Fædrene åd sure druer – af Claus Bryld

Hvad vil forfatteren med bogen? Han har nu fået mere arkivadgang. Men hvem er Claus Bryld. Og hvem var hans far. Da Frits Clausen viste sin revolver. Vokset op i et velhaverhjem, hvor far bestemte. Hans far blev dømt for ”forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed. Efter fire år blev han benådet. Ægteskabet led også et knæk. Ikke alle er lige begejstret for Claus Brylds bøger.  Problemer med arkivadgang kender undertegnede også til. Faderen meldte sig ud af DNSAP. Claus Bryld læste i smug ”Den hemmelige bog”. Vi får her en anderledes nuanceret beskrivelse af besættelsestiden og tiden derefter. Faderen og hans brødre kunne ikke være blevet straffet efter den nuværende straffelov, mener forfatteren. Kritik af Socialdemokratiets gøren og laden under besættelsen. Det er igen en spændende, interessant, ærlig og oplysende bog af Claus Bryld.  

 

Hvad vil forfatteren med bogen

Noget af det som jeg har læst i bogen, har jeg læst før. Måske er der to tredje del, der går igen. Men egentlig gør det ikke noget. Det er en hudløs ærlig selvbiografi. Men for at forstå forfatteren er vi gået lidt videre end selve denne udgivelse. Og egentlig udpensler han selv, hvad han vil med bogen eller bøgerne:

• Jeg må jo prøve at forklare, hvorfor de mennesker jeg have elsket, ja stadig elskede, havde tjent så ringe en sag.

Bogens titel er taget fra biblen. Her lyder det:

• Søn skal ikke bære faderens misgerning, ej heller faders søn

Undertitlen er:

• En politisk familietragedie

 

Forfatteren har fået mere arkivadgang

Vi har tidligere set ”Hvilken Befrielse” i et par udgaver. Disse udkom på forlaget Gyldendal. Den nye udgivelse er udkommet på forlaget Mellemgaard. Claus Bryld har også tidligere beskæftiget sig med arkivadgang eller snarere mangel på samme. Det er så heldigvis lykkedes ham at få adgang til dokumenter af retssagen mod sin far.

 

Hvem er Claus Bryld?

Skal vi lige præsentere Claus Bryld? Han er født i 1940 og dansk professor. Han er tidligere venstrefløjspolitiker. I dag er han socialdemokrat, men det forhindrer ham ikke i at kritisere partiet op til Første Verdenskrig og under Anden Verdenskrig.  I 8 år var han gift med Tine Bryld. Han har beskæftiget sig med 1800 – og 1900-tallets politiske historie, navnlig den nationale og internationale arbejderhistorie. Inspireret af egne oplevelser i forbindelse med befrielsen i 1945 beskæftiger han sig også med dette punkt.

Ja sammen med RUC – kollegaen har han gjort eftertiden og fortolkningen af besættelsestiden til et selvstændigt forskningsfelt.

Han er professor emeritus ved Roskilde Universitet.

 

Claus Brylds far

Hans far var en ledende nazist under krigen. Han hed Børge Michael Bering Bryld. Og var landsretssagfører. Han hørte lige som sine brødre til Frits Clausens inderkreds. Ja også dennes tre brødre landede på den forkerte side af historien – altså på taberens side. På et tidspunkt spørger Claus Bryld sig selv:

• Var jeg blevet nazist, hvis nazismen havde sejret.
• Blev jeg demokrat og socialist, fordi jeg voksede op i en anden tid og i et andet samfund?

 

Da Frits Clausen viste sin revolver

Claus Bryld er en af de få nulevende danskere, der personligt har mødt Frits Clausen. Han har siddet på skødet af ham. Og sit fornavn er opkaldt efter Nazi-føreren. Det er særlig en episode han kan huske:

• Han stod i entreen og tog en stor revolver op af lommen. Den skulle han bruge, hvis nogen ville skyde ham. Jeg havde aldrig set en revolver før, så det var ret spændende.

 

Vokset op i et patriarkalsk velhaverhjem

Det var et velhavende Frederiksberg-hjem Claus Bryld voksede op i. Men det var ingen tvivl om, hvem der bestemte. Ingen tvivl om rollefordelingen. Det var en patriarkalsk familie, hvor man dyrkede spejderidealer om kamp og mandsmod og hvor lydighed var en dyd.

 

Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

Idyllen krakelerede den 5. maj 1945. Familien måtte søge beskyttelse hos venner. De meldte sig begge til politiet og blev interneret. Claus og hans søskende kom i familiepleje. Endelig blev de genforenet på en nyindkøbt gård i nærheden af Birkerød.

Faderen afsoner i Vestre Fængsel og Fårhuslejren. Dommen lød på adskillige år. Efter fire år blev han benådet. Hans forbrydelser blev betegnet som

• Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.

 

Ægteskabet led et knæk

Familien tager efter faderes løsladelse en tur til Tanger. Her var et sammenrend af tidligere nazister. Efter et års tid vender konen og børnene hjem til Birkerød. De finder husly hos Frits Clausens enke, Ebba.

Nogle år efter vender faderen hjem men ægteskabet havde da allerede lidt et knæk. Men faderen kom dog ofte på besøg. Men ellers var det ofte tidligere medlemmer af DNSAP og folk fra bladet ”Fædrelandet, der dukkede op. Familien var delvis isoleret fra naboerne.

Claus legede dog med de andre børn. Han fandt ud af at i mange familier var de helt anderledes end i hans familie. Når snakken faldt på besættelsen, var Claus` s holdning altid anderledes. Han lærte hurtigt, at her var det tys – tys.

Så sent som i 1999 skriver Bryld om en ”hysterisk” nabokone, der tilbage i 1951 over for forfatterens mor havde bedt om, at lille 11-årige Claus i fremtiden holdt sig fra at tale de dømte nazisters sag over for hendes børn. Men det kunne jo have sine gode grunde til.

 

Ikke alle er lige begejstret

Claus Brylds bog ”Hvilken Befrielse” blev modtaget med begejstring men ikke alle steder. I visse kredse blev den modtaget med forargelse. Man var vrede over at han kunne tilsmudse vores historie om modstandsbevægelsen.

I denne bog fortsætter forfatteren at finde ud af, hvorfor hans far og hans brødre endte som nazister.

 

Problemer med arkivadgang

Efter lang kamp med myndighederne lykkedes det endeligt at få arkivadgang, så han kunne få større indsigt i familiens historie. Herfra kender vi udmærket til problemerne med arkiverne, men det har vi hvis rigeligt underholdt sidens læsere om. I Claus Brylds skriverier får vi et opgør med arkivloven med rod i Enevælden. Arkivloven fra 1992 med en revision 10 år senere er ikke altid let at have med at gøre.

Man har en 50 – 80 og 100 års grænse. Historien har også betydning for samfundet. Men vi kommer ikke til at lære af den, fordi vi skal vente så længe. Fra Justitsministeriets side bliver det lagt vægt på, at man skal tage hensyn til ofrene. Men man har ofte indtryk af at det bliver taget hensyn til statens interesser. På dette punkt er undertegnede helt enig med Claus Bryld.

 

Faderen meldte sig tidligt ud af DNSAP

Vi får mange gange at vide, at hans far og hans brødre ikke var forbrydere i klassisk forstand. Faktisk havde faren meldt sig ud af DNSAP i 1942. Det var det to årsager til. Flere medlemmer gav udtryk for at de ville af med ham. Men også fordi faren efterhånden kunne se, at han i virkeligheden fascistiske tankesæt ikke mere harmonerede med den tyske form for nazisme.

I hævnens dage var man hård over for tidligere og eksisterende medlemmer af det danske nazistparti. Helt i ånden med tidsånden blev der råbt ”Hævn”. Alt imens frikendte den parlamentariske kommission de samarbejdende politikere.

 

Claus Bryld læste ”den forbudte bog”

Claus Bryld læste tidligt den forbudte bog ”Mein Kampf”. Den indeholdt det hele, også krig og etnisk udrensning. Den befandt sig i hjemmet i dansk oversættelse. Det blev til mange timers lokumslæsning og som Claus Bryld selv siger:

• For mig var vil Hitlers Min Kamp altid være forbundet med rygning i smug.

 

 Et anderledes nuanceret billede af retsopgøret

Bogen giver et anderledes nuanceret billede af retsopgøret end det som vi er vant til. Retsopgøret, faderens dom, fængselsdom og eksil tog tidligt livet af den tidligere nazist og på en særdeles effektiv måde gav det sønnen en traumatisk barndom fuld af modrettede holdninger. Skyld og skam på den ene side og på den anden en følelse af på faderens vegne at være udsat for dyb uretfærdighed.

 

Kunne ikke blive straffet efter den almindelige straffelov

Bryld fandt ud af, at retsopgøret i 1945 havde været kritisabelt og i strid mod modstandsbevægelsens egne idealer. Han skriver endda, at

• Brødrene kunne ikke være straffet, hvis det var den almindelige straffelov, der skulle lægges til grund.

Som ung vendte han sig modfaderen og alt, hvad hans onkler stod for.

 

Kritik af Socialdemokratiets rolle under besættelsen

Som tidligere nævnt er forfatteren blevet Socialdemokrat, men dette holder ham ikke tilbage for at kritisere partiets holdning op til både Første og Anden Verdenskrig. Det har han gjort i forskellige skriverier. Under besættelsen mener han at partiet førte en aktiv tilpasningspolitik over for Tyskland blandt andet af sociale og økonomiske grunde.

Den statsregulerede monokapitalisme tiltrak unge økonomer som Arbejderbevægelsens Erhvervsråds første leder og på et tidspunkt også Jens Otto Krag.

Og forfatteren henviser til Thorvald Staunings berømte tale i Studenterforeningen 8. marts 1941. Han gjorde sig til talsmand for et Danmark, der indordnede sig i det tyske ”storrum” som overvejende producent af landbrugsvarer. Tyskland skulle så til gengæld efter krigen respektere dansk suverænitet og den danske, demokratiske forfatning.

I England blev Stauning med sin pro-tyske linje kaldt ”en fjende af de allierede. Nu er det ingen tvivl om at han var antinazist og demokrat.

Stauning gentog sine synspunkter i den svenske avis Aftonbladet i august 1941. Claus Bryld indrømmer at tilpasningen til besættelsesmagten reddede landet fra død og ødelæggelse, men samarbejdet med besættelsesmagten var alt andet end heltemodigt. Socialdemokratiet bekendte sig til en ”europæisk nyordning” under nazistisk ledelse.

Forfatteren nævner, at der kun var enkelte som ”hoppede over” men at der var vel 50 socialdemokrater der viste interesse for den tyske udgave af planøkonomi. De blev dog ikke nazister. Og så undrer det Claus Bryld at Socialdemokraterne fortsatte med at beundre det store land mod syd efter landet annekterede Slesvig i 1864. Man støttede kejserrigets linje. De borgerlige partier herhjemme støttede Ententen, det vil sige Storbritannien, Frankrig og Rusland. Det skyldtes at et tysk nederlag kunne muliggøre Slesvigs eller Nordslesvigs tilbagekomst til Danmark.

 

Spændende og oplysende bog

Det er tydeligt at forfatteren vil noget med det hans skriver. Og i denne nye udgivelse slutter den selvbiografiske del i 1971. Det er en spændende oplysende bog, som måske giver en lidt anden version af besættelsestiden og dens føler. Bogen kan varmt anbefales.

 

 

Kilde:

• Claus Bryld: Fædrene åd sure druer – Erindring om en politisk familietragedie
• Claus Bryld: Hvilken befrielse – Fortæling om en opvækst i nazismens og retsopgørets skygge
• Claus Bryld og Anette Warring: Besættelsestiden som kollektiv erindring
• Claus Bryld: Min besættelse – 50 års livtag med historien
• Historisk/Jyske Samlinger
• da.wikipedia.org
• information.dk
• solidaritet.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.137 artikler
• Under Besættelsestiden (Før, Under, Efter, Anden Verdenskrig) 415 artikler
• Under København: 212 artikler
• Under Sønderjylland: 262 artikler

 

• Retssikkerheden under og efter besættelsestiden
• Besættelsestiden som drama
• Besættelsestiden – stadig masser af huller
• Besættelsestiden – det vi har glemt
• Efter Besættelsestiden
• Sandheden om Besættelsestiden
• Besættelsestiden – skønhedsmaleri eller glemsel
• Besættelsestidens fortrængninger
• Dansk Filmkritik under besættelsen
• Ønskede og uønskede efter besættelsen
• Politik under besættelsestiden
• Danmark kæmpede for sit gode rygte
• Politiet under besættelsen
• Politik under besættelsen
• Pibende hængsler
• Ikke alle mord undersøges
• De forsvundne nazi – dokumenter
• Læger under – og efter besættelsen
• Retssikkerhed under og efter besættelsen
• Har Frihedskæmperne sandhedsmonopol
• At handle med ondskaben
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Frihedsmuseet, Arkivet og Selverkendelse
• Samarbejde med besættelsesmagten
• Da danske Nazister
• Frits Clausen og danskheden
• Da Frits Clausen kom til middag
• Frits Clausen – den tredje historie
• Frits som sprællemand med trillebør
• Frits, nazister og et kartotek
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• Bovrup – kartoteket
• Kan man stole på Centralkartoteket og mange andre artikler