Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

En tur rundt på Løjt

Oktober 23, 2023

En tur rundt på Løjt

Nordøst for Aabenraa. Natur med modsætninger. Udbredt bebyggelse i Oldtiden. En gammel og anseelig kirke. Amtets ældste pengeinstitut. Havde Løjt et kloster? En sti, der rummede ”Æ Kleinbahn”. Masser af vandmøller på Løjt. Mølletvang. Genner-bønderne skulle helt til Hellevad. Eskel Jessen var sf ”ædelbyrd” Møllerne mærkede også krigene. Et dårligt naboskab. Eskelsen – slægten var dygtige og foretagsomme. Frygten for kaffe på Løjt Land. Den mest foretagsomme af dem alle. Den førende dansker i Løjt Sogn. Det gik tilbage for Rundemølle. Skibsreder Jebsen redder mølle Danmarks længste landsby. Løjt havde stor andel i Aabenraa som søfartsby.

 

Nordøst for Aabenraa

Her på siden er det længe siden vi har været på Løjt, og det er endnu længere siden at ”Den Gamle Redaktør” har været på Løjt. Vi skal lige forklare vores læsere at vi befinder os nordøst for Aabenraa.

 

Natur med modsætninger

Det er pragtfuld halvø med store modsætninger. Det kan du mærke, når du cykler rundt på Løjt. Den vestlige del er med den magre jord og mosearealer. Mellem Løjt Kirkeby og Bodum er det kun få bakker. Men Illenbjerg når alligevel en højde af 76 meter. Denne del af sognet er flad og sandet.

Den brede og frugtbare østlige og sydlige del af sognet er stærkt kuperet. Her har vi en del bakker. Blåhøj (80 meter) Arnbjerg (86 meter). Nord for Stollig har vi sognets højeste punkt Trindbjerg (92 meter).

 

Udbredt bebyggelse i Oldtiden

En række velbevarede gravhøje langs kysten afslører at her har der boet mennesker langt tilbage i historien. Her er gjort talrige fund fra stenalderen og her har der været udbredt bebyggelse i Oldtiden.

 

En gammel og anseelig kirke

I Løjt Kirkeby ligger der en anseelig kirke. Den kan ses viden om. Skibet og koret stammer sandsynligvis fra det 13. århundrede. Senere er der kommet middelalderlige tilbygninger til. Og kirkens fornemste prydelse er nok altertavlen. Den stammer fra 1520 og er udført af en billedskærer fra Lybæk. Man kan vel godt kalde denne altertavle for enestående.

 

Den gamle og den ny kirkegård

Den gamle kirkegård omkring kirken blev i 1878 nedlagt som begravelsesplads. En ny kirkegård blev anlagt ca. en kilometer syd for kirken uden for byen ved Løjt Kloster.

På den gamle kirkegård rejste sognets beboere 1922 en mindesten over de mænd i sognet, der faldt i verdenskrigen. Mindestenens mangekantede sokkel har 16 polerede granitflader, i hvilken navnene på de 96 unge løjtninger, der blev derude, er indhugget.

 

Amtets ældste pengeinstitut

Engang fandtes der masser af skoler i sognet. Vel nok ca. 5 stykker inklusive Barsø. Men se det har vi allerede skrevet en artikel om.

Minsandten lå også her amtets ældste pengeinstitut. Allerede i 1818 oprettedes en spare – og lånekasse for sognet. Det blev drevet som privatforetagende til 1851. Så blev der oprettet en anderledes form for sparekasse. Ved ”Genforeningen” kom denne sparekasse ind under dansk sparekasselovgivning.

 

Havde Løjt et kloster?

Nord for kirkebyen lå en samling gårde, der kaldes Nørby og syd for en lille bebyggelse med den ene af sognets to præstegårde – dengang Og så var der nogle gårde, der blev kaldt Løjt Kloster.

Men har Løjt egentlig haft et kloster? Ja da må vi så lige kigge på en af de mange sagn, der præger Løjt. For sagnet siger, at her har ligget et anneks til klostret i Løgumkloster. Munkene, der boede her skulle også have betjent Varnæs Sogn – syd for Aabenraa.

Når de så vendte hjem over fjorden ved nattetid, blev der hængt en lygte ud ved landingsstedet ved Åbæk. I kirkens gamle segl fandtes endnu en lygte. Efter dette symbol skal sognet have fået sit navn. I gammel tid hed stedet:

  • Loytæ – Luchtenes.

 

En sti, der rummede Æ Kleinbahn

Vest for landevejen Haderslev – Aabenraa ligger landsbyen Bodum, hvis jorder strækker sig vest på til Hjarup. I den sydlige del af sognet findes landsbyen Stollig – Skovby med bebyggelserne Stentoft, Aabæk og Dyrhave.

Her ved bugten findes udflugtsstedet Knappen med den berømte restaurant. Her kan man også gå langs den smukke spadseresti – den gamle ”Kleinbahn” gennem Jørgensgård skov til Aabenraa.

 

Masser af vandmøller på Løjt

Fra gammeltid har der ligget vandmøller på Løjt ved de rivende vandløb – Rundemølle, Lillemølle, Dalholt Mølle i Barsmark og Stenbjerg Vandmølle ved Knappen. I Slesvig-bispens jordebog fra 1436 nævnes at bispen ejede et par gårde samt en vandmølle med navnet Sillehoel vandmølle nær den lille landsby Nørby. Mon ikke der her er tale om Lillemølle?

Wolf Pogowisch på Stolliggård solgte i 1519 Rundemølle og Lillemølle til Christian den Anden. I en årrække var de under Kronen. De to møller var af forskellig størrelse. Lillemølle fik kun vand fra Kirkebækken fra Løjt Kirkeby. Det fortælles, at møllen i tørre somre kun kunne male ca. en tønde korn om dagen. Man havde en dam, hvor man opsamlede vand som forråd.

Rundemølle havde altid vand nok. Den fik vandet fra Elsted Bæk, der havde sit udspring i mosedragene mellem Genner og Øster Løgum. Der er hvis nok stadig en rivende strøm der.

 

Mølletvang

I 1604 kom Rundemølle under hertugen af Gottorp, hvorimod Lillemølle blev under Kronen. Alle kongens fæstere havde mødepligt til Lillemølle. De hertugelige bønder havde mølletvang til Rundemølle. Barsøboerne havde pligt til at få kornet malet på Rundemølle og dette gjorde de i flere hundrede år.

 

Genner – bønderne havde langt til mølle

Den landsby, der ligger nærmest Rundemølle havde mødepligt i Hellevad. Det var en temmelig lang vej Det var tre mil til Hellevad Vandmølle. Kort før 1600 – tallet lykkedes det dog for Genner – bønderne at få deres korn malet på Rundemølle. Men for at få lov, måtte de betale bod til mølleren på Hellevad Mølle. Denne pligt bestod i mere end 200 år.

 

Eskel Jessen var af ”ædel byrd”

I 1564 overdrog Frederik den Anden skødet på Rundemølle til Eskel Jessen. Sagnet fortæller at han var af ”ædel byrd”. I 300 år sad denne slægt Jessen/Eskelsen på Rundemølle.

 

Møllerne mærkede også krigene

Selv om Rundemølle og Lillemølle lå skjult nede i dalen fandt fremmede krigsfolk dog derned under 30 – års krigen. Eskel Jessen, en sønnesøn af førstnævnte oplyste at kongens lejetropper og Wallensteins krigsfolk havde forvoldt ham skade for i alt 510 mark. Lillemølle gik heller ikke ram forbi. I 1629 kunne møllen ikke betale skat. Under svenskekrigen 1658 brændte svenskerne Rundemølle og møllen genopførtes i 1661.

 

Et dårligt naboskab

Nu var de to naboer ikke altid enige. I 1728 måtte Jes Eskelsen på Rundemølle betale en bøde på 4 daler for at have banket naboen på Lillemølle. En anden måde at drille på var at stemme vandet op i den store dam med det resultat, at Lillemølle ikke fik vand nok, så møllehjulet kunne rende rundt.

I 1680 arvede Eskild Jessen Møller efter sin onkel Peter Ebsen udi Barsmark en stor gård. Den fik navnet Møllegård. Omkring 1700 sad husfoged Christian Jessen på Rundemølle og der var atter engang krig. Den Kongelige kommissarius kom og satte Chr. Jessen fra bestallingen, da han var hertugelig forpagter, idet Hertugen på Gottorp var i ledtog med den svenske konge Karl.

 

Eskelsen – slægten var dygtige og foretagsomme

Møllen blev igen raseret. I 1712 måtte Eskel Jessen flytte fra Rundemølle til Møllegård i Barsmark. I 1727 delte han sit arvegods mellem sine to sønner Peter og Jes Eskelsen. Peter blev i Barsmark og Jes overtog Rundemølle. Nu var møllen igen kongelig.

Eskelsen – slægten var dygtige, foretagsomme og ansete folk. Der blev indrettet en slibemølle, hvor smedene kunne få slebet deres leer og hakkelses-knive. Fra gammel tid blev der brygget brændevin på Rundemølle. Omkring 1800 blev der bygget en grynmølle.

 

Frygten for kaffe på Løjt Land

Jes Eschelsen, der var gift med Hanne Behrends fra den danske kro i Løjt var den første på Løjtland, der drak kaffe.

Hver gang han besøgte Hanne på Løjt Kro fik han brygget en ekstra stærk kop kaffe. En kold vinterdag i 1827 havde han drukket lidt rigeligt med kaffe, for da han steg til vogns, fik han et hjerteslag og faldt død om.

Snakken gik straks, at det måtte være kaffen, der var skyld i dødsfaldet. Det afholdt folk fra at drikke kaffe i flere år fremover. Jes Eschelsen havde i 1811 overtaget Lillemølle, som han indrettede til stampemølle.

 

Den mest foretagsomme af dem alle

Den mest betydningsfulde ejer af Rundemølle var nok Johan Caspar Eschelsen. Da han overtog møllen i 1827, var der ingen jord til møllen. Men i de 40 år indtil han døde blev der opført en gård med avlsbygninger på Genner – siden af området. Eschelsen blev studeopdrætter og solgte hver måned en snes fede stude til Hamborg. Ved folkeoptællingen i 1860 havde Johan Caspar ti tjenestefolk i sit brød.

 

Den førende dansker i Løjt Sogn

I tiden 1848 – 64 var Johan Caspar en af de førende danske i Løjt sogn. Han gav en masse penge til oprettelsen af Rødding Højskole i 1844. I 1851 fik han sæde i det udvalg, der skulle udbrede dansk læsning i Hertugdømmet.  I det samme udvalg sad Frederik Fischer fra Aabenraa.  Denne del af Eschelsen – slægten vidste, hvor de stod. Siden skiftede slægten sindelag.

Johan Caspar Eschelsen var en meget stolt og værdig mand. Han ville ikke følges med tjenestefolkene. Han påbød bønderne at stille med en stærk karl. Det var ikke møllersvendene, der skulle bære kornet ind til kværnen.

 

Det gik tilbage for Rundemølle

I 1868 overtog Jes Eschelsen ejendommen efter faderen. Noget af det første han foretog sig, var at bygge en statelig hovedbygning. Den stod færdig i 1875. Efter mølletvangens ophør, svandt Rundemølles kundekreds ind.

Der var blevet bygget vindmøller i Løjt, Hovslund, Damgård mølle, Stenbjerg vandmølle, Slibemøllen ved Genner strand og også Barsø havde fået en vindmølle. Eschelsen sendte nu vogne ud til bønderne for at hente korn. I 1880erne etablerede han også sit eget mejeri. Men i 1890 var han kørt fast. I 1894 blev de to møller solgt til Jens Jacobsen fra Øster Terp, som få år efter solgte møllen til broderen Chr. Jacobsen.

Han indrettede bageri. Brødet fra Rundemølle var kendt viden omkring 1900 – tallet. Han lod Lillemølle ombygge og indrettede en grynmølle og til bejdsning af sædekorn.

 

Skibsreder Jebsen redder mølle

Men efterhånden fik man motormøller. Alle vandmøller på Løjtland endte som ruiner og kun takket være skibsreder H.M. Jebsen er Stenbjerg vandmølle genrejst – dog ikke som mølle – men generator. Denne leverer strøm til restaurant Knappen. Ja det gjorde den dengang jeg for utallige år siden besøgte stedet.

Der blev indrettet fiskedamme. Og foreller derfra blev serveret inde i restauranten. Ove Nissen, der dengang var ejer, havde et betydeligt dambrug. Men desværre gik det i forfald.  Og det hele lignede nærmest en ruin.

Fredningsmyndighederne greb ind i sagen og ville have det hele revet ned. Men H.M. Jebsen købte og genopførte bygningerne. Møllen er genopført som den så ud i 1880erne.

 

Danmarks længste landsby

Sognets østligste landsby er Barsmark. Man sagde engang, at det var Danmarks længste landsby. Den har en længde på 5 km. Huse og gårde ligger langs vejen.

Så er der jo også Barsø, der i 1930erne havde 90 indbyggere. Her var øens mølle og smedje fællesejendom for øens landbrugere.

 

Løjt havde stor andel i Aabenraa som søfartsby

De flotte kaptajnsgårde på Løjt har vi også tidligere nævnt. Når man nævner Aabenraas stolte søfartstraditioner, må man nødvendigvis også huske at nævne Løjts bidrag hertil. De kendte Løjtkaptajner bragte store rigdomme hjem til sognet  i form af gamle japanske og kinesiske kunst – og brugsgenstande, som endnu findes rundt omkring på gårdene.

Jo der var skam også adelige gårde i sognet som Stolliggård, Høgebjerg og Dalholt. Og der er stadig mange slægtsgårde i sognet, hvor de er gået i arv fra far til søn.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjysk Månedsskrift
  • Steen Wulf Andersen: Løjt Sogns historie
  • Kirkeskov: Sønderjylland – et historisk topografisk værk (2)

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.063 artikler
  • Under Aabenraa finder du 211 artikler

 

  • Lærer i Løjt i 25 år
  • Kalvø – en ø i Genner Bugt
  • Landmåleren fra Løjt (Hans Mikkelsen)
  • Ann Rytter – et folkeminde fra Løjt
  • Rytterkilden – et sagn fra Løjt
  • Dengang på Løjt Land
  • Da Barsøerne blev arresteret
  • Løjt – for 170 år siden
  • Løjt – nordøst for Aabenraa (1)
  • Løjt Land – i begyndelsen (2)
  • Løjt, Løjtninger og Løjt Land (3)
  • Anekdoter fra Løjt (4)
  • Løjt Land – den femte tur (5)
  • Løjt – mellem dansk og tysk (6)
  • Løjt – masser af historie og kultur (7)
  • Løjt – det 8. besøg

 

  • Søfartshistorie Aabenraa/Løjt

 

  • Aabenraa – som søfartsby
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Da briggen Chico blev overfaldet (b)
  • Skibe fra Aabenraa
  • Familien Fischer fra Aabenraa
  • Søens folk fra Aabenraa
  • Skibsbyggeri og industri i Aabenraa
  • Sømandsslægten Fischer i Aabenraa
  • Aabenraa, skibe og søfart
  • Aabenraas storhedstid med søfart
  • Søfartshistorier fra Aabenraa
  • Sømænd fra Løjt og Aabenraa
  • Aabenraaer og Gråspurve træffer man overalt i Verden
  • Briggen Gazelle af Aabenraa
  • Fra skibsdreng til reder

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa