviet til en national nordisk helgen. Skt. Knud, Skt. Olav eller Skt. Erik. Gilderne i Odense og Flensborg udgjorde en særlig gruppe over for de yngre gilder. Det var dengang et samlingssted for de mest velhavende købmænd.

Skråen har bestemmelser om hjælp ved skibbrud og fangenskab i hedningeland. Det henviser til købmænd på langfart. En senere tilføjelse bestemmer, at gildelaget skal arrangere en sjælemesse for afdøde søstre og brødre, hvortil alle har mødepligt.

Gildet har haft stor indflydelse på rådmændene. De har også haft nær forbindelse med magistraten i pengesager.

 

Andre kilder

Kalenderen fra 1362 var et gejstligt gilde. Ifølge skråen bestod den af 24 præster, som kunne suppleres af 8 lægmænd, hvis der ikke var præster nok. To gange om året mødtes alle brødre for i tre dage at:

 

• Prise Gud og for at spise sammen

 

Af andre gilder kan nævnes Laurentiusgildet, Gertrudsgildet og Dragergildet. Ja så var der også Vor Frues Købmandsgilde, Nicolaigilde og Hellig Legemesgilde.

 

Byens styre

Den fyrstelige myndighed bestod af amtmanden. Byens styre blev varetaget af Rådet. Det var også blandt dem, at borgmesteren skulle findes. Og som i de fleste andre sønderjyske byer var der kun en snæver kreds der kom i betragtning til dette råd.

Ved Kong Eriks privilegium af 1413 fik magistraten ret til at vælge fogeden. Og fogeden var den embedsmand som repræsenterede den kongelige myndighed i byen.

Omkring 1489 nævnes et ”Borgerskab” på 24 medlemmer, som skulle gennemgå byens regnskab. En tilsvarende institution kendes ikke fra andre tyske byer men kom senere i en række danske købstæder.

Byens pengesager styredes direkte af borgmesteren og Rådet. Lønnet var kun byskriveren, der i Flensborg nævnes første gang i 1507.

 

Dansk eller tysk

Det ældste Flensborg var den by, der voksede frem i Valdemarstiden. Den var omgivet af dansktalende bønder. Mange af dens indbyggere kom fra andre dansktalende byer. En stor del kom dog fra Tyskland.

Knudsgildets skrå og Stadsretten fra omkring 1300 var begge på dansk. Den overvejende del af borgerne talte dansk. De mest indflydelsesrige talte også dansk. Byretten omkring 1300 blev oversat fra latin til dansk.

Slesvig var efterhånden overvejende tysk. En fortegnelse over byens grundejere fra 1406 viser at højest en tredjedel eller fjerdedel af borgerne havde danske navne. Også i Flensborg begyndte de danske navne at blive fortrængt.

I 1436 begyndte man i Flensborg at føre byens bog. Her ses at fremmede navn tydeligt begyndte at dominere.

En fortegnelse over 415 gildebrødre som omtales i tiden 1377 til 1518 var omtrent en femtedel tyskere, mens lidt over halvdelen var danskere. Cirka en fjerdedel var frisere. Efterhånden udgjorde tyskerne blandt de velhavende købmænd et flertal.

Men se disse undersøgelser har den skævhed, at de ikke medtager en del af tyendet, småfolk, daglejere og fattige stakler.

 

Plattysk

I løbet af det 15. århundrede var kultursproget i Flensborg plattysk. Befolkningen talte både tysk, plattysk, dansk og sønderjysk. Det danske skriftsprog forsvandt omkring midten eller udgangen af det 14. århundrede.

Købmændene fra hansestæderne brugte det plattyske sprog. Tysk adel og dermed det tyske sprog vandt indpas i hertugdømmet.

Kongens og hertugens kancellier brugte allerede plattysk fra omkring 1400.

Dokumenter på rådhuset fra før år 1400 var forfattet på latin, sikkert af gejstlige. Fra 1400 var disse på plattysk. Den lavere klasse fortsatte med at tale dansk. Christian den Anden forlangte dog, at hvis breve skulle sendes til resten af Sønderjylland skulle det forfattes på dansk.

Men snart måtte det plattyske vige for det højtyske.

Under hertug Adolf kom der fred i Flensborg. Han havde venskabelige bånd til kong Christoffer og endnu bedre forbindelser til søstersønnen Christian den Første.

 

Flensborg som len

I 1460 blev Christian den Første valgt som hertug af Slesvig og greve af Holsten. For Flensborg var det uden betydning, da den stadig hørte under den danske konge. Betydningen viste sig dog først lidt senere lidt efter lidt.

Kong Christians kreditorer tilhørte alle sammen adelen. Her spillede Flensborg by en rolle. Byen blev stillet som sikkerhed for lån.

I oktober 1470 blev byen, lenet og slottet givet til alle kautionister under et som underpant for betaling af gælden. Mæglerne var Lübeck og Hamborg.

Da gælden stadig ikke var betalt i 1472, blev den overgivet til kautionisterne. Foged Otto Walstorp havde fra april 1473 slot og by i forvaring.

Gælden var vokset til 40.500 mark. Og disse skulle betales tilbage i 8 terminer. Pengene faldt også prompte. I 1487 var gælden indløst, og det finansielle grundlag for besiddelsen af hertugdømmerne var hermed sikret.

I 1490 skete der en deling mellem kong Hans og hans yngre bror Frederik.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• wikipedia.org
• historierejser.dk

 

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.691 artikler. Under Sønderjylland (198 artikler) finder du bl.a. disse artikler, der omfatter Flensborg:

• Flensborg i hverdag og fest (2)
• Flensborg – dengang (3)
• Flensborg for længe siden (4)
• Slottet Duborg i Flensborg
• Sankt Knuds Gilde i Flensborg
• Flensborg i mere end 725 år
• Flensborg skulle absolut til Danmark

 

Under kategorien Indlemmelse, Afståelse, Genforening (141 artikler) vil du også kunne finde artikler, der berører dette emne