En ulykke på Nordbanen
Foredrag Nørrebrohallen den 18.06.2023, Det var en smuk sommerdag den 11. juli 1897. En ulykke kommer sjældent alene. Togdriften blev ramt resten af dagen. Han blev en af hovedpersonerne. Kørte toget for hurtigt? Trafikassistentens vidneudsagn. Socialdemokrater på tur. Et hjælpetog med flere journalister end læger. Hvem havde ansvaret? Statsbanerne mente at vakuumbremserne fungerede. Lokomotivfører fyret – uden pension. Der er jo en rød lygte. Retten tog ikke hensyn til, at der tidligere havde været problemer med bremserne. Skærpet dom i Landsretten til 6 måneders fængsel. Lokomotivføreren følte sig som offer for manglende sikkerhed.
En smuk sommerdag
Det var en smuk sommerdag den 11. juli 1897. Der var væddeløb på Eremitagen. Mange mennesker skulle i skoven eller på landet. Alle ”Samfærdselsmidler” var taget i brug og alle ”Jernbanetog” var fyldt op. En journalist oplevede en af de største katastrofer, hvis ikke den allerstørste i Dansk Jernbanehistorie:
- Pludselig fik jeg Øje paa Iltoget som kom ned ad Bakken fra Holte og vakte min Opmærksomhed et Øjeblik. Det nærmede sig hurtigt, men jeg blev optaget af noget andet. Kort efter kom jeg atter til at se på Iltoget.
- Det var nu meget tæt ved og havde tilsyneladende fuld Fart paa. Det saa virkelig ud til, at have samme Spor som det holdende Tog. Rent uvilkaarligt fik jeg en fornemmelse af Ubehag, Nu var det kun faa Meter mellem de to Tog. Et forfærdeligt Brag lød ud over pladsen
Resultatet blev 40 omkommende og mere end hundrede sårede.
Der kom senere to store ulykker ved Bramminge i 1913 og Vigerslev i 1919 har været med til at justere sikkerheden i jernbanedriften.
En ulykke kommer sjældent alene
Allerede fra morgenstunden var det klart, at der blev en travl dag på de sjællandske jernbaner. På de københavnske banegårde var sporene fyldt med de tog, som i løbet af morgenen og formiddagen skulle sendes ud til alle afkroge af Sjælland. En af de første tog, som skulle afgå vest på, var Tog 43. 20 vogne var klar til at tage imod de rejsende. Men ak en ulykke kommer sjældent alene. Pludselig blev sporskiftet ved en fejl omstillet under toget, så rangerlokomotivet under den forreste vogn blev afsporet.
Togdriften ramt resten af dagen
Togene fra Nordbanen blev i den grad påvirket af dette uheld fra morgenstunden. Alle tog på Vest-banen skulle nu passere Nord – og Klampenborgs togveje.
Nu begyndte tog at hobe sig op både i København og på stationerne Frederiksberg og Nørrebro. Stationsforstander Skovsted havde rigeligt at gøre med at få ekspederet toggangen på Sjælland på den mest effektfulde måde resten af dagen.
Men ingen tog måtte aflyses. Heller ikke en længere fastlagt prøvekørsel på Kystbanen mellem København og Helsingør.
Han blev en af hovedpersonerne
En af de jernbanemænd, der passerede det afsporede og væltede tog inde på Københavns Hovedstation var lokomotivfører Carl Peter Valdemar Hansen. Han skulle blive den mest omtalte person i Danmarks værste jernbaneulykke. Carl Hansen blev blandt kollegaerne kaldt Pariser-Hansen, fordi han i sin ungdom havde arbejdet 11 måneder på en symaskinefabrik i Paris. Han var født ind i en jernbanefamilie.
Et dubleringstog
Han blev kommanderet til ved 17 – tiden til at køre et ekstratog til Helsingør og returnere det til København samme aften. Aftentoget var et dubleringstog for det ordinære aftentog fra Helsingør til København. I køreplanen havde det betegnelsen Tog 834.
Der var mange mennesker på mellemstationerne mod København. Navnlig i Holte var det en del rejsende, der ikke var kommet med det foregående Holtetog mod København.
De rejsende ville absolut ind i de tomme vogne forrest i toget. Men da det var plads længere nede i toget, lod konduktør Petersen de forreste vogne aflåse.
Kørte toget for hurtig?
Stationsforstander Knudsen var til stede på perronen i Lyngby, da Helsingør – toget passerede forbi. Han bemærkede senere at det var påfaldende, at toget kørte langt stærkere, end det egentlig må, når det kørte forbi en station.
Men andre kilder nævner dog, at Helsingør-toget standsede i Lyngby for at tage rejsende med.
Forsinkelserne for det forangående Tog 36 fortsatte på vej ind mod København. Egentlig skulle Holte-toget være ankommet allerede 23.03. Men viserne på stationsuret passerede netop 23.24, da toget rullede ind på perronen.
Trafikassistent
Trafikassistent Ely Stenberg har senere erklæret:
- Jeg stod netop rede til at afgive Afgangssignal, da iltoget kom oppe paa Bakken foran Stationen. Jeg hørte, Vakuums-Bremsen blev anvendt. Om den virkede, ved jeg ikke, men jeg tror det. Desuden forekom det mig, at Lokomotivføreren gav Kontradamp. At Vakuums – Bremsen har virket sluttede jeg deraf, at hvid det ikke havde været Tilfældet, ville Skaden blevet langt større.
- Hvis et Iltog i fuld Fart stødte mod et stilleholdene Tog vilde det være gøre ganske anderledes Ravage.
- Men – Dampuhyret nærmede sig, og i et nu var Sammenstødet sket! Det er det forfærdeligste Øjeblik, jeg nogensinde har oplevet.
- Hvinende Skrig og bedende Bønner om Hjælp lød i mine Øren, og da jeg havde tøvet nogle faa Sekunder, løb jeg ind paa Kontoret og telegraferede hjælp fra Hellerup og Lyngby. Hele Tiden stod den Tanke for mig:
- Var det din Skyld, var Alt i Orden.
Socialdemokrater på tur
Socialdemokratiets 13. Kreds befandt sig foran i Holte – toget. Feststemningen blev afløst af sorg og rædsel:
- Vi saae Folk kravle ud af de sønderknuste Kupeer, saavel Frelste som Saarede. Mange af dem kastede sig ned paa Stationens Platform, idet de udstødte høje Skrig og skærende Hvin, og samtidig hørte vi inde fra Vognruinerne Rollen og Jamren, der trængte os til Marv og Ben. Fra dette tumlede vi ind i Ventesalene.
Antallet af omkomne, døende og svært kvæstede var stort. Ved sammenstødet havde Helsingørtogets lokomotiv pløjet sig igennem de fire bagerste vogne i Holte – toget og var selv landet oven på en af en af passagervognene, der var knust til pindebrænde.
Der manglede læger
Man var begyndt at tage de lemlæstede frem af vragene. Det værste var mangel på læger. I over en time måtte en enlig læge sammen med to medicinske studenter forsøge at gøre alt det de kunne.
Folk fra de uskadte vogne hjalp til med redningsarbejdet. De mange omkomne blev i første omgang lagt ved siden af hinanden ude på perronen, ligesom de også blev bragt ind i ventesale og på stationskontoret sammen med flere af de kvæstede.
Et hjælpetog
Rygtet om den store ulykke i Gentofte spredte sig som en ildstorm via telegrafen. Det varede ikke længe før de københavnske journalister hastede mod Gentofte. Nogle af dem tog med hjælpetoget. Toget stoppede i Hellerup, hvor pionerer fra kasernen i Hellerup kom løbende. Det var et frygteligt syn, der mødte dem i mørket på Gentofte Station.
Ulykken blev det store samtaleemne. Allerede ved 6-tiden om morgenen var prins Valdemar og prinsesse Marie mødt op. Ifølge bladet København var hun mødt op i ”en tarvelig Morgendragt”.
Hovedparten af de omkommende var deltagere fra Socialdemokratiets sommerfest og ansatte fra Magasin du Nord.
Hvem havde ansvaret?
Interessen samlede sig hurtigt om, hvem der havde ansvaret for ulykken. Var det statsbaneledelsen eller lokomotivfører Carl Hansen, som havde ført Helsingør-toget. Han påstod, at da han så det røde lys, gjorde han brug af Vakuumbremsen. Konduktør Andersen nåede aldrig at få drejet på skruebremsen før ulykken indtraf.
Birkedommer Oldenburg kom til at stå i spidsen for undersøgelsen. Der blev foretaget mange prøvekørsler mellem Lyngby og Gentofte.
Statsbanerne mente, at vakuumbremserne havde fungeret
Statsbanernes generaldirektorat var ikke i tvivl. De mente, at vakuumbremserne havde fungeret. En anonym statsbaneembedsmand udtalte til Aftenbladets Journalist:
- Manden havde kjørt som som en Gal og hverken brudt sig om Faren eller Signalerne.
Lokomotivfører – fyret uden pension
Statsbanerne mistænkte fyrbøderen og lokomotivføreren i at samordne deres forklaringer.
Den 9. august 1897 fremsendte generaldirektoratet et brev til lokomotivfører Carl Hansen, hvori de meddelte ham, at direktoratet på grund af hans:
- Udviste Pligtforsømmelse, der forvoldte Jernbaneulykken ved Gentofte
havde afskediget ham uden pension. Allerede den 13. juli 1897 var både fyrbøder og lokomotivfører midlertidig fritaget for tjeneste.
Der er jo en rød lygte
Under retsmødet forklarede fyrbøder Søren Knudsen, at han i sekunder inden ulykken havde hørt lokomotivføreren udbryde:
- Der er jo rød Lygte
Carl Hansen havde i det samme taget fat i grebet om vakuumbremsen uden at det skete noget.
Der var ikke taget hensyn til tidligere ulykker
I oktober 1897 blev lokomotivfører Hansen idømt fængsel i fire måneder. Dertil kom at han skulle udrede statsbanernes udgifter i forbindelse med ulykken, der blandt andet dækkede de materielle skader, fjernelse af blodpletter i ventesale og kontorer i Gentofte samt udskiftning af perronplanker på stationen
Ved afsigelse af dommen blev der ikke taget hensyn til tidligere uheld, hvor denne bremse havde svigtet. Dommeren mente simpelthen, at lokomotivføreren havde overset den røde lampe.
Skærpet til seks måners fængsel
Dommen blev anket til Den kongelige Landsover – og Hof og Stads-ret. Her blev straffen den 20. september 1898 skærpet til seks måneders fængsel. Sagen gik videre til Højesteret. Her mente man, at der ikke var fremkommet nye oplysninger.
Løsladt efter kongelig resolution
Den 22. juni 1899 lukkede fængselsporten sig bag Carl Hansen. Men allerede den 24. oktober 1899 blev der udstedt en kongelig resolution om frigivelse af den forhenværende lokomotivfører. To dage senere var Carl Hansen atter ude i friheden.
Offer for manglende sikkerhed?
I fængslet havde Carl Hansen haft tid til at nedskrive sin biografi, hvor han gav udtryk for, at han gruede for sin fremtid og håbede at hans ulykkestid var forbi. Gennem livet bevarede han dog opfattelse af, at han var blevet et offer på grund af et sikkerhedssystem, der ikke fungerede.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- tidsskrift.dk
- Jernbanehistorie – Jernbanernes Teknologi – og kulturhistorie
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.998 artikler
- Under Nørrebro finder du 319 artikler
- Under København finder du 198 artikler
- Under Østerbro finder du 108 artikler
- Katastrofen i Gentofte
- Linie 18
- Lygten Station
- Der kommer altid en sporvogn
- Dengang, der kom en sporvogn på Nørrebro
- Toghistorier fra Nørrebro (1)
- På sporet af Nørrebro
- Flere spor på Nørrebro
- Med tog over Lersøen
- Tog til Nørrebro
- Den gamle jernbane på Nørrebro
- Sporvogn på Nørrebro
- Jernbanen satte sine spor
- Gå ikke sporet – der kommer tog
- Sporvogn på Østerbro
- Nørrebro på skinner 1- 2