Et Orgelbyggeri gennem 219 år

Se bare Storegade 24. Længe inden var der kirkemusik. Havde ingen plads i kirkemusikken. Et primitivt orgel i år 700- Jürgen Marcussen uddannet hos onkel. I 1806 byggede Marcussen sit første eget orgel. Men det allerførste orgel blev bygget i år 700. Han fik ret til at restaurere orgler i Slesvig – Holsten. Da Reuter kom ind i billedet. I 1830 flyttede firmaet til Aabenraa. Sønnen oparbejdede et godt navn. Fornemme folk har boet her på Storegade. Et orgel til Christiansborgs Slot. Orgel til Lund på 60 stemmer. Sønnesøn af datter overtog firmaet. Syvende generation sidder i dag i ledelsen. I dag nyder ”Marcussen og Søn” international anerkendelse. Ny byggehal blev etableret. Nu er det tid til restaurering af forhuset. Ejerkredsen er blevet udvidet. Kun 70 – 80 tilbage i orgel-virksomhederne. Der skal arbejdes længe for at få en ordre. En enkelt stemme koster alt efter størrelse ca. 200.000 kr.

 

Se bare Storegade 24

Jeg husker godt, at jeg stod i denne gård for efterhånden mange år siden. Det var mens, at jeg arbejdede i Aabenraa. Det ligner en stor købmandsgård. Imponerende at her arbejder i dag syvende generation af stifteren dengang i 1807. Og nu har Real Dania meddelt, at de skal i gang med at renovere forhuset. Det bliver stort.

Se bare på Storegade 24 med forside, sidebygninger og baghus. Her ligger Danmarks ældste orgelbyggeri. Her flyttede de ind i 1830.

 

Længe inden var der kirkemusik

Men længe inden havde et været kirkemusik orgelbyggeri i Danmark. Udviklingen i europæiske kirkemusik stammede tilbage fra slutningen af Middelalderen. Oprindelig var kirkemusik en – og siden flerstemmig korsang. Efter reformationen udvikledes salmen i den lutherske del af Europa. Luther skrev selv sine salmer og allerede i 1528 udkom den første salmebog.

I 1570 havde Hermann Raphael bygget et orgel i Dronning Dorotheas kapel på Sønderborg Slot. Matthias Mahbn byggede i 1590erne instrumenter til Sct. Nikolaj Kirke, Aabenraa og Kristkirken i Tønder. Nicolaus Maas afleverede i 1609 et stort orgel til St. Nikolai, Flensborg.

 

Havde ingen plads i gudstjenesten

De tidligste orgler akkompagnerede slet ikke salmesangen. De havde egentlig ikke nogen plads i gudstjenesten. Det var først i slutningen af 1600 – tallet at orglet fik til opgave at ledsage menighedens sang. Op gennem 1600-tallet fik orglet til opgave at ledsagede menighedens sang.

 

Et primitivt orgel allerede i år 700

Pibeorgelet har eksisteret i sin nuværende form siden det 14. århundrede, mens en mere primitiv udgave har spillet i kirken siden omkring år 700.Pibeorgler kan bygges i varierede størrelser med forskellige antal manualer, registre, stemmer og piber. Der findes mange retninger og stilarter inden for orglernes klangverden – lige fra det barokke over i det romantiske.

I baroktiden komponerede Johan Sebastian Bach orgelværker. De tyske orgelbyggere havde stor succes. De nordtyske byer og hansestæderne fik flotte orgler.

 

Jürgen Marcussen uddannet hos onklen

Jürgen Marcussen er født i Snogbæk. Han grundlagde firmaet. Faren Jürgen Marcussen Reventlov var tømrer på Sundeved. På grund af den store børneflok blev sønnen, Jürgen Marcussen sat i pleje os en slægtning, nemlig snedker Alexander Andersen i Sottrup. Her fik han meget naturligt en uddannelse som snedker.

Og det som sådan kom han i orgelbyggerlære hos Hans Fr. Oppenhagen I Rudkøbing, som mest kendt blev for at levere et næsten ubrugeligt orgel til Vor Frue Kirke i København.

 

Det første orgel blev bygget i 1806

Men i 1806 kom han tilbage til Sønderjylland, hvor han byggede sir første orgel. Det blev leveret til Tønder Seminarium. Året 1806 opfattes derfor som firmaets grundlæggelse. Han blev gift med Anna Marie Andersen. Sit første værksted havde han hos sigerfaderen. Denne var snedker i Lundsgårdmark vest for Vester Sottrup. Senere flyttede han sit orgelværksted til ”Lindely” i Vester Sottrup.

 

Restaurationsarbejde i Hertugdømmerne

Marcussen slægtede ikke sin læremester på. I løbet af kort tid fik han en position gennem komponisten C.E.F. Weise, at få opgaven at restaurere det gamle orgel i Sct. Maries Kirke i Haderslev. I 1811 fik Marcussen koncession til at udøve orgelbyggerhåndværket i Slesvig Holsten af Frederik den Sjette. Dette første til en række restaurationsarbejder i hertugdømmerne.

 

Da Reuter kom ind i billedet

Marcussen havde snart flere mænd i sine tjenester. En af disse var Andreas P.W. Reuter, som Marcussen snart knyttede sig tættere til. I 1825 gjorde han sin han ham til kompagnon. Nu skiftede navnet til Marcussen & Reuter.

Endnu holdt firmaet til under beskedne forhold i Sottrup og på Skovbølgård i Felsted Sogn, hvor Marcussen havde lejet en del af hovedbygningen.

 

I 1830 flytter firmaet til Aabenraa

Men i 1830 flyttede firmaet til større forhold i Aabenraa.

En masse restaureringsarbejde fulgte bl.a. af orglet i Møgeltønder. Dette var Danmarks ældste kirkeorgel. Også orglet i Roskilde Domkirke fik i begyndelsen af 1930erne en hovedreparation af Reuter. Derfor var det alvorligt for firmaet, da Reuter døde i 1847 af kort tids sygdom kun 49 år gammel.

Jürgen Marcussen var på dette tidspunkt selv op i tresserne. Men en række ordre i ordrebogen blev sønnen Jürgen Andreas Marcussen kaldt hjem for at overtage Reuters plads. Firmaet skiftede nu navn for anden gang navn.

 

Sønnen oparbejdede et godt navn

Sønnen oparbejdede meget hurtigt et godt ry. I begyndelsen af 1850erne var firmaet præget af leverancer til mindre- og mellemstore by – og landsbykirker. Det var i disse år, der var over 20 beskæftiget. Og det var på Storegade firmaet i 1856 overtog bygningerne.

Marcussen opfandt den såkaldte ”kassebælgen” inspireret af ideer, der opstod mens han var i færd med at reparere sin hustrus sybord. I kassebælgen dannes lufttrykket bed, at et indvendigt stempel sænkes ned i den ydre kasse. Således presser luften ud i orglets kanalsystem – det svarer omtrent til et sybord, hvor en løs kasse til småting er anbragt i en tætsluttende sort kasse. Kassebælge blev anvendt i ca. 100 år, indtil elektriske blæsemotorer vandt indpas i begyndelsen af det 20. århundrede.

 

Fornemme folk boede her på Storegade

I indskriften på forsiden af huset står der 1723. Forhuset er opført dette år. Den fem fags vinkelfløj i gule normalsten er opført mellem 1723 og 1744. Vinkelfløjen er antagelig opført af justitsråd Christopher Trogelius Koch, der fra 1730 til sin død i 1775 drev Jørgensgård Teglværk. Det er måske derfor, der er skiftet i teglstenene.

I starten af 1700 – tallet boede den daværende borgmester Hans Peter Thaysen på stedet. I 1802 stod kancelliråd Kantüs som ejer, og i 1815 blev gården overtaget af herredsfoged Sivers.

I 1830 overtog Marcussen og Kornmann gården, som allerede nævnt, men allerede i 1859 var Jørgen Andreas Marcussen blevet eneejer.

 

Et orgel til Christiansborg Slotskirke

Chr. Koch overtog i 1735 Skovbølgård, hvor Marcussen havde værksted inden han tog til Aabenraa. Det var her på Skovbølgård at Marcussen og Reuter forarbejdede store dele af orglet til Christiansborg Slotskirke.  I perioden 1826 – 1829. I forlængelse af vinkelhuset følger et seksfaget sidehus med stor tagudhængning som Marcussen enten overtog som nybygning eller lod opføre umiddelbart efter overtagelsen af ejendommen.

Foran huset står ”Soli Deo Gloria /Iam. Det er fra 1859. Dermed hyldede man en tradition i Aabenraa, hvor man hylder Gud på hus-tavlen.

 

Orgel til Lund Domkirke med 60 stemmer

Firmaet leverede i disse år hovedsagelig orgler til kunder i kongeriget og Sverige, Det sidste orgel i lang tid blev leveret til Kastels kirke på Kastellet i København. Med nederlaget i Dybbøl i 1864 fik hele firmaet hele Tyskland som hjemmemarked. Marcussen leverede nu kun til det tyske marked.

I 1867 – 1868 stod firmaet dog for ombygningen og restaureringen af Lund Domkirkes orgel med 60 stemmer. Efter 1920 begyndte firmaet igen at levere orgler til Danmark.

 

Sønnesøn af datter overtog

. Marcussen & Søn blev overtaget af Andreas Marcussens søn, Hartvig, men skæbnen ville, at han døde i 1897 kun 38 år gammel. I stedet overtog Johannes Lassen Zachariasen, en sønnesøn af datteren af stifteren Jørgen Marcussen firmaet fra arvingerne i 1902 efter Jürgen Andreas Marcussens død i 1900.

Romantikken gav udtryk for udtryksfulde, intensive grundtonerprægede orgler, men det blev det ændret på efter 1902.

 

Syvende generation på toppen

Inden da havde han siden 1897 deltaget i ledelsen af firmaet. Med Johannes Zachariassen gik firmaet over til den del af Jürgen Marcussens efterslægt, som endnu sidder i ledelsen. Således sidder Claudia Zachariassen stadig ledelsen og det har hun gjort siden 1995.

Hun er i dag 7. generation af familien Marcussen – Zachariassen. Orglerne fremstilles stadig med respekt til håndværket og i tråd med tidens smag.

 

En sand ”bevægelse” for nutidens pibeorgel

I 1922 0vertog den 21 – årige søn Sybrand Zachariassen ledelsen. Han foretrak en et mere driftssikkert orgel med sløjfevindlader, en enkelt og præcis spillemekanik og et bredt tonespektrum. Der blev dagligefrem lavet en bevægelse for nutidens ”pibeorgel”.

 

I dag nyder Marcussen international anerkendelse

Marcussen og Søn er i dag Danmarks ældste og største orgelbyggeri, der nyder international anerkendelse for sine instrumenter. De er i dag at finde i både Europa, USA og Sydafrika.  Firmaet har således rundet 1.100 orgler siden deres grundlæggelse. Således er orgelet at finde i Grundtvigs Kirke og Københavns Domkirke. Men også i mindre kirker som Ulkebøl, Østby og Æresborg Kirke.

I dag er vel ansat ca. 30 medarbejdere hos Marcussen. Det er også mange håndværksfag, der spiller sammen. En pibemager omformer til orgelpiber. En intonatør giver piberne deres klang. Og til sidst sker der en finpudsning i kirkerummet eller kirkesalen.

Og der leveres også orgler til Japan, Israel og Filippinerne.

Firmaet har flere gange udsendt festskrifter i anledning af jubilæer, Den flotte Orgelgård blev fredet i 1977. Den skal vi lige høre lidt mere om.

 

Ny byggehal

I 1980erne blev der opført en ny stor orgelbyggehal i en treetagers grundmuret bygning blev sammenbygget med tværhuset langs nordsiden, ligesom de ældre sidehuse ligger med denne orientering.

I 1997 blev gaden Skt. Nicolaigade, umiddelbart vest for grunden anlagt og herefter havde portåbningen mod Storegade ikke samme funktion oprindelig. Dermed fik orgelbyggeriet andre adgangsforhold

 

Tid til restaurering

Nu skal forhuset i gang med at blive restaureret. Uanset om det ikke umiddelbart er sket nogen forandring, er det dog sket store forandringer gennem de 300 år bygningen har eksisteret. Uoriginale vægge, lofter, lamper og kabler og ledninger er blevet fjernet. I alle rum er der sat arbejdslamper. Den velbevarede bygning kan fortælle historie om Aabenraa købstads historie.

Hidtil har for bygningen været anvendt til kontorer, arkiv og kantine. Den ene etage har været udlejet. Men orgelbyggeriet vender tilbage, når restaureringen er gennemført.

 

Ejerkredsen udvidet

I 2019 udvidede Marcussen & Søn med ejerkredsen, idet Daniel Schmidt Christensen blev medejer af virksomheden. Samtidig tiltrådte han som en ny stilling som salgsdirektør. Han varetager og så den overordnede projektledelse. Han er selv uddannet som orgelbygger.

Det er noget af en udfordring for Marcussen at skulle ”intonere” Aahus Domkirkes orgel. Her er 96 registre og mere end 6.000 piber. Menighedsrådet ønskede at tilbageføre hovedorgelets lys til 1928.

I den 11 meter høje sal bliver orglerne samlet for igen at blive adskilt og fragtet ud til kirkerne.

 

Kun 70 – 80 tilbage

Men efterhånden er det også en kamp om ordre. De største to er Frobenius i Birkerød og Marcussen og Søn i Aabenraa. Konkurrencen fra udlandet er hård. Men han svært at konkurrere med prisen, når det hele er håndlavet i Danmark.

I dag er det vel kun 70 – 80 tilbage i Danmark, der er beskæftiget med at lave orgler. De 30 er fra Marcussen & Søn.

 

Der skal arbejdes længe for at få en ordre

Der skal arbejdes længe for at få en ordre. Bestilleren skal først igennem grundige økonomiske overvejelser og mange forhandlinger med diverse myndigheder skal drøftes. Det er jo tale om en millionudgift.  Der er også mange ting, der skal falde på plads, inden orgelbyggeren går i gang.  Når det så endelig sker, strækker leveringstiden sig over flere år, når det drejer sig om store orgler. For et mindre orgel er det leveringstiden cirka et år.

 

200.000 kr. pr. stemme

Under fremstillingen skal det udskæres, formes og samles. Forinden skal orgelbyggeren have aflagt kirken et besøg.  Der skal mange streger på papiret inden det hele er klar.

Skal man ”bare” have stemt sit orgel afhænger prisen selvfølgelig af størrelsen. En tommelfingerregel siger at et orgel groft sagt koster ca. 200.000 kr. pr. stemme.  Et orgel i en landsbykirke har næppe under ti stemmer mens de store orgler ofte har et halvt hundrede stemmer eller flere.

 

 

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• musistoriskmuseum.dk
• mestertidende.dk
• realdania.dk
• marcussen-son.dk
• da.wikipedia.org/
• graenseforeningen.dk
• trap-lex.dk
• kristeligt-dagblad-dk/
• Sønderjysk månedsblad
• Hans Henrik Engquist: Historiske Huse i Aabenraa – bevarings-plan
• Friis Nielsen: Marcussen og Søn 1806 – 1956
• Poul Hamburger: Marcussen & Søn – Orgelbyggeri Aabenraa 1806 – 1831
• Hans Nyholm: Marcussen & Søn 1806 – 1981
• Sven-Ingvart Mikkelsen m.fl.: Marcussen & Søn Orgelbyggeri
• Send Prip: Tyve år i Terkelsbøl
• Torkild Sanbbeck: I orgeltonernes verden
• Finn Graversen, Martin Knakkelgaard: Gads Musik Leksikon
• Søren Sørensen, Bo Marscher: Gads Musikhistorie

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.040 artikler
• Under Aabenraa finder du 208 artikler