Dette er Haderslevs historie vol. 3. Vi kigger på Hjorte Apotekets historie. Det hele startede med et hof – apotek til kongen. Gennem historien kæmpede apotekerne for deres rettigheder. Der kom vin – og ølstuer til, for bare at få det hele til at køre rundt. Nogle steder var apotekeren også læge. Således også i Haderslev. Det var bare det problem, at der var en læge i forvejen. Og så glemte Amtmanden lige at checke, at apotekernes rettigheder blev overholdt.

 

Jyllands ældste apotek

Dette er tredje del af Haderslevs historie. Vi kigger lidt på læge og apoteker – verdenen og kigger lidt på en del af Hjorte Apotekets historie.

Hjorte Apoteket er Jyllands ældste apotek, og et af landets ældste.

 

Tønder Apotek – et rigtigt apotek

Som barn var det med ærefrygt at jeg trådte ind på apoteket. Det var så sandelig at komme tilbage i tiden, når man trådte ind på Tønder Apotek. Det var en hel speciel atmosfære.

Ja det kan man måske også godt sige, at det er i dag. Men her er der masser af julemænd. For Det gamle Apotek i Tønder er i daf storleverandør af julepynt.

 

Apotekergårde fra 1465

Den første apotekerbevilling i Danmark gik til Willum Unno i 1546. Men den gang var det nærmest en blandet landhandel. Ud over lægemidler solgte man krydderier, konfekt, kandiserede frugter, chokolade og syltede varer. Dengang havde man også sit eget laboratorium, hvor der blev fremstillet piller, miksturer og andre typer medicin.

 

Men allerede i 1465 er der registreret apotekergårde. Befolkningen måtte tage til takke med de såkaldte bartskærere. Det var betegnelsen for de barberer, der også tog sig af at behandle sår og knoglebrud.

 

Folk døde som fluer

Den manglende sundhedstjeneste betød, at folk døde som fluer. Det var på tide, at der blev oprettet et ordentligt sundhedsvæsen. Således var der i 1672 oprettet 24 apoteker i Danmark. Men i det år var det reelt kun 10 procent af Danmarks 670.000 indbyggere, der havde adgang til et apotek. Afstandene og transportforhold gjorde det næsten umuligt at komme frem til et apotek.

 

Højdepunktet nåede vi i 1961, da der var 354 apoteker i landet. Siden er det gået tilbage.

 

Øl og vin

Nogle steder fik apotekerne også tilladelse til udskænkning af øl, vin og spiritus. Ikke så sjældent endte dette i skænderier og slagsmål.

 

Dyre – tegn

Grunden til at apoteker har dyrenavne var, at de husene ikke havde husnumre. De var de færreste, der kunne læse, derfor var det smart, at give husene et tegn. I den forbindelse blev apotekerne forsynet med et dyre – tegn.

 

Løven var desuden kendetegnende ved styrke og tegn på livskraft. Svanen var tegn på klogskab, ro og værdighed. Hjorten var livskildens symbol og flere af dens kropsdele blev tilskrevet helbredemde kræfter.

Ørnen var symbol på Kristi himmelfart og lysets sejr over mørkets magter. Elefanten var et spændende blikfang på grund af dets størrelse og udseende.

 

Eneretten til medicinfremstilling forsvandt

I 1913 mistede apotekerne eneretten til at fremstille medicin. De har dog stadig ret til det. Men det kan dog ikke betale sig.

 

Hertugens væsentlige apoteker

Den 15. juli 1557 udsendte Hertug Hans en Bestalling på seks år for Antonius Bate som hertugens wesenlicher apoteker i Haderslev.

 

Han skulle altid holde apoteket velforsynet med friske urter og hvad dertil hørte. Som løn fik han hver Mikkelsdag, To Ørtug Rug, To okser, 1 Fjerding Smør og to fede svin. Hertugen skulle ligeledes skaffe ham et hus med have. Og han skulle være fri for borgerlig Tynge.

 

Eneret

Bate fik tillige eneret på at sælge vin, Lutendrank eller Claret, stødt Krudt (Urter), og Konfekt. Desuden måtte han føre sine abbetekischen Guter toldfrit fra Ribe til Haderslev.

 

Apotekeren boede allerede i 1567 over for Vor Frue Kirke. Hertugen bestemte nemlig i dette år, at latinskolens rektor skulle bo i den gamle lektorbolig.

 

Et kongebrev fortæller, at Bate havde leveraner til hoffet. Den 10. november 1573 fik rentemesteren Befaling til at betale 61 Daler paa Apoteket i Hadersløf for Speceri og andet, som Kongens Apoteker havde ladet hente her.

 

Kongens apoteker

ongens apoteker hed Antonius Preuss. Den 20. marts 1574 er i hertugens Kancelli på Handsborg Slot tale om Arrest uff das gelt bei Anthoni Apoteker. I en brev til Christopher Walkendorf den 25. juli 1578 hedder det sig:

 

       Da den apotekersvend, som Antonius Apoteker ifølge sin bestalling altid skal følge med kongen og hoffet, ikke er forsynet med det, som en apoteker bør have, så man må sende bud til Haderslev og andre steder efter det, som behøves skal Walkendorff kalde Antonius Apotheker til sig og på Kongens Vegne alvorligt forholde ham, at han straks enten selv må følge med hoffet med de nødvendige apotekervarer eller forsyne sin svend med s¨danne, da kongen ellers må¨afskedige ham og antage en anden, der vil vise sig villigere i bestillingen.

 

”Det kalder jeg at solde”

Ifølge dette brev synes Bate at have været apoteker både for kongen og hertugen. Den sidste kom ofte på apoteket til drikkelag. En gang havde han og hans følge tilbragt en hel eftermiddag der. Og da man overrakte ham en regning over fortæringen på 4 rigsdaler, udtrykte han sin forbavselse:

 

       Dat nenn ik ok schlampapamen (Det kalder jeg at solde)

 

Bevilling stadfæstet

Bate fik den 5. august 1583 sin hertugelige bevilling stadfæstet af Konge Frederik den Anden:

 

       Vi Frederik den Anden, af Guds Naade Konge af Danmark p.p. Gør hermed vitterligt, at den agtbare Apoteker i Haderslev, vor kære, trofaste Anthoni Bathe, underdanigst har ladet os berette, hvorledes den højsagelige velbaarne Fyrste, vor venlige, kære Fætter, Hertug Johannes den Ældre, Arving til Norge, Hertug af Slesvig Holsten har benaadet Apoteket med megen Frihed – at samme Anthoni Bathe har ladet os forlægge saadan et fyrsteligt privilegium in originali under vor Fætters allernaadigste Haand og Segl og dermed underdanigst bedt om, ikke alene at stadfæste samme Priilegium, men ogsaa yderligere benaade ham med, at han maatte faa Lov til at have og holde Vinkælder.

       Fordi vi saa til Velsignelse for denne By og de omliggende lande ønsker dem i Nøds – og Dødstilfælde et godt Apotek….saa vil og anordner vi hermed for det første, at omtalte Anthoni Bathe skal være fri for alle Borgerpligter som Skat og lignende.

       For det andet, at alene han og ellers ingen, det vælre sig Borger eller fremmed, i denne vor By Haderslev maa faldbyde og sælge søde Vine, stødte Urter, Konfekt eller andre Apotekersager, syltede Composita og Simplicia.

       For det tredje, at ingen Kræmmer skal have Lov til at sælge af de nævnte Varer – fra Butik eller Bode hemmelig eller offentlig – til Borgere eller Bønder.

       For det fjerde, at han, ligesom Raadet, maa holde og have en Vinkælder og sælge Vinen i hele og halve, store og smaa Maal, som nogen ønsker at købe den. Men at han saa ogsaa til enhver Tid forsyner sit Apotek med friske, udadlelige Materialier, og ikke til alt for dyre Priser overlader dem til Køberne, men sælger dem for en rimelig Betaling.

       Vi byder dernæst vor agtbare Amtmand, som nu for Tiden er her eller for Fremtiden vil være ansat der, som ikke mindre Borgmester og Raad i denne By, meget strengt og alvorligt, at I ikke blot skal nævne Anthoni Bathe staa med denne kongelige Naadesbevisning, men tværtimod hjælpe og beskytte ham mod ethvert Overgreb, som maatte overgå ham. Saa sker vor naadigste Villie.

       Under vor kongelige Haand og Secret – Givet paa vort Slot Haderslev d. 5. August 1583 – Friedrich

 

Det var lidt af et særsyn, at få et apotek, så tidlig. Så vidt vides, var der kun på det tidspunkt apoteker i København, Viborg og så Haderslev. Tønder fik sit første apotek i 1623.

 

Eftergivne over for overtrædelser

Selv om man havde eneret på at sælge visse varer, så var var det ikke alle der overholdt dette. Regeringen sybetes, at være eftergivne over for overtrædelser. Man anså, at andre borgers rettigheder led under apotekerens monopol.

 

Opslugt af flammer

Hvor længe Bathe har været apotekets ejer, er det svært at finde ud af. I 1627 da den store ildebrand brød ude i Haderslev blev apoteket også opslugt af flammerne.

Måske har Bathes enke eller søn ført apoteket videre.

 

Udsalg på stadens grund

Om apoteket er opført lige efter branden vides heller ikke. Til at begynde med indrettede man et Udsalg af Apotekervarer paa Byens Grund (Stadtgrund). Måske har den nye ejer ikke haft råd til at bygge et nyt apotek, og har derfor lejet sig ind.

 

Et dokument afslører, at Borgmester og Raad med Tilkaldelse af Byfogeden og hans Skriver har ordnet (1650) den salige Apoteker Johannes Fabritius forhold til hans Kreditorer.

 

På en eller anden måde har byen været en slags formynder. I samme manuskript nævnes en apoteker Mathias Dahler over hvis ejendom, der i året 1661 blev udsted et Proklama.

 

Klager over byens krydderikræmmere

Mathias Dahler havde klaget over, at der i byen boede krydderikræmmere, der truede hans enehandel. Et svarbrev fra Flensborg Slot den 6. december 1654 sikrer apotekerens monopol. Men salget af nogle ting var blevet frigivet til andre handlende. Og det var vare som, Topsukker, Svedsker, Korender, Figner, Ris, Ingefær, Kommen, Farver, Alun, Vitrol, Svovl, Tobak, Hvis sæbe og Linolie.

 

Apoteket genopbygges

Dahlers efterfølger hed Christianus Vorstius. Han besluttede, at bebygge de øde plads igen. Men det blev kun ved tanken. Han havde ikke råd til det, og det skønt at han var den eneste apoteker og læge i Haderslev. Han savnede simpelthen midler til det. Gentagende gange søgte han om midler hos regeringen. Han fik store begunstigelser. Og disse var svære at bortskaffe igen, da de var knyttet til grunden. Den 15. maj 1660 skrev Frederik den Tredje følgende:

 

       Vi, Friedrich den Tredje, af Guds Naade Konge til Danmark p.p. Gør hermed vitterligt, at det velfærde, vor kære trofaste Christianus Vorstius, har ladet os melde, at han hidtil har dyrket Medicinen og ikke er uvillig til at bosætte sig i vor By, Haderslev, dér at oprette et Apotek, og saaledes ved sin Kur og paa anden Maade gøre god og nyttig Tjeneste. Han har allerunderdanigst bedt os give ham et Privililegium til Oprettelse af et Apotek og til at gøre sin næring som medicus. Dette giver vi allernaadigst Lov til under følgende betingelser.

       Nævnte Vorstius skal opholde sig og bo i vor by Haderslev og hjælpe med flittig, trofast Haand enhver, der trænger til hans Kur. Apoteket skal han forsyne med duelig, uforfalskede, friske medikamenter og Materialier, sælge dem for en rimelig pris, selv præparere dem med Omhyggelighed, betjene Fattige og rige, der kommer til ham enten om Dagen eller om natten. I det hele taget skal han gøre alt den, som sømmer sig for en oprigtig, ærlig og omhyggelig Medicus og Apoteker.

       Så giver vi ham da samme Privilegium som andre Medici og Apotekere i nabobyerne i vort Hertugdømme Slesvig – Holsten, hvorefter nuværende og fremtidige Amtmænd i haderslev, saavel som Borgmester og Raad, dér hvaer at rette sig.

       Under vor kongelige Haand og Segl. Givet paa vor Residens i København d. 15. maj 1660 – Friedrich.

 

Apoteker – haven

Men Vorstius skulle hele tiden kæmpe for sine rettigheder. Der blev indskærpet over for amtmanden, at apotekerens rettigheder skulle respekteres. Ligeledes skulle apoteker Vorstius hvert år have 10 læs træ fra de kongelige skove.

 

Fra gamle dokumenter fremgår det, at klosterets have tilhørte apotekeren. Den havde Hertug Hans foræret. Her kunne apotekeren dyrke apoteker – urter.

 

Den 4. januar 1667 blev forretningen overdraget  til Vorstius enke, Anna Vorstius. Efter kort tid giftede hun sig med apoteker Severin Albinus. Men det varede ikke længe. Syv år senere døde han. Enken giftede sig nu en tredje gang. Denne gang med apoteker Jakobus Schultze, hvis privilegium blev udstedt af Christian den Femte den 8. januar 1675.

Apoteket udvides

Nu døde enken, og Schultze giftede sig anden gang. Med sin nye kone fik han en søn og en datter. I 1681 udvidede han apoteket. Bygningen bestod af et egetræs – bindingshus. Og faktisk var det på slottets grund, han byggede. Derfor mente apotekeren heller ikke, at byen kunne tillade sig at blande sig i hans sager. Der opstod en del strid mellem ham og byens borgmester.

 

Fik ret til at nyde sin rang

Schultze ejede apoteket fra 1675 til 1684. Enken overtog ejerskabet efter mandens død. Kort tid efter giftede apoteker Heinrich Helms sig med enkens datter, Anna Cathrine Schultze.

 

Der opstod en del strid mellem apotekeren og Raadets mænd med hensyn til rangfordeling. Men kongen skar igennem. Raadets mænd fik påskrevet, at apotekeren skulle nyde sin Rang, sit sæde og sin Plads ved siden af de nuværende Raadmænd i alle sammenkomster. Dette gjaldt også for hustruerne.

 

Et nyt hus – til byens forskønnelse

I 1703 tilkøbte apoteker Helms en grund ved siden af, som havde ligget øde i cirka 80 år. Forpligtelsen var, at han inden for to år skulle bebygge grunden med et nyt hus på 9 – 10 fag. Og to etager til Byens Forskønnelse.

 

Bøn til kongen

Der indløb nogle klager. Det betød at byggeriet lå stille i lang tid. Helms måtte nu skynde sig for at få grunden bebygget. Dette arbejde bragte ham i stor gæld. Han måtte klage sin nød til kongen. Og i dette brev skriver han blandt andet, at han også skal ernære 8 børn. Han beder kongen om

 

1.       Fri Kørselstold som andre Borgere

2.       Et parti kamp – og Mursten af gamle Slotsgrunds Materialier

3.       Græsning paa Kommunens Mark til 2 Køer, som hans Forgængere altid og han selv i 8 Aar har haft Ret til, men som man har forment han i de sidste tre Aar.

 

Han gjorde opmærksom på, at mælken var uundværlig for apoteket, hvor det ofte blev brugt.

 

Et mord i Vinstuen

Der opstod en del stridigheder med Magistraten. De gjorde fordring på den del af ejendommen, hvor vinstuen lå. Her i denne vinstue var der ofte slagsmål, ja man taler sågar om et mord.

Efter sagnet skulle det være en ridefoged, som kom af dage.

 

Vinen var besk

I en episode fra 7. september 1714 blev der også klaget over, at vinen var for besk. Apotekerdrengen var så gået ned i kælderen for at forandre Vinen. Men heller ikke den nye blanding skabte begejstring.

 

En person skulle så have hældt vinen ned over hovedet på drengen. I det samme trådte apoteker Helms ind i lokalet. Han anmodede om, at der ikke skete mere Skandale. Såfremt man ikke efterkom dette, ville han hente Husfogeden.

 

Men det fandt gæsterne sig ikke i. Apotekeren blev nu truet med pisk. Apotekets karl trådte nu til, men han blev slået i gulvet af gæsten. Apotekeren blev flere gange kaldt for en hund. Vagten blev også angrebet. Endelig måtte den opstemte gæst overgive sig til overmagten.

 

Disse skandaler blev behandlet af domstolen. Der forelå gensidige fornærmelser, hvorfor dommen lød, at alle deltagere skulle give hverandre gensidige undskyldninger og bære sagens omkostninger i fællesskab.

 

En del solgt til latinskolen

Helms overlod forretningen til svigersøn Carl Christian Zeise, der havde giftet sig med en af hans døtre, Salome Helms. Kontrakten blev udarbejdet på den måde, at Zeise skulle være eneste ejer, men så forpligtede han sig til, at søge enighed med de andre børn angående arven.

 

Zeise afstod forretningen i 1753 til sin søn. En del af huset blev solgt til Latinskolen for at han kunne ordne arven med sin kones søskende.

Også Rangkoncession blev fornyet flere gange. Også her blev der taget hensyn til hustruerne.

 

Klage over apotekeren

Og sønnen havde taget mange eksamener rundt om i Europa. Derfor måtte han også fungere som læge. Men der opstod dog problemer med en Doktor Flohr. Der måtte nemlig ikke praktiseres, hvis der i forvejen fandtes en læge i byen, og det gjorde det.

Doktor Flohr henvendte sig til kongen, og fortalte, at han gennem ti år havde praktiseret i Haderslev. Han beklagede at apotekeren med sine gøremål gjorde det sværere for ham, at tjene penge. Derfor anmodede han kongen om også at måtte oprette et apotek. Han gjorde kongen opmærksom på, at der i Husum fandtes tre, i Tønder to apoteker. Og i Slesvig ejede Doktor Bilhard sågar selv et apotek.

 

Men der fulgte et afslag. Men også Zeise fik afslag på ret til medicinsk praksis. I sin ansøgning gør Zeise ellers opmærksom på, at Feltskær Hahn var en mand uden de mindste kundskaber. Den sidste skrivelse fra Zeise er dateret den 13. december 1752.

 

Ville ikke betale skat

Zeise ville heller ikke udrede skatten. Men den 5. februar 1763 fik han en befaling, at nu skulle han betale.

En anden sag vandt han dog. En dom den 9. september 1766 bestemte at dobbeltnummeret i Jordebogen skulle forandres og huset kun opføres under et nummer.

 

Tyveri fra haven

Haven på Klosteret havde hidtil ligget fri og åben. Det betød masser af tyveri fra haven. Derfor var Zeise i 1737 nødt til at omgive sin have med et plankeværk.

 

Indskrænket handelsret i Christiansfelt

Zeise havde også klaget over apoteker – haven i Christiansfeld, men den tante han også delvis. Der blev dog bestemt at denne have kun gjaldt for byen Christiansfeld.

 

Christiansfeld Apotek blev åbnet i 1785. Ved en koncession i 1771 fik Brødremenigheden tilladelse til at oprette et apotek. Apotekets privilegier omfattede indskrænket handelsret.

 

Formue til byen

Zeise var agtet og elsket af sine medborgere. Han døde den 7. marts 1785 efterladende sig enken. Hun blev boende på første sal, skønt forretningen fik ny ejer. Ved sin død overlod hun det meste af hendes formue til byen.

 

Apotekeren døde tidlig

Nicolaus Gottfried Sass, søn af den herværende ærkedegn, Christopher Sass, Zeises søstersøn overtog derefter apoteket. Ja Zeise havde faktisk testamenteret apoteket til ham. Han var en åben og retfærdig mand. Hans kone var datter at pastor Lassen i Hejls. Han fik flere børn, men mistede dem alle undtagen en datter, der blev gift med apoteker Rieffesthal i Ekernförde.

 

Kort efter, at Sass havde mistet sin 40 årige kone, døde han også, ramt af et hjerteslag, mens han var på besøg hos sin svoger.

Ligesom forgængerne havde Sass også en del stridigheder med magistraten. Han nægtede at aflægge apotekereden for Magistraten af frygt for, at de skulle tilrive sig den juridiske ret over apoteket, da det befandt sig på slotsgrunden.

 

Han havde indsendt en klage til regeringen og mente, at hans onkel var blevet narret af de lokale. Også med lægerne i Christiansfeld kæmpede Sass sine kampe. De tillod sig nemlig at købe deres medikamenter i deres egen bys apotek. Men dette apoteks privilegium var indskrænket. Først i 1805 fik apoteket i Christiansfeld udvidet, som alle andre apoteker.

 

Danmarks ældst fungerende apotek

I næsten 200 år fungerede stedet som apotek. I 1842 blev den gamle bygning revet ned for at give plads til et nyt moderne apotek. Det var en meget smuk bygning, der her blev revet ned.

I 2001 forlod apoteket de vante lokaler og flyttede til sin nuværende beliggenhed. I dag er det Danmarks ældst fungerende apotek.

 

Kilde: Se:

       litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

       litteratur Haderslev (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Om Haderslev – Læs:

       Haderslev – i begyndelsen (1)

       Haderslev – handel og søfart (2)

       Da Christiansfeld opstod

 

Hvis du vil vide mere: Om sygdom, fattigdom og sundhed: Læs:

       Pest i København (under København)

       Røverhistorier fra Lægekunsten (under København)

       Skt. Jørgen – helgen, Hospital og Sø (under København)

       Aabenraas fattige(under Aabenraa)

       Jordemødre, Hekse og Kloge Koner (under Aabenraa)

       Syge mennesker i Aabenraa (under Aabenraa)

       Den mærkelige læge fra Højer (under Højer)

       Et Hospital på Nørrebro (under Nørrebro)

       Fattiglemmer på Ladegården(under Nørrebro)

       Ladegården – dengang (under Nørrebro)

       Moral, etik, horeunger og fattighjælp (under Nørrebro)

       Fattige i Tønder (under Tønder)

       Sygdom og andre lidelser i Tønder  (under Tønder)

       Peter Dirchs – den glemte Fysikus i Tønder (under Tønder)

       Ulrich – en Fysikus fra Tønder (under Tønder)