Et slot i Løgumkloster

Der er stor stilforskel på slottet og den gotiske kirke. Slottet har Frederik den Fjerdes våben. I 1544 fik Hertug hans den Ældre klostret. Allerede i 1700-tallet var det planer om, at det skulle nedrives. Abbedens grav lå under gødning og affald. Brorson var huslærer her. Her har også været retslokaler. Men er den officielle forklaring rigtig? Arkæologiske undersøgelser siger noget andet. Men hvem var bygherren så? Ja det var Hertug Adolf. Han elskede pragt. Og byggeriet blev antagelig foretaget i tidsrummet fra 1568-86. Der findes indirekte et bevis for dette, nemlig et ”Inventarium” fra 1587. Men bygherren døde inden færdiggørelse. Og efterhånden forfaldt det undtagen hovedbygningen, som vi har i dag.

 

Stor stilforskel

Ja det er ikke mange, der ved, at der i Løgumkloster ligger et slot. Men det gør det. Man kender klosteret. Slottet er bygget op ad eller sammen med kirkens vestgavl. Ja den ligger egentlig i dag lidt i skyggen af den prægtige cistercienserkirke.

Slottet er efter Hansborgs brand i 1644 og efter nedrivningen af Tønderhus som en værdifuld bygning. Men stilforskellen til den gotiske kirke er temmelig stor.

 

Frederik den fjerdes monogram

Slotsbygningen er ganske imponerende. Den er i to etager men uden kælder. Den er opført i røde mursten og med et rødt tegltag. Den måler 47,5 meter i længden og 10 meter i bredden. Vi ser Frederik den Fjerdes monogram og det danske rigsvåben omgivet af elefant og dannebrogsordenens kæder.

I begyndelsen af 1930erne blev der foretaget en omfattende restaurering af slottets nordside.

Som byggestilen lader formode, er det ikke bygherrens monogram, der nu har sin plads over portgennemkørselen. Slottet er nemlig opført 100 år før Frederik den Fjerde. Men mon ikke slottet er endnu ældre? Dets historie er fra begyndelsen nøje knyttet til kirken og klostret.

 

En vandrig dal

Da cisterciensermunkene i 1173 kom til Løgum for at grundlægge et nyt kloster, fandt de her et vidt dalstrøg med store engstrækninger og noget agerjord. Her var kun ringe læ for den barske vestenvind. Og det selv om der lå nogle mægtige skove lige i nærheden. Det var Draved Skov i syd og kratskov på Vognhøjsåsens skråning mod nord. Og der var en langt større udstrækning som i dag.

Men dalen var vandrig, og der var udmærkede forhold til at drive møllebrug og fiskeri. Men munkenes økonomi var først og fremmest baseret på landbrug. I tidens løb samlede de sig dels ved gaver, dels ved køb af mageskifter, udstrakte jordbesiddelser. Det blev til større gårde og spredte gårde i Slogs, Tønder, Hvidding, Lø og Nr. Rangstrup, Sdr. Rangstrup og Frøs Herreder.

 

I 1544 fik Hertug Hans den Ældre slottet

Ved den store arvedeling mellem Christian den Tredje og hans brødre i 1544 tildeltes Løgumkloster hertug Hans den Ældre. Så måtte Cistercienserklostret, der havde overlevet de vanskelige reformationsår, i 1548, da deres leder Morten Iversen døde, også finde sig i at blive underlagt hertug Hans den Ældre. Ved hans død i 1581 kom det ligesom hans øvrige vestslesvigske besiddelser under den gottorpske hertug, under hvem det forblev, indtil konge Frederik den Fjerde i Den Store Nordiske Krigs tid (1713) inddrog de gottorpske dele af Slesvig.

Hertugen havde brug for en administrationsbygning. Den skulle tjene som opholdssted, når han var her i sit embede med sit følge. Og jagten spillede også en rolle for ham. Og det foregik blandt andet i Draved Skov.

Ja der siges på baggrund af et halvslidt indskrift, at slottet er bygget i 1614 af hertug Johan Adolf. Han tiltrådte regeringen i 1590 i en alder af kun 15 år. Men er det nu rigtigt? De historiske holdepunkter er få.

 

Hertug Johan Adolf

Johan Adolf blev dagen efter Christian den Fjerdes kroning gift i København. Og det var med kongens søster. Han havde udmærket forhold til den kongelige familie.

Hertug Johan Adolf havde efter sin far arvet en betydelig gæld, men det hindrede ham nu ikke i at holde et stort hof krydret med mange drikkegilder. Og sønnen Frederik den Tredje fortsatte med at bruge mange penge.

 

Originale tavler på Tønder Museum

Da Frederik den Fjerde overtog det hele blev der givet udtrykkelige orde til at de hertugelige våben skulle fjernes og erstattes med de kongelige. Måske er det derfor at det er bagsiden, der er anvendt til kongevåbnet. De originale tavler opbevares på Tønder Museum. De våben der nu anvendes på slottet er kopier.

 

Allerede i begyndelsen af 1700-tallet skulle den nedrives

Den statelige bygning opnåede ikke engang den beskedne ære at blive varig amtmandsbolig. Indtil 1850 lå amtet under samme amtmand som Aabenraa. Det betød, at det var Brundlund Slot, der blev valgt som residens.

Slottet i Løgumkloster blev således degraderet til amtsforvalterbolig. Den barske vestenvind var hård ved bygningen. Det gik ud over tag og mure. I begyndelsen af 1700-tallet talte man om at rive slottet ned. Men Frederik den Fjerde lod slottet restaurere i 1720erne.

Fra hans tid kan man se, at amtsforvalteren havde bolig i den øst for porten beliggende del af stueetagen. Den vestlige del blev optaget af embedslokaler samt værelser for amtssekretæren.

 

Bryllupsfest i bygningen

På bygningens sydside var der et nu forsvundet trappetårn ad hvis vindeltrappe man kom op på anden etage. Den rummede en meget stor sal og ved hver ende to rum med vinduer både mod syd og nord.

Salens gulv var belagt med store røde fliser, og der var kamin i begge ender. Loftet blev båret af store bjælker.

For det meste var disse rum stået ubeboet, beregnet til at huse hertugen med følge under eventuelle ophold. De blev også anvendt som festrum for embedsmændene ved disse lejligheder. Amtsskriveren Cassius havde i 1635 ansøgt om tilladelse til at måtte fejre sin bryllupsfest på ”det fyrstelige hus”. Og Frederik den Tredje bevilligede beredvilligt festen.

 

Bygningens indretning

Da Løgumkloster i det 18. århundrede var garnisonsby, syntes slottet at have huset en officersfamilie. Dets bolig havde formentlig været på 2. etage. Vinkelret på hovedhuset lå ved sydsidens vesterende en lang køkkenfløj i to etager. Den korte tilbygning her i vore dage er en moderniseret rest af den.

I hjørnet ved hovedbygningen var der en vindeltrappe, som gav adgang til anden etage og loftet i både hoved- og sidefløj. Stødende op til sidefløjens sydgavl lå endnu en udbygning, der i forbindelse med et plankeværk, på hvilket ”den engelske ”parforcejagt” var afmalet, lukkede for den store gård mod syd.

Længere mod øst begrænsedes gården endelig af den moderne korsgang langs den endnu to etager høje klosterfløj, hvis smukke hvælvede rum var indrettet til stalde, vognremiser, tørveoplagsrum og fængselsceller.

 

Graven af abbeden under gødning og affald

Det kan stå som et udtryk for det gamle klosters dybe fald, at abbedgraven her blev fundet under et anseligt lag gødning af affald. Endelig lå der ved slottets forgård mod nord et lille porthus, et jægerhus og et par stalde med plads til amtsforvalterens og husfogedens heste og køer.

Dele af det gamle klosterkompleks indgik som udbygninger i slotsanlægget. Tiden mellem klostrets ophævelse 1548 og slotsbygningens opførelse 1614 har formodentlig tæret så slemt på de middelalderlige klosterbygninger omkring fratergården, at man ikke har anset dem for bedre værd.

 

Brorson var huslærer

Af slottets beboere er der grund til at nævne den første af amtsforvalterne under dansk overhøjhed, Nicolai Clausen. Han var morbroder og senere svigerfar til den store salmedigter Hans Adolph Brorson. Fra 1717 til 1721 boede denne på slottet som huslærer i morbroders hjem. Her faldt Brorson til ro, og blev forelsket i sin kusine. Hun blev senere hans hustru.

 

Retslokaler

Slottet blev sæde for en underret, der i den tyske tid blev kaldt for amtsret. Foruden de forskellige retslokaler og kontorer blev det også bolig for dommeren. Mange af disse lokaler er for længst forsvundet.

 

Engang et stort anlæg

Men er den beskrivelse nu korrekt. For ad arkæologisk vej er det lykkedes at vise, at slottet var et vidtløftigt voldomkranset anlæg med bl.a. en central slotsfirkant. Den skabtes ved udbygning mod vest af den gamle middelalderlige klosterfirkant.

 

Hvem var bygherren?

Fordi Hertug Johan Adolfs våben fandtes på bygningen behøver han ikke at være bygherren. Hans våben kan vel forklares, som en markering af, at han ejede Løgumkloster i perioden 1590-1616.

Men hvem skulle så være bygherren? Ja de foreløbige arkæologiske fund giver ikke en præcis datering. Når disse kilder svigter er man nødt til at gisne. Hvordan så det ud i Løgumkloster fra 1500-tallets midte til et stykke ind i 1600-tallet.

 

Administration blev glidende overtaget

Det er uklart og hvorledes Løgumkloster amt blev etableret som et forvaltningsområde på basis af klostergodset, der havde tilhørt cisterciensermunkene i Løgum. Ofte anføres 1548 som amtets oprettelsesår, hvilket er klart forkert, sådan som det fremgår af det følgende.

Tilsyneladende blev den gejstlige klosteradministration langsomt og glidende afløst af en verdslig administration i årene efter 1542, hvor reformationen officielt blev gennemført i Sønderjylland. Men allerede længe før 1542 havde hertug Frederik den Første af Gottorp udøvet en vis magt over klostret.

 

Klosterfogeder

I 1491 erhvervede hertugen nogle jagt- og gæsterettigheder i klostret. I 1500-tallet tvangsudskrev hertugen ved flere lejligheder både arbejdskraft, pligtkørsler og materialeleverancer fra klostret. Således måtte klostrets bønder i 1511 fremskaffe og transportere træ og tørv til hertugens digebyggeri. I 1522 blev bønderne indkaldt til befæstningsarbejde ved Tønder Slot. Måske havde de klosterfogeder, som nævnes 1494 og 1502 en relation til hertugen. Ja det kunne være, at han havde udnævnt dem.

 

Hertugen var ofte i Løgumkloster

Lige efter 1542 var den gejstlige ledelse uforandret. Men klostret tilfaldt hertug Hans den Ældre af Haderslev. I 1546 blev der valgt en ny abbed, Morten Iversen. Denne abbed døde i 1548. Og en ny abbed blev ikke valgt. I 1552 ser man prioren optræde på ”klostrets vegne”. Samme år forlader denne klostret for at blive sognepræst i Abild.

Hertugen var personligt i Løgumkloster ved flere lejligheder i årene 1545-46, og allerede fra 1545 solgte han ud af klostergodset. I 1546 måtte abbeden sende bud efter hertugen i forbindelse med en drabssag. En bekræftelse fra 1546 omtaler, at fæsterens rettigheder skal sikres af:

• Den nuværende og de kommende amtmænd i Lille Tønder og befalingsmænd over ”Lumcloster”.

 

Amtmanden i Tønder var bestyrer af klostret

Alt dette tyder på, at hertugen hurtigt havde sat sig fast i Løgumkloster med amtmanden i Tønder som den overordnede administrative leder og med en ”befalingsmand” i spidsen for en lokal verdslig administration, hvortil måske også hørte den ”gårdfoged”, som er nævnt i 1546.

Amtmanden i Tønder betegnes som klostrets ”bestyrer” eller ”forstander”. Amtmand i Tønder var fra 1546 til 1560 Christoffer Rantzau, derefter Benedict Ahlefeldt indtil 1578 eller 1579.

 

Fra 1599 amtmand for både Løgumkloster og Tønder

I 1566 blev der nedskrevet en ”Inventarium for Klostret Løgum Kloster”. Her figurer en del ”Kamre” og værelser. Åbenbart er der ikke oprettet noget amt på den tid. Man må også regne med at amtmanden og hertugen med deres følger skulle bruge lokaler.

I 1568 nævnes Didereich von Landsberg som amtmand i Løgumkloster. I 1578 nævnes han som Hauptmann i Løgumkloster. Igen i 1584 nævnes han som amtmand. Efter Hertug Hans’ død i 1580 overgik amtet til hertugerne af Gottorp.

Fra 1599 følger amtmænd for både Tønder og Løgumkloster.

 

Selvstændigt amt fra 1568 til 1598

Fra 1568 til 1598 ser det ud til, at Løgumkloster har fungeret som et selvstændigt amt. Inden for denne periode har det været en begrundelse for et nybyggeri i Løgumkloster. Der må have været et behov for en tidssvarende og passende repræsentativ residens for amtmanden. Der må også have været passende faciliteter til brug for hertugens midlertidige ophold.

 

Hertug Adolf elskede pragt

De første hertuger i tidsrummet 1568-98 var Hans den Ældre og Adolf. Begge var initiativrige, handlekraftige og byggeglade regenter. De er begge mulige bygherrer i Løgumkloster.

Hertug Hans var imidlertid ugift og langt mere nøjsom i sin hofhusholdning end hertug Adolf. Derfor er det næppe så sandsynligt, at det store slotsanlæg skyldes hertug Hans. Et storslået slotsanlæg ville passe glimrende til indtrykket af den pragtelskende hertug Adolf, som tillige var gift.

 

Byggeri udført i tidsrummet 1568-86

De tre Adolf-sønner, der efterfulgte ham som hertug af Gottorp og dermed som ejer af Løgumkloster, har ikke markeret sig som bygherrer i synderlig grad. Derfor kan nybyggerier af stort format bedst tænkes udført i tidsrummet 1568-86.

Der er ikke mange kilder, der kan bekræfte dette. Indirekte taler både en arkæologisk kilde og en skriftlig kilde. Under den nordvestligste del af den bevarede slotsbygning er fundet ydermurene af et klart amrkeret hjørne af en solid teglstensbygning, som er blevet opført efter nedrivningen af middelagtige klosterbygninger på stedet, men før opførelsen af slotsbygningen.

 

Et ”Inventarium” fra 1587

Endvidere findes et ”Inventarium” fra 1587, hvori opregnes rum til fyrstepar, amtmand og hoffolk i et sådant antal, at nybyggeri i større stil næsten giver sig selv. Invetarium opregner rummene, uden at det med sikkerhed kan fastslås, hvilke bygninger der var i brug på dette tidspunkt.

 

Hertug Hans’ Bygning revet ned

Kort efter oprettelsen af det selvstændige amt (ca. 1568) blev opført en solid bygning, hvoraf vi foreløbig kun kender et hjørne. Bygningen tjente hertug Hans’ tid ud som amtmandens residens, og her kunne hertugen indlogeres under besøg.

Dette byggeri tilfredsstillede øjensynligt ikke hertug Adolf, som lagde stor vægt på repræsentative slotsanlæg. Således lod han i årene 1573-82 hele tre slotte opføre fra grunden, Reinbek, Husum og Tønning.

 

Død inden færdiggørelse

Det er derfor endog særdeles sandsynligt, at han efter overtagelsen af Løgumkloster amt ønskede at manifestere sig som en magtfuld regent i et nyerhvervet landområde gennem et stort slotsanlæg, der synligt for enhver kundgjorde den nye hertugs tilstedeværelse.

Hertug Hans’ bygning har sikkert ikke været imposant nok for hertug Adolfs smag, eller også har det ligget i vejen for det større anlæg, som Adolf ønskede. ”Det lange nye hus” er højst sandsynligt identisk med slottets endnu eksisterende hovedfløj. Denne bygning har stået færdig kort før 1587. Måske har hertug Adolf ikke selv oplevet bygningens færdiggørelse, idet han døde allerede 1586.

Ja hele slotsanlægget var sikkert først fuldendt efter Adolfs tid. Åbenbart har efterfølgerne ladet det synke i glemsel. Allerede fra 1599 var slottet ikke mere amtmandsresidens. De efterfølgende ejere lod slottet forfalde. Nedrivninger foregik under de gottorpske hertuger, under de danske konger og under den preussiske regering helt frem til 1878, hvorefter mindre end halvdelen af den centrale slotsfirkant stod tilbage.

Denne rest er i 1900-tallet blevet gennemgribende restaureret og står i dag som et fornemt monument. Men man må da håbe, at der dukker flere beviser op som kan dokumentere de her fremførte påstande.

 

Kilde:

• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjysk Årsskrift
• Niels T. Sterum: Hertuger, amtmænd og befalingsmænd i Løgumkloster 1544-1616(artikel-Historisk Tidsskrift)
• Niels T. Sterum: Løgum-kloster, slot og by 1-2
• Danmarks Slotte- og Herregårde bd. 16-Sønderjylland
• Ludwig Andresen: Geschichte der stadt Tondern bis zum dreissigjährigen Krieg (1627)
• Artikler på dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere: Du kan finde følgende på www.dengang.dk

• Soldater i Løgumkloster
• Løgumkloster-nordøst for Tønder
• Et kloster-15 km fra Tønder
• Haderslev-handel og Søfart (2) (Hertug Hans den Ældre)
• Haderslev Historie (3) (Hertug Hans den Ældre)
• Hertugen af Tønder (Hertug Hans den Ældre)