Et slot i Augustenborg

Et gammelt sagn. Augustenborg Fjord gik længere ind. Det er ingen rester af en gammel borg. En gammel landsby. Det blev solgt til hertugen af Sønderborg. Slot opkaldt efter hustruen, Ernst Günther blev ”Guvernør af Als”. Da Louise Charlotte igen blev sendt hjem. Ernst Günther havde i sin alderdom mange sorger. I 1725 kom Gråsten til. Hoveriet voksede. Et nyt slot. Slotskirken. Et palæ til kærlighedsbarnet. Det Røde Palæ. En filosofisk hertug. Kampen om at blive svensk tronfølger. Et stort stutteri med 60 fuldblodsheste. Den danske Krone betalte erstatning. Slottet blev brugt som lazaret. Ernst Günther blev på Gråsten Slot. Så kunne seminariet fortsætte på slottet.  Den hertugelige familie solgte til den danske stat. Psykiatrisk Hospital 1932 – 2025. Natur – og Erhvervsstyrelsen. Ingen offentlig adgang men museum.

 

Et gammelt sagn

I Danckwerths store atlas fra 1652 står følgende under Sønderborg Bys beskrivelse

• Af hvem Sønderborg først er blevet bygget, er ikke optegnet noget sted, kun det, at slottet først er anlagt ved Steffenbull Fjord og senere bygget på det sted, hvor det nu ligger.

Dette beror på et gammelt sagn. Dankwerth vil slå fast, at man først ville bygge Sønderborg Slot ved Stavnsbøl Færgested. Her var det forbindelse mellem Nord og Sydals.

 

Augustenborg Fjord gik længere ind

Dengang må Augustenborg Fjord have skåret sig længere end i landet end nu, op til Bro, videre gennem Miang Dam op til Pæleværk, hvad stednavne også tyder på. Fladbundede skibe kunne gå helt herop. Det kunne have givet anledning til at anlægge en borg til værn mod Venderne.

 

Der er ingen rester af en gammel borg

Ifølge sagnet gik det ikke så godt. For det der blev bygget om dagen, var om natten blevet ødelagt. Det lå spredt over hele pladsen næste morgen. Til sidst bandt man en bjælke om halsen på en okse. Man lod den løbe, hvorhen den ville. Den løb ud på pynten ved den smalleste del af Alssund, hvor den lagde sig og lod sig drive bort. Man mente at Gud havde ledet oksen derhen, og derfor byggede man slottet der.

Andre fortæller, at man bandt et tørklæde for øjnene af to okser. De drev først omkring i nogen tid, indtil de endelig gik ud i vandet ved Alssund og standsede på det sted hvor man derpå byggede det første slot ude i vandet. Mod disse sagn taler den kendsgerning, at der aldrig er fundet rester af den gamle borg.

 

En gammel landsby

Hvor nu byen Augustenborg ligger, lå i gammel tid den lille landsby Stavensbøl (eller Steffenbull). Den omtales først 1271, da en from og rig kone ved navn Margrethe, enke efter Agge Nummesen, skænkede den og landsbyen Sebbelev til bispen over Slesvig, der residerede i Schwabsted (Svavsted). De to landsbyer nævnes i et dokument fra 1523, der omhandler de biskoppelige besiddelser. Under punkt 7:

• Als Birk med Byen Stavensbøl, en Deel af Sebbelaa og noget Gods i Sundeved.

Efter reformationen tilfaldt godserne Kronen.

 

Det blev solgt til Hertugen af Sønderborg

1651 solgte Frederik den Tredje Stavensbøl samt 8 gårde, 8 huse og i alt 19 plove land i Sebbelev til Hertugen af Sønderborg Ernst Günther. Hans bedstefar var Hans den Yngre. Efter Hans den Yngres død 1622 deltes hans besiddelser mellem hans fem sønner, så Alexander, Ernst Günthers far, fik Sydals med Sønderborg Slot. Dette arvede Ernst Günther ved faderens død 1727. Han trådte i Christian den Fjerdes tjeneste og lærte her den senere Frederik den Tredje at kende.

 

Slot opkaldt efter hustruen

Efter købet af Stavensbøl nedlagde Ernst Günther straks landsbyen og byggede på grunden et slot, som efter hans hustru Auguste af Glücksburg, fik navnet Augustenborg. Pontoppidan nævnte, at bygningen var ret anseelig. Foran slottet lå en flække med 50 huse, hvoraf de fleste var beboet af hofbetjente.

Det første slot var en stor bindingsværksbygning.

 

Ernst Günther udnævnt til ”Guvernør af Als”

Ernst Günther, der allerede fra 1664 fik en årlig pension af den kongelige kasse, blev nogle år efter udnævnt til Guvernør på Als. Med titlen fulgte en årlig indtægt på 2.000 Thlr. Han døde i 1689 – 80 år gammel. Men hans sidste år havde ikke været uden sorger.

 

Da Louise Charlotte igen blev sendt hjem

Enkedronning Sophie Amalie ønskede nemlig en forbindelse mellem kansleren Griffenfeld og hertugens datter Louise Charlotte. Hertugen var ikke glad for den forbindelse, men rettede sig til sidst efter hoffets ønske. Bryllupsdagen var fastsat. Der blev forfattet et brudedigt på latin. I 1675 rejste prinsessen fra Augustenborg med København som mål.

I Korsør blev hun modtaget af Griffenfeld. Men den mægtige mand ved hoffet, sendte hende tilbage igen. I Augustenborg Slotspark står tre ege, om hvilken, der på egnen fortælles, at under dem skal Hertugen af Augustenborg, der var fortørnet over denne hån fra Griffenfelds side, sammen med Hertug Johan af Plön og grev Frederik Ahlefeldt til Gråsten have svoret deres medvirken til Kanslerens fald.

Men den påstand afviser historikeren A.D. Jørgensen som løs snak. Hertugen havde sikkert endnu ikke opgivet sine forhåbninger m.h.t. datterens ægteskab. A.D. Jørgensen at sammensværgelsen mod Griffenfeld stammer fra Lyksborg.

 

Ernst Günther havde mange sorger

Ernst Günther havde andre sorger på sine sidste dage. Hans ældste søn giftede sig med en barbers datter fra Kiel. Det var alt for langt under stand.

Hans næstældste søn Ernst August trådte over til den katolske kirke. Det var faderen så fortørnet over, at han gjorde ham arveløs. Ved sin død 1689 testamenterede han alle sine ejendomme til sin gemalinde som uindskrænket arving. Han testamenterede grundejendommen til sin yngste søn Frederik Wilhelm og gav den katolske Ernst August alt for lidt i års-penge. Ernst August var meget utilfreds med dette.

Efter familiestridigheder var han vendt tilbage til den lutherske kirke. Han blev af kongen udnævnt til Guvernør af Als og residerede som sådan på Sønderborg Slot. Man søgte længe på et forlig i familien, men det lykkedes aldrig. Da Hertug Frederik Wilhelm døde i 1714, blev Ernst August hertug til sin død i 1731.

 

I 1725 kom Gråsten til

Efter Ernst August fulgte Christian August, søn af Frederik Wilhelm. 1725 kom Gråsten til de augustenborgske besiddelser. Christian August døde 1754 og efterlod sig to sønner Frederik Christian (den ældre) og Emil, der blev dansk general.

 

Et nyt slot

Det er Frederik Christian den Ældre, der 1770 – 76 har bygget det slot, der står der nu. Han lod det gamle slot nedrive og et nyt opføre fra grunden. Det består af en treetagers hovedbygning med to toetagers sidefløje. Alle værelser vendte ud imod parken og alle gangene strakte sig langs gården. Eneste undtagelse herfra var Riddersalen, der lå i midterfløjens stueetage med døre og vinduer både mod gård og park.

Hovedbygningen er pudset og kalket i gult og hvidt og er kronet med blåglaserede teglsten. Staldgården er bygget af gule mursten og røde tegltage. I dag bliver slottet anset for et af Danmarks flotteste barokslotte.

 

Slotskirken

I den sydlige sidefløj boede hertugen. I den nordlige er Slotskirken, der den dag i dag bruges til sognekirke for Augustenborg by som før 1776 hørte til Ketting Sogn. Den vestlige ende var beregnet for den hertugelige familie. Til hertugens plads var der indgang fra slottet.

Kirken er hvid med meget forgyldning. Den er bygget i overgangen fra Rokoko til Klassicisme. Døbefonten er af hvidt marmor og er en gave fra kejser Alexander den Første fra Rusland, der sad fadder for Hertug Christian Augusts førstefødte, Alexander født 1821.

Kirken er forsynet med et stort orgel, en gave fra den tyske kejserinde, der tilhørte den augustenborgske slægt. Kirkebøgerne begynder med 1776. Hofpræsten stod ikke under provsten heller ikke under biskoppen. 1848 måtte han nedlægge sit embede og byens beboere måtte gå i kirke i Ketting. Først i 1874 blev der igen oprettet et selvstændigt embede.

 

Et palæ til et Kærlighedsbarn

Lidt senere blev der nede i parken bygget Palæet til Hertugens Frederik Christian den Førstes svagelige datter Louise. I 1815 blev det overtaget af enkehertuginde Louise Augusta – kærlighedsbarn af livlæge Johan Struensee og Caroline Mathilde.

Til hendes død i 1843 var hun et flamboyant og kunstnerisk menneske. Palæet dannede frem til hendes død i 1843 rammen om et farverigt liv – fuld af fester, kultur, leben og romantik.

Det blev brugt til 1843 som hertugeligt enkesæde. Denne statelige bygning bliver kaldt ”Det Hvide Palæ. Siden har huset været sporadisk beboet og har blandt andet tjent som bolig for overlæger samt fritidshus for psykiatriske patienter.

 

Det røde Palæ

Det Røde Palæ er også kendt som Prins Emils Palæ og Prinsens Hus. Det er opført i 1764 af prins Emil August (bror til hertug Frederik Christian den Første) som pensionistbolig. Her boede den ugifte pensionerede general indtil sin død 1786. Herefter har det lille harmoniske palæ med tilhørende sidebygning tjent mange forskellige formål.

Benævnelsen ”Prinsens Hus” kendes fra et reglement, som hertugen i 1775 udsendte om fordelingen af stolepladser i den da netop fuldførte slotskirke.

Den ugifte pensionerede general boede her med sin lille tjenerstab indtil sin død 1786. Ved sit testamente havde prinsen da bestemt, at hans ejendom fremtidig skulle være en del af det Augustenborgske fideikommis, men brugsretten med alt dets indboskulle for livstid nydes af hans niece, prinsesse Louise.

 

En filosofisk hertug

Frederik Christian den Ældre samlede meget jordegods til slottet. Hertug Frederik Christian døde i 1794 og efterfulgtes af sin søn, Frederik Christian den Yngre. Han var født 1765 og havde fået en god opdragelse. I 1783 blev han sendt til Leipzig for at studere. Her beskæftigede han sig med filosofi og pædagogik. I 1785 kom han tilbage, samme år blev han forlovet og året efter gift med kronprins Frederiks søster, Louise Augusta. Det var et politisk ægteskab udtænkt af A.P. Bernstoft.  I begyndelsen af 1780erne regnede han det for meget vigtigt at dæmpe fremtidige arvestridigheder.

 

Kampen om at blive svensk tronfølger

Hertugens broder Christian August var i 1809 blevet valgt til svensk tronfølger. Da han døde i 1810, var det udsigt til, at svenskerne ville vælge Frederik Christian til tronfølger. Men alt hvad der skete, på Augustenborg blev af hertuginden bragt videre til Frederik den Sjette, som også var på tale til svensk tronfølger. Derfor modarbejdede han hertugen på alle mulige måder. Ingen af dem blev dog valgt. Bernadotte blev svensk tronfølger.

 

Et stort stutteri

Frederik Christian døde 1814 og efterfulgtes af sin søn Christian August, den fra 1848 kendte ”Oprører”. Hans søster var gift med den senere Christian den Ottende. Han havde et stort og kostbart hestestutteri på Augustenborg Slot. Dette stutteri var blevet bygget til i 1829. I 1836 var der 60 fuldblodsheste i de hertugelige stalde.

Vi har tidligere berettet om Prins Frederik af Nør og den Slesvig – Holstenske bevægelse. Straks ved oprørets begyndelse måtte han flygte fra Augustenborg. Han vendte aldrig tilbage.

 

Den danske Krone betalte erstatning

Efter krigen underskrev han i Frankfurt am Main den 30. december 1852 en affindelses-erklæring. Den danske Krone overtog hans godser, mod at hertugen fik 1 ½ Mill. Specier (3 Mill. Rigsdaler). Blandt de dansksindede på Als var der stor glæde over at han efter krigen ikke vendte tilbage. Der blev digtet mange skillingsviser om ham.

 

Slottet blev brugt som lazaret

Under krigen 1848 – 50 blev Augustenborg Slot brugt som lazaret. Fra 1850 – 1864 var det kaserne. Det var det også i den første tid under prøjserne. Under krigen 1864 var det også igen lazaret. På Augustenborg Kirkegård findes grave af soldater, der døde her. Der er også rejst en mindesten i Parken for en norsk militærlæge, der døde på slottet.

Midt i slotsgården står en lind, der er plantet efter krigen 1870 – 71 til minde om sejren over Frankrig. I 1878 blev slottet indrettet til Kvindeseminarium, hvad det var til 1919, da det blev forladt. Det ejes nu af den danske stat.

 

Ernst Günther blev boende på Gråsten Slot

Hertug Christian August bosatte sig på sit gods Primkenau i Schlesien. Her døde han i 1869. Hans søn Frederik Christian blev fader til Auguste Victoria, der i 1881 blev gift med Kejser Wilhelm den Anden.

I 1885 blev slottet givet tilbage til den hertugelige familie. Men Ernst Günther den Anden af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg foretrak at blive boende på Gråsten Slot. Så seminariet fortsatte på Augustenborg Slot.

 

Den hertugelige familie solgte til den danske stat

Efter Ernst Günthers død i 1921 blev hans fætter Albert John af Augustenborg (1869 – 1931) den sidste titulære hertug af Augustenborg. Fra 1931 var ”hertugerne af Glücksborg de eneste sønderjyske hertuger, der var tilbage.

Efter indlemmelsen i 1920 solgte hertugfamilien, der i 1884 havde fået overdraget ejendomsretten i 1921 slottet til den danske stat.

 

Psykiatrisk Hospital fra 1932 til 2025

Det er sikkert ikke mange, der ved det, men lige efter besættelsestiden måtte kongen udvise et medlem af hertugfamilien i Augustenborg.

 

Natur og Erhvervsstyrelsen

Slottet blev anvendt som psykiatrisk hospital fra 1932 til 2015. Her blev plads til hele 500 patienter I 2016 oprettede Natur/Erhvervsstyrelsen en afdeling på slottet med 60 arbejdspladser. Meningen er hvis der skal komme i alt 300 medarbejdere.

 

Ingen offentlig adgang

I dag er slottet ikke tilgængelig for offentligheden. Men der findes dog et lille museum, man kan besøge. Dog er der adgang til slotsparken, gårdspladsen og Augustenborg Slotskirke

 

Kilde:

• Caspar Danckwerth: Newe Landesbeschreibung der zwey Herzogthümer Schleswich und Holstein
• Henrik Ussing: Det gamle Als
• Trap: Statistiske og topographiske Beskrivelse af Slesvig
• Wolf: Greve Peter Griffenfelds Levnet
• D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld
• Sønderjysk Månedsskrift
• P. Paulsen, Jørgen Paulsen: Augustenborgerne; slægt – slotte – skæbne
• Mikkel Venborg Pedersen: Hertuger: at synes og at være i Augustenborg 1700 – 1850
• dengang.dk – diverse artikler
• bygst.dk
• augustiana.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.028 artikler
• Under Sønderjylland finder du 250 artikler
• Under Aabenraa finder du 206 artikler

 

• En legende på Gråsten Slot
• De sidste Hertuger på Augustenborg
• C. Andersen på Als 1844
• Da Augustenborgerne fyldte 100 år
• Rendsborg 1848
• Bovrup – her varede hoveriet længe
• Sønderborgs historie
• Et slot i Sønderborg
• Dengang – på Sønderborg Slot