Vi kigger på en række interessante udgivelser. Kendetegnende for de ni udgivelser er, at de har efterladt et indtryk hos undertegnede. Ikke alt, hvad der er skrevet om Tønder er historisk korrekt. Noget er farvet af nationalfølelse. Andre har gjort formodninger til historiske kendsgerninger. En helt anden form for erindringer er de, som Lokalhistorisk Forening har udgivet. Ca. 70 erindringer har gjort det uvæsentlige til væsentlige ting. Det er en guldgrube for slægtsforskere.

Lokalhistorisk interesse

Det er altid spændende og læse, hvordan andre opfatter Tønder. Selv har man en klar erindring om de ca. 19 år, man boede i byen. Disse erindringer er blevet godt modtaget. Og folk fra Tønder er et godt publikum. Her er interessen for lokalhistorie meget stor.

Som det vil læserne bekendt, har vi lavet en litteratur liste over bøger fra Tønder. Nogle af disse er bedre end andre. Men noget af det, der imponerer en gammel Tynne – Knajt mest, er det arbejde som Lokalhistorisk Forening i Tønder udfører med deres Tønder – erindringer. Det er virkelig spændende læsning. Vi bringer i slutningen af denne artikel en liste over alle de bidrag, der har været i tidens løb.  Det kunne være spændende, hvis Lokalhistorisk Forening i Tønder kunne udgive nogle af disse erindringer i digital format. Det har de måske også, men vi har bare ikke opdaget det endnu.

Interessante udgivelser

I denne artikel kigger vi som skrevet på nogle interessante udgivelser. Kendetegnende for disse udgivelserer, at de har efterladt undertegnende med masser af indtryk. Men du skal nok væbne dig med nogen tålmodighed for at få fat i disse udgivelser.

De udgivelser, vi kigger på er følgende:

Tønder, gennem Tiderne

Geschichte der Stadt Tondern bis zum dreissigjährigen Krieg

Bürger – und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869

Tønderhus – en købstadsborg i hertugdømmet

Drengeår i grænselandet 

Fanget på Østfronten

Drengsted

Sønderjylland 1933

Tønder – Erindringer 1 – 12

 

Tønder – gennem Tiderne

Byens historie

Den 5. august 1943 kunne Tønder  fejre 700 års jubilæum som købstad. Tønder fik i 1243 tildelt den lybske ret som stadsret.  I den anledning besluttede Historisk Samfund for Sønderjylland på initiativ af deres formand, amtslæge i Tønder, læge H. Lausten – Thomas at udgive en fremstilling af Byens historie, dens borgere, Mindesmærker og institutioner.

Danske forfattere

Det hele er skrevet på videnskabelig grundlag, men i en form, der har gjort stoffet let tilgængelig for historisk interesseret. En enkelt person kunne ikke påtage sig hele opgaven. Værket blev et samlingsarbejde skrevet af en række forskellige forfattere under redaktion af den tidligere direktør for Nationalmuseet, Dr. phil. M. Mackeprang.  Titlen blev, Tønder gennem Tiderne,
skrevet af danske Forfattere.

Marsken

Stadsgeolog V. Normann fremkommer med en meget belærende skildring af Tønder – egnens geologi. Det var det gamle land, Geesten  opstået i istiden. Det unge lavere land, Marsken,
dannet efter bronzealderens begyndelse.

Byplanen

Dr. phil. Vilh. Lorenzen skildrer dernæst byens oprindelse, beliggenhed og byplan. M. Mackeprang skriver selv om byens egentlige historie. Han kalder selv sit afsnit for Tønder under Hertugstyre indtil 1713. Fortsættelsen følger af H. Hjelholt  med titlen, Tønder under Kongestyre 1713 – 1864.

Tiden fra 1864 

Derfra og så til jubilæumsåret deler to mænd. Den tidligere forstander for Tønder Seminarium, Morten Bredsdorff tager sig af tiden 1864 – 1920. Stadslandinspektør J.L. Mosbech har skildret perioden indtil 1943.

Den dansk – tyske skole

Anden halvbind indledes med Kirke og Skole 1920 – 1943 af den tidligere provst i Tønder, Erik Christensen. Amtskonsulent Nicolai Svendsen  skildrer både den danske og tyske skole efter 1920. Rektor Jacob Randrup beskriver dernæst Tønder Statsskole 1920– 1943.

Ikke mange lokale

Det næste afsnit omhandler Tønder Seminariums Historie skildret af Morten Bredsdorf. Derpå følger Tønders Befolkning gennem Tiderne skrevet af arkivar Johan Hvidtfeldt.. Folkesproget i Tønder gennem Tiderne er forfattet af A. Bjerrum. Træk af Rets-udviklingen i Tønder er begået af professor Stig Juul.  Tønderhus, Tønders Gadenet og Bygninger
følger dernæst. Det sidste afsnit er en skildring af Kristkirken ved museumsinspektør Chr. Axel Jensen.  I modsætning til andre bøger om Tønder, er denne bog ikke udarbejdet af egentlige lokalhistorikere.

Byplan af Hertug Abel

Vilh. Lorenzen mener i sin artikel om Byplanen, at Møgeltønder på et tidligt tidspunkt omkring år 1100 må have afsat Lille Tønder som havneplads. Det ældste Tønder er samlet omkring havnen. Det ældre Tønder  blev afløst af en yngre del. Denne del havde både plads til Torv og Kirke. Reguleringen er antagelig sket efter 1158. Efter forfatterens mening er byplanlægningen
iværksat af Hertug Abel.

Lidt kritik

Snart blev byen regeret af konger, snart af hertuger. Men hvorfor blev Tønder så begejstret for Slesvig-Holstenismen når byen før havde været så kongetro? Det får vi ikke at vide. Byens handel og næringsliv er kun beskrevet meget sparsomt.

Ludwig Andresens skildring i Geschichte der Stadt Tondern bis zum dreissigjährigen Krieg (1827) er heller ikke udtømmende.

Tøndringer i Norge

I ingen af de to byhistorier omtales at tøndringer i hvert fald i det 16. århundrede deltog i fiskeriet ved de norske kyster. Der findes dokumenter, der fortæller at Tønder plejede at betale sildetold  i Bundefjord (den østlige del af Oslo Fjord).  Det ville have været ønskeligt om der var givet flere oplysninger og handelens størrelse.

Indvandring til Tønder

Først efter “Genforeningen” blev Tønder grænseby i den danske stat. Før den tid var den grænseby over for friserne. Ifølge Hvidfeldt  skulle Tønder ikke have været mere udsat for tysk indvandring end andre sønderjyske byer. Før 1848 kom indvandringen fra Nørrejylland og fra det danske Sønderjylland.  Kilder til dette materiale er taget efter år 1700.

Købmandsklassen fra Tønder

Når det fremgår at købmandsklassen overvejende bestod af tøndersk oprindelse, er det dermed ikke givet at købmænd før år 1700 også var fra Tønder. Vi kender ikke deres fødested.

Tønder havde en særstilling

Undersøgelser vedrørende folkesproget fører til det resultat, at tøndringernes modersmål var dansk, da byens ældste marknavne blev til. Det styrker den opfattelse, at det heller ikke i de tidligere århundrede har været nogen synderlig tysk indvandring til Tønder. På den baggrund er det næsten mærkeligt, at Tønder som den eneste by på det danske riges fastland gennem århundrede brugte Lybsk ret. Rets-fællesskabet mellem Tønder og Lybæk og rets-udviklingen gav Tønder  en særstilling mellem de sønderjyske købstæder.

Slesvigsk kultur

Omkring Kristkirken er det anført, at den står som et monument over slesvigsk kultur og kunst i en rig og frodig periode.  Der savnes i bogen også en beskrivelse af ejendommens historie. Skyld – og panteprotokollen, der går tilbage til 1734, er således ikke benyttet.  Men alt i alt en meget interessant bog, som du nok skal gå på jagt efter i diverse antikvariater. Vi var så heldige, at finde den her over i København.

Bürger – und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869

Borgerskabsbøger fra 1699

En anden interessant bog er Ludwig Andresen: Bürger – und Einwohnerbuch der Stadt Tondern bis 1869. Den udkom i 1937.  Borgerskabsbøgerne fra Haderslev og Tønder begynder henholdsvis 1630 og 1699.  Sønderborgs begynder først i 1831. I Aabenraa har man ingen, men fortegnelser over nye borgere er indført i deputeret kollegiets forhandlingsprotokol, der begynder 1723. Retsprotokoller og by-regnskaber samt løse dokumenter gør det muligt, at gå endnu længere tilbage. I Tønder går disse helt tilbage til 1573.

Et stort kildemateriale

Ludvig Andresens arbejde bygger på et meget stort kildemateriale. Han har lister over kommunale embedsmænd, præster, rektorer, skolelærer, kongelige embedsmænd og meget mere. Her er materiale om borgerskabets erhvervelse, borgernes afstamning og fordeling på erhverv. Det er et vigtigt bidrag til Tønder bys befolkningshistorie.

Folketællinger 1769 – 1864

En stor del af bogen bruges til studier over navngivning, over fester i forbindelse med fødsel, vielse og død. De er undersøgelser af bomærker, våben og segl, samt en behandling af befolkningsudviklingen på grundlag af folketællinger 1769 – 1864.

Vi savner det kulturelle og sociale

Når danske og tyske historikere har beskæftiget sig med Sønderjyllands  historie, er det først og fremmest statsretslige spørgsmål og nationalkampen i nyere tid, der har været genstand for undersøgelser. Men landsdelens almindelige kulturelle, sociale og økonomiske historie har været helt uopdyrket.

Indvandringen skifter

Indvandringen fra Danmark har været større end fra det tyske område. Men folketællingen fra 1845 viser et lidt andet billede. Havde forfatteren studeret kirkebøgerne havde man kunnet få et mere komplet billede af indvandringen til Tønder.

Nord – og Vestslesvig virkede som en magnet

Hvorfor kom så mange unge nordfra til Tønder? Nord – og Vestslesvig  virkede som en magnet på rejselystne jyder. Dette spørgsmål kunne godt have været besvaret.

Tyendet søgte syd på

En række danske godser, deriblandt Trøjborg og Schackenborg, der hørte til enklaverne, svarede i 1768 regeringen på spørgsmål omkring tyende. Gang på gang klagede jyske godsejere over, at tyendet søgte syd på, fordi lønnen der var bedre. Der var mangel på arbejdskraft, fordi pigerne sad ved knippelskrinet.. Mændene gik syd på til de rige marskegne eller til søs.

Hollandske ord i sproget

I kirkebøgerne især i Højer og Emmerlev vidner kirkebøgerne om, at mange endte deres dage på havet. Først og fremmest var det Holland, der trak. Det var datidens store søfartsnation. I Ballum var forbindelsen til Holland så stærk, at visse hollandske ord knyttede sig til det daglige omgangssprog. Det ville have været rart at få belyst dette i bogen.

Mangelfulde lister

Listerne over embedsmænd har været flittig brugt af andre forskere. Det ville have været rart, hvis alt trykt materiale havde været brugt, men det er ikke tilfældet. Vi har før anført at kirkebøgerne ikke er blevet brugt. Andre arkiver, der har kunnet være anvendt er Gottorp – arkivet og materiale fra Tyske Kancelli.  Fortegnelsen over borgmestre og rådmænd i Tønder er mangelfuld og direkte forkert.. I listen over herredsfogeder er der også mangler.

Objektiv i det nationalpolitiske?

Forfatteren forsøger at skelne mellem danske, plattyske og frisiske navne. En sådan skelnen er meget vanskelig, for at sige umulig. Dette giver masser af usikkerhed. Når emnerne berør det nationalpolitiske er Dr. Andresens holdning ikke så objektiv, som man kunne ønske. Men har man kunnet forvente andet?

Når formodninger bliver til historie

Værre er det når formodninger bliver til historisk korrekthed. Vi skal spare læserne for eksempler. Her har både Ludwig Andresen og andre fortolket Tønders historie forkert. Ja det er som om, at når ting er blevet trykt, så er det blevet opfattet som en korrekt fortolkning og så bare ukritisk gengivet. Det har denne sides redaktør sikkert også gjort sig skyldig i.

 

Tønderhus – en købstadsborg i hertugdømmet  Tønderhus – fra 1260

En interessant bog er Tønderhus – en købstadsborg i hertugdømmet Slesvig.  Ja Tønderhus blev allerede i midten af 1700 – tallet solgt til nedrivning. Og går man på Ribelandevej, ja så går man oven på nogle af resterne af borgen eller slottet. I bogen fortælles det, at Tønderhus først blev bygget i 1260’erne på en holm syd for byen. Men inden da lå der allerede en eller anden form for forsvarsværk her. Omkring 1530 blev der bygget et ret så betragteligt slot til afløsning af det gamle.

Dette er en bog udgivet af Museum Sønderjylland som med flotte illustrationer giver et levende indtryk af en by, der dengang ikke lå i Udkants – Danmark

Drengeår i Grænselandet

Ukendte steder

Vagn Leick har begået en perle af bog. Drengeår i Grænselandet giver os også et indblik på steder vi ellers sjældent kommer. Nu er vi omkring Lydersholm og Grøngrøft. Også faderen og broderen kommer til orde i den ret så interessante bog. Forholdet mellem det dansk – tyske bliver beskrevet på en meget underfundig måde.

Danmarks mindste forsamlingshus

Beskrivelse af befrielsen rummer interessante oplysninger. 150 gardere skal pludselig indkvarteres i lokalsamfundet. Det går ikke stille af sig. Det meget lille forsamlingshus – Danmarks mindste – spiller en meget stor rolle.

Jazzens by

Tønder har altid været kendt som jazzens by og Vagn Leick har bidraget til dette. Han var med til at indføre den på statsskolen. Dejlige erindringer på en anderledes måde.

 

Fanget på Østfronten

Fra Agtrup

Den næste bog er egentlig ikke en Tønder – bog. Det er Jens A. Berg: Fanget på Østfronten – tvunget i tysk uniform.

Jens Berg er opvokset i Agtrup, 10 kilometer syd for den dansk – tyske grænse. Det er hvis nok samme sted som havemanden, Søren Ryge Petersen.  Forældrene havde mødt hinanden nord for Tønder som tjenestefolk på en gårde.

Medlem af Hitler – Jugend

Moderen var en aktiv del af det danske mindretal efter 1920. Vores hovedperson ville gerne have motorcykelkørekort. Dette krævede dog medlemskab af en nazistisk organisation. Han blev
kortvarig medlem af Hitler – Jugend hjemme i Agtrup.

Ender i straffelejr

Åbenbart er vores helt blevet forskånet for alle de ugerninger som nazisterne foretog sig i Rusland.  Vi hører ikke så meget om dem. Jens ender i fangelejr i halvanden år. Da han vender hjem til Agtrup, skal han starte forfra.  En udmærket stykke krigslitteratur i en lidt anden form af den i dag 91 – årige Jens Berg, der i dag er bosat i Løgumkloster.

 

Drengsted

Særdeles interessant

I 2003 udkom en bog om Drengsted, 15 km nord for Tønder. Hambro Mikkelsen, Nørbach: Drengsted – Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder (udgivet af Moesgaard Museum og Jysk Arkæologisk Selskab)

Udgravningen på stedet foregik fra 1959 til 1973. Bogen er nok ikke helt let at læse for ikke specialister hele vejen igennem. Men for os amatør – historikere er bogen særdeles interessant.

År 300

Her på stedet lå en landsby, der har eksisteret i slutningen af 300 – tallet og frem til engang i 500 – tallet. I perioden har der været 14 gårde. Jernproduktion har været en af landsbyens vigtigste indtægtskilder. Men man havde både sommer – og vinterafgrøder.

 

Sønderjylland 1933

Nazificering af det tyske mindretal

Den næste bog er heller ikke en speciel Tønder – bog, men vi befinder os i byen ved flere lejligheder.

Herreborg Thomsen, Skov Kristensen: Sønderjylland i 1933 (Historisk Samfund for Sønderjylland)

Det danske mindretal hårdt ramt

Bogen er en interessant indgangsvinkel til forståelse for nazificeringen af det tyske mindretal. Ensretningen i Det tredje Rige ramte det danske mindretal syd for grænsen meget hårdt.

Har aldrig accepteret grænsedragningen

Tyskerne har aldrig accepteret grænsedragningen i 1920. Fra Berlin lød ordren Dæmp tonen. Men det gjorde man ikke. Man følte sig uberettiget behandlet.

Lærer Lutz fra Süderlügum

Vi følger et møde i Tønder den 23. marts 1933, hvor lærer Lutz fra Süderlügum erklærer: “Ein neues Deutschland ist erwacht”,
Det er de lokale nazister, der står bag mødet. Måske var det den første alvorlige manifestation fra det tyske mindretal. Dyrlæge Jens Møller  vandt den interne kamp i det tyske mindretal.

Landbrug på tvangsauktion

Samtidig oplevede over 2.000 sønderjyske landbrug at gå på tvangsauktion. Vi hører om det Nordslesvigske Manifest. I denne beskyldes den danske stat, ikke at give sønderjyderne nok støtte efter Genforeningen.

12.000 unge samles i Tønder

Fritz Clausen tager magten i DNSAP. I Sønderjylland  får partiet 4,4 pct. af stemmerne. Det er kun 978 stemmer mindre end kommunisterne på landsplan.

Fuld af overraskelse

Vi hører om det store møde i Tønder. Det unge Grænseværn havde samlet 12.000 deltagere. En af talerne var den populære forfatter fra Løjt, Marcus Lauesen.  Bogen Sønderjylland 1933
kan varmt anbefales. Det er en særdeles god og interessant bog. For dem, der ikke har det store kendskab til Sønderjyllands  historie er den fuld af overraskelser.

 

Tønder – Erindringer 1 – 12

Det uvæsentlige bliver væsentlig

En helt anden form for erindringer er dem som Lokalhistorisk Forening i Tønder udgiver. Hvert år får almindelige mennesker lov til at fortælle om deres erindringer. Det giver en helt anden form for historier fra Tønder. Nu bliver det uvæsentlige pludselig væsentlig. Det lykkes hvert år, at finde frem til interessante mennesker. Ja man finder sågar gamle tøndringer i udlandet som New Zealand, USA, Canada m.m.

Mange overraskelser

Tidsperioden er i sagens natur selvfølgelig begrænset, og nogle af historierne ligner hinanden. Men overraskelser er der mange af. Vi har alle vores måde, at fortælle vores erindringer på.

Burde lave en hjemmeside

Godt nok har Lokalhistorisk Forening i Tønder forbavsende mange medlemmer, men mange af disse historier har fortjent en større udbredelse. Måske burde man lave en hjemmeside
med disse erindringer. 12 gange har man nu udgivet disse hæfter. Min fars drengestreger figurer også i en af dem. Det er pragtfuld læsning, og giver en hel anden indfaldsvinkel til Tønders
historie. Man er ikke bundet til forskernes stive stil. Her er plads til kreative udlægninger og overraskende konklusioner.

Meld dig ind

Det er altid en god ide, at melde sig ind i den lokale historiske forening. Her gives der nye muligheder i form af andre udgivelser og interessante foredrag. Det må i grunden være en kæmpe opgave for foreningen i Tønder, at blive ved med at udgive disse hæfter, der også er i en forbavsende god kvalitet. Hvordan det økonomisk kan løbe rundt er også et godt spørgsmål.

Guldgrube for slægtsforskere

Hvor mange af disse hæfter, der stadig kan fås vides ikke. Men selv i antikvariater her i København er det lykkedes at få fat i nogle af dem. For eftertiden er disse erindringer guld værd. Og det må det også være for slægtsforskere, der søger deres rødder i Tønder og omegn.

Carstensgade oversvømmet

Kigger jeg på de navne, der beretter om deres barndomsminder i Tønder, kan jeg foruden min far, genkende mange andre navne. Nu vil det være forkert at fremhæve nogle artikler frem for andre. Men det interessante ved hæfterne er også de mange fotos. I det nyeste nummer kan man opleve den berømte mælkehandler og brandmand, Toft Jensen stå på Carstensgade og sælge mælk iført gummistøvler. Carstensgade var oversømmet, som følge af et digebrud ved Jernbanebroen i foråret 1942.

Jens, kan ikke den lille tabel

Og så skulle DSB – medarbejdere dengang lære morsealfabetet for at kunne kommunikere. Erling Brahm fra Statsseminariets Øvelsesskole skrev til Otto Høyer fra Statsskolen:

• Jens kan ikke den lille tabel

Otto Høyer svarede:

• Så lær ham den

De to havde ikke det bedste forhold til hinanden.

Minder fra Tønder Friluftsbad

En lille beretning fra Tønder Friluftsbad med Anni og Aaage Snabe vækker dejlige minder. Det gør det også, når der tales om Støvle – øl i Aventoft.. Sådan kunne vi blive ved. Men læs
selv de mange erindringer. Her er en fortegnelse over alle historier i de 12 Tønder – Erindringer.

Tønder – Erindringer 1:

Adolf Scneider: Drengeårene i Viddingherredsgade

Siegfred Sørensen: Barndomsårene på fattiggården, Gørrismark

Jacob Holt: Barndommen på Grippenfeldt

Vilhelm Linnet: En Tønderdrengs barndom og ungdom

Dagny Dinesen: Barndomsminder fra Ribe og Tønder

Albert Gerlach: En dreng opvokset å æ Svinmærken

Jacob Stork: Vajsenhusbarn i Tønder

Karl H. Brodersen: Min barndom i Tønder i tyverne

Christian Thomsen: Barne – og ungdomsminder fra Tønder

Sophie Petersen: Barndomsårene i Slotsgade (nu Frigrunden)

Tønder – Erindringer 2:

Hanna Toldshøj, Højer: Barndomsdage i Tønder

Andreas Bruhn, Niebüll: Min barndom i Søndergade i Tønder

Schultz: Dagligdagen som chauffør

Christiane Posselt: Min barndom på gården, Sydfeldt

Jens Fr. Martensen, Frederiksberg: Min barndom i Sæd

Irma Petersen: Min barndomsgade – Richtsensgade

Marinus Petersen: Selv for en bager er livet ikke….

Viggo Møballe: Tønder indvier sit nye friluftsbad

Mina Kruse: Et besøg hos Tønders ældste indbygger

Tønder – Erindringer 3:

Hans L. Wilhelmsen: DSB – engang byens største arbejdsplads

Anton Johansen: De blå grænsegendarmer

Jens Albæk, Haderslev: Min barndoms – og ungdomsår i marsken

Hans Peter Christiansen: Familien med benzin i blodet

Erik Lützen, Ballerup: Hvad der dog skete i Popsensgade.

Elly Sørensen: Barndommen på Skibbroen

Johan Muusman Lassen, Tinglev: Æ kloksmæj fra Tingle

Andreas Franz Roost: Smedelærling i de gode gamle dage

Tønder– Erindringer 4:

Carl Chr. Kirchgässner, Esbjerg: Barne – og ungdomsår omkring Vidåen

Ulla Kirchheiner: Vi flyttede – flyttede – og flyttede igen.

Marius Stendahl: Tiden på Tønder kaserne

Else Marie Posselt: dejlige minder fra min barn – og ungdom

Marie Henriksen, Møgeltønder: Barndommen i Lyst.

Heine Paulsen: Faldt i søvn og overnattede i kirken

Bodil Damskjær, Snapsborg, Norge: Erindringer fra krigsårene i Tønder.

Eilif Petersen, Løgumkloster: En dagligdag på Tønder Mejeri

Lidt om hvad der skete i året, der gik i Tønder

Tønder – Erindringer 5:

Marie Callesen: Sygeplejeelev på Tønder sygehus

Chr. Schwennesen, Højbjerg: Min barndom i Vestergade i Tønder

Alfred Jensen, Møgeltønder: Den lille grænsehandel ved Lægan

Hanne Skriver: 14 børn – men ikke én for meget

Adolf Langmaack, Abild: Tiderne skifter, gammelt må vige for nyt

Carl Georg Johannsen: Den gamle sportsplads på Ribelandevej

Inger Marie Poulsen: Det er noget i luften, jeg ved ikke hvad

Elene Lange, Hvidovre: Franz Langes gartneri i Allégade

Willi Petersen, Bagsværd: Nede på
markedspladsen

Tønder – Erindringer 6:

Hanne Friis, Sæd: Mismoskwost – hvad er det?

Thomas Wind: Fra min tid som kommunal ansat

Jens H. Ibsen: Eksportstaldene i Viddingherredsgade

Tinne Sørensen, Kolding: Min barndom å æ Blæch

Søren ”Søgge” Nielsen: Skomagerlærling brændte kassebog

Arne Fischer: Koloniallærling i 1950’erne

Hermann Heil, Aabenraa: Fut å æ skraldedam

Tønder – Erindringer 7:

Thomas Hansen, Abild: Minder fra kirkekroen

Hans S. Marcussen, Møgeltønder: Min barndom og ungdom i Møgeltønder

Kirsten J. Bonefeld, Sydals: En familie- krønike fra Tønder 1940 – 1976

Fritz W. Tygsen, Ubjerg: fra landsbyen Ubjerg

Lilly Refslund, Tønder: Æ Laube

Flemming S. Pedersen, Hårby: Frodes sønderjyske barndom

Viggo Møballe: Morgentur i Tønder

Tønder
– Erindringer 8:

Ellen Margrethe Husum, Aabenraa: Spredte indtryk fra min Tøndertid

Holger Robert Petersen, Gråsten: Drengen fra Smedegade

Elly Lund, Hobro: Hvordan det var, at være elev

Jørgen Olsen, Slagelse: Min have på 2. sal

Johanne Stein, Århus: Familien Stein’ s Tivoli

Alfred Hansen, Abild: Tørveproduktion i Sølsted Mose

Viggo Balling Nielsen: Musik skal der til

Traute Christensen: En ”Dralle” pige

Tønder – Erindringer 9:

Asger Andersen: Fiskerbyen Aventoft

Jan Glenstrup, Hjørring: Barndommen tur – retur

Geo Leick: Drenge – og teenagerår i 1930’erne og 1940’erne i Lydersholm og Grøngårdsområdet

Karl August Bahr, Gentofte: Fra røgterdreng i Marsken til grosserer i København

Niel Chr. Oesen, Ravsted: Gallehus Skov var min barndoms legeplads

Anne Katrine Pørksen: Min tid med Vestre Børnehave

Tønder – Erindringer 10

Inger Lis Andresen: Mit arbejdsliv på dommerkontoret

Karl Nissen: Fodtøj i Tønder gennem 99 år

Aksel Sønninchsen: Lidt om min barndom i Lille Emmerske

Frieda Lassen: Julen som jeg husker den hjemme i Sølsted Kro i 1920’erne

Finn Kristensen, Lynge: Bankelev i Tønder i 1954

Arne Fischer: Guldsmed Ernst Fischers virke i Tønder fra 1910 til 1952

Aage Schultz, Hillerød: Tønder – da jeg var barn

Tønder
– Erindringer 11:

Sigismund Gjelstrup Heron, Bagsværd: Brandinspektør i Tønder

Christine Nissen: Fra høkerdreng til radiohandler

Axel Thomsen, Møgeltønder: Fra sogneråd til kommunalbestyrelse

Viggo Balling Nielsen: Ludwig ferle – en kurvemager i Tønder

Svend Møballe, Risskov: Erindringer fra et historisk fag

Hans Andersen, Hvide Sande: Drengeår i Tønder

Julie Friis, Løgumkloster: Barndoms – og ungdomserindringer fra Tønder

Tønder
– Erindringer 12:

Anne Botilla Nissen: Krønike om en gård i Korntved og dens familie

Jes Christensen: DSB og jernbanen i blodet over 48 år

Christian Clausen, Møgeltønder: Fra Toghalle i Møgeltønder til Tønder storkommune

Historier fra Abild

Harry Petersen, Abild: Fra barndom i Tønder til voksenliv i Canada

Henrik Høyer, Leamington, Canada: Blå gendarm og toldbetjent ved den dansk/tyske grænse

• Siden denne artikel er skrevet, er der kommet adskillige flere Tønder – Erindringer

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• Diverse titler er omtalt i artiklen

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler heraf 283 artikler fra Tønder

 

Redigeret 19.09.2021