Vi skal høre, hvordan Peter
fra Skovlund holdt op med at ryge. Så var der Morlil, der altid
var ude at tigge punch. Og så havde de hele to Oldermænd i Frøslev,
og en af dem smed æ stok væk i fuld tilstand. Man havde det sjovt
Mortensaften i Frøslev, da gav byen 15 kander brændevin
og en halv tønde øl

 

Landsbyerne lå tæt 

De små landsbyer
vest for Flensborg lå tæt langs vejene. Man
vidste næsten ikke, hvilken by, man befandt sig i. Det drejede sig
om Ladelund, Bramsted, Vesby,
Medelby, Ellund og Hanved.

 

Bymændene holdt øje

De
enkelte landsbyer udgjorde et sluttet lav. Man levede efter visse bestemmelser.
Bymændene skulle se til, at lovene blev overholdt. Bylavet blev leddet
af en byfoged. Når han ville meddele byen noget, kaldte han bymændene
sammen til sankelsen (bystævnet). Til det formål havde han medtaget en bystok (æ Stok, æ Naferstok, æ Tingvol, Budstikken,
æ Brøwstok).

 

To oldermænd
i Frøslev

I Frøslev blev byfogeden også kaldt Oldermand. Og tænk, af dem var der
to i landsbyen. De udnævnte deres efterfølgere – en ældre og en yngre.
Og det skete Mortensdag.

Den
ældre førte regnskabet. Og den yngre havde byens stokke, som han sendte
rundt, når dette ønskedes af kommuneforstanderen.

Bymændene
fra Frøslevs 36 gårde mødtes til forsamling
i et hus, som før 1920 var Sprøjtehus.

Senere
mødtes man på kroen, hvor digteren Karsten Thomsen var ejer.

 

Masser
af brændevin til Mortensaften

Den
yngre oldermand, der skulle sende stokkene
rundt, én ad hver gadeside, skulle også sørge for at mødestedet
var åben, inden stokkene  vendte tilbage og folk mødte til forsamling.
Havde han ikke sørget for det hele, blev han idømt en bøde. For bøden
blev der sat en streg på bjælken, og regnestykket blev gjort op Mortensdag. Der blev også givet bøde
for kreaturskade, og der blev betalt tyrepenge.

Af
byens kasse blev der givet 15 kander brændevin og en halv tønde øl
samt tobak. Før i tiden begyndte gildet om morgenen, senere startede
man om middagen. Man gik dog hjem til sig selv og spiste måltiderne.

 

Bystokken

Bystokken
var af jern med ringe, hvori bekendtgørelsen blev bundet. Bekendtgørelsen
var forfattet både på tysk og dansk. Blandt andet stod der i
en bekendtgørelse, at den internationale kommissions grænseregulering
var i gang. Og det var en advarsel om, at man ikke
måtte genere disse arbejdere.

 

Stokken
var 30 cm lang. De blev på et tidspunkt opbevaret hos købmand Peder Møller i Frøslev. Engang blev stokken borte.
Så blev der lavet to nye stokke. Men de gamle blev fundet i en mødding,
hvor man mente, at oldermanden selv havde tabt dem, da han
var fuld efter sammenkomsten. De to gamle stokke kom da til Ellund by.

 

Stokken
gik rundt

Oldermændene
havde snekastning og markskade erstatning under sig.

Til
gildet, Mortensdag kom kvinderne ikke med før
i de senere år, da regnskabet havde mistet sin betydning, og sammenkomsten
blev lavet om til en almindelig fest.

 

Æ
stok gik rundt ad æ by. Og det er sket, at stokken
er gået byen rundt på 20 minutter, men det kunne også vare en hel
stuhn (time) at få den sendt fra gård til gård. Nye mænd havde svært
ved at kende stokkens rette vej.

 

Byhyrden

Ude
på markerne havde man en byhyrde, der passede kvæget i løsdrift.
Han havde i Valsbøl embedsbolig i æ Hihrhus. Til dette hus hørte et engstykke, æ Hiheng. Hyrden fik også hver søndag,
mælken fra elle byens køer.

 

Senere
var det hyrdedrengen, der afløste. Han passede kreaturerne på den
enkelte gårds mark. Det var så markmanden, der havde opsyn med hyrdedrengene.

Var
det et kreatur, der var løbet ind på en ulovlig grund, og markmanden noterede dette eller fangede
dyret, fik han betaling, Skjøtpæng.

 

Markmanden

Gennem
sommeren lønnedes han med fri kost samt en vis sum i rede penge. Markmanden var ofte en gammel mand fra æ armhus. Hyrdedrengene skulle vogte sig for ham,
da han jo var deres overordnede.

I
1920 meddelte gårdejer Boy Jensen Frøslev, at markmanden her, da havde været i sit
embede i 28 år. Han skulle se efter, at det løstgående kvæg i løkkerne,
de indhegnede marker, ikke brød ud og gik i kornet.

 

Hyrderne

I
1926 meddelte gårdejer Chr. P. Tychsen, Skovlund følgende om hyrderne:

 

–
Hirerne havde hver et sajthus at sidde i. De havde kun at avre køerne,
og de havde brød med til hele dagen. Tjenestefolkene havde en klobbert
(tejne) med til marks, hirerne en taske.

Ude
på de store, åbne marker mod vest kunne man navnlig i forsommeren,
se store flokke af stude blive drevet ad den gamle studevej. Og her havde hyrdedrengene
travlt.

 

Carsten Hansen fra Bramstedt

Der
er mange sjove historier fra den tid. En af dem handler om Carsten Hansen i Bramsted. Engang kørte han fuld hjem
midt om natten. han endte ude i en mose, og stod i vand til halsen.
Han råbte om hjælp, og da han blev reddet udbrød han:

 

–
Da had æ Djævlen bræk me snart begyndt å bæj.

 

Otte dage efter, at han blev gift, fik hans kone en
søn. manden meddelte dette til præsten, der udbrød: Det var da meget sørgeligt.

Nej, svarede Carsten, Det æ it sørhle,
for dæ æ en rask knajt.

 

En punch
til Maarlel (morlil)

Anders
Jyllænders svigermor strejfede om fra
sted til sted i Ladelund – egnen. Hun kom og sagde: Har I ikke en punch til maarlel
(morlil).

Hun
hjalp folkene med tørvene om sommeren. Når hun havde været en tid
i en gård, tog hun sin bylt på nakken og vandrede videre. Hun
var uagtet sit omstrejfende liv, altid ren
og pæn. Men det kunne jo hænde, hvis hun havde fået for mange punche,
at hun lagde sig i langs vejen og sov.

Kom
gendarmen så forbi, kunne det hænde, han trak af med hende. Men
når de var gået lidt, bad hun gendarmen om at gå lidt forud, og så satte hun sig ned i naturligt
ærinde.

Engang
kom hun og gendarmen forbi en flok unge karle i Agtrup. Da hun gentog overnævnte
handling, grinte karlene. Det var ikke morsomt for gendarmen, men det
rørte ikke maarlel.

 

Peter
Børker fra Skovlund

For
mange år siden, boede der i Skovlund en mand, der blev kaldt Peter Børker. Det var ikke hans rigtige
navn, måske havde hans far været bødker. Han røg pibe, men da tobakken
var dyr, gik han hver aften til bys med sin pibe. Det lykkedes
han hver aften, at ryge 3 – 4 piber tobak. For at vende Peter af med at ryge så meget,
blandede hans nabo en lille tut safran i tobakken, næste, Peter Børker kom forbi. Det var efter
samråd og anbefaling fra høkeren. Og han var også selv til stede,
da Peter næste gang, kom forbi.

 

Pludselig
skulle Peter hjem midt i gang med den
anden pibe tobak. Han løb alt, hvad han kunne. Langt nåede han ikke,
så satte han sig ned, og måtte ofre i begge ender.

Omsider
troede han, at nu var han klar til at gå hjem. Men snart måtte han atter sætte sig ned, og det samme gentog
sig.

Men
sagen fik dog en lykkelig af slutning, for Peter Børker tog aldrig sin pibe med igen, når han gik til bys.

 

Kilde: Se

–
Litteratur Padborg/Kruså/Bov

 

Hvis
du vil vide mere: Om Frøslev:

–
Frøslev – dengang Sønderjyllands største
landsby

–
Kolonisthusene ved Frøslev

–
De første mennesker i Bov

–
Ligvognen fra Frøslev