Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

En villa i Kollund

August 23, 2013

Under søgning efter facts til vores sidste bog støder støder vi på denne villa. Men også under research af en mordsag fra Padborg, som de danske myndigheder forsøger at skjule fører et spor til denne villa, der var stillet til rådighed for Werner Best. Men det som medierne ikke interesserede sig for, var, at allerede i 1941 sørgede den danske regering for at besættelsesmagten
havde råderet over to villaer i Kollund. Har var på et tidspunkt ansat en gartner, som med sin baggrund sørgede for at englænderne vidste besked. Denne gartner blev skudt af den lokale modstandsbevægelse.

VI HAR FÅET NYE MEDDELELSER, DERFOR HAR VI LAVET EN EFTERFØLGER TIL DENNE ARTIKEL. OG SÅ HAR VI OGSÅ SAMLET ENDNU MERE I EN TREDJE ARTIKEL, DER HEDDER “To villaer i Kollund Østerskov”. OG EFTER BESÆTTELSEN VAR DET SÅ EFTERRETNINGSTJENESTEN, DER OVERTOG DE TO VILLAER.  – Denne artikel oprindelig udgivet den 23. august 2013 

 

En villa med interessante historier

Ja den villa vi her skal tale om, er vi stødt på to gange. Første gang i forbindelse med anmeldelse af en pragtfuld bog om Werner Best, og anden gang i forbindelse med en mordsag i Padborg. Den ene villa Villa Olinda var bygget af den meget initiativrige Chr. Anton.

 

Werner Best havde råderet

Villaen hed Villa Olinda, og den havde Werner Best råderet over fra efteråret 1944. Og villaen Lola eller Lona var lejet til personalet.

 

Den danske regering stillede villaerne til rådighed

Ja faktisk havde topnazister råderet over villaerne fra 1941, da det var den danske regering, der beslaglagde de to villaer, og stillede dem til rådighed for besættelsesmagten. Det var Det Tyske Mindretal, der stillede forslaget. Og villaerne lå dengang i første række. Men dette interesserede ikke datidens medier. I stedet kunne man i datidens tone, den 29. maj 1945 i Sønderjyden i stedet læse:

  • Hvad Dr. Best havde gemt i Villaer ved Kollund

 

  • 300 Flasker gammel Spiritus, handsker, Cigarer og Tusinder Cigaretter beslaglagt.Der har været visse Forlydender fremme om, at der i de to Villaer \”Lola\” og \”Olinda\”
  • i Kollund Østerskov, der i Efteraaret blev rekvireret som Sommerbolig til Dr. Best og hans nærmeste Medarbejdere skulde findes et stort Lager af værdifulde Varer. I den anledning har Mænd fra Det danske Grænsekorps, nemlig Kaptajn E. Westergaard, Kaptajn Helege Jensen og Vagtmester Dahl, bistaaet af to Embedsmænd fra Toldvæsenet i Padborg, Tannebeck og Rasmussen, foretaget et nærmere Eftersyn, der blev særdeles udbytterigt. Der fandtes et mægtigt Langer af u-banderolerede Varer, formentlig røvet fra et Frilager.

 

  • Det var Sager, der fik et almindeligt Menneske, der har levet i Surrogaternes og Papircigarernes Tid, til at blegne. Der var cirka 300 Flasker Spirituosa, fine ting af original Scotch Whisky til Hennesey – Napoleon med fem Stjerner, i Hundredvis af Cigarer og Tusinder af Cigaretter af Mærker, som vi næsten har glemt eksisterer. Endvidere var der Strassburger – Leverpostej, original Krydderier af enhver Art og mange andre fine Sager. Hele Lageret blev paa Lastbiler ført til Toldboden i Padborg, hvor Toldpersonalet nu med Hjertebanken er ved at indregistrere Dr. Best’s Røvergods.

 

Og tonen var bestemt ikke anderledes i Dybbølposten:

  • Dr. Bests Tilflugtssted i Kollund
  • Der blev fundet 300 Flasker Spiritus

 

  • De to Villaer Olinda og Lona i Kollund ejedes af Dr. Best og var beregnet som en Slags sidste Tilflugtssted, havde Dr. Best ogsaa sørget for et Beredskabslager. Det blev opdaget, at en Pige som endnu opholder sig paa Olinda. ofte var i løftet Stemning, og i Gaar foretog Toldvæsenet en Undersøgelse af lageret, og den blev lønnende.
  • Man fandt ikke mindre end ca. 300 Flasker Spiritus af forskellig Slags allerfineste kvalitet, og Spiritus’en saavel som en Mængde Rygevarer viste, at Dr. Best ikke altid holdt sig til da Vaterland, men at han godt kunne lide saavel engelske som franske Sager, og af Rygevarer var der saaledes foruden store Partier importerede Cigarer \”Simon Artz\” og \”Pfillip Morris\”. Cigaretter, \”Old English Tobak\” og Lignende. Alle Varer var u-banderolerede. Toldvæsnet beslaglagde hele Lageret.

 

Var alt stjålet?

Det lyder som om det hele var stjålet, men mon ikke de lokale købmænd var glad for kunderne i Villa Olinda og Lona? Åbenbart kendte de danske myndigheder ikke til overlevelseslageret. Men det gjorde englænderne antagelig, og hvorfor gjorde de så det? Jo, der var ansat en gartner. Og denne gartner blev brutalt myrdet af den lokale modstandsbevægelse. Sikkert ikke fordi,
han var gartner hos Werner Best,

 

Gartneren, der vidste meget

Officielt blev gartneren dræbt under flugtforsøg over grænsen. Men det har vi alt sammen tidligere modbevist. Navnet på gartneren var nemlig Asmus Jensen. Han fungerede som spion for
englænderne og rapporterede til SOE’ s afdeling i Hamborg. De sønderjyske politimestre opfandt en løgnehistorie for at dække over modstandsfolkene i Padborg. Englænderne truede med at komme og hente de fem modstandsfolk, der havde likvideret Asmus Jensen. Men alt det kan du læse i mange andre artikler og i vores bog.

 

Asmus Jensen arbejde for Antons svoger

Antons svoger havde en bagerforretning i Flensborg, og her arbejdede Asmus Jensen. Om det er her igennem han har fået jobbet, eller fordi han havde hørt i omegnen, at i Kollund var der top – nazister i to villaer. Måske havde han spurgt, om de manglede en gartner. Asmus Jensen var en interessant mand for englænderne. Før 1943 kom han med i forbindelse med den engelske efterretningstjeneste i Hamborg.

Fik englænderne informationer om livet i villaerne af Asmus Jensen?

 

Bygget i år 1900

Vi arbejder selvfølgelig videre i sagen, men følger nogle andre spor, da der er blevet lukket for os af de officielle kanaler. Vi arbejder selvfølgelig også videre af andre veje, for at få klargjort, hvorfor den danske regering, bøjede sig for Det Tyske Mindretal for at to villaer skulle frigives til besættelsesmagten, så de kunne holde ferie her. Måske er det bare ejerne, der har givet nazisterne lov til at bruge  husene.

 

Men Villa Olinda har også en anden historie.

Villaen blev som skrevet opført af Chr. Anton omkring år 1900. Den var på 110 m2. Og ofte, efter Best var på besøg så man også Dyrlæge Møller i villaen. Og rygter vil vide, at også Scavenius indfandt sig her.

 

Hilde Best og villaen

I krigens sidste tid bragte Hilde Best familiens vigtigste ejendele til villaen. Selv opholdt hun sig i Grabow i vintermånederne 1944/45. Ved krigens afslutning blev hun anholdt og i første omgang anbragt i flygtningelejren i Oksbøl sammen med hendes børn. Senere blev de overført til Fitting -lejren.

Det lykkedes for Hilde Best, at få et ønske opfyldt, at se villaen i Kollund. Hun har senere fortalt, at hvis ikke det var politiet, der havde taget alt i huset, så var det
modstandsbevægelsen, der havde taget effekter som souvenirs. Den 22. april 1947 er interneringen slut for Hilde Best. I Padborg står hendes veninde Dyrlæge Møllers kone, Mimi Møller og følger hende det sidste stykke vej over grænsen.

 

Gråsten Maskinfabrik

Familien Anton oprettede et Eisengieserei i 1865 i Gråsten. Det blev senere til Gråsten Maskinfabrik.

 

Dårlig behandlet af de danske myndigheder

I 1920 flytter virksomheden til Flensborg. Anton følte sig dårlig behandlet af de danske myndigheder. Først etablerede man sig i Schillerstrasse. Virksomheden havde succes med bygning af høj teknologiske maskiner. Blandt andet fremstillede man møbelmaskiner. Ligeledes blev Anton nægtet at kunne bo i sin bolig i Kollund af de danske myndigheder. Senere fik han dog tilladelse til at bruge villaen som sommerhus.

Virksomheden flyttede flere gange, og har i dag en stor afdeling ved City Grossmarkt. Ingen af sønnerne ville overtage firmaet, men man betingede sig ved salget, at firmaet skulle forblive at hedde Anton und Söhne. I dag har firmaet i alt 12.000 ansatte med afdelinger forskellige steder i verden.

 

Det gik ikke så godt i Gråsten

I Gråsten forsøgte man i 1922 at føre virksomheden videre. Men det lykkedes ikke rigtig. Virksomheden blev solgt et par gange, og til sidst endte det i et konkurs. Resterne blev overtaget af et firma i nærheden af Hovslund.

Og i Kollund blev villaen i 1961 solgt og ombygget. Vi vender senere tilbage.

 

Kilde:

  • Kurt Jensen
  • Sønderjyden
  • Dybbølposten
  • Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet

Hvid du vil vide mere: 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
  • Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler): 
  • Mord i Padborg 1 – 4
  • En villa i Kollund – endnu mere
  • To skæbner i Kiskelund

 

  • Under Sønderjylland(207 artikler): 
  • De mystiske mord ved grænsen 1-2

 

  • Under Besættelsestiden (før/Under/Efter) (362 artikler): 
  • I Kollund Østerskov lå to villaer

 

  • Under Grænsen er overskredet (6 artikler)
  • Forord (1)
  • Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
  • Var det et hævnmotiv?
  • Asmus Jensen  – et mord efter 5. maj 1945 (opdateret sept. 2021)

Redigeret 15 – 10 – 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov