Familie Waagepetersen på Rosendal

Nu er det ikke kun familien på Rosendal, vi skal høre om. De bosatte sig også i Rosenvænget. Og så var det lige den celebre skandale, som blev gengivet i mange romaner fra den tid. Det var Mozart Waagepetersen, der udstykkede et stort område. Der blev til Danmarks første villaområde. En af de markante slægter. Landstedet Rosendal. Var vandet nu rent? En musikalsk familie. Rosenvængets Sidealle 6 Ville ikke se de grimme bygninger, der erstattede Rosendal. WC’ er var for kølige. Et fornemt hjem. En celeber skandale. Yndet romanstof i eftertiden. Et hyggeligt rum. Som børn var de ikke så meget sammen med ”De Gamle” Sladder var bandlyst. Mor var populær som værtinde.

 

En af de markante slægter

Familien Waagepetersen er kendt som en af de markante slægter i Københavns historie, og navnet forbindes især med vinhandleren Christian Waagepetersen, der i første halvdel af 1800-tallet spillede en central rolle i byens kulturelle liv. Familien havde ejendomme og tilknytning til flere adresser på Østerbro, hvor Rosendahl kan have været en del af deres besiddelser eller dagligdag.

Christian Waagepetersens hjem fungerede som et samlingssted for tidens kunstnere og intellektuelle, og familien bidrog til områdets udvikling og sociale liv. Han stod som kongelig vinleverandør

Familien havde stor indflydelse på Østerbro dengang. Det var også dem, der stod for udstykningen af Danmarks første villakvarter.

 

I 1688 erhvervede Jens Nielsen Toller von Rosenheim en masse grunde

Men vi skal tilbage til 1688 hvor amtmand i Norge, Jens Nielsen Toller von Rosenheim erhvervede en masse grunde på Østerbro. Under et felttog døde Rosenheim. Etatsråd Reinhard Iselin overtog en masse jord og havde sin egen gård Rosenenge her i slutningen af 1700 – tallet.

 

Landstedet Rosendal

Alle disse ejendomme og jord afløst af landstedet Rosendal med tilhørende Rosenenge. I 1857 var det hofvinhandler og kaptajn i Livjægerkorpset. Han udstykkede det i 50 ejendomme. Dette blev Danmarks første villakvarter.

Først måtte han dog forhandle med Magistraten, der havde forkøbsret til grundene og med kammerherre P.H. Classen om dispensationsret.

Familien bosatte sig på Rosendal. Senere var der familiemedlemmer andre steder på Østerbro. Vi kender stedet fra maleriet af Christen Købke fra 1836

• Parti af Østerbro i morgenbelysning

Mozart Waagepetersen købte stedet af grosserer Friedrich Tuteins arvtager. Rosendal blev revet ned i 1890. Og på stedet er Østerbrogade 60 opført. Tutein havde ejet Rosendal siden 1802.

 

Var vandet nu rent? 

Vandforsyningen til Rosendal var lidt kaotisk. Der var ingen brønd, som sikkert ville have givet det sundeste drikkevand. Det var en vandledning af træ, sol ledte vand fra den højtliggende Lundesø ind til en stor træbeholder, der stod på et stillads i gården, hvorfra det kunne løbe ned i et vandtrug nedenfor.

Drikkevand til bordet blev ganske vist filtreret i et filter, men mange har sikkert slukket deres tørst i det urene vand.

 

En musikalsk familie

Mozart Waagepetersen kan man finde på Wilhelm Marstrands kendte maleri fra 1834. Det forestiller et musikalsk aftenselskab i Store Strandstræde hos hofvinhandler Christian Waagepetersen. I midten sidder den unge 21-årige søn med sin violin. Flere af den musikelskekende Christian Waagepetersen sønner fik ved siden af mere almindelige fornavne også komponistnavne.

De to yngste kom til at hedde henholdsvis Waldemar Haydn og August Guillaume Beethoven.

I den store sals loft var stjernehimlen afbilledet.

 

Rosenvængets Sidealle 6

I Rosenvængets Sidealle 6 bosatte Gaston Waagepetersen (oberstløjtnant) (kammerherre) og Jutta Waagepetersen (født Thune) sig. Hjemmet bestod fra 1893 til 1920.

 

Ville ikke se de grimme bygninger, der erstattede Rosendal

Villaen er bygget i 1892. Det var en af de sidst solgte grunde. Arkitektens oprindelige forslag blev ændret, så den fine facade mod alleen blev vinduesløs. Gaston Havde ikke ønsket at se de grimme høje bygninger, der dækkede det areal, hvor hans elskede barndomshjem Rosendahls hovedbygning engang havde ligget.

 

WC’ er var for kølige

Køkkenet lå i kælderen med madelevator til spisestuen. Der var ikke indlagt WC, men kun kloset. Fru Waagepetersen fandt, at WC’er var for kølige.

Bohavet var nedarvet fra hendes far, etatsråd Edward Thune. Malerierne har præget hans barndomshjem, dels i St. Strandstræde dels senere på Rosendals hovedbygning.

 

Et fornemt hjem

Grundstammen af møbler var det, der blev anskaffet til deres bryllup i 1878, hvilket især spisestuen bar præg af. Den store samling af malerier, kunstgenstande og sølvtøj bestod af malerier, kunstgenstande og sølvtøj, der kom fra Alice Tutein kaldet ”Gudmor”.

I hjemmet var der fem børn, Knud, Else, Just, Harald og Sven samt den gamle stedmor, Mathilde Waagepetersen, et par tjenestepiger og naturligvis det løse.

 

En celeber skandale

Ja selv i pæne familier sker der noget, som ikke må ske. Om Gaston Waagepetersen berettes følgende. I 1848 blev Christian den Ottendes hofminiaturemaler Johannes Møller kaldt til Marienborg på Møn for at ”gøre” et portræt af hofjægermester Peter Tutein’ s ældste datter, Alice, som present til hendes forlovede Alexander Brun til Palstrup.

Men ak. Alice skulle have et barn med maleren. Skandalen var stor. At blive gift med maleren kunne det ikke komme på tale. Han var gift i forvejen. Man forsøgte at skjule det over for Brun. Han anede uråd, men gik dog med til et giftermål, under forudsætning, at de blev skilt kort efter.

Malerier gav stil og hygge. I dette ægteskab blev barnet født i 1849 og straks fjernet for under falske papirer at blive døbt i Trinitatis Kirke under navnet Christian Hansen.  Og siden adopteret af familien Waagepetersen.

 

Yndet romanstof i eftertiden 

I Schweitz blev Alice så gift med John Cookney. Og senere ønskede hun med faderens samtykke at få barnet til sig, men dette nægtede familien Waagepetersen. Hun måtte nøjes med at gøre ham til enearving.

Gaston havde mulighed for mange efternavne. Den celebre skandale om hans fødsel blev yndet romanstof i datiden.

 

Et hyggeligt rum

I fars stue samledes man efter måltiderne. Her blev der røget tobak. Der var ikke så meget lys. Træerne udenfor tog morgenlyset. Højrøde tapeter, vidunderlige gamle møbler og her sod også det famøse maleri af Gastons mor. Men efterfølgeren, over-formynder Svend Thomsen ødelagde dette hyggelige rum.

Efter middag sad mor gerne i den røde stol nærmest vinduet og far i den stol midt for bordet. De andre havde placeret sig i andre stole i rummet. En lille petroleumslampe kastede et svagt skær ud i lokalet.

Rummet var sammenslået og her kunne der bespises op mod 40 mennesker. Her var en glasdør ud til verandaen og haven.

Det var en ganske fri tone, let og fri og ”kemisk ren” for alt, hvad der var simpelt og ufint eller unaturligt.

 

Som børn var man ikke så meget sammen med ”de gamle”

Som børn var man ikke meget sammen med ”de gamle”.

Nogle af børnene var overladt til Frøken Petersen. Men da børnene blev ældre, var faderen ikke længere streng og barsk. Nu var han munter og spøgefuld.

 

Sladder var bandlyst

Hjemmet hvilede på fædrelandskærlighed og naturlig religiøsitet. Sladder var bandlyst.

 

Mor var populær som værtinde

Moderen var velbegavet og smuk. Hun var også meget afholdt som værtinde. Men hun havde en pirreligt sind. Hun kunne blive meget nedtrykt over livets genvordigheder.

Med dette forlader vi familien Waagepetersen – først på Rosendal senere Lille Strandstræde og her Rosenvængets sidealle.

 

Kilde:

• Uddrag af Just Waagepetersens erindringer
• dengan.dk – diverse artikler
• Historiske meddeler fra København

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.272 artikler
• Under Østerbro finder du 115 artikler
• Finsens medicinske lysinstitut på Østerbro
• Finsen – en nobelpristager fra Østerbro (2)
• Livet omkring Classens have
• Classens Have – endnu mere
• Classens Have på Østerbro
• C. Andersens sidste dage på Østerbro
• Østerbro fra 1850
• Rosenvænget på Østerbro
• Johanne Louise Heiberg
• Johanne fra Lille Ravnsborg
• Danmarks første villakvarter