Firetimers krigen

Dette er en anmeldelse af Firetimers-krigen af Hans Schultz Hansen. En spændende og særdeles grundig og gennemarbejdet bog om den 9. april 1940 i Sønderjylland. Bogen er letlæselig og med et levende sprog.  Det er fem store stjerner herfra. I forbindelse med anmeldelsen bringer vi en liste med 17 artikler, som vi har skrevet. Mange af artiklerne behandler de samme temaer, som vi møder i bogen. Krigen og den efterfølgende besættelse fik mange efterfølgende konsekvenser især i Sønderjylland. Nej, Fabian fra Aabenraa var ikke mælkedreng, han var almindelig skoleelev. En spændende bog, som tager mere end fire timer at læse, hvis du skal have alle detaljerne med.

 

Deen mest grundige bog om emnet

En ny bog af flittige Hans Schultz Hansen har set dagens lys. Det handler om den 9. april 1940 i Sønderjylland. Og det var mellem klokken fire og otte krigen varede.

De håbløs underlegne danske styrker kæmpede. Der var døde og sårede på begge sider. Temaet er behandlet i rigtig mange bøger. På vores side har vi også en del artikler om dette. Men mon ikke denne bog, er den mest grundige, der er skrevet? Vi kommer helt ned i detaljen uden at miste overblikket.

Også politirapporter og straffesager fra retsopgøret er anvendt.

Vi får også en masse analyser. Ja og der er også faglig kritik af den litteratur, der allerede er kommet om 9. april.

 

Der er tale om en krig

Kommunikationen mellem de forskellige myndigheder bliver gennemgået. Og Hans Schultz Hansen mener vitterlig, at det var tale om en krig. Ja i Sønderjylland var der en del træfninger.

Vi får ikke meget at vide om begivenhederne i København. Vi får at vide, hvordan de civile forholdt sig og hvordan det tyske mindretal forholdt sig. Arkiverne er mere åbne efter 75 år.

 

Toppen i NSDAP-N vidste besked

Det startede med den lange optakt til ”Operation Weserübung”. Så er det lige spionerne, som vi også allerede har skrevet om. Dansk Politi fik fat i nogle. Allerede i januar blev tyske tropper flyttet. Man vidste godt, var der var gang i. Åbenbart vidste toppen i NSDAP – N, at en militær operation var i gang, men de kunne ikke rigtig bruge det til noget.

 

De kom tilbage

Jep Schmidt var senere ansvarlig for hvervningen af mindretallets unge mænd til tysk fronttjeneste og gjorde også selv tjeneste i Waffen SS. Efter krigen blev kendt skyldig i landsforræderi og indsat i Fårhuslejren. Han gjorde senere politisk karriere lige som så mange andre med brun fortid. Han blev blandt andet medlem af Aabenraa Byråd og i 1970erne var han endog viceborgmester i Aabenraa.

Og igen – forfatteren er særdeles grundig. Vi får også at vide, hvordan det danske mandskab er bevæbnet. De var ikke engang udstyret med radioer.

 

Mange hjemmetyskere hjalp

Allerede 4.50 fandt de første kampe sted. Mange hjemmetyskere hjalp de tyske tropper.

De tyske soldater blev modtaget med Heil Hitler og strakt arm. Flere steder skaffede hjemmetyskerne sig adgang til offentlige bygninger. Og her kommer Tønder i fokus. En vildfaren Karl Hecht optrådte voldeligt, da han ville hejse hagekorsflaget.

En lokal betjent blev overfaldet og spyttet på af folk fra mindretallet. Selv om mindretallet deltog aktivt fik de dog ingen indflydelse på værnemagtens dispositioner.

 

De danske tropper var klart underlegne

Det fandt både civile danskere og soldater stødende. De danske tropper var klart underlegne i kampene. Men knap ni kilometer nord for grænsen fik de danske tropper ram på flere tyske køretøjer med to kanoner.

De danske styrker i Sønderjylland talte i alt 1.760 mand. De tyske styrker talte mindst 24.000 mand.

Først den 8. april blev det besluttet, at Grænsegendarmerne ikke skulle deltage i krigshandlingerne. De var i så dårlig form. At de ville være slået til plukfisk. Hans Schultz Hansen mener, at det var den rigtige beslutning med timingen, var helt gal.

 

Budskab til Sønderjylland to timer undervejs

Først efter to timers forløb når budskabet om Danmarks overgivelse Sønderjylland. Da havde man truet med, at hvis Danmark ikke overgav sig, ville man begynde at bombe København.

 

Mindst 22 dræbt under de fire timer

På de fire timer omkom 11 danske soldater og tre gendarmer, 38 blev såret. Der var dog også flere civile, der mistede livet – så mon ikke de danske tabstal nærmer sig 22 som følge af krigshandlingerne.

Næsten minut for minut beskrives de enkelte soldaters indsats. Også de civile får plads i bogen. Vi hører, hvad de har oplevet.

 

Tre gendarmer var de første ofre

Sievers fra gården Valdemarstoft havde informeret det tyske efterretningsvæsen om, at viadukten midt i Padborg var fuld af sprængstof. Viadukten skulle sprænges i luften, hvis tyskerne kom. Denne oplysning kostede tre gendarmer livet. Disse tre gendarmer befandt sig i nærheden af viadukten. Men de havde ikke i sinde at sprænge denne i luften.

I Aabenraa på Kystvej blev den 15-årige Reinhold Fabian dræbt. Nej, han var ikke mælkedreng. Vi har skrevet to artikler om temaet. Han var en almindelig skoleelev, der havde taget sit pæneste tøj på. Han blev dræbt af en vildfaren kugle.

Grundet misforståelser og panik i krigens sidste minutter blev arbejdsmand Hans Friis også dræbt.

 

Hagekorsflaget

Tyskerne anholdt også i Padborg lokomotivfører Aage Lassen og sendte ham sydpå. Han havde siden Hitlers magtovertagelse hjulpet cirka 100 tyske socialdemokrater. Vi får også historien om hagekorsflaget på kirketårnet i Tønder. Og da Franz Hecht ligeledes i Tønder brugte vold for at få Hagekorsflaget op.

 

Vi får alle detaljer

En spændende og letlæselig bog med masser af fakta. Vi får alle detaljer med. Bogen er forsynet med mange fotos og kort. Læseren bliver aldrig ladt i stikken.

Der er masser af fodnoter og henvisninger

Nu varede krigen godt nok kun fire timer, men den fik masser af følger de kommende fem år. Ja faktisk endnu længere tid.

 

Forfatteren: Også en trist dag for det tyske mindretal

Schultz Hansen fastslår, at det tyske mindretal ikke fik noget ud af at tiljuble de tyske soldater, men at der opstod ondt blod mellem flertal og mindretal. Den 9. april var ikke kun en trist dag for Danmark for set i et historisk lys også for det tyske mindretal.

Vi får beskrivelse af alle kampstederne – Sølsted, Bredevad og Bjergskov samt de andre steder.

 

Bogen har efterladt et dybt indtryk

Undertegnede må erkende at bogen har efterladt et dybt indtryk og kan varmt anbefales. Igen et gedigent stykke arbejde af Hans Schultz Hansen. Der er fem store stjerner.

Ubesvarede ting og hændelser bliver nu besvaret. Også mange nye kilder er blevet brugt

Vores anmeldelse kunne sagtens have været længere. Men kig engang på de artikler vi henviser til – mange af disse temaer omtales også i bogen.

Og så skjuler forfatteren heller ikke sin egen holdning. Den kommer tydelig frem. Således stiller han spørgsmålet om den ene danske soldat er blevet skudt af en snigskytte fra det tyske mindretal. Nej spørgsmålet bliver ikke besvaret.

 

Skudt med et gevær fra Første verdenskrig

Menig nr. 305, Christian Hansen døde efter at han havde været på operationsbordet. Den læge, der opererede ham, gemte i mange år det projektil, som han havde fjernet.

Efter en undersøgelse mange år senere viste det sig, at det ikke stammede fra de standardvåben, som de tyske soldater brugte dengang. Projektilet stammede fra et belgisk Mauser-gevær model 1889. Den slags geværer stod der masser af på sønderjyske lofter. De blev brugt under Første Verdenskrig.

Der blev kæmpet, danskere døde for deres land. Bogen er en vigtig kilde til forståelsen for, hvad der skete den 9. april 1940. Med den fortælleglæde, som forfatteren udviser, må man håbe, at den får en stor udbredelse.

 

Nej, han var ikke mælkedreng

Jo bogen er et mesterstykke, selv om Hans Schultz Hansen mener, at den 15-årige i Aabenraa var en mælkedreng. Han var almindelig skoleelev. (Læs: Sorgen ramte Aabenraa 1-2)

 

Skriv om forholdene efter 5. maj 1945

Det kunne være gavnligt for Danmarkshistorien, hvis forfatteren ville se på forholdene efter 5. maj 1945. lige så grundig som i denne bog. Vi har forsøgt, men blev nægtet arkivadgang. Mon ikke en historiker har det, så vi kan få sandheden at vide.

 

 

Hans Schultz Hansen

• Firetimers krigen- 9.april 1940 – 9. april 1940 i Sønderjylland

Historisk Samfund for Sønderjylland

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.279 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 443 artikler
• Spionage i Sønderjylland inden besættelsen
• Da politimesteren skulle smides ud af kirketårnet
• Haderslev 9. april 1940
• Gendarmerne ved grænsen 9. april 1940
• Uenigheder om 9. april 1940
• april – aldrig mere
• Alarm i Sønderjylland – 8. april 1940
• Optakten til 9. april 1940
• Dramaet ved viadukten – endnu mere
• Under Tønder finder du 400 artikler
• Sønderjylland – 9. april 1940
• Tønder og Omegn 9. april 1940
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder

 

• Under Sønderjylland finder du 275 artikler
• Kampene 9. april 1940

 

• Under Aabenraa finder du 237 artikler
• Da sorgen ramte Aabenraa 1-2

 

• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
• Dramaet ved Viadukten (1)
• Dansk agent skyld i Gendarmers død

 

• Vi har ikke medtaget alle de artikler, der beskriver det dansk-tyske forhold og det ”onde blod”, der opstod mellem dansksindede og tysksindede.

 

´´