En tobaksplantage i Aabenraa

Tobaksplantage i Aabenraa. I 1779 kom der tobaksfrø i den aabenraaske jord. I Fredericia var det en stor succes. Tobaksfrø fra Amerika. Tobaksplantage ved ”Gammeldam”. En god kvalitet. Han skulle have maskiner og en mølle. I begyndelsen rådede han over store pengemidler. Men senere søgte Cornelsen forgæves efter penge. I en af afslagene stod der ”Til Cornelsens bedste”. Han mistede også alle sine skibe som skibsreder.

 

Tobaksplantage i Aabenraa

I sidste halvdel af det 18. århundrede var transportforholdene endnu ret mangelfulde. Prisen på tobak var ret høj især det, der kom fra udlandet. Det var lige som kaffe og sukker. Det var kun velstillede folk, der kunne tillade sig at nyde tobak. Men nydelsen af det bredte sig ret hurtig i alle samfundsklasser.

Derfor var interessen for dyrkning herhjemme af stor interesse. Begunstiget af regeringens handels – og erhvervspolitik opstod der tobaksplantager i København, Køge, Stubbekøbing, Aarhus, Fredericia og Aabenraa.

Men også i Nordslesvig blev dyrkning af tobak indført. Æren for dette skal tilskrives den meget aktive Cornelius Cornelsen. Han var virksom på mange områder. Han var en betydelig og velanset borger i Aabenraa. Her var han også i en årrække Raadmand.

 

I 1779 kom der tobaksfrø i den aabenraaske jord

Han ville ikke alene sælge men også dyrke og tilberede tobakken. Tobaksdyrkning var egentlig blevet almindelig i Europa. Man ville gøre sig uafhængig af de amerikanske og asiatiske tobaksavlere. Cornelsen havde længe barslet med planerne om at anlægge en tobaksplantage. Måske har han læst disse to bøger:

 

• Unterricht zum Anbau des Tabaks (1775)
• Neue und vollständige Abhandlung von Tabaksbau (1779)

 

I 1779 såede Cornelsen for første gang tobaksfrø i den aabenraaske jordbund. Han har sikkert også fået impulser fra England, hvor han opholdt sig i nogen tid. Her havde tobaksindustrien allerede opnået en høj udvikling.

 

I Fredericia var det en stor succes

For Cornelsen har det været et patriotisk foretagende. Det gjaldt om at få fremskaffet de rigtige råstoffer. Kunne råstofferne fremskaffes i eget land var det selvfølgelig det bedste og sikkert og så det billigste.

På dette tidspunkt henimod overgangen til det 19. århundrede indførtes fra udlandet til Danmark – Norge årlig 3-4 mio. pund tobak.

Det københavnske tobaksinitiativ beskæftigede i disse år 4-500 personer og sidst i 1790’erne fandtes der i de danske provinser 114 privilegerede tobaksskærere og 20 tobaksfabrikanter.

Det var dog kun i Fredericia tobaksavlen i en årrække kom til at spille en betydelig rolle. Her havde 90 – 100 familier deres udkommende.

 

Tobaksfrø fra Amerika

Den tobaksplantage som Cornelsen anlagde, havde dog ikke samme størrelse som den i Fredericia. Men det var dog alligevel en plantage, der skabte stor opmærksomhed.

En hovedbetingelse for, at tobaksdyrkningen skulle lykkes var, at der anvendtes det bedste frø, der kunne skaffes. Der blev i de andre europæiske lande, hvor man havde taget tobaksdyrkningen op, brugt både amerikansk og asiatisk frø.

Men til vores ofte ublide klima betragtede man dengang tobaksfrøet fra Amerika, nærmere betegnet fra Virginia som det bedste. Cornelsen skaffede sig derfor frø fra anerkendte amerikanske tobaksplantager.

 

Tobaksplantage ved ”Gammeldam”

I året 1779 lejede han et stykke land som dengang blev kaldt ”Gammeldam”. Det var sandsynligvis det areal der var beliggende ved den nordlige side af landevejen, der førte forbi kirkegården og vestpå.

Det pågældende areal, der tidligere bar navnet ”Humlekobbel” fik siden navnet ”Tobakskobbel” efter tobaksplantagen.

Cornelsen plantede det amerikanske frø i mistbede. Da det havde spiret og var kommet op, blev de små tobaksplanter sat ud i plantagen efter at jorden var blevet bearbejdet og tilberedt til formålet.

 

En god kvalitet

Forsøget blev kronet med held. Cornelsen passede sine planter med omhu. I 1780 høstede han sine første tobaksblade. Høsten blev betegnet som gunstig. Han høstede 1.226 pund tobaksblade. I kvalitet var den bedre end den tobak, der blev dyrket andetsteds i landet.

Det gode resultat fik Cornelsen til at tage et nyt stykke land i brug. Atter blomstrede tobakken i plantagen på ”Gammeldam”. Mon ikke mange har lagt turen forbi for at beundre tobaksplanterne fra slutningen af juli til september, hvor tobaksplanterne stod i blomst.

Mon ikke Cornelsen har tænkt, at dette kunne blive fremtiden for Aabenraa. I 1781 høstede han 1.431 pund. Kvaliteten var lige så god som i det første år. Atter blev et nyt stykke jord taget i brug. I 1783 var høsten på 8.037 pund.

 

Han skulle have maskiner og en mølle

Tilberedningen af tobaksbladene både til røgtobak og snus var ikke så god herhjemme som i udlandet. Hvis tobaksavlen skulle være effektiv, skulle der fremstilles maskiner, der kunne give tobakken den rigtige behandling. Røgtobakken skulle have ”det engelske snit”. Man brugte håndmaskiner.

I Malmø fandtes en tobaksfabrik, som blev ”drevet af heste”. Og det lykkedes da også for Cornelsen at bygge en tobaksmølle som blev trukket af en hest. Ved sin nye mølles hjælp kunne Cornelsen skære 5 – 600 pund røgtobak efter engelsk metode og af lige så god kvalitet. I samme tid kunne han tilskære og findele op til 200 pund snustobak.

 

I begyndelsen rådede han over store pengemidler

I begyndelsen så det ud som om, at Cornelsen rådede over store pengemidler. Måske har han fået statsstøtte. Men i 1785 henvender han sig til kongen og beder om understøttelse, der skulle bruges til indkøb til indkøb af et større parti råtobak, således han kunne få fuldstændig udnyttelse af sin mølle. Han forsøgte flere gange at få støtte.

Åbenbart har han vedlagt prøver af sin produktion. Men også statholderen prins Carl af Hessen – Kassel nærede interesse for hans tobakproduktion. I begyndelsen bad statholderen om, at Magistraten i Aabenraa skulle tilsende ham oplysninger om produktionen i Aabenraa.

 

Cornelsen fortalte Magistraten om resultaterne

Sidst i 1770’erne var der godt 10 små virksomheder i Aabenraa, der forarbejdede tobak, mens der var mindst 13 – 14 tobakshandlere. Men der var kun en tobaksfabrik.

Cornelsen har selv oplyst følgende til Magistraten:

 

1. At jeg stadig beskæftiger 4 personer i min fabrik, undertiden flere.
2. At den nødvendige råtobak dels dyrkes på stedet og dels købes. Den fremmede tobak omfatter Porto Rico, Brasil, ungarske, russisk, preussisk og hollandsk tobak.
3. At røgtobakken på min fabrik ikke alene skæres efter hollandsk, men også efter engelsk system og rulletobakken bliver lige så godt spundet her som i Holland og England. Snustobakkens findeling og tilberedning sker ligeledes på samme måde som i de nævnte lande.
4. At der siden juli 1778 til slutningen af 1782 i gennemsnit er solgt 19.212 pund røgtobak her i landet, 573 pund Rapee og til Østersøen 4.833 pund. I 1783-84 har jeg her i landet solgt 19.491 pund røgtobak og 697 pund Rapee. Til udenlandske steder har jeg intet solgt.

 

Det udenlandske marked svigtede i 1783-1784. Og stigningen i salg på det indenlandske marked havde kun en ubetydelig fremgang. Den dyre og udviklede drift krævede gode indtægter. Disse var ikke tilstrækkelige.

 

Han ansøgte forgæves om penge

I de følgende år forsøgte Cornelsen flere gange om at få tilskud. Har forsøgte også at søge 10-12.000 Rigsdaler i lån. Som sikkerhed for kapitalen ville han stille sin fabrik, mølle og alt dertilhørende værktøj, rå – og færdigvarer, sit beboelseshus og pakhus m.m.

Den 1. juni 1790 fik han afslag, men allerede den 7. juni samme år søgte han igen.

 

Afslag ”Til Cornelsens bedste”

Forholdene var økonomisk blevet meget vanskeligere. I et bønskrift den 13. april 1791 beder han statholderen om hjælp. Han skriver at såfremt han ikke får hjælp, vil han gå konkurs og ”hans ejendele vil blive solgt fra ham. Statholderen sender som svar herpå en skrivelse dateret Gottorp, den 20. april 1791, til Magistraten i Aabenraa, hvori han afslår ansøgningen:

 

• Til Cornelsens eget bedste

 

Mistede sine skibe som skibsreder

Det har vel nok været til Cornelsens fordel, at man fra kapitalstærk side ikke længere havde ønsket at sætte flere penge i hans tobaksfabrik og plantage. Det er formentlig også gået op for den initiativrige mand selv, at den danske tobaksavl ikke havde nogen fremtid.

Det er kun sparsomme efterretninger, der efter 1791 foreligger om Cornelsen, men han nævnes i alt fald senere som skibsreder.

Som sådan har han dog heller ikke haft heldet med sig, idet han mistede alle sine skibe i kampen mod englænderne.

 

Kilde:

• Sønderjyske Årbøger
• dengang.dk – div. Artikler
• Se Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.581 artikler heraf 150 fra Aabenraa.